Tilgang til leseressurser emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Utdrag | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1834 | Plan for almueskolerne på landet (1834) | 5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag Til videre Fremgang i Læsning benyttes en passende Læsebog ester Biskoppens Bestemmelse. | Hele planen | s. 678 NB |
«g 19. Skolelæreren skal være ansvarlig for Skolens Inventarium af Bøger, Tabeller, Landkaarter o. s. v. efter en af Sognepræsten attesteret Fortegnelse» | Hele planen | s. 684 NB | ||
5. Underviisningen begynder og slutter hver Dag Ved Underviisningen i Læsning, Skrivning og Regning bør, saavidt muligt, för de forste Begyndere Vere elunderviisnings-Methoden anvendes, og de dertil fornødne Tabeller og Tavler anskaffes for enhver Skole. | Hele planen | s. 678 NB | ||
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | «Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, paa Skolen og i Hjemmet, en historisk Læsebog, der bør være i fragmentarisk Fremstilling og væsentlig indeholde udførligere Biografier» Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, paa Skolen og i Hjemmet, en historisk Læsebog, der bør være i fragmentarisk Fremstilling og væsentlig indeholde udførligere Biografier af Historiens mest fremtrædende Mænd og Kvinder, Skildringer fra de epokegjørende Begivenheder (f. Ex. Perserkrigene, puniske Krige, Opdagelsernes Tid, Tretiaarskrigen o. lign.), samt kulturhistoriske Billeder (f. | Historie | s. 17 NB |
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | «I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i» | Norsk | s. 18 NB · 1903 |
Historie. … Kort repetition af 1ste og 2den klasses pensum. B. Den sproglig-historiske linjes særundervisning. Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog. Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men … | Historie | s. 55 NB · 1903 | ||
Norsk. › I. Det almindelige bogmaal. Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek. | Norsk | s. 9 NB · 1903 | ||
| 1911 | Gymnasiet (1911) | «Forøvrig maa læreren lede og støtte elevenes læsning utenfor hvad der kan finde plads i undervisningen, ved at gi anvisning paa bøker som de kan» I. Literaturlæsning. Forøvrig maa læreren lede og støtte elevenes læsning utenfor hvad der kan finde plads i undervisningen, ved at gi anvisning paa bøker som de kan finde i skolens bibliotek, eller paa anden maate. | Norsk | s. 54 NB |
| 1911 | Middelskolen (1911) | Det vil være en støtte for mors maalsundervisnin gen om der for hver klasse kan indrettes et litet haandbibliotek, som elevene kan benytte til hjemmelæsning. | Norsk | s. 59 NB |
| 1921 | Treårig middelskole (1921) | … kan gjøre rede for utvalgte stykker av litteraturen i begge mål, samt med orden og tydelighet i sprogriktig form skriftlig kan behandle en lettere opgave«. Iste klasse: Lesning efter en godkjent lesebok. Det leste — såvel det almindelige bokmål som landsmål — gjennemgås i samtaler og innholdet gjenfortelles. Dikt læres utenat. I grammatikk leses det vesentligste av formlære og syntaks … | Norsk | s. 2 NB |
| 1922 | Normalplan for landsfolkeskolen (N22) | MÅL › 1. Frå 181k til vår tid. Boksamlingane til skulen bør ha eit fullnøgjande stort utval av gode sogebøker. | Historie | s. 41 NB · 1922 |
MÅL. Ved alle skular skal det vera ei boksamling, og ein må leggja stor vekt på at boksamlingi vert so god og stor som råd er. | Norsk | s. 20 NB · 1922 | ||
| Alle 3 utdrag | ||||
| 1925 | Middelskolen (1925) | Praktisk vil det derfor være at stoffet tål denne lesning tas fra særskilte hefter eller bøker, som elevene ikke tar med hjem. | Norsk | s. 9 NB |
«Det vil være en støtte for morsmålsundervisningen om der for hver klasse kan innrettes et lite håndbibliotek, som elevene kan benytte til hjemmelesning.» | Norsk | s. 9 NB | ||
«Elevene opmuntres derunder til å søke historisk lesning.» | Historie | s. 40 NB | ||
| 1925 | Normalplan for byfolkeskolen (N25) | MÅL › 7. klasse. Boksamlingene i skolen bør ha et tilstrekkelig stort utvalg av gode historiske bøker. | Historie7. klasse. | s. 36 NB |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 111. Rettleiing. › Innleiing. › 2. Lesing. Leseboka er grunnboka for leseopplæringa. Ein bør difor setja desse krava til eit lesebokverk: 1. Det skal vera nøye avmåta etter den naturlege framvoksteren til borna både med omsyn til innhald og språk. | Norsk | s. 52 NB · 1939 |
I. Mål. › Innleiing. Borna må ha ei lesebok (leseverk) med stoff som høyer, på det alderssteget borna er. | Norsk | s. 51 NB · 1964 | ||
«1 Ein vil peika på at det vil høva godt å bruka eitt eller fleire av dei leseverk som ikkje et innførde til bruk i» I. Mål. › Innleiing. 1 Ein vil peika på at det vil høva godt å bruka eitt eller fleire av dei leseverk som ikkje et innførde til bruk i skulen, til utfyllande lesing. | Norsk | s. 53 NB · 1964 | ||
| Alle 96 utdrag | ||||
| 1947 | Framhaldsskolens plan (1947) | «Litterære emner til gjennomgåing kan en hente fra ei godkjent lesebok for ungdoms- eller realskolen, fra særskilte skoleutgaver av forfatterne våre, fra hefter for fri» I. Kristendomskunnskap (med morallere). Litterære emner til gjennomgåing kan en hente fra ei godkjent lesebok for ungdoms- eller realskolen, fra særskilte skoleutgaver av forfatterne våre, fra hefter for fri lesing, fra dagspressa osv. | Norsk | s. 25 NB · 1947 |
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | II. Litteraturhistorie. Det blir lagt opp ei godkjend lærebok i litteraturhistorie. | Norsk | s. 29 NB · 1959 |
| Alle 19 utdrag | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | VII. Hjelpemidler for norskundervisningen i ungdomsskolen. › Gruppearbeid. … Familien på Gilje, Livsslaven. Kielland: Skipper Worse, Garman og Worse, Gift. Heiberg: Tante Ulrikke, Hamsun: Markens Grøde. Rølvåg: I De Dager. Bojer: Den siste Viking. Undset: Kristin Lavransdatter. Gabriel Scott: Fant. Christiansen: To levende og en død. Vinje: Utdrag av Ferdaminne. Garborg: Utdrag av Bondestudentar, Haugtussa. Tvedt: Madli und Apalen. Duun: Odin. Moren: Storskogen. Vesaas: Det store spelet. Læreren bør … | Norsk | s. 95 NB · 1960 |
VII. Hjelpemidler for norskundervisningen i ungdomsskolen. › Gruppearbeid. … Worse, Gift. Heiberg: Tante Ulrikke, Hamsun: Markens Grøde. Rølvåg: I De Dager. Bojer: Den siste Viking. Undset: Kristin Lavransdatter. Gabriel Scott: Fant. Christiansen: To levende og en død. Vinje: Utdrag av Ferdaminne. Garborg: Utdrag av Bondestudentar, Haugtussa. Tvedt: Madli und Apalen. Duun: Odin. Moren: Storskogen. Vesaas: Det store spelet. Læreren bør også ha adgang til klassesett av bøker i «Alle … | Norsk | s. 95 NB · 1960 | ||
VII. Hjelpemidler for norskundervisningen i ungdomsskolen. › Gruppearbeid. … Kielland: Skipper Worse, Garman og Worse, Gift. Heiberg: Tante Ulrikke, Hamsun: Markens Grøde. Rølvåg: I De Dager. Bojer: Den siste Viking. Undset: Kristin Lavransdatter. Gabriel Scott: Fant. Christiansen: To levende og en død. Vinje: Utdrag av Ferdaminne. Garborg: Utdrag av Bondestudentar, Haugtussa. Tvedt: Madli und Apalen. Duun: Odin. Moren: Storskogen. Vesaas: Det store spelet. Læreren bør også ha adgang til … | Norsk | s. 95 NB · 1960 | ||
| Alle 49 utdrag | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | ARBEIDSMÅTER › 6. Sidemålet Slikt appellerende stoff må ha sin plass i leseheftene og i klassebiblioteket. | Norski planen: Norsk m/skriftforming | s. 105 NB |
LÆRESTOFF I enhver kommune bør det være en lokalhistorie tilrettelagt for bruk i skolen. | Samfunnsfag | s. 199 NB | ||
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 3. klassetrinn › Lesning: I forbindelse med emneoppgaver i orienteringsfaget/heimstadlære hentes lesestoffet fra emnehefter, oppslagsbøker og fagbøker. | Norski planen: Norsk m/skriftforming (3. klassetrinn) | s. 94 NB | ||
| Alle 24 utdrag | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «Et godt utvalg av norsk skjønnlitteratur, særlig nyere litteratur, i enkeltbind i skolens bibliotek,» | Norsk | s. 45 (utledet) NB · 1973 |
HJELPEMIDLER Skolen må ha et eksemplar til hver elev (eller til hver gruppe) av bøker og andre hjelpemidler som skal brukes ved løsningen av arbeidsoppgåver. | Samfunnsfag | s. 99 NB · 1974 | ||
«Tiden etter 1945 bør fremstilles i egne hefter av praktiske grunner: » | Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB · 1973 | ||
| Alle 19 utdrag | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆREMIDDEL 7. Vanskegradert stoff til utfyllande lesing, oppslagsbøker og leksika. | Norsk | s. 130 NB · 1980 |
LÆREMIDLER Det blir da en viktig oppgave for læreren å finne stoff som passer til de forskjellige emner, og å skaffe det til veie for elevene. | Samfunnsfagi planen: Heimstadlære | s. 175 NB · 1974 | ||
LÆRESTOFF I kvar kommune bør det vere ei lokalhistorie tilrettelagd for skolen. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 179 NB · 1974 | ||
| Alle 48 utdrag | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | «Leksika, tidsskrifter, statistiske publikasjoner. historiske, økonomiske og politiske handbøker, historiske kilde- og bildesamlinger, monografier, biografier, memoarer o.l. bør være lett tilgjengelige for elevene.»✓ | Samfunnsfag | s. 111 NB · 1976 |
ARBEIDSMÅTER Dette forutsetter at slikt supplerende stoff er tilgjengelig til enhver tid. | Norsk | s. 44 NB · 1974 | ||
5. VURDERING › 6. HJELPEMIDDEL Til norskundervisninga må skolen ha (i tillegg til dei lærebøkene som elevane har): Eit godt utval av klassesett med norsk skjønnlitteratur. | Norsk | s. 62 NB · 1976 | ||
| Alle 114 utdrag | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | KOMMUNIKASJON, DRAMA, BILDE OG MEDIER › Mål › Arbeidsmåter og læremidler Et godt utbygd skolebibliotek og variert utvalg av læremidler er viktig for undervisningen i samfunnsfag. | Samfunnsfag | s. 212 NB · 1986 |
Mål Dette gjer det mogleg å klare seg med gruppesett av bøker og anna materiell, til dømes naturfagutstyr, og likevel la alle få bruke aktive arbeidsformer. | Samfunnsfag | s. 197 NB · 1986 | ||
LITTERATUR Det må vere eit rikt utval som møter interesser og behov hjå jenter og gutar. | Norsk | s. 118 NB · 1986 | ||
| Alle 21 utdrag | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 20 NORSK › Læremidler Elevene må ha tilgang til et godt utrustet bibliotek med et variert utvalg av litteratur, også lokallitteratur, og passende bildestoff. | Norsk | s. 132 NB · 1991 |
«Det er en forutsetning for undervisningen at det finnes et variert og ajourført utvalg av trykte læremidler som tar vare på helheten i faget og» KAPITTEL 20 NORSK › Læremidler Det er en forutsetning for undervisningen at det finnes et variert og ajourført utvalg av trykte læremidler som tar vare på helheten i faget og letter arbeidet med tilpasset opplæring. | Norsk | s. 132 NB · 1991 | ||
| Alle 9 utdrag | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | «bruke bibliotek til å få ei viss oversikt over bøker av forfattarar dei kjenner, og lese eit tekstutval som kan levandegjere éin eller fleire av» MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 4. klasse › Kunnskap om språk og kultur - lære meir om ordklassane og funksjonane deira i arbeid med tekstar, som verb til å få fram til dømes fart, pronomen til å skape samanheng og liknande bruke bibliotek til å få ei viss oversikt over bøker av forfattarar dei kjenner, og lese eit tekstutval som kan levandegjere éin eller fleire av dei | Norsk | s. 120 NB · 1996 |
Særskilte planer
- M87 – samiske planer 3 utdrag
- M87 – tegnspråk og hørselshemmede 2 utdrag
- Det samiske læreplanverket (L97S) 1 utdrag
- LK06 – samiske planer 1 utdrag
- R76 – samiske planer 10 utdrag
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Folkebog» side
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 1 omtale
Vis omtaler
- «den ikke er bestemt for Skoler, men til Læsning for almindelig Mand og ikke mindst for Skolelærere, Almu-Bogsamlinger og den fædrelandskjærlige, videlystne Ungdom.» side
Vis omtaler
- «dels gjennem Lærerens mundtlige Fortælling, dels gjennem Oplæsning paa Skolen og dels ved Læsning i Hjemmet.» side
- «dels som Haandbog for Lærerne, navnlig for dem, hvis historiske Studier ikke er desto mere omfattende, og dels til Brug af Eleverne i Hjemmet.» side
- «Men derfor bør de ikke udelukkes fra Barnets Forestillings: og Tankekreds» side
Vis omtaler
- «Wergeland skjønte, at almuen maatte faa mere oplysning, dersom friheden skulde blive landet til gavn. Derfor arbeidede han ivrig for at faa almubogsamlinger istand og» s. 91
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «Lærehogen bør udfyldes med de historiske stykker i læsebogen.» s. 2
Vis omtaler
- «Bibelen vart ikkje umsett paa folkemaalet» s. 91