Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    Norges historie fortællinger for skolen og hjemmet ved O. Jensen, overlærer ved Kristiania folkeskoler. Femte oplag. (5 Ole Vig. Kristiania. P. T. Mallings boghandels forlag. 1891

    … og letlæst lærebog, d paa samme tid, som den søger at fastholde og paavise den historiske traad, især har for øie ved siden af lærerens mundtlige fremstilling at vække barnets historiske sans, som vel maa være I for folkesk undervisning i dette emne. Derfor der læreindholdet hoved i historier, trukne paa pv snor og saavidt mulig tegnede paå tidens baggru …

    Også side 3, side 97, side 102

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden15 sider

      Derved er rum vundet paa samme arketal for følgende stykker: Vikingetiden vældet s. 46, Flagsagen s. 88, e are i ⁸⁶ Ole Bull s. 91, Tidemand og Gude 91, O. G. Ueland s. 92, 4. f. Schweigaard sg. 93 og Trondhjems domkirke s. 94.

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Efter Braavallaslaget var Norge endnu delt mellem mange smaakonger. Disse laa stadig i ufred med hverandre, saa det var aldrig roligt i Norge ) Fr.

      Også side 15, side 18, side 19, side 20, side 23, side 24, side 31, side 46, side 48, side 49, side 58, side 75, side 82

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18147 sider

      Det vil sæes, æt ia efter 1814 har fanet broderparten af det tilkomne.

      Saaledes knytted es 1380 det sambaand mellem Norge og Danmark, som varede lige til 1814.

      Også side 72, side 80, side 82, side 83, side 96

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt4 sider

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Svensker og dansker var ogsaa med. Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd fra Sverige grundede riger i Gardarike (Rusland).

      I Haakon den gamles dage blev Island lagt under Norge.

      Også side 58, side 68

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad2 sider

        … de svenske adelsmænd og vilde rydde dem af veien. Straks efter lod han derfor en mængde svenske stormænd fængsle og halshugge paa Stockholms torv. Denne ugjerning kalder man det stockholmske blodbad. Kristian forlod nu Stockholm med ond samvittighed og reiste ned til Danmark igjen. Men paa veien lod han ligevel flere adelsmænd aflive. Han blev dybt hadet af svenskerne, som …

        … kirke, høit oppe i Dalarne. Da almuen gik ud af kirken, steg han op paa en bergknat ved kirkedøren og talte høit og lydelig om landets nød og det stockholmske blodbad. ,Nu*, sagde han med taarer i øinene, ,vender hele Sverige sine øine paa eder; thi I har altid været frihedens bedste værger. Med eder vil jeg vove liv og …

        I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad4 sider

      Slaget ved Stiklestadt Olav var streng med at indføre kristendommen Han overvandt smaakongerne paa oplandene, og da Sigurd Syr snart døde, var Olav enekonge i Norge.

      * Harald var med i slaget ved Stiklestad og var da bare 15 aar gammel.

      Også side 35, side 39

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Landet blev for trangt for mange her hjemme. Vore fædre var raske sjømænd, og flere drog over havet for at vinde ære og gods i fremmede lande.

      1) Nogle kalder hende Gyda.

      Somme drog til Færøerne og øerne omkring Skotland, men de fleste nedsatte sig paa det nys opdagede Island.

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge2 sider

      Denne ufred varede 110 aar og førtes mellem de mange kongesønner, som paastod, at de havde ret til at blire konger.

      1) I Eidsberg i Smaalenene.

      Men 1240 blev Skule fældet med hele sit følge udenfor Elgeseter kloster ved Nidaros, og dermed endte den ufred, som har faaet navn af ,,borgerkrigene*.

      I andre bøker og planer
    • Bråvallaslaget (sagnslag)2 sider

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      De væbnede sig paa begge sider i 7 aar og mødtes saa med ustyrtelig store hærflokke paa Braavalla slette ved Braaviken i Østergøtland omkr. aar 720.

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Braavallaslaget skal være den største hærstrid, som har staaet i norden.

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      Vi har især den første af disse mænd at takke for, at vi saa lenge slap at være med i de blodige krige, som fulgte efter den franske revolution.

      11. Norges adskillelse fra Danmark nærmer sig.

      1807—1814. Fra 1720 havde Norge fred i 80 aar. Men saa kom den franske statsomvæltning (revolution 1789), og denne hjalp med til Norges adskillelse fra Danmark. I 1807 endte den lykkelige fredstid for Danmark og Norge. Engelskmændene fik nemlig nys om, at den russiske keiser havde givet keiser Napoleon lov til at tage de dansk-norske krigsskibe og bruge dem mod …

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig2 sider

      … ikke sit fædreland igjen. Paa samme tid sad heltekongen Karl XII paa Sveriges kongestol. Under disse konger førtes atter en langvarig og ødelæggende ufred mellem naborigerne, nemlig den saakaldte store nordiske krig. Først førtes hærstriden flere aar i Danmark, men senere vendte Karl sig mod Norge. Vort land var da rent udarmet. Kornboderne stod tomme, pengekassen ligesaa: En stor del …

      … det var en lykke for Norge, at Karl faldt for en kugle fra fæstningen. Svenskerne drog i største skynding tilbage til Sverige, og ufreden endte 1720. Tordenskjold!). I den store nordiske krig vandt vor landsmand Peter Wessel et stort navn. Hans fader, Jan Wessel, var kjøbmand i Trondhjem. Først skulde Peter studere, men det havde han ingen lyst til. Saa …

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng2 sider

      … som er l til i folkeskoler under mange aars at give børnene en mindre og letlæst lærebog, d paa samme tid, som den søger at fastholde og paavise den historiske traad, især har for øie ved siden af lærerens mundtlige fremstilling at vække barnets historiske sans, som vel maa være I for folkesk undervisning i dette emne. Derfor der læreindholdet …

      Tronhjems domkirkes historie falder nøie sammen med landets historise.

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden2 sider

      12. Norge i 1814.

      … holdt for landets bedste mand. ,De har ret, jeg gaar over til deres mening*, sagde prinsen ; «kom, lad os sige de andre herrer dette.* Alle indbudne samledes straks til et møde, og i dette blev det vedtaget, at Kielerfreden ikke skulde være bindende for nordmændene, og at et rigsting skulde samles paa Eidsvold for at give Norge en grundlov.

      12. Norge i 1814.

      86 Kristian Fredriks kongedømme. Men Sverige vilde ikke uden kamp give slip paa Norge, som det ved Kielerfreden havde vundet, og blev heri støttet af stormagterne. Karl Johan drog derfor om sommeren 1814 med en svensk hær ind i Norge, og paa samme tid faldt ogsaa svenkerne over os tilsjøss Vore krigsfolk manglede baade klæder, vaaben og mad. Ofte fik …

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie2 sider

      Nordmændene kom dragende i mindre flokke. En saadan flok kaldtes et folk, og det stykke land, som et folk bosatte sig i, kaldtes et fylke.

      Den sorte død. Norge gik nu lidt efter lidt tilbage.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      … aar blev Norges sjøbygder landet rundt kristnede, idetmindste i navnet. Paa samme tid blev kristendommen ogsaa prediket paa Island, Færøerne og Grønland. Disse øer hørte da til Norge. Slaget ved Svolder. Efter denne færd seilede Olav Tryggvessøn til Venden i Nordtyskland for at hente sin dronnings eiendomme der. Den danske konge sendte da bud til den svenske konge og til …

      Vi hører første gang om ham i slaget ved Svolder.

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge2 sider

        … vel skikket og modtog nu reformationen med glæde. Fra den dag fik paven intet at sige i Danmark. Paa den samme rigsdag blev det ogsaa fastsat, at reformationen skulde indføres i Norge; men nordmændene var lidet skikkede til at modtage den. Kun paa bergenskanten var Luthers lære lidt kjendt. I Bergen predikede munken Anton Luthers lære, og allerede 8 aar …

        10. Kirken efter reformationen.

        Det var nu næsten 200 aar siden reformationens indførelse i Norge; men den kristelige oplysning var endnu saare ringe.

        I andre bøker og planer
    • Enevelde1 side

      … sit prestekald og døde paa predikestolen. Hans datter var gift med presten Kolbjørn Torstenssøn i Sørum paa nedre Romerike. Hun blev moder til brødrene Peter og Hans Kolbjørnssøn. 9. Enevældet. 1660. Fredrik III blev nu konge; han førte ogsaa en ødelæggende krig med Sverige. Rigernes tilstand efter ufreden var ynkelig. Al næring var lammet, og rigskassen stod tom, saa hverken …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      … ufred med svenskerne var især den, at den svenske konge gjorde krav paa Finmarken og Nordlandene lige ned til Tysfjorden i Salten. Kristian tog byen Kalmar, og derfor kaldes denne ufred Kalmarkrigen. Men i Norge har den faaet navn af Skottekrigen, fordi Gustav Vasas sønnesøn, Gustav Adolf, leiede hjælpetropper fra Skotland. Skotterne havde Georg Sinklar til høvding og landede i …

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen1 side

      … Lidt om Fredrik IV og salg af krongodser er ogsaa tilføiet s. 65 og 81, ( bogen er udstyret med et kart over Norge i middelalderen. Kristiania, 4de september 1891. 0. Jensen. å. W. Brøggers bogtrykkeri,

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp1 side

      Nordamerikanernes frihedskamp førtes netop i den guldbergske tid.

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      12. Norge i 1814.

      85 Rigstinget paa Eidsvold. Der valgtes nu over hele landet 112 af Norges mest oplyste mænd af alle stænder. Disse mødte paa Eidsvold søndagen den lode april. Eidsvoldsmændene gik den dag i kirken for at bede Gud om velsignelse til sit vigtige arbeide. Mandagen 11te april aabnede de sine møder, som holdtes i en sal i verkets hovedbygning. Væggene var …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen5 sider

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Her paa Eidsivating blev Norges første lov, Eidsivaloven, given og vedtagen.

      Norge mistede sit rigsraad, men fik have navnet ,,kongeriget og sine gamle love.

      Også side 61, side 62, side 92

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv3 sider

      Den norske handelsflaade vokste sterkt, næringsveiene blomstrede og landets kræfter øgedes.

      10. Kirken efter reformationen.

      Paa sine reiser omkring i landet talte Hauge ogsaa med folk om deres jordiske gjerning. Han havde nemlig god forstand paa agerbrug og verksdrift og gav mange gode raad i slige ting.

      Også side 92

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse2 sider

      7. Henrik Wergeland.

      Til storthinget 1833 valgtes 45 bønder, før havde kun 20 havt sæde der. Paa dette ting fik ogsaa bønderne sin fører i gamle Ueland, som nu første gang valgtes fra Stavanger amt til tingmand.

      Det kommunale selvstyre. Ved formandskabsloven af 1837 (se side 88) fik landets kommuner ret til at ordne og styre sig selv under øvrighedens tilsyn.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      13. Norge efter 1814.

      I 1851 blev grundloven ændret, saa at jøderne fik lov til at bo og virke i Norge.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke3 sider

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Loke var af jøtunæt, men blev i tidens morgen af Odin optagen blandt guderne.

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      … sigtede; den gik som et spyd igjennem Balder, og han faldt død til jorden. Dette var den største ulykke, som nogensinde er hændt guder og mennesker, og den værste af alle Lokes gjerninger. serne stod der maalløse af rædsel, og stride taarer strømmede ned over deres kinder. Odin sørgede mest af alle; thi han skjønte bedst, hvor stor ulykken var. …

      Også side 10

      I andre bøker og planer
    • Valhall2 sider

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      Fra sit høisæde i Valhal ser han udover hele Verden, og paa hans aksler sidder to ravne, Hugin og Munin, som hver dag fortæller ham, hvad der gaar for sig i den vide verden.

      1. Tor i kamp med jøtnerne.

      … bunden til verdens ende. 2, Heltesagn. Der er nøie sammenhæng mellem vore forfædres gudeog heltesagn. Deres tro paa, at de, som faldt i mandig og ærlig kamp, kom til Valhalla, og at det gode tilslut skulde seire, gjorde dem til djerve helte, og de regnede døden, kun som midten af livet. Her skal vi høre et par heltesagn. Fridthjov. Bele …

      I andre bøker og planer
    • Yggdrasil1 side

      1. Gudesagn.

      Asken Ygdrasil er det største og herligste af alle trær. Den har tre rødder.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      13. Norge efter 1814.

      Videnskab, bogavl (literatur) og kunst har under disse 4 konger gjort god fremgang.

      I andre bøker og planer
  • Litteratur1 side

    13. Norge efter 1814.

    Videnskab, bogavl (literatur) og kunst har under disse 4 konger gjort god fremgang.

    I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      Vel kjendte man meget tidlig et slags bogstavskrift, de saakaldte runer; men runeskriften brugtes kun til korte indskrifter paa bautastene o. l. derimod ikke til optegnelse af de historiske tildragelser.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Elevgjenfortelling1 side

      Det, som gik for sig, maatte gjemmes i mindet paa den maade, at det fortaltes fra mand til mand, fra 1*

      I andre bøker og planer
    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk1 side

      7. Henrik Wergeland.

      Ole Gabriel hjalp sig selv frem. Han nyttede godt de faa bøger, som fandtes i bygdens bogsamling. Hans kjæreste læsning var dog bibelen.

      I andre bøker og planer
  • Skriving

    • Håndskrift og skriftforming1 side

      7. Henrik Wergeland.

      Han lærte at skrive efter en gammel forskrift, som hans fader havde faaet af sin lerer.

      I andre bøker og planer
    • Skrive1 side

      Her fordrev han tiden med at læse og skrive.

      I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Tilgang til leseressurser1 side

      7. Henrik Wergeland.

      91 Wergeland skjønte, at almuen maatte faa mere oplysning, dersom friheden skulde blive landet til gavn. Derfor arbeidede han ivrig for at faa almubogsamlinger istand og skrev 6 aargange af ,For arbeidsklassen* et blad, som indeholder meget godt og vakkert.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Alfader (Fimbultyr)2 sider

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    ikke for dem lod sig uden vidnesbyrd. Fra først af troede de paa en evig og usynlig gud, som de gav det vakre navn Alfader. De troede, at han havde skabt alle ting og givet mennesket en aand, som aldrig skal dø, om end kroppen raadner til støv eller brændes til aske. Hans bolig kaldtes Gimle; den var tækket med …

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Men da kommer Alrader, den mægtige fra oven, og paa

    I andre bøker og planer
  • Sleipne2 sider

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    … udover hele Verden, og paa hans aksler sidder to ravne, Hugin og Munin, som hver dag fortæller ham, hvad der gaar for sig i den vide verden. Hans hest, Sleipner, har 8 fødder og løber baade over land, gjennem luft og over de rullende bølger. Odin er den ypperste krigsgud og modtager i sin bolig alle helte, som falder i …

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    9 steg op paa Odins hest, Sleipner, og lagde ivei i største skynding. serne flyttede nu Balders lig ned til stranden. Der stod hans store skib Ringhorne paa tømmerlunner. Guderne tog i med al sin magt for at faa det ud paa sjøen og bygge Balders baal derpaa; men de var for veike allesammen. De sendte derpaa bud til Jøtunheim …

    I andre bøker og planer
  • Angerbode1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    … men ondskabsfuld og listig. Han hjalp tit æserne med sine kløgtige raad, men havde igrunden den største glæde af at gjøre dem skade og hjælpe jøtnerne. Med jøtunkvinden Angerbod avlede han 3 børn, der var de fæleste skabninger, man kunde tænke sig, nemlig Fenrisulven, Midgardsormen og Hel. Guderne fik ved list bundet Fenrisulven; men den bed i det samme Tyrs …

    I andre bøker og planer
  • Eidsivating1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Her paa Eidsivating blev Norges første lov, Eidsivaloven, given og vedtagen.

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Med jøtunkvinden Angerbod avlede han 3 børn, der var de fæleste skabninger, man kunde tænke sig, nemlig Fenrisulven, Midgardsormen og Hel.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Af gudinderne er Frigg den ypperste. Hun er Odins hustru og bor i Fensal.

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    … hustru er Idun; hun eier de merkværdige æbler, som giver guderne evig ungdom. Af gudinderne er Frigg den ypperste. Hun er Odins hustru og bor i Fensal. Frøia, kjærlighedens gudinde, bor i Folkvang. Efter Frøia skal baade fruer og fredagen have sit navn; hun græd taarer som det røde guld af længsel efter sin mand, der var reist bort til …

    I andre bøker og planer
  • Gud (kristendommen)1 side

    10. Kirken efter reformationen.

    … været brugt ogsaa i alle norske menigheder, har han glædet og oplivet mange kristne. Kingo var musikalsk og satte melodier til sin salmebog. Aftenen før sin død sagde han: ,Herre Gud, i morgen faar jeg en deilig musik at høre!* Dagen efter, som var en søndag, opgav han aanden, medens kirkeklokkerne kaldte menigheden til høimesse. Petter Dass. Paa Kingos tid …

    I andre bøker og planer
  • Heimdal (norrøn gud)1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    … den anden side, og de kjæmper paa liv og død, indtil baade guder og mennesker omkommer Odin sluges af Fenrisulven, men denne fældes af Odins søn Vidar. Loke og Heimdal fælder hinanden. Tor knuser endelig Midgardsormens hoved med sin hammer; men selv segner han straks til jorden af al den eiter, som ormen har sprøitet over ham. Jorden gaar op …

    I andre bøker og planer
  • Hel1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Midgardsormen ligger i det store verdenshav i en ring rundt jorden, og Hel nedstødtes til Helheim for der at raade som en dronning over alle, som dør af sot eller alderdom eller falder i uærlig kamp.

    I andre bøker og planer
  • Henrettelsen av Johan Struensee1 side

    Han dømtes til en grusom dødsstraf (1772).

    … Struensee ringeagtede deres modersmaal og kun satte pris paa det tyske. Han fik derfor snart mange fiender. Kongen blev skræmt til at lade ham fængsle, og han dømtes til en grusom dødsstraf (1772). Ove Guldberg havde mest at sige i de følgende 12 aar. Han tog tilbage meget af det gode, som Struensee havde gjort. Men det danske maal blev …

    I andre bøker og planer
  • Hermod (Odins utsending)1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    … jorden skjalv. Balders lig bares nu ombord for at brændes; men da hans hustru Nanna saa dette, brast hendes hjerte af sorg, og hun blev brændt paa samme baal. Hermod red i 9 nætter gjennem dybe, mørke dale. Han saa ingenting, før han kom til Gjallarbroen, som var tækket med skinnende guldt Modgun hed den mø, som vogtede broen. Hun …

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Brages hustru er Idun; hun eier de merkværdige æbler, som giver guderne evig ungdom.

    I andre bøker og planer
  • Konfirmasjonens innføring i Danmark og Norge1 side

    10. Kirken efter reformationen.

    Paa Brorsons tid eller jevnt 200 aar efter reformationens indførelse blev konfirmationen indført i Danmark og Norge aar 1736.

    I andre bøker og planer
  • Luthersk kirkerensning i Sverige1 side

    Under Gustav Vasa blev den lutherske kirkerensning gjennemført i Sverige.

    I andre bøker og planer
  • Midgardsormen1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Tor knuser endelig Midgardsormens hoved med sin hammer; men selv segner han straks til jorden af al den eiter, som ormen har sprøitet over ham.

    I andre bøker og planer
  • Nanna (Balders kone)1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    … skibet og satte det afsted med slig en fart, at lunnerne gik ibrand, og hele jorden skjalv. Balders lig bares nu ombord for at brændes; men da hans hustru Nanna saa dette, brast hendes hjerte af sorg, og hun blev brændt paa samme baal. Hermod red i 9 nætter gjennem dybe, mørke dale. Han saa ingenting, før han kom til …

    I andre bøker og planer
  • Nanna (norrøn mytologi)1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Der sad Balder og Nanna som blege skygger i høisædet.

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    Her blev han høvding for væringerne, som var den græske keisers livvagt og var sammensat af mænd fra norden.

    I andre bøker og planer
  • Norges Adskillelse fra Danmark1 side

    11. Norges adskillelse fra Danmar 80

    11. Norges adskillelse fra Danmar 80

    I andre bøker og planer
  • Norges velmagtstid1 side

    … saa hellig mand, og efter Olavs død tog flere og flere den kristne tro. Hvad Olav ved sit liv ei vandt, det ved hans død sin seier fandt. 5. Norges velmagtstid. 1035—1180. Magnus den gode. Efter Olavs fald indsatte Knut den mægtige af Danmark sin søn Svein til Norges konge. Hans moder Alfiva raadede mest, og danskerne gav strenge love, …

    I andre bøker og planer
  • Reformationen i Sverige1 side

    Under Gustav Vasa blev den lutherske kirkerensning gjennemført i Sverige.

    I andre bøker og planer
  • Sagntiden1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Med Halvdan Svarte, der døde 860, slutter sagntiden.

    I andre bøker og planer
  • Starkad (sagnkjempe)1 side

    1. Tor i kamp med jøtnerne.

    Blandt nordmændene nævnes helte fra Trøndelagen, Møre, Fjordene, Sogn, Jæderen Agder, Toten og Telemarken; men vældigst af alle Sigurd Rings kjæmper var Starkad.

    I andre bøker og planer
  • Vile (Odins bror)1 side

    1. Gudesagn.

    Rimdraaberne fik lir ved hedens kraft, og jøtnen Ymer blev derved til; fra ham stammer alle jøtner og trolde Senere fremkom de 3 første guder: Odin, Vile og Ve.

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre9 sider

  Om en tid fødte hun sønnen Harald, som siden fik tilnavnet Haarfagre.

  Også side 16, side 17, side 19, side 22, side 23, side 29, side 40, side 87

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige6 sider

  Olav Haraldssøns ungdom.

  Også side 28, side 29, side 31, side 32, side 34

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan5 sider

  blev efter Kristian August valgt til kronprins i Sverige under navnet Karl Johan.

  Også side 86, side 87, side 88, side 91

  I andre bøker og planer
• Kristian IV5 sider

  Kristian II og Kristian IV

  Også side 59, side 60, side 85, side 89

  I andre bøker og planer
• Sverre Sigurdsson5 sider

  Sverre Sigurdssøn paa Vossefjeldene.

  Også side 40, side 41, side 47, side 48

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa4 sider

  Gustav Vasa

  Også side 53, side 58, side 60

  I andre bøker og planer
• Halvdan Svarte4 sider

  Halvdan Svarte.

  Også side 15, side 19, side 45

  I andre bøker og planer
• Harald Hardråde4 sider

  Harald Haardraade. Harald var en søn af Sigurd Syr og Aasta.

  Også side 33, side 34, side 35

  I andre bøker og planer
• Håkon den gode4 sider

  Gutten blev sendt til England og opdragen af kong Adelsten; han blev derfor siden ogsaa kaldt Haakon 4delstens-fostre.

  Også side 21, side 22, side 25

  I andre bøker og planer
• Olav Kyrre4 sider

  Olav Kyrre

  Også side 37, side 39, side 47

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason4 sider

  Da fik Haakon vide, at en ætling af Harald Haarfagre, Olav Tryggvessøn, var bleven en mægtig konge i Irland.

  Også side 23, side 26, side 28

  I andre bøker og planer
• Dreyer (Griffenfeldts venn)3 sider

  som hed Dreyer.

  Også side 63, side 64

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge34 sider

  et kart over Norge i middelalderen

  Også side 17, side 18, side 20, side 22, side 24, side 26, side 28, side 29, side 34, side 35, side 37, side 38, side 39, side 47, side 48, side 49, side 53, side 54, side 57, side 58, side 65, side 72, side 73, side 74, side 80, side 82, side 83, side 86, side 89, side 90, side 91, side 92, side 107

  I andre bøker og planer
• Sverige18 sider

  Braavallaslaget. Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.

  Også side 13, side 20, side 24, side 30, side 34, side 37, side 49, side 51, side 53, side 60, side 68, side 80, side 81, side 86, side 90, side 96, side 107

  I andre bøker og planer
• Bergen13 sider

  Men da han kom til sit fødested Haakonshellen, var han døden nær og maatte lægge iland.

  Også side 36, side 37, side 47, side 48, side 54, side 57, side 58, side 59, side 70, side 74, side 79, side 91

  I andre bøker og planer
• Danmark12 sider

  Braavallaslaget. Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.

  Også side 20, side 22, side 29, side 49, side 50, side 59, side 74, side 80, side 82, side 83, side 107

  I andre bøker og planer
• Oslo11 sider

  Byen Oslo blev grundlagt under denne konge.

  Også side 37, side 47, side 58, side 60, side 65, side 66, side 79, side 87, side 96, side 107

  I andre bøker og planer
• Trondheim11 sider

  Nidaros

  Også side 31, side 36, side 37, side 45, side 47, side 63, side 68, side 82, side 83, side 94

  I andre bøker og planer
• England8 sider

  Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd fra Sverige grundede riger i Gardarike (Rusland).

  Også side 17, side 20, side 25, side 34, side 62, side 80, side 83

  I andre bøker og planer
• Færøyene7 sider

  Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd fra Sverige grundede riger i Gardarike (Rusland).

  Også side 17, side 18, side 26, side 40, side 47, side 83

  I andre bøker og planer
• Gudbrandsdalen6 sider

  Gudbrandsdalen

  Også side 28, side 29, side 60, side 80, side 83

  I andre bøker og planer
• København6 sider

  Kjøbenhavn

  Også side 61, side 64, side 74, side 80, side 82

  I andre bøker og planer
• Frankrike5 sider

  Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd fra Sverige grundede riger i Gardarike (Rusland).

  Også side 17, side 62, side 80, side 87

  I andre bøker og planer
• Island5 sider

  Islands opdagelse. Den første opdagelse af dette merkelige land var en ren slumpetræf.

  Også side 18, side 26, side 47, side 83

  I andre bøker og planer

Verk

• Ormen Lange2 sider

  Ormen lange

  Også side 27

  I andre bøker og planer
• «Odin»1 side

  Vikingetiden.

  I andre bøker og planer
• Bersøglis- eller Fritalenheds-Viser1 side

  Men Sigvat skald kvad en vise, som han kaldte Fritalenhedsvisen

  I andre bøker og planer
• Brand1 side

  brand frem til Gudbrandsdalen.

  I andre bøker og planer
• Brudefærden i Hardanger1 side

  Sammen med Gude har han malet: ,Brudefærden i Hardanger» og «Ligfærd paa Sognefjorden*.

  I andre bøker og planer
• Dyre Vaa (dikt av Welhaven)1 side

  Mange af disse, f. eks. «Gudmund Storebingen*, ,Dyre Vaa» m. fl., lever i folkemunde.

  I andre bøker og planer
• Eidsiva-loven1 side

  Her paa Eidsivating blev Norges første lov, Eidsivaloven, given og vedtagen.

  I andre bøker og planer
• En vise om hellig Olav1 side

  ) Welhaven: En vise om hellig Olav.

  I andre bøker og planer
• Gudmund Storebingen1 side

  Mange af disse, f. eks. «Gudmund Storebingen*, ,Dyre Vaa» m. fl., lever i folkemunde.

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven1 side

  Haakon gav Gulatingsloven for det vestenfjeldske

  I andre bøker og planer
• Haakon Haakonssøns saga1 side

  Haakon Haakonssøns saga er skrevet af islændingen Sturla Tordssøn.

  I andre bøker og planer
• Katekismussange1 side

  Katekismussange

  I andre bøker og planer