Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt2 sider

    SIEGWART PETTERSENS NORGES HISTORIE MINDRE UTGAVE FOR FOLKESKOLEN VED Dr. A. RÆDER TIENDE OPLAG MED KARTER OG BILLEDER KRISTIANIA J. W. CAPPELENS FORLAG

    IV. Norge under de enevældige

    68 Den store nordiske krig. den anden; men de svenske samlet i hast en hær og slog de danske tilbake ved Helsingborg. Det kom ogsaa til et sjøslag i Kjøgebugt mellem den danske og den svenske flaate. Nordmanden Ivar Huitfeldt var høvedsmand paa skibet „Danebrog", som laa fiendens ild nærmest. I førstningen av træfningen kom der ild i „Danebrog", og …

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden9 sider

      I. Norge til 1319.

      … Frankrike og England. Dette kaldtes at „fare i viking", og sjørøverne kaldtes „ vikinger" ; i Frankrike kaldte man vikingene „normanner", det vil sige mænd fra nord. Norge under kongerne av Haarfagre-ætten. Halvdan Svarte. Paa Oplandene raadde dengang en kongeæt som skal være kommet fra Sverige ; de kaldtes Ynglinger. De vandt ved krigstog kongedømme over det meste av Østlandet. …

      I. Norge til 1319.

      De konger som var igjen, samlet sig og holdt et sjøslag mot ham i Hafsfjord ved Jæderen ; men Harald vandt ogsaa seier i det slag og var nu konge over hele Norge (872).

      Også side 25, side 41, side 46, side 61, side 64, side 83, side 84

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie9 sider

      Norges konger Harald Haarfagre . . 860— 930 Erik Blodøks 930— 935 Haakon Adelstens- fostre 935— 961 Harald Graafeld .. . 961— 970 Haakon jarl 970— 995 Olav Tryggvessøn . . 995—1000 Erik og Svein jarl . 1000—1016 Olav den hellige .. 1016 — 1030 Svein Knutsson . . . 1030—1035 Magnus den gode . . 1035 — 1047 Harald …

      I. Norge til 1319.

      Landet var delt mellem de frie mænd, bønderne.

      Også side 8, side 23, side 34, side 38, side 68, side 78, side 102

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18147 sider

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Saaledes blev Norge og Danmark forenet, og denne forening kom til at vare over 400 aar indtil 1814.

      IV. Norge under de enevældige

      … i mange dele hadde skade av at staa under den enevældige danske konge; men nu fik de øinene op for hvor urimelig foreningen med Danmark var, især nåar man skulde ligge i krig med Sverige, og flere fremsynte mænd, især grev Herman Wedel, mente da at det var bedre at forene Norge og Sverige og skaffe Norge en fri forfatning.

      Også side 82, side 86, side 87, side 90, side 102

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig5 sider

      IV. Norge under de enevældige

      67 Kristian den femte. Den store nordiske krig. til Sverige, begyndte Kristian imot Griffenfeldts raad krig med Sverige. Denne krig førtes fra 1675 til 1679, og kaldes den skaanske krig, da den især førtes i Skaane, hvor de danske tapte to slag. Tilsjøs var de danske heldige, ti Nils Juel vandt et stort slag i Kjøgebugt. Danmark hadde ingen fordel …

      IV. Norge under de enevældige

      68 Den store nordiske krig. den anden; men de svenske samlet i hast en hær og slog de danske tilbake ved Helsingborg. Det kom ogsaa til et sjøslag i Kjøgebugt mellem den danske og den svenske flaate. Nordmanden Ivar Huitfeldt var høvedsmand paa skibet „Danebrog", som laa fiendens ild nærmest. I førstningen av træfningen kom der ild i „Danebrog", og …

      Også side 69, side 70, side 71

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt2 sider

      I. Norge til 1319.

      Harald Haarfagre. 11 De nordiske folk paa Harald Haarfagres tid. selv som før og reiste derfor ut av landet. De fleste drog til Færøene eller de skotske øer; derfra gjorde de vikingetog til Norge for at hevne sig paa kongen, og Harald maatte da en sommer gjøre en hærfærd vester; han vandt da Orknøene og satte en jarl her, saa …

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Omtrent paa den tid blev Magnus ogsaa valgt til konge i Sverige, og saaledes blev nu Norge og Sverige for første gang forenet under samme konge.

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

        … dømtes av kongen til døden og førtes straks til Stortorvet; 2 biskoper, 13 riksraader og riddere og mange jevne borgere blev halshugget. Det er denne tildragelse som kaldes det stockholmske blodbad. Nu trodde Kristian at Sverige var i hans vold, og at ingen længer kunde staa sig imot ham. Han vendte hjem til Danmark med den plan at gjøre sig …

        I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      VI. Norge efter 1814.

      Desuten har i de sidste 50 aar over 600,000 vandret ut til Nordamerika.

      I. Aasen.

      Norge vil derfor efterhvert faa bruk for alle sine folk, saa ingen av den grund trænger til at utvandre.

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      VI. Norge efter 1814.

      … i det sydlige Frankrike, hvor hans far var sakfører. I sit 17de aar blev han soldat, men som borgerlig var han ikke naadd videre end til underofficer da den franske revolusjon brøt ut. I revolusjonskrigene utmerket han sig i den grad at han alt i 1794 blev general, og derpaa anførte han franske hæravdelinger i Belgien, ved Rhinen og i …

      VI. Norge efter 1814.

      … forbudet mot jøders ophold i riket. Flere offentlige bygninger fuldførtes, saaledes det kongelige slot, universitetet; ogsaa stortingsbygningen blev grundlagt, men blev ikke færdig førend i 1866. Under kong Oskar indtraf februar-revolusjonen i Frankrike. Likesom juli-revolusjonen øvde den stor virkning hos os. Nu fik ogsaa arbeiderne interesse for politikken, og vi hører om de første norske socialister. Blandt de 1 Se …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Grevens feide. 55 borgen Sønderborg paa øen Als og holdtes i fængsel i 17 aar. Han døde 1559, 78 aar gammel. Erkebiskopen hadde ikke kunnet komme Kristian til hjælp i Oslo, fordi de danske hadde sendt en hær til Trondhjem; nu maatte Olav atter gi sig under kong Fredrik og rede ut en stor pengesum i bøter. Kong Fredrik døde …

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      56 Grevens feide. Reformasjonen (kirkeforbedringen). fastsat at der i julen 1535 skulde holdes et riksmøte i Trondhjem, og her indfandt ogsaa Vincents Lunge sig; han krævde at Kristian skulde erkjendes, og bad om en landsskat til omkostningene ved krigen. Men da blev der i juledagene et opløp av almuen, som dræpte Vincents Lunge og fængslet de andre sendebud; man mener …

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden2 sider

      V. Norge i 1814.

      Eidsvolds-forfatningen. Da man i Norge fik høre om Kieler-freden, vakte den stor harme ; nordmændene var snart enige om ikke at gi sig under Sveriges konge. Statholderen, prins Kristian Fredrik, stilte sig i spidsen for motstanden; han negtet at nedlægge sin magt og vende hjem, og da han overalt fandt at det var folkets ønske at værge Norges selvstændighet, overtok …

      V. Norge i 1814.

      … Eidsvoldsbygningen. maaneder. Derved fik nordmændene tid til at ordne sig; men de led stor nød, da engelskmændene med sine skibe sperret al korntilførsel fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden. Regenten lot holde en almindelig bededag i alle landets kirker, og ved den leilighet gjorde alle mand ed paa at verge rikets selvstændighet; derpaa utskrev han valg til riksforsamlingen paa …

      I andre bøker og planer
    • Reformasjonen2 sider

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      56 Grevens feide. Reformasjonen (kirkeforbedringen). fastsat at der i julen 1535 skulde holdes et riksmøte i Trondhjem, og her indfandt ogsaa Vincents Lunge sig; han krævde at Kristian skulde erkjendes, og bad om en landsskat til omkostningene ved krigen. Men da blev der i juledagene et opløp av almuen, som dræpte Vincents Lunge og fængslet de andre sendebud; man mener …

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      … det beholdt sin egen landslov og domstoler. Den lutherske lære skulde nu ogsaa indføres i Norge; men her var den litet kjendt, og nordmændene holdt længe fast ved den gamle tro. Danske høvedsmænd drog om i riket, la bispestolenes gods og klostrene under kongen og plyndret kirkenes skatter; saaledes sendte de Hellig Olavs sølvskrin og mange andre skatter fra domkirken …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      I. Norge til 1319.

      Danekongen Svein, svenskekongen Olav og Erik jarl la sig nu med hele sin styrke ved Svolder 1 for at vente paa Olav nåar han kom tilbake fra Vendland.

      I. Norge til 1319.

      Dette slag stod i aar 1000; Olav var bare 36 aar.

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Men mellem sønnene kom det snart til en farlig krig (den nordiske syvaarskrig 1563 — 1570).

      I andre bøker og planer
    • Den skaanske Krig1 side

      IV. Norge under de enevældige

      Denne krig førtes fra 1675 til 1679, og kaldes den skaanske krig, da den især førtes i Skaane, hvor de danske tapte to slag.

      I andre bøker og planer
    • Februarrevolusjonen i Frankrike1 side

      VI. Norge efter 1814.

      … jøders ophold i riket. Flere offentlige bygninger fuldførtes, saaledes det kongelige slot, universitetet; ogsaa stortingsbygningen blev grundlagt, men blev ikke færdig førend i 1866. Under kong Oskar indtraf februar-revolusjonen i Frankrike. Likesom juli-revolusjonen øvde den stor virkning hos os. Nu fik ogsaa arbeiderne interesse for politikken, og vi hører om de første norske socialister. Blandt de 1 Se verdenshistorien s. …

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug1 side

      I. Norge til 1319.

      … De ældste tider. Vikingetiden. var : sverd, spyd og øks, og til vern : hjelm, skjold og ringbrynje. De lot sig ved sin død begrave i fuld rustning i gravhauger; mange av disse har man siden gravet ut. Ofte blev høvdingene hauglagt i sine langskibe; tre slike skibe er utgravet og findes nu i Kristiania. Paa gravhaugene reiste man bautasten …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      I. Aasen.

      Især to grunde maa nævnes. Først den stigende oplysning' blandt folket; skolene er blit bedre, læse- og lærelysten derfor større; bøker og aviser spreder derfor megen nyttig kundskap rundt om.

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme1 side

      I. Norge til 1319.

      Konger og kongssønner drog ofte ut paa hærtog paa egen haand med sine hirdmænd og kunde da gjøre sig til herrer over andre land; slike høvdinger kaldtes hærkonger eller sjøkonger.

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      VI. Norge efter 1814.

      Ved julirevolusjonen i 1830 fik Frankrike en mere frisindet forfatning.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Kristian begyndte krigen og tok byen og fæstningen Kalmar ; derfor kaldtes denne krig Kalmarkrigen.

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      I. Norge til 1319.

      Paa den tid var korstogene begyndt; det var tog som gjordes fra Frankrike og andre land for at ta det Hellige Land fra muhamedanerne 1 .

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      VI. Norge efter 1814.

      Navnlig mens Fredrik Stang var statsraad for indre-departementet [1845 — 56], blev talrike kostbare veier fuldført, jernbanebygningen begyndtes, kanaler blev bygget og telegraf - ledninger lagt, handels- og næringsfriheten blev utvidet, og samtidig vokste især under Krimkrigen handelsflaaten til en ukjendt høide, især ved fragtfarten.

      I andre bøker og planer
    • Sjøslaget ved Femern1 side

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Han kjæmpet tappert mot svenskene i sjøslaget ved Femern, hvor ban selv blev saaret, saa han mistet synet paa det ene øie.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      I. Norge til 1319.

      Siden slaget i Hafsfjord hersket Harald over hele landet; han holdt god fred indenlands og straffet strengt al ufred.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Kalvskinnet1 side

      I. Norge til 1319.

      … vel øvede krigsmænd. r Trondhjems domkirke. Endelig trodde Sverre sig sterk nok til at gaa imot Erling og Magnus, og i et slag paa Kolvskindet ved Nidaros i aaret 1179* vandt han over Erling jarl, som faldt i kampen. Fra den tid av vokste Sverres magt saaledes at der ikke fandtes nogen i hele riket som negtet ham kongenavn,. uten …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Bogesund1 side

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Kristian den anden. Efter farens død i 1513 blev Kristian Danmark og Norges konge ; men svenskerne vilde likesaa litet ha ham som hans far. Kristian gjorde flere tog til Sverige, men i førstningen var han uheldig; endelig vandt hans høvedsmænd slaget ved Bogesund, og dermed var Sverige vundet (1520).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helgeaa1 side

      I. Norge til 1319.

      Olav gik da i forbund med sin svoger, den svenske konge, og det kom til et slag mot Knut ved Helgeaaen i Skaane, hvor dog ingen av dem vandt.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Holmen-graa1 side

      I. Norge til 1319.

      … paa høsten i aaret 1139 kom Sigurd Slembe og Magnus Blinde tilbake med hjælp fra Danmark ; nordmændene møtte dem ved Holmen-graa 1 , og her blev et stort sjøslag; Magnus's skib blev ryddet, og Magnus faldt. Sigurd Slembe blev fanget og dræpt under mange pinsler. Borgund kirke, Lærdal, fra omkr. 1150. Kirhevæsenet. Pia Olav Kyrres tid var der tre …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18131 side

      IV. Norge under de enevældige

      … Norge. Dette blev negtet, og kongens f ætter, prins Kristian Fredrik, sendtes som statholder til Norge. Fredrik fik nu krig baade med England, Rusland, Sverige og Prøissen; efter Napoleons nederlag ved Leipzig drog Karl Johan med en stor hær ind i Holsten og tvang Fredrik til den 14de januar 1814 at gaa ind paa freden i Kiel; her maatte kong …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nesjar1 side

      I. Norge til 1319.

      … og fik megen ros for sin tale, og de forsamlede bønder gav ham kongenavn. Om vaaren samlet han en hær og flaate og vandt over Svein jarl i sjøslaget ved Nesje (tæt ved Fredriksvern); Svein rømte fra landet og døde kort efter, og nu blev Olav tat til konge overalt i landet (1016). Den danske konge hadde i disse aar …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Stanford-bro1 side

      I. Norge til 1319.

      I begyndelsen var han heldig imot engelskmændene, og borgerne i York overgav ham sin by; men efterat Harald en aften var vendt tilbake til sine skibe for at overnatte, kom den engelske konge med en vældig hær og drog ind i byen.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Wagram1 side

      VI. Norge efter 1814.

      Han deltok med hæder i slaget ved Austerlitz, men kom i unaade efter slaget ved Wagram, da han vovet paa egen haand, uten at spørge keiseren, at rose sine soldaters mod.

      I andre bøker og planer
    • Vikingtiden1 side

      I. Norge til 1319.

      … kastespyd; da fortælles det at Haakon ofret sin syvaarsgamle søn Erling til guderne for at faa seier. Tilsist tapte Joms-vikingene slaget, men først efter en haardnakket motstand. Vlkin * fra 10de «"""hundrede. Sigvalde jarl flygtet med 25 skibe, men nogen av de tapreste Joms-vikinger blev fanget. Mens Haakon raadde over Norge, var det gode aaringer i landet og god fred …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen6 sider

      I. Norge til 1319.

      Harald Haarfagre. Harald tok odelen fra bønderne og tvang dem til at betale skat av sine gaarder.

      I. Norge til 1319.

      Biskopen valgtes av kongen, og biskopen indsatte prester ; men biskopen blav indviet av erkebiskopen i Lund, som styrte kirkerne i alle de nordiske land.

      Også side 65, side 83, side 89, side 91

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv3 sider

      VI. Norge efter 1814.

      Nu arbeidet regjering og storting i fællesskap paa at fremme alle næringsveier.

      I. Aasen.

      Jorden dyrkes derfor bedre, og man holder sine dyr bedre, saa utbyttet blir større.

      Også side 104

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse2 sider

      VI. Norge efter 1814.

      … da stortinget, for ikke magtene og med kongen, millioner daler (12 millioner adelsloven, men foreslog en at komme i strid med storendelig vedtok at betale 3 kroner), sanktionerte kongen række forandringer i grund- loven til kongemagtens forøkelse [om ret til „absolut veto" ved lovbeslutninger, til at avsætte embedsmænd, utnævne stortingets præsidenter, opløse stortinget og utskrive nye valg o. s. v.].

      VI. Norge efter 1814.

      Hermed var parlamentarismen indført i Norge, d. v. s. kongen tar sine statsraader inden det parti som har flertal i stortinget.

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold2 sider

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      I tiden kort efter var Norge saa svakt at hansestæderne gjorde sig til herrer over næsten al Norges handel paa utlandet; tyskerne satte sig fast i Norges byer, især i den største, Bergen; her indrettet de paa Bryggen et kontor, som var likesom en by for sig selv.

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Krigen førtes for en stor del ved leiede fremmede krigsmænd, ti staaende hærer var endnu ikke almindelige.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      VI. Norge efter 1814.

      I de første aar efter krigen var der stor fattigdom i riket, og pengevæsenet var i uorden.

      VI. Norge efter 1814.

      Vore næringsveier har i den senere tid været i sterk opgang.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      I. Aasen.

      Universitetets lærere holder forelæsninger og veileder de studerende. Universitet har en stor boksamling paa 500,000 bøker samt andre videnskab elige samlinger som holdes aapne for alle.

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

      Kristian skjønte at det var til landets skade at hansestæderne var alene om handelen i Norge, og han vilde hjælpe de norske byer frem; han fik derfor hollænderne til at kappes med tyskerne om handelen, og for at hjælpe de norske byer forbød han tyskerne at handle med bønderne paa landet; al tømmerhandelen paa Østlandet skulde gaa igjennem.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      I. Norge til 1319.

      … en modig og djerv gud, som tapre mænd dyrket; han var énhaandet, ti ulven Fenre bet hans høire haand av. Balder var god og vis; men han mistet livet ved Laakes svik. Vikingetiden. I slutten av det Bde aar hundrede — for over 1 100 aar siden — seilte nordmændene over Nordsjøen til øene nordenfor Skotland, Orknøene. Det blev snart …

      I andre bøker og planer
    • Religion1 side

      I. Aasen.

      Religion. Den evangelisk-lutherske religion er statens offentlige religion („ statskirke") og understøttes av staten; kongen skal bekjende sig til den og er dens overhoved; likeledes skal statsraader, dommere, overøvrigheter, religionslærere og bestyrere av offentlige skoler tilhøre statskirken.

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      I. Norge til 1319.

      Glidernes far var Oden, som bodde i Valhall ; han raadde for striden, og alle som faldt i kamp, kom efter døden til ham i Valhall.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Klær1 side

      V. Norge i 1814.

      Den norske hær, som stod langs grænsen, var daarlig rustet og endnu daarligere forsynt med mat og klær; kongen selv var ingen krigsmand, og hans mod var sunket ved efterretningen om at alle utenlandske magter var imot Norge.

      I andre bøker og planer
    • Kunst1 side

      I. Aasen.

      Ogsaa de aandelige sysler har tat opsving, Norge har som alt nævnt hat en blomstringstid i literatur og kunst som har vakt opmerksomhet rundt om i Europa.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Mennesker og naturmiljø1 side

      VI. Norge efter 1814.

      Norge har nemlig en hel del fosser hvis kraft endnu ikke er utnyttet; disse tar

      I andre bøker og planer
  • Litteratur1 side

    I. Aasen.

    Ogsaa de aandelige sysler har tat opsving, Norge har som alt nævnt hat en blomstringstid i literatur og kunst som har vakt opmerksomhet rundt om i Europa.

    I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      I. Norge til 1319.

      Paa gravhaugene reiste man bautasten er, og paa dem hugget man indskrifter med runer, vor ældste bokstavskrift.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Skriving

    • Skrive1 side

      IV. Norge under de enevældige

      Han var den første som gav de danske sans for at skrive sit morsmaal rent ; han viste danske og nordmænd hvor meget de hadde at lære, især fra England og Frankrike.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Bondeoppløpet på Oplandene under Halvor Hol1 side

    VI. Norge efter 1814.

    … skat. Dette vakte misnøie, og paa Oplandene skedde endog et opløp av bønder under Halvor Hol, som vilde ophæve stortinget og gi al magt-* til kongen. Men opløpet blev dog straks dæmpet (1818) I freden i Kiel hadde Karl Johan lovt at Norge skulde overta en del av den dansk-norske statsgjæld; men da nordmændene aldrig hadde godkjendt denne fred, mente …

    I andre bøker og planer
  • Bronsealderen (Norge)1 side

    I. Norge til 1319.

    … fik guld og bronse (blanding av kobber og tin); man lærte da at smi vaaben av bronse, især sverd, dolker og økser, og at lage verktøi og smykker. Denne tid kaldes bronsealderen ; da hadde man husdyr og dyrket korn likesom i den senere del tid da folk lærte at bruke jern av stenalderen. Saa kom der en til vaaben …

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død1 side

    I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

    … at hans søn Haakon skulde bli konge i Norge saasnart han blev voksen. En forferdelig ulykke rammet Norge under Magnus i 1349; ti i det aar kom den „sorte død" til Norge, efterat den i et par aar i forveien hadde raset i Sydeuropa og Frankrike. Et skib fra England bragte sotten 1 Svenskene gav ham tilnavnet Smek, d. e. …

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død i Norge1 side

    I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

    … at hans søn Haakon skulde bli konge i Norge saasnart han blev voksen. En forferdelig ulykke rammet Norge under Magnus i 1349; ti i det aar kom den „sorte død" til Norge, efterat den i et par aar i forveien hadde raset i Sydeuropa og Frankrike. Et skib fra England bragte sotten 1 Svenskene gav ham tilnavnet Smek, d. e. …

    I andre bøker og planer
  • Fenre1 side

    I. Norge til 1319.

    … raadde for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighetens gudinde. Tyr var en modig og djerv gud, som tapre mænd dyrket; han var énhaandet, ti ulven Fenre bet hans høire haand av. Balder var god og vis; men han mistet livet ved Laakes svik. Vikingetiden. I slutten av det Bde aar hundrede — for over 1 100 aar siden …

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    I. Norge til 1319.

    … fælde hverandre; men om aftenen livnet de op igjen. Oden hadde en hest med 8 føtter, Sleipner, og et spyd, Gungner, som traf alt det han sigtet paa. Odens hustru hette Frigg, deres søn var den sterke Tor ; nåar han kjørte over himmelen i sin kjærre tordnet det. Han var altid i strid med trollene og brukte da sin …

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    I. Norge til 1319.

    … og brukte da sin gode hammer, Mjølner, som trollene var ræd for, da den knuste alt. Njord raadde for vind og sjø og delte rigdom ut blandt menneskene; hans søn Frøi raadde for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighetens gudinde. Tyr var en modig og djerv gud, som tapre mænd dyrket; han var énhaandet, ti ulven Fenre bet …

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    I. Norge til 1319.

    … trollene var ræd for, da den knuste alt. Njord raadde for vind og sjø og delte rigdom ut blandt menneskene; hans søn Frøi raadde for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighetens gudinde. Tyr var en modig og djerv gud, som tapre mænd dyrket; han var énhaandet, ti ulven Fenre bet hans høire haand av. Balder var god og …

    I andre bøker og planer
  • Innføringen av parlamentarismen i Norge1 side

    VI. Norge efter 1814.

    … andre forandringer, bl. a. om utvidet stemmeret. Dette skedde ogsaa, efterat kongen i juni 1884 hadde tat Joh. Sverdrup til statsminister og flere andre venstremænd til statsraader. Hermed var parlamentarismen indført i Norge, d. v. s. kongen tar sine statsraader inden det parti som har flertal i stortinget. Magten var dermed lagt over fra regjeringen til stortinget. Det opsving som …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    I. Norge til 1319.

    Njord raadde for vind og sjø og delte rigdom ut blandt menneskene; hans søn Frøi raadde for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighetens gudinde.

    I andre bøker og planer
  • Olavs-messe1 side

    I. Norge til 1319.

    … hans ære rundt om i Norge og utenom, i Sverige, Danmark og England og endnu længere borte. Fra fremmede land kom mange pilegrimer til hans grav, og paa hans festdag, Olavs-messe (29de juli), blev hans skrin i et høitidelig gangfølge baaret om i Nidaros og en stund sat ned paa kirkegaarden, foråt de mange pilegrimer kunde faa røre ved det. …

    I andre bøker og planer
  • Opphevelsen av adelskap i Norge1 side

    VI. Norge efter 1814.

    Stortinget i 1821 gjorde derfor vanskelighet ved at godkjende Norges forpligtelser mot Danmark; samtidig besluttet de ogsaa mot kongens vilje for tredje gang ophævelsen av adelskap.

    I andre bøker og planer
  • Opphevelsen av stattholderposten i Norge1 side

    VI. Norge efter 1814.

    Da saa stortinget i 1873 paa ny besluttet at stat- holderposten skulde ophæves, blev beslutningen sanktionert av den nye konge Oskar den 2den (1872 — 1905).

    I andre bøker og planer
  • Riksmøtet i Bergen 12231 side

    I. Norge til 1319.

    Skule jarl styrte i Haakons ungdom; han hadde gjerne villet være konge efter sin bror Inge, men da Haakon blev voksen, holdtes der et stort riksmøte i Bergen (1223), hvor landets mægtigste og viseste mænd blev enige om at Haakon alene hadde ret til kongedømmet; Skule maatte nøie sig med tredjedelen av riket.

    I andre bøker og planer
  • Sleipne1 side

    I. Norge til 1319.

    Oden hadde en hest med 8 føtter, Sleipner, og et spyd, Gungner, som traf alt det han sigtet paa.

    I andre bøker og planer
  • Steinalderen1 side

    I. Norge til 1319.

    … eller nord-landet. I den tidligste tid kjendte folk ikke jern eller metaller ; da brukte de vaaben og redskaper av sten og levde av jagt og fiskeri. Denne ældste tid kaldes stenalderen og har vart i mange hundrede aar. Saa kom der en tid da de fra sydligere land fik guld og bronse (blanding av kobber og tin); man lærte …

    I andre bøker og planer
  • Store Manndauden1 side

    I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

    I Trondhjem døde erkebiskopen og alle korsbrødrene paa en eneste nær, som da alene valgte den ny erkebiskop ; likesaa døde biskopene i Bergen, Stavanger og Hamar; sygdommen raste hele vinteren, som kaldtes „manndaudevinteren", og landet mistet en mængde mennesker; først efter lange tider forvandt Norge de ulykkelige følger av sotten, som her i landet kaldtes store manddauden.

    I andre bøker og planer
  • Striden om Norge mellem Kristian og Karl1 side

    I. Norge til 1319. › 11. Norge i forening med Sverige

    Strielen om Norge melle f n Kristian og Karl.

    I andre bøker og planer

Personer

• Olav den hellige9 sider

  Olav den hellige .. 1016 — 1030

  Også side 21, side 22, side 23, side 24, side 25, side 26, side 27, side 57

  I andre bøker og planer
• Kristian IV8 sider

  Kristian 4 1588—1648

  Også side 58, side 59, side 60, side 61, side 62, side 65, side 74

  I andre bøker og planer
• Fredrik IV7 sider

  Kong Fredrik tænkte nu at tiden var kommet til

  Også side 69, side 70, side 71, side 72, side 73, side 74

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik7 sider

  Kristian Fredrik . . . Karl 2 (i Sverige 18) 1814—1818

  Også side 80, side 81, side 82, side 84, side 85, side 86

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve6 sider

  Einar Tambeskjelve var den eneste som bare var 18 aar; men Einar var ogsaa den sterkeste mand og bedste bueskytter i Norge.

  Også side 21, side 24, side 26, side 27, side 28

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan6 sider

  Karl Johan

  Også side 82, side 84, side 85, side 86, side 87

  I andre bøker og planer
• Christian 3.5 sider

  Kristian 3 . . .' . 1537—1559

  Også side 54, side 55, side 56, side 57

  I andre bøker og planer
• Fredrik I5 sider

  Fredrik 1 1524—1533

  Også side 53, side 54, side 55, side 62

  I andre bøker og planer
• Herman Wedel Jarlsberg5 sider

  Regjeringskommissjonen, især prins Kristian August og grev Herman Wedel, gjorde alt som den under saa vanskelige tider saa sig istan d til

  Også side 81, side 83, side 86, side 91

  I andre bøker og planer
• Håkon Håkonsson5 sider

  Haakon Haakonssøn 1217 — 1263

  Også side 39, side 40, side 41, side 62

  I andre bøker og planer
• Knut den mektige5 sider

  Svein Tjugeskjegs søn, Knut den store

  Også side 23, side 24, side 26, side 27

  I andre bøker og planer
• Kristian II5 sider

  Kristian 2 1513—1523

  Også side 50, side 51, side 52, side 53

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge47 sider

  vore forfædre bodd her i landet, kanske over 5 000 aar ; de var nære frænder av svensker og dansker og talte det samme sprog.

  Også side 6, side 9, side 10, side 13, side 16, side 17, side 18, side 19, side 21, side 22, side 24, side 26, side 27, side 28, side 33, side 34, side 35, side 44, side 45, side 46, side 49, side 51, side 52, side 54, side 55, side 56, side 57, side 59, side 60, side 62, side 63, side 64, side 65, side 72, side 78, side 80, side 81, side 82, side 85, side 86, side 87, side 90, side 95, side 101, side 103, side 105

  I andre bøker og planer
• Sverige22 sider

  fra Sverige

  Også side 18, side 25, side 27, side 44, side 47, side 49, side 51, side 60, side 61, side 62, side 63, side 64, side 70, side 78, side 79, side 80, side 82, side 86, side 87, side 97, side 99

  I andre bøker og planer
• Trondheim22 sider

  bygge fra nyt av byen Nidaros

  Også side 24, side 26, side 27, side 28, side 30, side 33, side 36, side 37, side 39, side 40, side 49, side 50, side 55, side 56, side 57, side 63, side 64, side 66, side 70, side 87, side 111

  I andre bøker og planer
• Danmark21 sider

  konge i Danmark

  Også side 18, side 22, side 27, side 33, side 34, side 38, side 44, side 46, side 47, side 49, side 51, side 55, side 64, side 67, side 78, side 80, side 81, side 82, side 88, side 90

  I andre bøker og planer
• Bergen16 sider

  Bjørgvin eller Bergen

  Også side 32, side 33, side 34, side 38, side 39, side 41, side 46, side 47, side 48, side 50, side 56, side 57, side 59, side 69, side 73

  I andre bøker og planer
• England14 sider

  Skotland og England

  Også side 16, side 18, side 21, side 22, side 24, side 27, side 30, side 45, side 73, side 79, side 80, side 81, side 82

  I andre bøker og planer
• Oslo14 sider

  KRISTIANIA

  Også side 30, side 34, side 38, side 40, side 45, side 54, side 57, side 58, side 80, side 81, side 86, side 88, side 111

  I andre bøker og planer
• Frankrike8 sider

  Frankrike

  Også side 32, side 45, side 73, side 78, side 79, side 87, side 89

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning7 sider

  Haakon bygde borgene Akershus nær Oslo, Ba alms ved Gøta-elven og Vardøhus i Finmarken.

  Også side 49, side 52, side 54, side 56, side 58, side 68

  I andre bøker og planer
• København7 sider

  Kjøbenhavn

  Også side 52, side 56, side 65, side 66, side 73, side 79

  I andre bøker og planer
• Orknøyene7 sider

  Orknøene

  Også side 11, side 19, side 31, side 34, side 42, side 51

  I andre bøker og planer
• Grønland6 sider

  Grønland 1 .

  Også side 34, side 41, side 72, side 82, side 105

  I andre bøker og planer

Verk

• Ormen Lange2 sider

  Olav lot nu stevne ting, og kundgjorde at han om sommeren vilde dra ut av landet i leding, Kongen hadde da netop latt bygge et skib som var større og kosteligere end alle de skibe som da var i landet; han kaldte det Ormen lange;

  Også side 20

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe2 sider

  Sigurd Slembe reiste til Nidaros, tok Magnus Blinde ut av klosteret og fik derpaa stort følge;

  Også side 34

  I andre bøker og planer
• Barselstuen1 side

  Den politiske kandestøper, Jean de France (Sjang dø Frangs), Jeppe paa bjerget, Barselstuen, Den stortalende soldat og Eråsmus Montånus.

  I andre bøker og planer
• Bergens beskrivelse1 side

  Danmarks historie, Bergens beskrivelse, Danmarks og Norges beskrivelse

  I andre bøker og planer
• Danebrog (Huitfeldts skip)1 side

  skibet „Danebrog"

  I andre bøker og planer
• Danmarks og Norges Beskrivelse1 side

  Danmarks historie, Bergens beskrivelse, Danmarks og Norges beskrivelse

  I andre bøker og planer
• Eidsiva-loven1 side

  Halvdan Svarte; han gav Eidsiva-loven og fik bønderne paa Oplandene til at samle sig paa fælles ting, Eidsivatinget

  I andre bøker og planer
• Eidsvolds-grundloven1 side

  Eidsvolds-grundloven

  I andre bøker og planer
• Erasmus Montanus1 side

  Eråsmus Montånus

  I andre bøker og planer
• Frostatingsloven1 side

  Haakon gav Gulatings -loven for det vestenfjeldske og Frostatings-loven for det nordenfjeldske.

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven1 side

  Haakon gav Gulatings -loven for det vestenfjeldske og Frostatings-loven for det nordenfjeldske.

  I andre bøker og planer
• Haraldsstøtten1 side

  Tre aar efter døde han og blev hauglagt paa gaarden Hauge ved Haugesund i Ryfylke, hvor nu „Haraldsstøtten" staar.

  I andre bøker og planer