Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    … see et saadant Værk, hindret mig i at realisere min Plan. Da det imidlertid ved min Ansættelse ved Arendals Skole for 2 Aar siden blev mit Kald at undervise i Historie, begyndte jeg at dictere de ældre Disciple et Udkast; men Erfaringen overbeviste mig snart om, at Dictat er det, hvortil en Lærer kun i største Nød bør gribe. Den …

    … Billede af vore Fædres Levemaade, Sæder og Cultur, de Forandringer, disse have været underkastede, kort lære os hvorledes vi ere blevne hvad vi nu ere, har jeg ved Enden vert Tidsrum givet en kort Oversigt over Statsforfatning, Krigsvæsen, Ræringsveie, Oplysning og Videnskaber, hvilken mere er bestemt til Gjennemlæsning for de ældre Difeipler, end til at læres udenad af de yngre.

    Også side 163, side 213, side 217

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie13 sider

      Da en Fædrenelandshistorie ei blot bør indeholde Beretninger om Konger, Krige og Slag, men ogsaa fremstille for os et sandt Billede af vore Fædres Levemaade, Sæder og Cultur, de Forandringer, disse have været underkastede, kort lære os hvorledes vi ere blevne hvad vi nu ere, har jeg ved Enden vert Tidsrum givet en kort Oversigt over Statsforfatning, Krigsvæsen, Ræringsveie, Oplysning …

      Da Fædrenelandets Historie bør være enhver Borger kjær, og Kundskab i samme kan fordres af enhver dannet Mand, har jeg tillige søgt at indrette den saaledes, at den kan tjene som Haandbog ved et fortsat Studium, og saaledes beholde Værd for Ynglingen, endog efterat han har forladt Skolen.

      Også skann 10, side 1, side 11, side 52, side 120, side 121, side 122, side 219, side 260, side 263, side 275

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden11 sider

      VII. Halfdan Svarte.

      1ste Tidsrum fra Harald Haarfager – Magnus den Gode 863 1085.

      VII. Halfdan Svarte.

      42 da Hakon lovede at underkaste ham hele Norge, naar han selv fik det til Lehn. Under Gunhilds Sonners Regjering stod Arnbjørn Herse fra Fjordene i stor Anseelse. Denne vakkre og trofaste Mand, der havde været Crik Blodoxes Fosterbroder, og flere af hans Sonners Fosterfader, faldt ved Haralds Side i Kampen mod den overlegne Guldharald *). Han skal have boet …

      Også side 54, side 59, side 72, side 79, side 85, side 125, skann 219, side 209, side 254

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge5 sider

        VII. Halfdan Svarte.

        … Mangel paa dygtige Høvdinger. Ved Christian IIIdies berygtede Reces berøvet sit Rigsraad og sin Selvstændighed, blev Norge gjennem Aarhundreder betragtet og behandlet som en dansk Provinds. Den lutherske Kirkeforbedring, som Christian 111 paabød, virkede i det første Aarhundrede kun lidet til Oplysningens Fremme, men desto mere til at bringe Norge i et fordærveligt Afhængigheds Forhold, da den eneste Stand, der …

        VII. Halfdan Svarte.

        I dette Rige herskede derfor Bisperne med Vælde, og Intet lod ahne Catholicismens forestaaende Fald, da den omtalte Herredag til Kjobenhavn den 20de August 1536 paabod Bispernes Afsættelse og den lutherske Kirkeforbedrings Indforelse.

        Også side 210, side 212, side 222

        I andre bøker og planer
    • Nordisk historie3 sider

      VII. Halfdan Svarte.

      Her stod Aar 994 et af de mærkværdigste Soeslag, som Nordens Historie har at opvife, hvor, efter 3 Dages blodige Kamp, Hakon og hans vakkre Søn Erik vandt en afgiørende Seier.

      VII. Halfdan Svarte.

      … den kjække Konge svarede: »Aldrig har jeg flyet i Strid, skal heller iffe gjøre det idag. Gud raader for Livet.» Den 9de September Aar 1000 begyndte denne i Nordens Historie fast magelose Kamp, hvori Nordmændene kjæmpede som Helte, men tilsidst maatte ligge under for Fiendens overlegne Magt og den dristige Erik Jarls urokkelige Mod. Denne, der havde en Faders Drab …

      Også side 213

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      VII. Halfdan Svarte.

      … helst ønskede den fangne Christian ll tilbage. Under det Paaskud, at man ei uden det norske Raads Nærværelse kunde vælge nogen ny Fyrste, fik Geistligheden Kongevalget opsat. Imidlertid udbrøod den saakaldte Grevens Feide, da Luͤbekkerne, misfornoiede med de Hollænderne indrommede Handelsrettigheder, erklærede sig for den fangne Christian …

      VII. Halfdan Svarte.

      … ved sin duelige Feltherre Johan Ranzau beseirede fine Fiender ved Aalborg og Oxnebjerg, og bragte dem ved Crobringen af Kjobenhavn (den 20de Juli 1536) til Underkastelse. Medens Grevens Feide saaledes rasede i Danmark, var der ogsaa opstaaet Borgeruroligheder i Norge. Begge Partier havde sogt at vinde den mægtige thronderske Erkebisp Olaf Engelbrechtson Lunge, og med ham Norge; men uagtet han …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      den 9de September Aar 1000 begyndte

      VII. Halfdan Svarte.

      … raadede til at flye for Overmagten, men den kjække Konge svarede: »Aldrig har jeg flyet i Strid, skal heller iffe gjøre det idag. Gud raader for Livet.» Den 9de September Aar 1000 begyndte denne i Nordens Historie fast magelose Kamp, hvori Nordmændene kjæmpede som Helte, men tilsidst maatte ligge under for Fiendens overlegne Magt og den dristige Erik Jarls urokkelige …

      VII. Halfdan Svarte.

      … lystig, omgængelig, gavmild og saare kjæk, men heftig og i Vrede grum.» Han var kun 30 Aar, da han faldt, og blev meget savnet af sine Venner. 9 Dage efter Slaget ved Svolder døde hans elskede Thyra af Sorg. Til Olafs Fortjenester hører ogsaa hans Forsog paa at christne Island ved sin krigerste Hofpræst Thangbrand og Færøerne ved Helten Siegmund …

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … hollandsk Flaades Forening med den svenske, og den norske Soehelt pros Munds») Fald samt Flaadens Odelæggelse, bragte Danmark i en Fare, der gjorde en hurtig Fred nodvendig. Denne blev flutteti Brøomsebroe (den 13de August 1645) paa de Vilkaar, at Christian skulde afstaae Sæmteland, Herjedalen og Gulland samt Halland paa 25 Aar, indromme de Svenske Toldfrihed i Oresund, og nedsætte den …

      I andre bøker og planer
    • Den danske krig (Kristian IVs krig i Tyskland)1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Den anden Krig, som Christian forte i Tydskland (fra 1625—1629) for at forsvare sine evangeliste Brødre mod Catholikernes Fornærmelser, fik et uheldigt Udfald, da Kongen, uagtet han selv kjæmpede som Helt, blev slagen af den erfarne Tilly, og i en Fred til Lu) Badens D.

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … en lang Fred, hvilken fornemmelig maa tilstrives den fortjente udenlandske Minister peter Andreas Bernstorf, der med mandig Kraft og sjelden Klogskab overholdt en ærefuld Neutralitet, medens den franske Rovolution rystede det ovrige Europa. Vel dode denne udmærkede Mand allerede den 30te Juni 1797, men da Statsbestyrelsen fulgte hans Anskuelse, bevaredes Freden indtil 1801, da England, misfornoiet over, at de skandinaviske …

      I andre bøker og planer
    • Freden i Frederiksborg (1720)1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Krigen endtes ved en Fred til Fredensborg (1720), hvori Sverig maatte 1) love aldrig at hjælpe Hertugen af Holsteen til Gjenerholdelsen af Schlesvig, 2) at betale 6 Tdr.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Knæred1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … Tab saa nær, at han paa de gamle Gothers Viis havde udfordret Christian til en Tvekamp *). Hans beromte Son, den store Gustaf Adolph, sluttede derpaa Fred til Knæred (den 2de Januar 1613). Fredsbetingelserne vare 1) at saavel Danmark som Sverig maatte bruge de 3 Kroner i deres Vaaben, 2) at Sverig skulde afstaae as Ret over Søefinnerne fra Titisfjord …

      I andre bøker og planer
    • Freden til Travendal1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Efter sin Fader arvede han Stridigheder med den holsteenske Hertug Frederik 1V, som foraarsagede en Krig, der ved det svenske, engelske og hollandske Hofs kraftige Mellemkomst endtes med en hurtig Fred til Travendal (18de August 1700), hvorved Kongen maatte overlade Hertugen Souverainiteten i hans schlesvig-holsteenske Lande, og betale 260,000 Rølr.

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Denne Krig, som Nordmændene kaldte den gyldenlovske Feide efter deres Anforer den raske og kjække Ulrik Frederik Gyldenlove, fortes fra norsk Side med Held.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … Storm har fundet en værdig Sanger i Balladen ”r, Sinclar drog o. s. v.» I den anden svenske Krig, som Nordmændene efter deres Anforer og Statholder Hannibal Sehested kaldte Hannibalsfeiden, blev Landet i storste Hast sat i Forsvarsstand af denne driftige Feltherre, der, understottet af den erfarne og duelige Krigshovding og Præst Colbjorn (Kjeld) Stub **»), ei alene holdt Fienden …

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng1 side

      Stundom har jeg blot ved enkelte Navne antydet hele Begivenheder og henviist til Kilderne, for at Læreren enten kan oplæse eller omstændelig fortælle et saadant Sted, der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nødes de herved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning, der ved den historiske Underviisning saa ofte forfømmes.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Den forste svenske Krig, almindeligen kaldet Calmarkrigen, (fra 1611—1613) foranledigedes deels ved den svenske Konge Carl …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarna leidangr1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Hans ovrige Regjering er kun mærkelig ved det Tog, han gjorde til Smaaland (Kalmarna leidangr), for at paatvinge de hedenske Indbyggere Christendommen, og af den Omhu, han viste for Konghellas Opkomst, hvor han byggede et Kastel og en prægtig Kirke, i hvilken den Splint af Christi Kors og de ovrige Helligdomme, som han havde fort med fra Udlandet, bleve opbevarede.

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … Gjæring over hele Europa. Talrige Skarer af Mænd og Ovinder, vældige Hære og mangen vakker Ridder drog til Osterland, for at befrie Frelserens Grav fra de Vantroendes Hænder. Saadanne Toge kaldtes Korstoge. Aar 1099 lykkedes det de forste Korsfareres Hovding Gotfried af Bouillon at erobre Jerusalem, men allerede det folgende Aar dode denne vakkre Helt, hvorpaa hans Broder Balduin fik …

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18141 side

      Vll Kieler-Tractaten 1814, fra hvilken et nyt Tidsrum i Norges Historie begynder, der er for kort til at danne en egen Periode, og desuden ligger vor Tid for nær til endnu at kunne behandles. Det, som meest har sat mig i Forlegenhed ved denne Bogs Udarbeidelse, er Navnenes Orthographie, især før Unionen, da man udentvivl burde skrive dem, som de …

      I andre bøker og planer
    • Sigurd Jorsalfares korstog1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Den raske Sigurd var strax villig til at paatage sig Overanforselen. 4 Aar efter Magnus's Fald stak en Flaade af 60 Langskibe i Soen.

      I andre bøker og planer
    • Skottekrigen (Sinclars ferd)1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … Kringelen sattes en Stotte med den fimple Indskrift »Her blef Oberste Georg Sinclar skudt den 26de August Anno 1612.» Mangt et Sagn vide Bonderne endnu at fortælle om Sinclars Færd og »Skottekrigen'» *), som i Gudbrandsdolen Edvard Storm har fundet en værdig Sanger i Balladen ”r, Sinclar drog o. s. v.» I den anden svenske Krig, som Nordmændene efter deres …

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Stolende paa den store Anseelse, som denne vigtige Seier havde forskaffet ham, aflagde Hakon det hidindtil udviste Maadehold, og overgav sig paa sine gamle Dage uden Skye til enhver Lyst.

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Krogeskov1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … halt. Magnus's Forsøg paa at gjenerobre Norge, forst ved den gothlandske Jarl Carl Soneson») og siden ved Danerkongen Erik Emuns Hjelp strandede paa Thiostolf Alesons Tapperhed og Aarvaagenhed (Slag paa Krogeskov. Oslos Brand) »**). Sigurds og Magnus's Hærjen af Landets Kyster nodte endelig Brøodrene til med forenet Magt»»**) at angribe deres Modstandere. Ved Holmengraa kom det den 13 November 1139 …

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … de utallige Undergjerninger, hvorved Christendommen stadfæstedes, bidroge meget til at fortrænge Hedenskabet. At en Slags Underviisning har været forbunden med Daaben sees af Arnliot Gellinas Omvendelse fort for Slaget ved Stiklastad begyndte »). Af Olaf den Helliges Historie sees endvidere, at man i hans Tid holdt Gudstjeneste 3 Gange om Dagen, nemlig Morgensang, Høimesse og Aftensang, at man gav Sjelegaver …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Holmen-graa1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Ved Holmengraa kom det den 13 November 1139 til et Slag.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nisaa1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Endelig bleve Kongerne enige om at levere et Hovedslag ved Gothelven, men da Sven ei indfandt sig til bestemt Tid, sendte Harald, i den Formening at Danerkongen ei vilde mode, en stor Deel af sine Skibe hjem. Med de tilbageblevne stodte han heel uventet paa en langt overlegen dansk Flaade ved Nizaae (den 10de August 1062).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Poltava1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … 12,000 Mand i den Danmark uvedkommende spanske Arvefolgekrig, hvor de med Hæder kjæmpede under Heltene Eugen og Malborough i Slagene ved Hochstadt, Ramilliers, Oudenarde og Malplaquet »). Carl XIltes Nederlag ved Poltava (1709) og Sverigs deraf folgende farefulde Stilling gav altfor fristende Forhaabninger om at kunne kue en farlig Naboe, og erholde betydelige Fordele, til at Frederik ei skulde, efterat …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Rodebroe (kong Hans's felttog)1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … fine Fordringer igjennem. Med en bekydelig Hær rykkede han nu ind i Sverig, hvor han fik saa mange Tilhængere blandt de med Rigsforstanderen misfornøoiede Adelige, at denne efter Dalekarlenes Nederlag ved Rodebroe blev nodt til at underkaste sig (8de October 1497). Da den urolige svenske Adel fandt sig skuffet med Hensyn til den nye Konge, og Folket var misfornoict med …

      I andre bøker og planer
    • Torstensons krig1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Medens Trediveaarskrigen vedblev at rase i Tydskland, nod Christians Lande den tryggeste Fred, indtil den svenske General Torstenson fra sin Krigsskueplads i Tydskland i December 1643 pludselig brod ind i det uforberedte Danmark, og i en Hast erobrede Hertugdommerne og Iylland.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Økonomi og arbeidsliv7 sider

      VII. Halfdan Svarte.

      … vilde med Hensyn til den rette Troe, imedens de raadede over Norge. Landets gamle Love derimod holdt de i Agt, og vare ligesaa vennesæle som duelige Regenter. Handelen blev ophjulpen, Blodhævn indskrænket, og, da desuden Fred herskede og frugtbare Aaringer indtraf, kan man med Rette regne disse Jarlers Regjeringstid til Norges lykkeligste. Den Klogskab og Mildhed, hvormed de behandlede selv …

      VII. Halfdan Svarte.

      … skaffede Olaf en Roe, som han paa den hæderligste Maade anvendte til at bringe sit Rige i Opkomst, hvorfor han ogsaa i denne Henseende fortjener at regnes blandt Norges meest fortjente Fyrster. Handel og Agerdyrkning ophjalp han saavel ved Opmuntringer og Understøttelse, som ved hensigtsmæssige Love og disses strenge Overholdelse, hvorved Sikkerhed paa Liv og Eicnbom ») Snorrø Cap. 30-34.

      Også side 70, side 88, side 129, side 269, side 270

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv3 sider

      VII. Halfdan Svarte.

      De vigtigste Næringsveie P) vare Jagt Fæedrift, Fiskerie og Søerøverie, forenet med Handel.

      VII. Halfdan Svarte.

      At Fiskerie og især Sildefangst var af stor Vigtighed kan man blandt andet see deraf, at det var Gjenstand for en Eyvind Skjaldaspiller og en Erling Skjalgsons Omhu.

      Også side 253

      I andre bøker og planer
    • Kunnskap om samfunnsordenen3 sider

      VII. Halfdan Svarte.

      … endnn uovervundne Konger i det vesten- og sondenfjeldske Norge en farlig Forbindelse. Hordaland, Rogaland, Agder og Thellemarkens Fyrster opbode deres Undersaatter, og samlede alle de Helte, som enten frygtede Haralds Enevælde, eller onskede Hevn for tabt Frihed og Eiendom. I Hafurdsfjord paa Jædern»*») stødte de fiendtlige Flaader sammen, og der vandt Harald en blodig, men afgjorende Seier (055). Da nu …

      VII. Halfdan Svarte.

      … være de forste, som for bcstandig nedsatte sig paa Oen. Deres Erempel fulgte en Mængde misfornoiede Norske, især fra Halogaland. De deelte Oen i 4 Fjerdinger, og indforte en fri republifanft Regjeringsform, ifolge bvilferr alle deres offentlige Anliggender bleve afgjorte paa Althinget, under Bestyrelse af en for visse Aar valgt Lagmand. Islænderne udmærkede sig siden ved deres Reiselyst, Skjaldekunst og …

      Også side 230

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Denne Konge sorgede med lige Omhu for begge sine Riger, Handelstractater bleve sluttede, Consuler i Udlandet ansatte for at gaae de Handlende og Søefarende til Haande, og den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Landets gamle Love derimod holdt de i Agt, og vare ligesaa vennesæle som duelige Regenter.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      VII. Halfdan Svarte. › 9) See Absalon Pedersens Norges Beskrivelse i Samlinger

      Christian IV berimod sremmede Oplysningen i Norge ved at ophjælpe Skolevæsenet, i det han forordnede, ”at hver Kjøbstad skulde have en latinsk Skole foruben Skriveskoler for dem, der ikke duede til at læse Latin» **), og ved at stifte et Gymnasium i Christiania, der til ubodelig Skade for den norske Videnskabelighed allerede under Frederik IIl blev ophævet»*).

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Salget af Sudurøerne gav det første Stød til den norske Søemagts Undergang, der fuldendtes ved Hansestædernes Forrettigheder, som tilintetgjorde den norske Activhandel, og bragte Landet i et skammeligt Afhængigheds Forhold, hvilket, forenet med Adelens og især Geistlighedens altfor store Magt, og den ødelæggende Sortedød, svækkede Norge uberegnelig, og bragte det til Undergangens Rand.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune3 sider

      … at kunne undergaae, sender Odin, efterat Skjebnens strenge Møer, Nornerne, Urd, Bærande og Skuld, der dvæle ved Urdas Brønd, ved den stolte Ask ygdrasils Rod, have tydet ham Fremtids dunkle Runer, ofte til Jordens Børn de skjonne Valkyrier*»), ved hvis Syn Heltenes Sværdslag falde tungt og Blodet strømmer; thi da lyster mangen Kjæmpe at ride til Valhal, hvor Livet er …

      I. Odin.

      Ved ham bleve først Runer og Seidkunster bekjendte i Norden.

      Også side 77

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke2 sider

      … Megingjarder. Hans Rige hedder Thrudvanger, hvorhen Trælle efter Døden komme. Hans smukke, guullokkede Kone hedder Sif. Baldur, Odin og Frigges meest elskede Søn. Han var den skjønneste, frommeste og meest veltalende af alle Guder. Uagtet han var yndet og elsket af fast den hele Natur, blev han dog paa den onde Gud Lokes Anstiftelse, ved Misteltein dræbt at sin blinde

      12) Loke (Asaloke) en Søn af Jetten Farbaute og Laufeia.

      I andre bøker og planer
    • Religion1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      Den Tids Religion bestod nemlig i at betragte Paven som Christi ufeilbare og uindskrænkede Statholder paa Jorden, Geistligheden som Mæglere mellem Gud og Menneskene, og Alt, som med dem stod i Forbindelse for Helligt.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Ørken1 side

      VII. Halfdan Svarte.

      … med hende faae i Medgift ei alene Eftergivelsen af den norske Fordring paa den suderøiske Afgift, men derhos 60,000 Gylden, hvoraf 10,000 strax skulde udbetales. For de øvrige bleve Orkenoerne pantsatte. Da Christian imidlertid var en saare slet Huusholder, kunde han ei udbetale mere end 2000 Gylden, og pantsatte derfor for de resterende 8000 Gyldeu Hetlandsoerne, der ligesaalidt som Orkenoerne …

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk2 sider

      … det kunde træde frem sor Dagens Lys, et Arbeide, som imidlertid vilde være blevet mig en Umulighed i en liden Bye, saa langt fra Universitetet og dets Bibliothek, hvis ei Ridder Jacob Aall, Eier af Næs Jernværkt, med sin sædvanlige Øeredvillighed havde tilstedet mig fri Benyttelse af sin velforsynede Bogsamling, der fatte mig istand til at aaae til selvt Kilderne.

      For imidlertid ei at opfylde Bogen med overflødige Citater, har jeg kun anført de vigtigste og hvor saadanne vare fornødne; thi hvor det Fortalte var saa almeen bekjendt, at det forekom i enhver Historie, har jeg ingen anført, overladende det til Læseren selv derom at eftersee hos Snorro, Torfæus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Høyer, Riegels, G. L. Baden o. F.

      I andre bøker og planer
    • Elevgjenfortelling1 side

      Stundom har jeg blot ved enkelte Navne antydet hele Begivenheder og henviist til Kilderne, for at Læreren enten kan oplæse eller omstændelig fortælle et saadant Sted, der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nødes de herved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning, der ved den historiske Underviisning saa ofte forfømmes.

      I andre bøker og planer
    • Studieteknikk1 side

      paa nogle Steder har jeg benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag, men ere til

      Paa nogle Steder har jeg benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag, men ere til Lettelse for Lærlingen.

      I andre bøker og planer
    • Utenatlæring1 side

      … vil nan i Udsigten over ethøert Tidsrum støde paa mangen Cfterretning, som mere egner sig for Manden end for den Unge; af samme Grund har jeg ei alene forsynet den med flere Datoer og Aarstal end man med Billighed kan fordre, at en Skolediscipel skal lære, men og med Angivelse af Kilderne, som saavel kan være Historieelskeren som den videbegjærlige

      I andre bøker og planer
    • Vurdering av kilder1 side

      Stundom har jeg blot ved enkelte Navne antydet hele Begivenheder og henviist til Kilderne, for at Læreren enten kan oplæse eller omstændelig fortælle et saadant Sted, der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nødes de herved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning, der ved den historiske Underviisning saa ofte forfømmes.

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Kritisk tenkning1 side

      Stundom har jeg blot ved enkelte Navne antydet hele Begivenheder og henviist til Kilderne, for at Læreren enten kan oplæse eller omstændelig fortælle et saadant Sted, der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nødes de herved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning, der ved den historiske Underviisning saa ofte forfømmes.

      I andre bøker og planer
    • Samfunnsengasjement1 side

      VII. Halfdan Svarte. › 9) See Absalon Pedersens Norges Beskrivelse i Samlinger

      … noiere Kundskab om Norge” 4), forenede sig til at danne et Selskab, som skulde udstrække sig til alle Norges Egne, og omfatte enhver saavel oekonomisk som litterair Gjenstand.» Nogle udvalgte Mænd udarbeidede ») Paus 799. ) Under Frederik IV kom Bankosedler først i Vrug ved en Forordning af 8de April 1713. Om Myntens Forandr. see Holbergs D. og N. Besk. …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden3 sider

    VII. Halfdan Svarte.

    Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.

    VII. Halfdan Svarte.

    … sig tappert, understottet af de mecklenburgske Fyrster og de berygtede Vitaliner, Søerøvere, der tilfoiede Rigerne megen Skade, og længe trodsede Skandinaviens mægtige Dronning. For at befæste Foreningen mellem de 3 nordiske Riger, holdt hun en stor Rigsforsamling i Calmar, hvor Erik blev kronet af Erkebispen i Lund og den berømte Calmarunion sluttet. Foreningsdiplomet blev underskrevet Margarethas Dag den 20de Juli …

    Også side 171

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven2 sider

    … Guderne selv ere deres Fiender. I Jotunheim myldrer det af kjæmpestærke Hrimthusser; der boer Asernes Arvefiende, den fæle Utgardeloke, og der fostredes Lokes frygtelige Afkom, den uhyre Midgardsorm, den vældige Fenrisulv og Hel, Niflheims gustne Herskerinde, til hvem alle de Feige, der døe Straadod, komme. For med Held at kunne kjæmpe eller med Hæder at kunne undergaae, sender Odin, efterat …

    Fenrisulven soønderslider Baandet Gleipnir, hvormed Guderne have bundet ham; Midgardsormen knuger Jorden og besudler selv Himlen med sin Gift.

    I andre bøker og planer
  • Bergens Slotsbrand1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    … af Jernblik, hvorunder man, til at beskytte mod Jernets Tryk, bar uldne Stridssærke. Næringsveiene vare de samme som i forrige Tidsrum. At Fæedriften har været betydelig, viser blandt andet Bergens Slotsbrand; thi uagtet Borgen var randfaget slod der dog Smor ud af dens revnede Mure. Agerdyrkningen var ei uhetydelig, Vikingsfærd i Fredstid ophørte lidt efter lidt; Handelen derimod blomstrede og …

    I andre bøker og planer
  • Concilierne i Costnitz og Basel1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    Geistligheden var ligesaa uvidende og overtroisk som Folket selv; thi det Lys, som deels ved kjætterste Partier, deels vcd Sprogstudiernes Opkomst, avde begyndt at fortrænge det aandelige Merke, der igjennem Aarhundreder havde ruget over Curopa, var endnu ei naaet det fjerne Norge, hvis Prælater fast ingen Deel toge i de mærkelige Forhandlinger paa Concilierne i Costnij 1414 og Basel 1431.

    I andre bøker og planer
  • Dronning Margrethas tid (Lilledal i Hardanger)1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    … igjen nedlagte Kobberværker skal Lilledal, eller som det af Eieren, den berømte Gyldenløve, siden blev kaldet Christiansgave, i Hardanger være det ældste, da det allerede skal være drevet i Dronning Margrethas Tid. Jern er et af Norges vigtigste Producter. De rigeste Malme findes om Arendal og paa Langøen ved Kragerøe. Blandt de 24 Jernvæker, som i dette Tidsrum bleve optagne, …

    I andre bøker og planer
  • Erkeengelen Mikael1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    … Pnnkter stemte den tildeels overeens med den odinske Lære. I Adam og Eva gjenkjendte de Askur og Embla, i Gud og Satan, Alfadur og Utgardeloke, i St. Georg, Dragebetvingeren St. Michael, Jomfru Maria og andre Helgener, Odin, Thor, Frigge o. s. v., og i de Christnes gode og onde Engle, deres hvide og sorte Alfer. Daab brugtes saavel af de …

    I andre bøker og planer
  • Femte Tidsrum fra Christian III til Norges Adskillelse fra Danmark1 side

    xll Femte Tidsrum fra Christian III til Norges Adskillelse fra Danmark 1536—1814 .

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    … I Adam og Eva gjenkjendte de Askur og Embla, i Gud og Satan, Alfadur og Utgardeloke, i St. Georg, Dragebetvingeren St. Michael, Jomfru Maria og andre Helgener, Odin, Thor, Frigge o. s. v., og i de Christnes gode og onde Engle, deres hvide og sorte Alfer. Daab brugtes saavel af de hedenske Nordmænd som af de Christne. Gjerrighed, Troloshed, Hoer, …

    I andre bøker og planer
  • Hans Egedes misjonsreise til Grønland1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    Under denne Konges Regjering foretog den nordlandske Præst Hans Egede fig sin apostoliske Reise for at omvende de hedenske Gronlændere.

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    Hans Kone Idun bevarer de Æbler, som give Guderne evig Ungdom.

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    … han tager Guldharpen i Hænde; thi af alle Guder forstaaer han bedst Sàngeleg og Skjaldekunst. Hans Kone Idun bevarer de Æbler, som give Guderne evig Ungdom. 6) Njord, der boer i Noatun. Han raader for Vindens Gang og stiller Hav og Ild. Ham paakalder man paa Søen og ved Fiskerie. Herredommet over Dindene maa han dele med sin Kone Skade, …

    I andre bøker og planer
  • Oslos Brand under Magnus' gjenerobringsforsøk1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    … Forsøg paa at gjenerobre Norge, forst ved den gothlandske Jarl Carl Soneson») og siden ved Danerkongen Erik Emuns Hjelp strandede paa Thiostolf Alesons Tapperhed og Aarvaagenhed (Slag paa Krogeskov. Oslos Brand) »**). Sigurds og Magnus's Hærjen af Landets Kyster nodte endelig Brøodrene til med forenet Magt»»**) at angribe deres Modstandere. Ved Holmengraa kom det den 13 November 1139 til et …

    I andre bøker og planer
  • Rolf på Berge1 side

    I. Odin. › 11. Nor»9.

    … udsendte for at lede efter hende. Den forste drog til Lands, den anden til Vands; men de sogte forgjeves indtil Nor endelig paa Upland fandt hende gift med Hrolf paa Berge, en jotunsk Fyrste, der havde ført hende bort fra Ovænland. Efter en uafgjorende Tvekamp blev der sluttet Fred, hvorved Hrolf beholdt Goe og fit Rige Heidmork; Gor fik alle …

    I andre bøker og planer
  • Salget af Sudurøerne1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    Salget af Sudurøerne gav det første Stød til den norske Søemagts Undergang, der fuldendtes ved Hansestædernes Forrettigheder, som tilintetgjorde den norske Activhandel, og bragte Landet i et skammeligt Afhængigheds Forhold, hvilket, forenet med Adelens og især Geistlighedens altfor store Magt, og den ødelæggende Sortedød, svækkede Norge uberegnelig, og bragte det til Undergangens Rand.

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Fåvnesbane1 side

    VI. Ynglinga Ætten9.

    … tellemarkiske Bueskyttere spillede en saa vigtig Rolle, og tildeels afgjorde Seieren. Sigurds Lande og Magt arvede hans Søn Regnar Lodbrog, hvis Historie og Tidsalder er fast ligesaa gaadefuld, som Fabelhelten Sigurd Fofnersbanes. Ved sin Tapperhed og Giftermaal med Skjoldmøen Lathgartha fra Gaulardal, og den deilige Aslaug»*), fom han paa et af sine mange Søetog traf paa Spangereid ved Lindesnæs, hævdede …

    I andre bøker og planer
  • Sven Tveskjægs gravøl etter sin far1 side

    VII. Halfdan Svarte.

    … Blaatands Plyndretog til Norge var uden Folger; men en farligere Dyst fik Hakon at bestaae, da Sven Tveskjæg havde besteget sin Faders Throne. Paa Oldtids Diis gjorde denne sin Faders Gravol, og indbod dertil ei alene Landets fornemste Mænd, men endog sine gamle Fiender, de stridbare Jomsvikinger. Alle bleve herligen beværtede, men især blev der ei sparet paa store Horn …

    I andre bøker og planer
  • Tredie Tidsrum fra Magnus Lagabæter til Margretha1 side

    Tredie Tidsrnm fra Magnus Lagabæter til Mararetha 1262—1387 .

    I andre bøker og planer

Personer

• Snorre Sturlason11 sider

  den berømte islandske Historieskriver Snorro Sturleson

  Også side 14, side 15, side 36, side 39, side 78, side 84, side 123, side 164, side 275, side 277

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre9 sider

  Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager, har jeg dog i en Indledning meddeelt nogle Træk af Sagnhistorien

  Også side 24, side 25, side 33, side 64, side 65, side 73, side 78, side 164

  I andre bøker og planer
• Christian 3.6 sider

  Ved Christian IIIdies berygtede Reces berøvet sit Rigsraad og sin Selvstændighed, blev Norge gjennem Aarhundreder betragtet og behandlet som en dansk Provinds.

  Også side 206, side 207, side 260, side 267, side 273

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige6 sider

  Olaf 1I den Hellige 1016—1030.

  Også side 70, side 71, side 72, side 76, side 78

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason6 sider

  Olaf I Trygveson 995—1000.

  Også side 50, side 51, side 73, side 85, side 277

  I andre bøker og planer
• Håkon Galen5 sider

  Hakon Galin, der blev udnævnt til Jarl.

  Også side 116, side 117, side 118, side 119

  I andre bøker og planer
• Magnus Erlingsson5 sider

  Magnus Erlingson til Konge, og hans Fader Erling Skakke til Formynder.

  Også side 197, side 198, side 119, side 127

  I andre bøker og planer
• Sigurd Jorsalfar5 sider

  Sigurd Enehersker.

  Også side 126, side 129, side 135, side 136

  I andre bøker og planer
• Sigurd Syr5 sider

  sin Stedfader Sigurd Syr paa Ringerige

  Også side 57, side 70, side 72, side 83

  I andre bøker og planer
• Absalon4 sider

  hinandens Kræfter

  Også side 216, side 265, side 274

  I andre bøker og planer
• Erling Skakke4 sider

  Gregorius Dagson. Erling Skakke

  Også side 194, side 199, side 127

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa4 sider

  Gustaf Wasa

  Også side 187, skann 219, side 213

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge53 sider

  Kjærlighed til det elskede Fædreneland

  Også side 15, side 20, side 25, side 26, side 27, side 43, side 47, side 50, side 51, side 57, side 69, side 70, side 75, side 77, side 87, side 88, side 94, side 95, side 98, side 192, side 193, side 132, side 138, side 142, side 145, side 147, side 148, side 164, side 174, side 176, side 179, side 180, side 181, side 182, side 185, side 188, side 191, side 194, side 198, skann 219, side 217, side 224, side 231, side 239, side 252, side 253, side 256, side 257, side 259, side 272, side 275, side 277

  I andre bøker og planer
• Bergen29 sider

  Askøe (Tiehnring) ved Bergen

  Også side 89, side 98, side 99, side 192, side 194, side 130, side 147, side 151, side 156, side 159, side 160, side 172, side 174, side 176, side 178, side 185, side 188, side 192, side 194, side 196, side 197, side 198, side 199, side 299, side 224, side 231, side 266, side 275

  I andre bøker og planer
• Danmark24 sider

  Harald vendte derpaa tilbage til Danmark

  Også side 49, side 50, side 63, side 71, side 79, side 84, side 86, side 196, side 199, side 148, side 163, side 175, side 176, side 185, side 192, side 194, side 206, side 219, side 226, side 231, side 238, side 252, side 257

  I andre bøker og planer
• Oslo20 sider

  Oslo

  Også side 97, side 134, side 147, side 151, side 159, side 160, side 172, side 173, side 180, side 182, side 185, side 190, side 191, side 197, side 299, side 207, side 217, side 225, side 240

  I andre bøker og planer
• Trondheim18 sider

  Throndhjem

  Også side 48, side 55, side 71, side 82, side 86, side 89, side 192, side 193, side 195, side 197, side 198, side 149, side 151, side 153, side 160, side 197, side 299

  I andre bøker og planer
• Sverige15 sider

  en snar Flugt til Sverig undgik den spæde Kongeson hendes Efterstræbelser.

  Også side 50, side 54, side 87, side 93, side 145, side 176, side 180, side 181, side 183, skann 219, side 237, side 238, side 239, side 253

  I andre bøker og planer
• England12 sider

  lod sig siden af den svage Kong Erthebred

  Også side 53, side 59, side 79, side 87, side 199, side 147, side 154, side 220, side 238, side 251, side 254

  I andre bøker og planer
• Island9 sider

  at christne Island

  Også side 79, side 192, side 147, side 162, side 178, side 212, side 231, side 253

  I andre bøker og planer
• Opplandene8 sider

  paa Oplandene

  Også side 42, side 54, side 56, side 100, side 195, side 140, side 175

  I andre bøker og planer
• Færøyene7 sider

  Færøerne ved Helten Siegmund Bresterson.

  Også side 61, side 192, side 197, side 212, side 231, side 253

  I andre bøker og planer
• København7 sider

  Fred til Kjøbenhavn 1309

  Også side 185, side 217, side 228, side 235, side 252, side 254

  I andre bøker og planer
• Tønsberg7 sider

  Tunsberg var allerede i Harald Haarfagers Tid en besogt Markedsplads.

  Også side 194, side 195, side 151, side 152, side 172, side 197

  I andre bøker og planer

Verk

• Den eldre Edda3 sider

  de findes i den saakaldte ældre Edda

  Også side 164, side 165

  I andre bøker og planer
• Biskop Kingos Psalmebog2 sider

  Biskop Kingos Psalmebog indfortes.

  Også side 262

  I andre bøker og planer
• Gift2 sider

  over hans Hoved hang Skade en Slange, hvis Gift drypper ned i hans Ansigt

  Også side 237

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet2 sider

  I Kongespeilet lærer Faderen sin Søn, at han ved Hoffet skal ifore sig smukke Beenklæder

  Også side 136

  I andre bøker og planer
• Minerva (tidsskrift)2 sider

  Minerva Aarg. 1799.

  Også side 277

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger2 sider

  Hvad som imidlertid har gjort Snorros Navn udødeligt, er hans Heimskringla eller Norges Konunga Søgor, et uforligneligt Verk, der indeholder Norges Historie indtil Magnus Erlingsons Fald.

  Også side 165

  I andre bøker og planer
• Sverres saga2 sider

  sin Regjeringshistorie, den vi endnu have under Navn af Sverres Saga

  Også side 165

  I andre bøker og planer
• Almindelig Udsigt over Nordens Krigsvæsen1 side

  Nordens Krigsvæsen

  I andre bøker og planer
• Calmar-Recessen1 side

  ved Calmar-Recessen under Hans 1483

  I andre bøker og planer
• Chr. IVdes Historie ved Niels Slange1 side

  Chr. IVbes Historie ved Niels Slomge, 2 Dele i Folio 1749.

  I andre bøker og planer
• Christi Kors1 side

  en Splint af Christi Kors

  I andre bøker og planer
• Christian Vtes Dagregister1 side

  Gbriftian Vtes Dagregister. Malling 320

  I andre bøker og planer