Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt1 side

    2. Frihedstiden og Gustaverne.

    Dernæst sluttedes Fred med Danmark i Jønkøpiug og med Frankrig i Paris, hvorved Sverige fik Pommern tilbage, men maatte lukke sine Havne for Englænderne.

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden18 sider

      De for da dels i Vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster, dels i Øoster veg til Landene om Østersøen.

      Gudsdyrkelsen bestod væsentlig i Ofringer. Blot; man ofrede i Almindelighed Dyr, men undertiden ogsaa Mennesker, dog gjerne kun Krigsfanger.

      Også side 24, side 27, side 42, side 47, side 65, side 94, side 95, side 108, side 116, side 121, side 129, side 130, side 134, side 141, side 147, side 174

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie18 sider

      … Jarlsberg og Laurviks Amt blev denne Æts Ho vedsæde, og Halvdans Søn og Sønnesøn blev hauglagte i de store Gravhauge paa Borre i Jarlsberg. Paa Vestfold var ogsaa Norges ældste By eller Handelsplads, Skiringssal ved Laurvik. En af disse vestfoldske Konger var Halvdan Svarte, saa kaldet for sit sorte Haars Skyld. Han var en stor Kriger og lagde under sig …

      Det egentlige Norge bestod as følgende Fylker 1. Haalogaland. 2 Naumdølafylke. 3. Øina. fylke. 4. Sparbyggjafylke. 5. Verdølafylke. 6. Skøi. nafylke. 7. Stjordølafylke. 8. Strindafylke.

      Også side 22, side 38, side 39, side 40, side 60, side 96, side 98, side 100, side 110, side 111, side 112, side 120, side 137, side 142, side 143, side 174

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt10 sider

      De tre nordiske Stammer udgjorde hver for sig en Tjod (Nation); men nogen synderlig skarp Grænse fandtes endnu ikke mellem dem; heller ikke var disse tre Tjod endnu samlede til tre Riger.

      Derfor blev Einar, en Søn af Ragnvald Mørejarl, indsat til at styre disse Øer og holde Øie med Vikingerne.

      Også side 59, side 64, side 65, side 66, side 143, side 149, side 160, side 171

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad2 sider

        2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.

        Et Skafot blev opreist paa Stortorvet. 2 Biskoper, en Mængde Adelsmænd og Borgere, ialt 82 Personer, henrettedes den første Dag; Myrderiet fortsattes de næste Dage baade i og udenfor Hovedstaden. Denne forfærdelige Udaad kaldtes det stokholmske Blodbad og skaffede Kongen blandt Svenskerne Navnet «Kristjern Tyran.»

        … kom forklædt som Oksehandler til Lübeck og derfra til Sverige. En Tid levede han skjult paa sin Faders Gaard Revsnæs. Medens han var der, fik han høre om det stokholmske Blodbad; hans Fader var blandt de henrettede, hans Moder og Søstre var fængslede, og en Pris var sat paa hans eget Hoved. Fuld af Sorg og Harme besluttede han at …

        I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18149 sider

      5. Folkungerne i Norge.

      Under saa forgelige Udsigter indgik vort Fædreland den 400aarige Forbindelse med Danmark. Det kunde ikke haabes, at Riget længe skulde formaa at bevare en selvstændig Stilling i denne Forbindelse. Gradvis synker det dybere i Ubetydelighed, indil forandrede Forhold kom den Nationen iboende Livskraft til Hjælp, og det igjen lysnede op mod den Dag, der oprandt i 1814.

      – Norges Ubvvikling i Tiden fra 1660 til 1814 giver i de fleste Henseender et glædeligere Indtryk end Broderlandets.

      Også side 142, side 149, side 160, side 162, side 163, side 166, side 174

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden4 sider

      … han 1559, 78 Aar gammel, efter 27 Aars Fangenskab. Erkebiskop Olav og Kristjerns øvrige Tilhængere i Norge maatte ydmyge sig for Fredrik og betale svære Bøder for sit Frafald. Grevens Feide. Da Fredrik l efter en tiaarig Regjering døde 1533, var Rigerne kongeløse i nogle Aar. Adelen vilde have Fredriks ældste Søn, Hertug Kristian, til Konge; men han var en …

      … først efter et Aars Beleiring, da Hungersnøden havde naaet en forfærdelig Høide, overgav Kjøbenhavn sig. Grev Kristofer forlod Landet; men Ambrosius Bogbinder berøvede sig selv Livet (1536). Norge under Grevens Feide. Begge de danske Partier havde søgt at vinde Norge for sig; men Erkebiskop Olav, der var den fornemste i Rigsraadet, raadede til at oppebie Udfaldet af Striden. Den lutherske …

      Også side 98, side 108

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon3 sider

      hungersnød

      … – de norske og danske Sømænd ofte de engelske Orlogsmænd overlegne. Men Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød. En Regjeringskommis sion styrede Norge; dennes Formand, Prins Kristian KÄugust af Augustenborg, vandt ved sin Elskværdighed og Duelighed Nordmændenes Yndest. Landkrigen med Sverige førtes i Norge med Held. Armfelt faldt …

      Som Følge af disse ulykkelige Forhold gik Danmarks Folkemængde tilbage indtil Aar 1700; fra den Tid staar den omtrent stille, indtil den ved Bøndernes Frigivelse mod Slutningen af forrige Aarhundrede begyndte at tage sterkt til.

      Også side 166

      I andre bøker og planer
    • Den skaanske Krig3 sider

      … Hoffet og levede paa sine Gaarde. Deres Tal svandt ogsaa mere og mere ind, efterat de havde tabt sin politiste Indflydelse. Den nye Hofadel, som fik Greveog Baron-Titel, bestod mest af indvandrede Tyskere. Disse overøstes med Naade og Privilegier. Griffenfeldt. Den skaanske Krig (1625–79). F sine 6 første Regjeringsaar havde Kristian 5 en udmerket Støtte i Griffenfeldt, Danmarks største Statsmand.

      Men Kristian vilde vinde Krigerhæder og begyndte en ny Kamp mod Sverige: den skaanske Krig.

      Også side 147

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      … Riget. Men Agerdyrkningen var paa Grund af Bøndernes Ufrihed i Forfald, og Kvægavlen stod lavt, at det fede Danmark maatte indføre Smør og Ost fra Holland. Fredrik 4 (1699—1730). Den store nordiske Krig. Den unge Konge havde Tvistigheder med sin Fætter, Hertugen af Holsten-Gottorp, der ogsaa hed Fredrik 4. Han rykkede ind i Gottorp. Men Hertugen fik Hjælp af den …

      – 137 - Den Fredstilstand, der indtraadte efter den store nordiske Krig (1720), varede paa en liden Undtagelse nær til Aarhundredets Udgang.

      Også side 148

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge3 sider

        … Beleiring. Som Følge af Haandfæstningen mistede Norge sit Rigsraad, danske Adelsmænd strømmede ind og fik Len og Embeder. Dog blev Landet fremdeles benævnt «Kongerige» og beholdt sin særegne Lovgivning. Reformationen indføres. Den kjøbenhavnske Rigsdag i 1536 var ogsaa merkelig derved, at den afskaffede Katholicismen i Danmark og Norge. Biskoperne fremstilledes som Aarsag i de foregaaende blodige Kampe, og deres Afsættelse …

        Medens Reformationens Indførelse i Danmark var vel forberedt, havde Menigmand i Norge kun liden Forstand paa den.

        Også side 98

        I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge2 sider

      3. Borgerkrigene.

      3. Borgerkrigene. (1130—1240).

      … var Birkebeinerne paafærde, Skule flygtede atter og optoges af Munkene i Helgeseter Kloster. Da Birkebeinerne fik Nys herom, omringedes Klostret, og Hertugen faldt for deres Vaaben (1240). Hermed endte Borgerkrigene, som havde raset i over 100 Aar. Tilbageblik. Borgerkrigene falder i to vidt forskjellige Dele. Kampene mellem Magnus den blinde og Harald Gille og mellem Harald Gilles Sønner er en …

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden2 sider

      – Denne uheldige Krig endte i Freden til Brømsebro.

      … Horn, Banér, Torstenson og Wrangel. Midt under den tyske Krig kom en ny Kamp med Kristian 4 i Danmark. Sverige gik med Hæder og Seier ud af begge. Freden til Brømsebro 1645 og Westfalerfre den 1648 skaffede Landets Grænser en betydelig Udvidelse (Herjedalen, Jemteland, Øsel, Gotland …

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      Den franske Revolution havde omstyrtet Bourbonernes Trone og kunde blive farlig for de andre Monarker.

      3. Danmark.

      … Netop som det slesvigholstenske Uveir truede med at bryde løs, døde Kongen i Januar 1848. Fredrik 7 (18418–63). Faa Uger, efterat Kristian 8.s Søn Fredrik havde besteget Tronen, udbrød den franske Februar-Revolution og fulgtes af de sterkeste nationale Bevægelser i andre Lande, navnlig Tyskland. I Tillid hertil kom det slesvigholstenske Parti frem med sine Krav. Disse gik ud paa, at …

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig2 sider

      … (den yngre) Del i Hertugdømmerne, og dennes Slegt har holdt sig til den Dag idag. En yngre Broder, Magnus, fik Øsel og Kurland, som Kongen kjøbte til ham. Den nordiske Syvaarskrig (156370). Efter det heldige Ditmarskertog fik Fredrik Mod paa en alvorligere Kamp. Sveriges nye Konge, den unge, ubesindige Erik 14, var kommen i Besiddelse af Estland og blev snart …

      gustavs Skatkammer angrebes haardt under den blodige Kamp med Danmark og Norge (Syvaarskrigen)

      Gustavs Skatkammer angrebes haardt under den blodige Kamp med Danmark og Norge (Syvaarskrigen), ved en urimelig kostbar Kroning, hvorved de førfte Grever og Friherrer udnævntes, og ved hans Frierier: den ustadige Konge beilede samtidig til Dronning Elisabeth af England og til Maria Stuart, senere til et Par tyske Prinsesser, men egtede tilsidst den smukke og ædle Karin Monsdatter, Datter af …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning2 sider

      2. Norges vVelmagtstid.

      Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst; disse faar først fra nu af nogen egentlig Betydning, og Kongerne begynder nu mere og mere at holde til i de ftørre Stæder, medens de før reiste om paa sine Gaarde.

      Reformationens ndforelfe bidrog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa Statsstyrelsen; thi Geistligheden skulde for Fremtiden lyde under den verdslige Magt, og Bisperne ophørte at være Herremændene sidestillede; ved denne Forandring vandt og.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen2 sider

      103 forbød nemlig andre Nationer at fare paa Lifland, hvorhos han ved at gjøre det nyanlagte Gøteborg til en vigtig Handelsstad formindskede Danmarks Indtegter af Øresunds tolden. Saaledes udbrød Kalmarkrigen (1611–13). Kristian indtog Kalmar By og Slot. Den hidsige Karl blev saa opbragt herover, at han udfordrede Kristian til Tvekamp i et grovt Brev, som denne kun besvarede med Spot. …

      Men dette Anlæg var ogsaa en af Grundene til Kalmar-Krigen.

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen2 sider

      5. Folkungerne i Norge.

      … var Landskaberne Vermeland, Vestergotland og ostergøtland Sveriges Omraade var i Middelalderen meget mindre end nu. Jemleland var kun fra omtr. 100–110 svensk. Got. land var den meste Tid dansk. Baahuslen ilhørte hele Middel. alderen igjennem Norge, ligesom Skaane, Halland og Ble. fing Danmark. Derimod blev snact Finland svensk.

      Det danske Riges Omraade var i Middelalderen betydelig større end nu.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      … Kalv drog derhen og bragte ham med til Norge. Trønderne tog ham til Konge paa Øreting. Svein og hans forhadte Moder flygtede. Harald Haarfagres Æt var igjen kommen til sin Odel og mistede den ikke mere, jualunn der var nogen igjen af Slegten. 2 Tilbageblik. «eg store Verk var i denne Periode stadig udsat for Tilintetgjørelse; thi nye Fylkeskonger op.

      2. Norges vVelmagtstid.

      … Jarls Navn og megen Magt. «For stor Jarl, for stor Jarl, Fostersøn!» sagde Einar, og det viste sig, at han havde Ret. Svein lod sig kaare til Konge. Hvergang Magnus kom til Danmark, maatte Svein flygte, men kom igjen tilbage, naar Magnus var i Norge. Den unge Harald Sigurdssøn, Olav den helliges Halvbroder, var efter Slaget ved Stiklestad kommen til

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      2. Norges vVelmagtstid.

      Imidlertid havde Øistein hjemme virket godt for Riget, bygget mange Kirker og Klostre, opført Fjeldstuer paa Dovre og faaet Jemteland, som siden Slaget ved Svolder havde hørt til Sverige, til at underkaste sig den norske Konge.

      … kristne, og fra nu af var der ingen hedensk Konge mere i Danmark. Svein egtede Sigrid Storraade og deltog sammen med Svenskerne og den norske Erik Jarl i Slaget ved Svolder, efter hvilket han fif en Del af Norge. Endnu betydningsfuldere blev hans sidste Englandstog i 1013. Hele Landet maatte underkaste sig hans Herredømme; men kort efter døde han i …

      I andre bøker og planer
    • Bråvallaslaget (sagnslag)1 side

      Harald sendte da Bud til ham og stevnede ham til Strid paa Braavalla Slette i Østergøtland.

      I andre bøker og planer
    • Dacke-feide1 side

      Det farligste Oprør var Dackefeiden, ledet af en Bonde fra Smaaland, Nils Dacke; det greb vidt om sig, katholske Prester pustede til, og Dacke fik Løfte om Hjælp fra den fordrevne Kristjern 2.s Venner i Tyskland.

      I andre bøker og planer
    • Den danske krig (Kristian IVs krig i Tyskland)1 side

      … besat af Fienderne og herjedes paa det skrækkeligste. I Freden til Lübeck lovede han ikke mere at blande sig i Tysklands Anliggender, men fik sine Lande tilbage. Krigen havde næsten udtømt Landets Hjælpekilder, og sam tidig blev den rige Adel mer og mer uvillig til Opofrelser. Sveriges Heltekonge Gustav Adolf havde havtstor Fremgang i Tyskland. Da han faldt i 1632, …

      I andre bøker og planer
    • Den russiske Krig (Sverige, 1741–43)1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … Russere. Et svensk Sendebud, Major Sinclar, var myrdet paa Reisen af russiske Udsendinger. Dette vakte heftig Forbitrelse, hele Folket glødede af Kamplyst. Uden tilstrækkelige Forberedelser og Rustninger begyndte Rigsdagen den russiske Krig (174143). Grev Levenhaupt fik øverste Kommando og faldt fra Finland ind i Rusland. Men Splid herskede i Hæren, og ingen vilde lyde; dertil kom Sygdom og Mangel. Levenhaupt …

      I andre bøker og planer
    • Den russiske Krig (Sverige, 1788–90)1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … i Længden vilde blive umuligt at undgaa Kamp med Russerne, og besluttede at benytte det gunstige Øieblik 7 medens Katharina var indviklet i en Krig med Tyrkerne. ? Den russiske Krig 1788—90. Med en Hær paa 2 50,000 Mand faldt Gustav ind over den russiske Grænse; hans Broder, Hertug Karl, førte Flaaden og levereve , Fienden en hæderlig, men uafgjørende …

      I andre bøker og planer
    • Fred til Lund1 side

      … sine Generalers Bønner om «at skaane sin dyrebare Person,» medens Karl blev i Slaget,. til det var vundet. Aaret efter tabte Kristian igjen ved Landskrona. – I 1679 sluttedes Freden i Lunds Domkirke: Danmark fik en ringe Pengesum og nogle Kanoner, men opgav sine Erobringer. Karl egtede derefter Kristians Søster, den milde og fromme Ulrike Eleonore. Kristian 5.8 sidste 20 …

      I andre bøker og planer
    • Freden i Frederiksborg (1720)1 side

      Efter Karl 12.8 Død var Sverige tilbøieligt til at ende den ødelæggende Krig. Freden undertegnedes paa Slottet Fredriksborg 1720.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Kjøbenhavn 13091 side

      4. De senere Konger af Sverres Æl.

      Krigen med Danmark, som i den sidste Tid var ført søvnig, endtes ved Freden til Kjøbenhavn 1309.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Tilsit1 side

      … Liv, hvis ikke Skydningen ophørte. Dette skede da, og en Vaabenstilstand sluttedes. Ide følgenbe Aar søgte fremdeles Regjeringen at vedligeholde Neutraliteten, men blev derved mistænkt baade af England og Frankrige. Da sluttedes Freden til Tilsit (1807) mellem Frankrig, Rusland og Preussen, og disse Magter enedes om at tvinge Danmark og Norge til Forbund med dem mod England. Men Engelskmændene gjorde

      I andre bøker og planer
    • Freden til Travendal1 side

      Men den unge Helt nødte ham til Freden i Travendal (1700).

      I andre bøker og planer
    • Freden til Aabo1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      Hun sluttede dernæst Freden til Aabo, hvori Sverige slap med igjen at afstaa et Stykke af Finland.

      I andre bøker og planer
    • Første slesvigske Krig1 side

      3. Danmark.

      Men dette Afslag bragte ogsaa den første slesvigske Krig (1848 –51) til Udbrud.

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      … og vandt næste Aar en glimrende Seier i Kjøgebugt, hvor Svenskerne mistede 22 Skibe, men Juel ikke et eneste. – Den norske Hær kjæmpede mandig under Anførsel af dygtige Høvdinger, som Gyldenløve, efter hvem man kaldte Krigen «Gyldenløvefeiden», og Løvenhjelm. Den første erobrede Byen Marstrand med den sterke Klippefæstning Karlsten, og Løvenhjelm seirede ved Uddevalla. Hele Jemteland indtoges af Nordmændene.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      … Sehested, Kongens Svigersøn, Statholder; efter ham kaldte Nordmændene Krigen «Hannibalsfeiden.» Han var en havesyg og forflagen Mand; til General duede han ikke, og Bønderne, som dannede hans Hær, var vrangvillige. Han gjorde Indfald i Grænseprovinserne, men dreves …

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      3. Danmark.

      De frisindede Rørelser, der fulgte med Juli-Revolutionen 1830, naaede ogsaa Danmark.

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden1 side

      Da Kundskab om Kielerfreden naaede Norge, betoges alle af Sorg og Harme.

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      2. Norges vVelmagtstid.

      Paa den Tid havde Korstogene nys begyndt og Korsfarerne indtaget Jerusalem.

      I andre bøker og planer
    • Krig med Sverige (Danmark, 1657–60)1 side

      … ikke aflægge, men foretrak at ydmyge sig for Kongen, til hvem han aftraadte alle sine Erhvervelser. Sehested var en Hofmand og forstod siden at vinde Fredriks Yndest.» Krig med Sverige (1657 –60). I Sverige havde den frigerfte Karl Gustav, Gustav Adolfs Søstersøn, besteget Tronen. Hans Seiervindinger i Polen og hans Herredømme over Østersøen gjorde de andre Magter, navnlig Holland, betænkelige. …

      I andre bøker og planer
    • Krigen mellom Norge og Danmark under Erik Magnussøn1 side

      4. De senere Konger af Sverres Æl.

      Derfor begyndte Nordmændene en Krig, der med enkelte Ophold førtes i over 20 Aar; den bestod mest i frygtelige Herjetog paa de danske Kyster.

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      Under Krimkrigen sluttedes Novembertraktaten (1855) med Vestmagterne, der lovede Hjælp mod mulige Angreb fra Rusland.

      I andre bøker og planer
    • Napoleons Kjæmpetog til Rusland1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      Napoleons Kjæmpetog til Rusland fik en ulykkelig Ende (1812).

      I andre bøker og planer
    • Sigurd Jorsalfares korstog1 side

      2. Norges vVelmagtstid.

      Sigurd drog 1107 afsted med en Flaade paa

      I andre bøker og planer
    • Sigurd Rings opprør mot Harald Hildetand (sagntradisjon)1 side

      – Harald havde indsat sin Broderføn Sigurd Ring til Underkonge i Sverige; men da han blev gammel, svag og blind, gjorde Sigurd Oprør mod ham.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      … paa Vendlands Kyst og dannede et lidet Samfund for sig selv under strenge Love. De styredes dengang af den mere listige end kjække Sigvalde Jarl. Jomøvikingerne mødte Haakon Jarl i Hjørungavaag paa Søndmøre. Haakon lagte selv til Strid mod Sigvalde, men hans Sønner paa begge Sider af ham, Erik mod Bue digre og Svein mod Vagn Aakessøn. Midt under Slaget, …

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Brunkeberg1 side

      2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.

      Slaget ved Brunkeberg havde til Følge, at Sverige i 25 Aar fik Fred for Danskerne.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Ilevollene1 side

      Magnus selv var tapper, men savnede sin Faders Kraft og Kløgt. Næste Aar tabte han igjen et Slag paa Ilevollene ved Nidaros og flygtede

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Kalvskinnet1 side

      Efter mange mindre Sammenstød vovede han i 1179 at levere Jarlen og Magnus et Hovedslag paa Kalvskindet i Nidaros.

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Re (1177)1 side

      2. Baard paa Rein

      Det lykkedes dem at indtage Nidaros og faa Øistein hyldet paa Øreting; men da de kort Tid efter gjorde et uforsigtigt Angreb paa Kong Magnus paa Re ved Tunsberg, blev de slagne, mistede sin Høvding og adspredtes (1177).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Fitjar1 side

      … og blodigt Slag ved Rastarkalv i Nærheden af Kristiansund. Men de kom siden igjen med en større Flaade og faldt uforvarende over Haakon, da han tog Veitsle paa Fitjar paa Øen Stord. Gunhildssønnerne havde 6 Gange saamange Folk som Kongen; men Haakon gik tappert frem og hug med Kvernbit til begge Sider, og hans Mænd fulgte ham modig. Gunhilds Brødre, …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helgeaa1 side

      … Kristendommen blandt dem. – I sine senere Aar benyttede Knut sig af de norske Stormænds Misnøie med Olav den hellige til at fornye sine Forgjængeres Krav paa Norge. Slaget ved Helgeaa havde han nær tabt, var ei hans Svoger, men tidligere Uven, Ulv Jarl, kommen ham til Hjælp. Ulv lønnedes med Utak. Da han og Kongen en Aften sad og …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Lützen1 side

      De fiendtlige Hære mødtes 1632 ved Lützen, hvor Kongen faldt*»).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Poltava1 side

      128 , Karl 12 fortfatte sin eventyrlige Seiersbane, som først endte 1709 med Slaget ved Pultava og hans Flugt til Tyrkiet. Da fornyede Fredrik Kampen og forbandt sig med Polen og Rusland. Med de lyseste Udsigter faldt Danskerne ind i Skaane. Der fandtes ingen Tropper: men Guvernøren, Grev Magnus Stenbock samlede 20,000 Bønder, ilde rustede og klædte, tildels med Træsko …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Rastarkalv1 side

      Haakon overvandt dem i et stort og blodigt Slag ved Rastarkalv i Nærheden af Kristiansund.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Øland (Tromp og Jul)1 side

      … Nils Juel en udmerket Eftermand. Juel var født i Kristiania af danske Forældre; Sømandskab havde han lært i Holland. Sammen med Hollænderen Kornelius Tromp slog han de svenske ved Øland 1676 og vandt næste Aar en glimrende Seier i Kjøgebugt, hvor Svenskerne mistede 22 Skibe, men Juel ikke et eneste. – Den norske Hær kjæmpede mandig under Anførsel af dygtige …

      I andre bøker og planer
    • Stettinfreden1 side

      Den blodige Syvaarskrig sluttedes ved Freden til Stettin i 1570.

      I andre bøker og planer
    • Syvaarskrigen (krigen mot Fredrik 2 av Preussen)1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … hele hindredes. 8 af Deltagerne henrettedes, Dronningen fik en Irettesættelse, og Kongen truedes med at miste Tronen, hvis han igjen forsøgte paa saadant. Hattepartiet havde fremdeles Overvegten, og da Syvaarskrigen udbrød, nødte det, vundet af Frankrig, Kongen til at erklære Krig mod sin egen Svoger. Krigen førtes saa daarlig og uvirksomt, at Fredrik 2 ved Fredsslutningen lod, som om han …

      I andre bøker og planer
    • Torstensons krig1 side

      … Sundtolden Gang efter Gang. Da lod Oxenstjerna uden Krigserklæring den udmerkede General Torftenfon gjøre Indfald i Danmark. Hele Halvøen blev paany oversvømmet. En anden Hær angreb Skaane. Denne Kristians anden svenske Krig (1643–45) traf ham og Landet uforberedt. Men Kongen var, trods sine 67 Aar, utrættelig og rask som en Yngling. Han anførte selv Flaaden og kom ved Femern i …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      Struensee hyldede de nye frisindede Meninger, som i denne «Oplysningens Tidsalder» gik Europa rundt.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen27 sider

      Ved Bosættelsen kaldtes et Folks Land Fylke og en Hærs Hered. Hvert Hered havde sin arvelige Høvding, kaldet Herfe, der var Anfører i Krig og i Fred som Gode (udt.: Gaade) fore stod Gudsdyrkelsen og Retspleien.

      Lagdømmerne var følgende fire: 1. Frostatingslag 2. kiokag 3. Eidsivatingslag. 4. Borgartingsl Efter Kristendommens Indførelse «tod efterhaanden følgende Bispedømmer.

      Også side 11, side 12, side 15, side 16, side 25, side 26, side 43, side 45, side 51, side 101, side 105, side 110, side 121, side 123, side 140, side 141, side 142, side 147, side 149, side 150, side 158, side 160, side 161, side 170, side 171

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv12 sider

      Havet ydede ogsaa de vigtigste Indtegtskilder. dels ved Vikingetog dels ved Handel og Fiskeri.

      2. Norges vVelmagtstid.

      Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst; disse faar først fra nu af nogen egentlig Betydning, og Kongerne begynder nu mere og mere at holde til i de ftørre Stæder, medens de før reiste om paa sine Gaarde.

      Også side 43, side 45, side 110, side 119, side 133, side 140, side 142, side 149, side 160, side 166

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt4 sider

      4. De senere Konger af Sverres Æl.

      Disse Indrømmelser blev siden til Landets Skade, da de hjalp Tyskerne til efterhaanden at tilrive sig al Handel paa Norge.

      – For at skaffe Penge tilveie begyndte man at sælge Krongodserne til Herremændene; herved led Bønderne, da de havde havt det bedre under Kongen.

      Også side 140, side 141

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter3 sider

      Ogsaa han sørgede for Kirken og arbeidede paa at skaffe Danmark en egen Erkebiskop; men han agtede tillige Folkets Ret og vandt dets Kjærligher.

      Men de bevarede uformindsket den personlige Frihed, de havde modtaget fra Forfædrene Fogder og adelige Lensmænd kunde vel ofte være baade haarde og trykkende; men Bonden taalte heller ikke meget af dem; han var ikke sen med at beklage fig hos Kongen, og denne gav ham gjerne Medhold.

      Også side 161

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse2 sider

      Karl 9 indrettede et bestandigt Rigsraad i Stokholm.

      – I Begyndelsen af Kong Karls Regjering udbrød en heftig Uenighed mellem Norges Storting og den svenske Rigsdag (Statholdersagen).

      I andre bøker og planer
    • Bolig1 side

      Den samme Konge opforte «runde Taarn» i Kjøbenhavn til astronomiske Jogttagelser og byggede Regentsen til Bolig for 100 fattige Studenter.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      Først Gustav Adolf tog sig med Kraft af Universitetet og Skole. Undervisningen.–âLiteraturen var endnu ubetydelig.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion4 sider

      … var den norske Odelsbonde for en Adels. mand at regne i Sammenligning med hans danske Broder. Ved Siden heraf plettedes den norske Almue af en Raahed i Seder, en Mangel paa Religion og Oplysning, der var endog større end i den sidste katholske Tid. Skoleundervisning for Almuen fandtes saagodtsom ikke, og det blev væsentlig Geistligheden, fra hvem en forædlende Indvirkning …

      Han indførte en ny Liturgi eller Ordning af Gudstjenesten og optog deri mange katholske Skikke.

      Også side 117, side 135

      I andre bøker og planer
    • Loke1 side

      Loke staar midt imellem Æser og Jøtner; undertiden er han Gudernes Ven, men oftere deres Fiende.

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      … Sleipne, har otte Fødder og er den raskeste af alle Heste; hans Spyd Gungne, træffer alt, hvad han figter paa. Dbin. der er den høieste Krigsgud, mod. tager i Valhall Einherjerne eller de tapre Krigere, der efter Døden kommer til ham. Ogsaa de, der døde paa Sotte feng, lod sig ofte «merke med Geirs.Od» (Spyd. Od) for at komme til …

      I andre bøker og planer
    • Yggdrasil1 side

      … beskytte Menneskene mod de fiendske Jøtner byggede de Midgard. Gu. dernes Bolig i Himmelen kaldes Aasgard, Mellem Aasgard og Midgard byggedes Bivrøst (den bævende Brod e. Regnbuen). Guderne holdt Ting ved Asken Yggdrasil, her var Mimes Brønd, hvor det største Mandevid var at hente. Odin var den høieste Aas; han kaldes ogsaa Alfader, Seierfader, Valfader (d. e Valens eller de …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt2 sider

    4. De senere Konger af Sverres Æl.

    Literaturen sygnede efterhaanden hen. Skaldepoesien ophørte næsten ganske.

    -( Det oldsvenske Sprogs Literatur kan i Værd paa langt nær ikke maale fig med den oldnorske.

    I andre bøker og planer

    • Norsk og utenlandsk litteratur i leseopplæringen1 side

      … var denne Tidsalder en gylden Tid for ben oldnorske Literat ur. Skaldekunsten var vistnok i Forfald, selv paa Island. Men desto rigere fremblomstrede den prosaiske Literatur. De fleste Sagaer optegnedes i denne Periode. Af de flere Samlinger af norske Kongesagaer (Flatøbogen, Fagerskinna o. f. v.) er ingen bleven saa navnkundig fom Snorre Sturlas. søns «Heimskringla», der omfatter de norske Kongers …

      I andre bøker og planer
    • Oversatt litteratur1 side

      4. De senere Konger af Sverres Æl.

      Tiden fandt større Smag i roman. tiffe Sagaer om Didrik af Bern, Karl Magnus o. lign, mesten. dels Oversættelser og Bearbeidelser af udenlandske Skrifter *; W**

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      Dronning Kristina var som næsten hele Vasa-Slegten høit begavet, havde mange Kundskaber og megen Sans for Videnskab og Kunst.

      ») Det nye Liv, som viser fig paa saa mange Felter af vor Udvikling fiden 1814, er ogsaa kommet tilsyne i Videnskab, Literatur og Kunst.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      … dreves. De døde brændte man og lagde dem i Jordhøie. Ogsaa fra Broncealderen er der færrest Levninger at finde i Norge og det nordlige Sverige. Derimod er der fra Jernalderen talrige Minder over hele Norden. Hos denne Tidsalders Folk, vore Forfædre, optræder førft Anvendelsen af Jernet. De kjendte ogsaa tidlig en Art Bogstaver, Runerne. Eritjen: Nor. Sver. og Danm.ø Hift.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Skriving

    • Skrive1 side

      … hengivne. Den unge Konges Opdragelse blev aldeles forjømt; hans Legeme hærdedes ved Ridning og Jagt; men han voksede op i saadan Uvidenhed, at han først som voksen lærte at læse og skrive. Karl 11 blev myndig 1672, men lod endnu nogle Aar Formynderregjeringen have Magten. Denne havde, tildels vundet ved Ludvigs 14.8 rige Gaver, sluttet Forbund med Frankrig og indviklede …

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Samfunnsengasjement1 side

      Herved svækkedes Folkets Interesse for det offentlige Liv.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden7 sider

    … . - - - - 2. Frihedstiden og Øuftaverne . - De nordiske Riger itrgt 1814 » 3. Norge« æ . Sveriggeg. . Danmart « Konge Ræktker

    Ohtiden Folkestammer. Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.

    Også side 9, side 59, side 62, side 75, side 89

    I andre bøker og planer
  • Njord2 sider

    … bærer hans Navn vidner. Balder, Odins Søn, er Fromhedens og Uskyldighedens Gud; han er vis, mild og skaansom. Hans Borg kaldes Breidablik; der maa intet urent findes. Njørd styrer Vind og Sø. Han bor ved Havet i Bor. gen Noat un; Skade er hans Hustru. Frøi, Njørds Søn, raader for Afgrøde og Aarsvekst, for Velstand og Lykke. Frøi eier herlige …

    – Frøia, Kjærlighedens Gudinde, er Datter af Njørd og Søster af Frøi.

    I andre bøker og planer
  • Yngve (Frøi)2 sider

    … skaansom. Hans Borg kaldes Breidablik; der maa intet urent findes. Njørd styrer Vind og Sø. Han bor ved Havet i Bor. gen Noat un; Skade er hans Hustru. Frøi, Njørds Søn, raader for Afgrøde og Aarsvekst, for Velstand og Lykke. Frøi eier herlige Klenodier, forfærdigede af flinke Dverge. Skibet Skidbladne seiler baade paa Land og Hav, har altid Medbør og …

    Den mægtigste Kongeæt i Sverige var Ynglingerne i Upsal; deres Stamfader var Ingve, som mange mente var Guden Frøi selv.

    I andre bøker og planer
  • Avsettelsen av Gustav Adolf (svensk konge)1 side

    2. Frihedstiden og Gustaverne.

    Med 6 Ledsagere gik han ind til Kongen og fængslede ham. Stænderne sammenkaldtes og erklærede Gustav Adolf for afsat og hans Efterkommere for udelukkede fra Sveriges Trone.

    I andre bøker og planer
  • Den store Mandedød1 side

    5. Folkungerne i Norge.

    Go i sine Virkninger var den store Mandedød, en Pest, hvorom Sagnet endnu ved at fortælle. Den kom med et engelit Fartøi til Bergen og udbredte sig med rivende Hurtighed over det hele Land, selv til de inderste Fjeldbygder. Hele Vinteren 1349–50 varede dens Odelæggelser. Erkebispen og alle Biskoper paa en nær døde, ligesom en stor Del af de verdslige …

    I andre bøker og planer
  • Ditmarskertoget1 side

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.

    … Ditmarskertoget (1500). Hans havde delt Hertugomrrne Slesvig og Holsten med sin yngre Broder Fredrik. Der boede i Holsten et lidet frit Bondefolk i Ditmarsken,; allerede de forrige Herrer af Holsten havde mangengang søgt at betvinge dem, men var komne derfra med Skam og …

    I andre bøker og planer
  • Drapet på Erik Glipping1 side

    4. De senere Konger af Sverres Æl.

    Krigen fik nyt Liv, da i 1286 Erik Glipping snigmyrdedes af sin Marsk, Stig Anderssøon, og andre fornemme Herrer.

    I andre bøker og planer
  • Eidsivating1 side

    Oplandene havde allerede fra Halvdan Svartes Tid sit Eidsivating.

    I andre bøker og planer
  • Fenre1 side

    Lokes Børn er Ulven Fenre, Midgards-Ormen og Hel.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    Af Aasynjerne eller Gudinderne er Frigg den ypperste.

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    – Frøia, Kjærlighedens Gudinde, er Datter af Njørd og Søster af Frøi.

    I andre bøker og planer
  • Gustav den tredjes statskup1 side

    2. Frihedstiden og Gustaverne.

    … af Udlandet bragte Sverige næsten i samme Nød og Fare som Polen. Ogsaa Sveriges Naboer havde forenet sig om at holde Spliden vedlige og hindre enhver Udvidelse af Kongemagten. Statskupet 1772. Paa Gustavs Side stod Menigmand; af Hatterne, der for Øieblikket var fortrængt af Huerne, sluttede mange sig til ham. 150 Officerer indkaldtes til Stokholm under det Paaskud, at de …

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    Brages Hustru Idun gjemmer de Æbler, som giver Æserne evig Ungdom.

    I andre bøker og planer
  • Konfirmasjonens innføring i Danmark og Norge1 side

    Kongen sørgede for Kirken og Undervisningen; Konfirmationen blev indført 1736; men han greb feil, idet han vilde fremkalde Kristensind ved Tvang.

    I andre bøker og planer
  • Kristendommens Indførelse i Norge under Olav Tryggvessøn1 side

    Olav havde med sig engelske Prester, og ved Hjælp af disse og sit Sverd tog den rastløse Konge straks fat paa Kristendommens Indførelse.

    I andre bøker og planer
  • Kristjerns Flugt (Kristjern 2)1 side

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.

    … General, Holsteneren Johan Rantzau, slog dem, og Gotland blev underkastet. Efter et eventyrligt Liv faldt Søren Norby nogle Aar senere i Italien i Keiser Karls Tjeneste. Norge var ved Kristjerns Flugt uden Konge og uden Erkebiskop. To af Rigsraadet, Nils Henrikssøn Gyldenløve til Østraat og Olav Galle, begge indfødte Riddere, overtog da Styrelsen, indtil Riget fik en ny Konge. Men …

    I andre bøker og planer
  • Nanna (Balders kone)1 side

    … de prægtige Fensale. – Frøia, Kjærlighedens Gudinde, er Datter af Njørd og Søster af Frøi. Frøia ager i en Kjærre med tvende Katte. Hendes Bolig er Folkvang. – Nanna er Balders Hustru og elskede ham saa høit, at hendes Hjerte brast ved hans Død. Nornerne raadede for Skjebnen; de hed Urd, Verdande og Skuld. – Fylgjerne troedes usynlige at ledsage …

    I andre bøker og planer
  • Norges velmagtstid1 side

    Indhold. Oldtiden« Norge indtil Kalmar- Unionen «» Riget samles. Kristendommen indjerc Norges Velmagtstid. 3. Borgerfrigene . . 4. De fenere Konger af Sverre; æt 5. Folkungerne i Norge. - - . Sverige indtil Kalmar- nntonn v 1. Hedenskab og Kristendom. vktpu « 2. De ældre Folfunger. . . 3. De senere Folkunger. png Albrekt Danmark indtil Kalmar-Unionen. 1. Rigets Velmagt …

    I andre bøker og planer
  • Olav Engebretssøns flukt1 side

    Trondhjems Erkesæde nedlagdes, og nogen ny Biskop kom did ikke før 9 Aar efter Olav Engebretssøns Flugt.

    I andre bøker og planer
  • Ragnarok1 side

    I Rag narok skal baade Æserne og Verden tilintetgjøres.

    I andre bøker og planer
  • Reformationen i Norge1 side

    Det er saaledes let forstaaeligt, at Reformationens Gjen. nemtrængen behøvede længere Tid end i noget andet Land, og at Folket endnu i det 17 Aarh.

    I andre bøker og planer
  • Rigets Opløsning og Gjenopreisning (Danmark)1 side

    … 1. Hedenskab og Kristendom. vktpu « 2. De ældre Folfunger. . . 3. De senere Folkunger. png Albrekt Danmark indtil Kalmar-Unionen. 1. Rigets Velmagt indtil Valdemar Geiers Dod. 2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning Alle tre Riger under Kalmar-Unionen. Danmark og Norge under Adelsvældet Sverige under Vasaslegten . Danmark og Norge under Enevældet. Sverige fra 1654 til 1814.... 1. Det pfaliske …

    I andre bøker og planer
  • Rigets Samling (Norge)1 side

    … en Hær af Danske, Nordmænd og Svensker. Ved Falkøping i Vestergøtland led Albrekt med sine Tyskere et fuldstændigt Nederlag og blev selv Dronningens Fange (1389). Tilbageblik. Medens Norge fra Rigets Samling lige til 1319 regjeredes af en og samme Slegt, vekslede i Sverige Konge. ætterne raskt. Derved blev dette Land tidlig Valgrige; Konge. valget foregik paa Mora Sten, hvorefter den …

    I andre bøker og planer
  • Rigets Velmagt (Danmark, indtil Valdemar Seiers død)1 side

    … Sverige indtil Kalmar- nntonn v 1. Hedenskab og Kristendom. vktpu « 2. De ældre Folfunger. . . 3. De senere Folkunger. png Albrekt Danmark indtil Kalmar-Unionen. 1. Rigets Velmagt indtil Valdemar Geiers Dod. 2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning Alle tre Riger under Kalmar-Unionen. Danmark og Norge under Adelsvældet Sverige under Vasaslegten . Danmark og Norge under Enevældet. Sverige fra 1654 …

    I andre bøker og planer
  • Rigsdagen i Vesteraas 15271 side

    … udbrede hans Lære i Fædrelandet. Kong Gustav beskyttede ham og gjorde ham til Prest i Stokholms Storkirke. Olaus blev for Sverige, hvad Hans Tausen var for Danmark. En Rigsdag sammenkaldtes i Vesteraas 1527. Der besluttedes, at Kirkens overflødige Eiendom skulde inddrages, og at Guds Ord skulde prædikes rent og uforfalsket. Kongen blev istedenfor Paven Kirkens Overhoved. Reformations-Verket gik jevnt fremad. …

    I andre bøker og planer
  • Skjold (Odins sønn)1 side

    Det hed, at de stammede fra Odins Søn Skjold, der var kommen seilende alene paa et Skib; 1*

    I andre bøker og planer
  • Sleipne1 side

    … Han er den vise Gud og drikker daglig af Mimes Brønd. Hans to Ravne, Hug in og Munin, fortæller ham hver Dag hrad der foregaar i Verden. Hans Heft, Sleipne, har otte Fødder og er den raskeste af alle Heste; hans Spyd Gungne, træffer alt, hvad han figter paa. Dbin. der er den høieste Krigsgud, mod. tager i Valhall Einherjerne …

    I andre bøker og planer
  • Stavnsbaandets Ophævelse1 side

    … og trofaste Sindelag. Der stod ogsaa duelige Mænd ved hans Side, som Bernstorff og Kristian Colbjørnsen, og mange velgjørende Reformer udgik fra dem. Af den største Betydning var Stavnsbaandets Ophævelse (1788) og en hel Række Forordninger, sigtende til at ophjælpe Agerbruget og til at hæve den danske Bondestand op af den Trældom, der i Aarhundreder havde hvilet over den. Handelen …

    I andre bøker og planer
  • Steinalderen1 side

    … Levninger efter et Folk, som ikke kjendte Brugen af noget Metal. De maatte derfor gjøre sine Vaaben og Redskaber af Sten eller Ben. De levede af Jagt og Fiskeri. Denne Tid kaldes Stenalderen. Fra den senere Stenalder finder man Flintevaaben af smukt Arbeide; da begrov de sine bøte i store Gravkamre af Sten, hvori Liget nedlagdes ubrændt. Den næste Tidsalder …

    I andre bøker og planer
  • Sveriges befrielse under Gustav Vasa1 side

    Hele Svealand rensedes for Dansker og hyldede Gustav som Rigsforstander; derefter deltog ogsaa Gøterne i Befrielsen og valgte ham til sin Rigsforstander 1521.

    I andre bøker og planer
  • Tronstridigheder (Danmark, 1134–57)1 side

    Folket led under Kongernes Kamp, og store Landstrækninger laa øde.

    I andre bøker og planer

Personer

• Margrete I14 sider

  Magnus fik Inges Datter Margreta, siden kaldet Fredkolle (Fredspigen), tilegte og Dalsland i Medgift

  Også side 39, side 40, side 47, side 51, side 53, side 59, side 73, side 74, side 75, side 81, side 174, side 175, side 176

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa11 sider

  Svenskerne, hvis Banner bares af den unge Adelsmand Gustav Erikssøn Vasa, drev de danske tilbage.

  Også side 88, side 93, side 95, side 98, side 112, side 114, side 116, side 118, side 154, side 175

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre11 sider

  Mange Nabokonger tragtede efter den unge Haralds Rige; men Harald slog dem alle ved den tapre Guthorms Hjælp og erobrede deres Land.

  Også side 12, side 14, side 18, side 22, side 27, side 34, side 44, side 48, side 166, side 174

  I andre bøker og planer
• Karl XII10 sider

  den unge svenske Heltekonge Karl 12

  Også side 128, side 129, side 130, side 131, side 148, side 149, side 150, side 153, side 159

  I andre bøker og planer
• Kristian IV9 sider

  Kristian 4 (1588—1648) var kun 11 Aar, da hans Fader døde.

  Også side 105, side 108, side 109, side 110, side 111, side 120, side 124, side 176

  I andre bøker og planer
• Christian 3.8 sider

  Kristian

  Også side 94, side 95, side 96, side 98, side 108, side 172, side 176

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan8 sider

  Bernadotte (Karl Johan)

  Også side 158, side 159, side 163, side 164, side 167, side 168, side 174

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason8 sider

  Tryggves Enke Astrid maatte med sin nyfødte Søn Olav flygte af Landet.

  Også side 18, side 19, side 20, side 22, side 27, side 60, side 174

  I andre bøker og planer
• Magnus Eriksson7 sider

  Magnus Erikssøn.

  Også side 48, side 49, side 57, side 58, side 174, side 175

  I andre bøker og planer
• Magnus Lagabøte7 sider

  Magnus Lagabøter (1263—80), Haakons Søn,

  Også side 45, side 46, side 48, side 56, side 58, side 174

  I andre bøker og planer
• Sten Sture den yngre7 sider

  Sten Sture den ældre.

  Også side 81, side 82, side 83, side 84, side 87, side 114

  I andre bøker og planer
• Svein Estridsson7 sider

  Svein Estridssøn

  Også side 29, side 60, side 62, side 63, side 64, side 176

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge48 sider

  Norge indtil Kalmar- Unionen «»

  Også side 1, side 6, side 10, side 11, side 12, side 17, side 19, side 23, side 24, side 25, side 33, side 37, side 44, side 45, side 51, side 58, side 59, side 74, side 75, side 76, side 77, side 79, side 81, side 82, side 88, side 91, side 94, side 96, side 97, side 106, side 109, side 116, side 123, side 130, side 139, side 140, side 141, side 142, side 143, side 149, side 154, side 159, side 160, side 163, side 164, side 167, side 171

  I andre bøker og planer
• Danmark47 sider

  Danmark indtil Kalmar-Unionen.

  Også side 1, side 5, side 9, side 23, side 35, side 39, side 47, side 49, side 51, side 55, side 57, side 59, side 60, side 74, side 76, side 77, side 81, side 82, side 88, side 94, side 96, side 97, side 98, side 101, side 105, side 109, side 111, side 114, side 116, side 120, side 123, side 128, side 131, side 137, side 139, side 140, side 141, side 146, side 149, side 150, side 154, side 158, side 159, side 168, side 172, side 173

  I andre bøker og planer
• Sverige42 sider

  Sverige indtil Kalmar- nntonn

  Også side 5, side 9, side 22, side 23, side 24, side 30, side 33, side 52, side 53, side 59, side 74, side 77, side 81, side 82, side 83, side 87, side 98, side 102, side 103, side 104, side 105, side 114, side 115, side 116, side 120, side 121, side 125, side 127, side 130, side 133, side 136, side 137, side 139, side 142, side 145, side 155, side 161, side 162, side 163, side 167, side 168

  I andre bøker og planer
• England16 sider

  Englands Kyst

  Også side 7, side 8, side 13, side 19, side 22, side 23, side 30, side 61, side 76, side 108, side 137, side 139, side 143, side 157, side 162

  I andre bøker og planer
• København16 sider

  Krigen med Danmark, som i den sidste Tid var ført søvnig, endtes ved Freden til Kjøbenhavn 1309.

  Også side 60, side 76, side 87, side 88, side 91, side 95, side 96, side 106, side 108, side 110, side 111, side 122, side 132, side 137, side 141

  I andre bøker og planer
• Russland14 sider

  Endnu seks Konger skal Ingjald have taget af Dage ved Svig og Vold; men tilsidst blev han uforvarende overfaldt af JIvar, Søn til en af

  Også side 10, side 82, side 118, side 128, side 136, side 137, side 149, side 150, side 151, side 155, side 157, side 159, side 165

  I andre bøker og planer
• Skåne14 sider

  Skaane

  Også side 52, side 57, side 58, side 60, side 73, side 80, side 91, side 94, side 106, side 126, side 128, side 158, side 170

  I andre bøker og planer
• Trondheim14 sider

  1. Nidaros (Erkebispedemme). 2. Bergen. 3. Sta vanger. 4. Oslo. 5. Hamar, – 6. Færøerne.

  Også side 25, side 33, side 37, side 38, side 50, side 79, side 95, side 100, side 112, side 126, side 130, side 161, side 163

  I andre bøker og planer
• Frankrike13 sider

  Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster

  Også side 13, side 22, side 108, side 125, side 137, side 146, side 150, side 151, side 152, side 153, side 156, side 158

  I andre bøker og planer
• Oslo13 sider

  1. Nidaros (Erkebispedemme). 2. Bergen. 3. Sta vanger. 4. Oslo. 5. Hamar, – 6. Færøerne.

  Også side 33, side 34, side 36, side 39, side 47, side 49, side 102, side 110, side 111, side 126, side 129, side 164

  I andre bøker og planer
• Bergen12 sider

  1. Nidaros (Erkebispedemme). 2. Bergen. 3. Sta vanger. 4. Oslo. 5. Hamar, – 6. Færøerne.

  Også side 33, side 35, side 37, side 39, side 49, side 50, side 76, side 79, side 98, side 101, side 110

  I andre bøker og planer
• Tyskland12 sider

  drog hjem over Ungarn og Tyskland

  Også side 59, side 67, side 80, side 111, side 114, side 119, side 128, side 131, side 132, side 156, side 169

  I andre bøker og planer