En liden lærebog i historie(verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt2 sider

    D. Roms verdensherredømme. 1. De undertvungne lande

    18 slagne; Rhinen vedblev at være rigets grænse paa den kant. August døde 14 e. Kr. 2. Hans stedsøn Tibér blev hans eftermand. Han var en dygtig keiser, sparsom, men alligevel hjælpsom, naar det var nødvendigt. Men han var ilde likt i Rom, da han var mørk og menneskefiendsk af væsen. Tilsidst henfaldt han til grusomhed. I hans dage blev …

    D. Haakon Magnussøn den ældre. Efter Erik › 7. Norges og Islands literatur i middelalderen.

    7. Norges og Islands literatur i middelalderen. 1. I den hedenske tid brugte man baade i Norge. Sverige og Danmark skrifttegn, som kaldes runer. Disse blev indhuggede i sten eller skaarne i træ. Vi har endnu mange saadanne runestene. Efter kristendommens indførelse kom den latinske skrift i brug. og med den blev en stor lmængde bøger skrevneo baade i Norge …

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie13 sider

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige følger

      Han forkastede ogsaa den katolske lære om nadveren og afladen Han oversatte bibelen paa engelsk (1380) Johan Hus i Bøhmen antog mango af Wyoliffes meninger.

      C. Sekter. 1. I England opstod paa borgerkrigens › 8. Rusland og Polen.

      8. Rusland og Polen. A. Peter den store. 1. Rusland havde i lang tid lidet med det øvrige Evropa at gjøre. Folket antog den græsk-katolske tro, men levede længe i asiatisk uvidenhed og barbari. Med tiden fik den russiske kirke sin egen patriark i Moskva. Omkring 1500 blev Rusland samlet til ett rige. Dets herskere har titelen tsar (d. e. …

      Også side 79, side 83, side 91, side 93, side 96, side 98, side 104, side 106, side 107, side 118, side 120

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen7 sider

      Kr.) Verdenshistorien deles i tre store afsnit: oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 o. Kr., middelalderen, til omkring aar 1500 e. Kr., og den nyere tid, til vore dage.

      C. Kirkefædre og vranglærere. 1. Ikke alle jøder

      … tidlig store evner, men gjorde sin moder, den fromme Møönica, stor sorg ved et vildt liv. Først søgte han sandheden hos vranglærere. Siden drog han til den store kirkefader Ambrsius i Milano. Dennes prædikener gjorde dybt indtryk paa Augustin, og kristendommens rette aand vandt omsider seier i hans hjerte efter haarde indre kampe. Angustin døde 430 e. Kr. B. Middelalderen.

      Også side 31, side 99, side 100, side 103, side 111

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon3 sider

      … Iudvig 16. Han mente det ogsaa godt. Men han var en svag mand og uden den nødvendige indsigt. Da adelen ikke vilde opgive nogen af sine rettigheder, skjønt statens vel krævede det, forlangte mange, at nationalforsamlingen skulde 1789 ]sammenkaldes. 2. Kongen maatte gjøre dette, 5 mai og den te mai 1789 samledes den i Værsailles. Dermed begynder den franske revolution.

      C. Napoleon l's keiserdømme. 1. 1802 lod Bonaparte

      Den franske revolution havde lært folkene i Evropa at kræve større frihed end før, og da fyrsterne ikke godvillig rettede sig efter dette ønske, udbrød der revolution i flere lande (Spanien, Neapel, Sardinien, Portugal).

      Også side 76

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      C. Sekter. 1. I England opstod paa borgerkrigens

      … sikre folket mod at undertrykkes af adel og embedsmænd. 8. Midt under sit arbeide for landets vel kom Peter i krig med den svenske konge Karl 12 (den store nordiske krig, 1700—1721). Russerne erobrede i denne krig de svenske Østersjøprovinser, og Peter anlagde der byen Sankt-Petersburg, som han gjorde til rigets hovedstad. Ved denne krig kom altsaa ogsaa det vestlige …

      Polen, Rusland og Danmark sluttede et forbund mod hans unge søn og eftermand Karl 12 (1697—1718) for at vinde tilbage, hvad de havde tabt til Sverige. Dermed begyndte en langvarig krig, den store nordiske hrig.

      Også side 114

      I andre bøker og planer
    • De store geografiske oppdagelsene2 sider

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige følger › 13. De store opdagelser.

      De sjøfarende folk søgte da at finde en anden vei til Indien, og det blev portugiserne, som fandt den først.

      C. Evropæerne i Amerika. 1. Italieneren 41

      C. Evropæerne i Amerika. 1. Italieneren 41 rigo Vespucci (Vespittsji) forstod, at de lande, Columbus havde opdaget, var en ny verdensdel; den fik efter ham navnet Amerika. …

      I andre bøker og planer
    • Korstogene2 sider

      C. Rultur. Araberne lærte paa sine tog den gamle græske › 7. Korstogene.

      7. Korstogene. åA. Det første korstog. 1. Det havde længe været en from skik at gjøre pilgrimsreiser til det hellige land. Da tyrkerne havde erobret Jerusalem (1079), mishandlede og udsugede de pilgrimmene saaledes, at de kristne snart følte det som en pligt at befri det hellige land. I 1095 holdt pave Urban 2 et kirkemøde i Clermont (Klermøng) i Frankrig. …

      C. Rultur. Araberne lærte paa sine tog den gamle græske

      Baade keisere og konger tog del i dem; men de blev alligevel ikke til nogen nytte, og tilsidst mistede de kristne alle sine besiddelser i Palæstina.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18142 sider

      D. Fredrik 5 havde et andet sind end sin fader. › 15. Sverige I77l-1809.

      Russerne erobrede hele Finland, og Sverige kom paa undergangens rande Det blev reddet ved, at endel officerer

      D. Fredrik 5 havde et andet sind end sin fader.

      I april 1814 samledes da en rigsforsamling paa Eidsvoldi Et mindretal af denne med grev Herman Wedel-Jarlsberg i spidsen var stemt for en forening med Sverige paa hæderlige vilkaar og med egen forfatning for Norge.

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie2 sider

      D. Haakon Magnussøn den ældre. Efter Erik

      Magnus blev ogsaa konge i Sverige, og Norge og Sverige fik da for en tid fælles konge.

      D. Fredrik 5 havde et andet sind end sin fader.

      7. ji mænd i de nordiske lande før 1800.

      I andre bøker og planer
    • Opplysningstiden2 sider

      … en særskilt stat og styre sine egne anliggender. Alle fælles sager skulde afgjøres af en kongres (delt i senatet og repræsentanternes hus). Washington blev den første præsident. il. Oplysningens tidsalder og rationalismen. A. Oplysningen. 1. Mange af kristændommæns sandheder er ufattelige for fornuften. De maa troes, uden at man kan begribe dem. Men endel tænkere i England i det 17de …

      … og tro var gammeldags ting; de var et mørke, som skulde vige for den nye tids oplysning. Da disse folk altid førte ordet ,oplysning* i munden, har denne tid faaet navnet noplysningens tidsalder*. 3. Oplysningen skulde lære menneskene, hvad der stemto med naturen; hvad der ikke gjorde det, skulde afskaffes. Schweizeren Rousseau (Russæa), som levede i Frankrig, fandt ud, at …

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      Hærene mødtes ved tiklestad, 1030 og kong Olav faldt der i 1030.

      I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      … kongenavn, og Magnus maatte gjøre flere tog til Danmark imod ham. 5. I Magnus's dage kom Olav den helliges Halvbroder Harald Sigurdssæn (Sigurd Syrs søn) tilbage til Norge. Efter slaget ved Stiklestad var han dragen til Konstantinopel og blev der anfører for den græske keisers garde (væringerne)) Han krævede nu halvdelen af Norge af Magnus. Einar Thambeskjelve raadede kongen fra …

      I andre bøker og planer
    • Verdens og Nordens historie 1750–1850

      • Wienerkongressen2 sider

        C. Napoleon l's keiserdømme. 1. 1802 lod Bonaparte

        A. Wienerkongressen. Paa Kongressen i Wien fastsattes staternes grænser, som var blevne høist forandrede under revolutionens og Napoleons krige.

        C. Revolutioner i Tyskland og Østerrig. 1. I

        Italienerne var misfornøiede over, at Wienerkongressen havde delt deres land i saamange smaastater.

        I andre bøker og planer
    • Amerikanske urfolk omtalt som «indianere»1 side

      C. Evropæerne i Amerika. 1. Italieneren 41

      … den første reise rundt jorden. Spanieren Fernåndo Cortéz erobrede Mejico og hans landsmand Pizårro Peru, som var rigt paa guld og sølv. 2. Spanierne var meget grusomme mod de indfødte indianere. De gjorde dem til slaver og tvang dem til at trælle paa sukkermarkerne og i bjergverkerne. Da indianerne ikke kunde taale det haarde arbeide, begyndte de at bruge de …

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      … Julirevolutionens tid. 4. Julirevolutionen. 1. Lædvig 18 havde givet Frankrig en grundlov og vilde gjerne have ro og orden i landet. Men da hans brodersøn blev dræbt af en frisindet politisk …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      … den tid den rigtige indsigt, og dels af, at kongen ikke havde saa megen magt, som var nødvendig til landets gavn. 2. Kristian 4 forte tre krige. Den første var med Sverige (Kalmarkrigen). Det var i denne krig, at den skotske kaptein Sinclair og hans leietropper blev ødelagte ved Kringen (1612) af bønderne (anførere: Lars Gram, Lars Hage og Berdon …

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      D. Den fransk-tyske krig. 1. Under et paaskud

      Da han angreb Tuyrkiet, begyndte Frankrig og England krig imod ham (Krimkrigen).

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      Verdenshistorien beretter om, hvorledes det er gaaet jordens folk ligefra de tider, vi først har noget kjendskab til, og til vor egen tid.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen7 sider

      … sige. Den sidste konge skal have hedt Tarquinius, kaldet den overmodige. Han var meget tyrannisk og blev fordreven (510 f. Kr.). B. Strid mellem patricier og plebeier. 1. Rom blev nu republik. I spidsen for staten skulde staa to könsuler. Men det var senatet, som havde den egentlige magt. Plebeierne fik nu stemmeret; men alene patricier kunde faa embeder. Folk …

      Der blev valgt 10 mænd til at skrive love for romerne, og disse love blev kaldte de tolv tavlers love, fordi de var skrevne paa tolv kobbertavler.

      Også side 15, side 82, side 88, side 119, side 121

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse5 sider

      4. Med tiden maatte patricierne give plebeierne

      Fra aar 300 f. Kr. var der ingen politisk forskjel paa patricisr og plebeier.

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige følger › 9. England og Frankrig.

      De skulde ikke tvinges til at betale afgifter, som de ikke selv bevilgede i et møde.

      Også side 119, side 121, side 123

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv4 sider

      C. Krigens slutning. 1. Frankrig gav nu Sverige › 3. Trediveaarskrigen styrtede Tyskland i stor elendighed.

      Soldaterne plyndrede og brændte, hvor de ikke fik, hvad de forlangte. Tusender af landsbyer og byer blev opbrændte, og mange af dem blev aldrig opbyggede igjen. Handelen og andre næringsveie ødelagdes. Bønderne holdt op at dyrke jorden, da de

      D. Borgerkrigenes ende. Striden med baglerne

      De havde handelskontorer rundt om i Nordevropas lande og bragte den meste handel der i sine hænder.

      Også side 109, side 119

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter3 sider

      Plebeierne fik nu stemmeret; men alene patricier kunde faa embeder.

      Keiseren maatte give protestanterne fuld religionsfrihed og lige rettigheder med katolikerne.

      Også side 119

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold2 sider

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige følger

      2. Mest vandt byerne og borgerstanden ved korstogenæ Da europæerne gjennem dem blev bedre kjendt med østens lande, tog handelen stort

      C. Karl 15. 1. Efter grundloven kunde kongen › 4. Et nyt hæireministsrium kunde heller ikke komme

      … Emil Stang imod sig. Han maatte gaa af i 1889, og Emil Stang dannede da et høireministerium. 6. Stang vilde faa istand en forandring i den maade, Norges forhold til andre stater afgjøres paa; men de to venstrepartier fandt ikke hans forslag godt nok, og han gik derfor af i 1891. Steen blev saa statsminister. Venstre har i de sidste …

      I andre bøker og planer
    • Bolig1 side

      I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      En bedre bondegaard havde flere huse: hvert hus var som oftest kun ett værelse.

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn1 side

      C. Irlandi 1. Englænderne begyndte i middelalderen

      Men de sydlige stater, hvor sukker- og bomuldsdyrkningen m. m. dreves af negerslaver, satte sig af al magt imod, at slaveriet skulde forbydes hos dem.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      han blev sendt paa skole i Eisenach

      C. Den nyere tid.

      … i isleben den 10. november 1483 af fattige forældre. Baade fader og moder tugtede ham haardt; men han følte alligevel altid kjærlighed og ærbødighed for dem. Han blev sendt paa skole i Eisenach og var en flink gut, som kom foran sine jevnaldrende. Som fattige skolegutter pleiede, maatte han gaa om og synge for folks døre for at faa lidt …

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      … Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, - hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende. Et ondt væsen blandt guderne var Loke. Han var af jotunæt, men var optagen blandt æserns, Hans lyst var at stifte ondt, og han gjorde æserne megen skade; det var egentlig ham, som var …

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      Til hans bolig Valhall] kom de faldus helts.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      2. Filips søn Alexander (den store) vilde

      I kunst, digtning og videnskab naaede grækerne høiere end noget andet af oldtidens folk Deres kunstverker og digterverker har endog været forbilleder for de følgende tider til helt ind i vort aarhundrede. Især var det i Athen, at kunst og literatur blomstrede.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      D. Haakon Magnussøn den ældre. Efter Erik

      1. I den hedenske tid brugte man baade i Norge. Sverige og Danmark skrifttegn, som kaldes runer.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Babylon2 sider

    C. Fønikerne. 1. Ved Middelhavet nord for filisterne

    … med sin hær, vilde et stort rige gaa under. Krøsos tænkte, dette var det persiske rige, og gik over grænsen; men han blev slagen, og hans eget rige blev erobret af Kyros. Siden erobrede Kyros Babylon (539 f. Kr.). Han var mild mod de overvundne; jøderne, som var i landflygtighed i Babylonien, gav han lov til at vende tilbage til

    2. Filips søn Alexander (den store) vilde

    Men han døde kort efter i Babylon, ikke 33 aar gammel, aar 323 f. Kr., og hans rige blev da delt i flere.

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    Lokes børn var de tre uhyrer Fenrisulven, Midgardsormen og datteren Hel.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    … hedninger stil efter aar 1000 e. Kr. og dyrkede da guder, som de kaldte æser. Deres øverste gud var Odin. Til hans bolig Valhall] kom de faldus helts. Hans hustru hed Frigg. Den mest afholdte gud var Odins søn …

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    88 Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, - hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende.

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    88 Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, - hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende. Et ondt væsen blandt guderne var Loke. Han var af jotunæt, men var optagen blandt æserns, Hans lyst var at stifte ondt, og han gjorde æserne megen skade; det var egentlig ham, som …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    I. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    88 Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, - hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende.

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    D. Valdemar Atterdag. Kristoffers søn Valdemar

    De tre nordiske riger havde saaledes samme konge, og i Kalmar blev [397 i 1397 slattet en union mellem dem: de skulde i al fremtid have fælles konge og have krig og fred sammen; men hvert rige skulde styres efter sine egne love.

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre5 sider

  Han svor, at han ikke vilde klippe eller kjemme sit haar, før han havde vundet hele Norge.

  Også side 90, side 91, side 95, side 99

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan5 sider

  Den preussiske general Bliicher og Sveriges kronprins Karl Johan var blandt hovedanførerne mod ham.

  Også side 117, side 118, side 119, side 121

  I andre bøker og planer
• Martin Luther5 sider

  Martin Luther er født i isleben den 10. november 1483 af fattige forældre.

  Også side 42, side 43, side 48, side 108

  I andre bøker og planer
• Fredrik II4 sider

  I denne krig (syvaarskrigen, 1756—1763) mod det halve Evropa havde Fredrik 2 kun England paa sin side.

  Også side 65, side 108, side 109

  I andre bøker og planer
• Jesus Kristus4 sider

  Kristus

  Også side 20, side 27, side 66

  I andre bøker og planer
• Napoleon Bonaparte4 sider

  Napoleon Bonapårte slog østerrigerne saaledes i Italien

  Også side 71, side 72, side 74

  I andre bøker og planer
• Albrecht von Wallenstein3 sider

  A. Tilly og Wallenstein. 1. Religionsfreden i Anugsburg forsonede ikke katolikerne og protestanterne i Tyskland.

  Også side 50, side 51

  I andre bøker og planer
• Fredrik I3 sider

  Fredrik 1 var en at Ludvig 14's efterabere.

  Også side 107, side 108

  I andre bøker og planer
• Fredrik III3 sider

  Fredrik (3)

  Også side 83, side 110

  I andre bøker og planer
• Georges Danton3 sider

  Robespiérre, Danton, (Dangtöng) og Marat (Marå) blev de mægtigste mænd i Paris.

  Også side 69, side 70

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf3 sider

  B. Gustav Adolf.

  Også side 51, side 111

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa3 sider

  Gustav Vasa blev valgt til svensk konge i 1523.

  Også side 108, side 111

  I andre bøker og planer

Steder

• England24 sider

  som siden fik navnet England

  Også side 25, side 34, side 45, side 52, side 53, side 54, side 55, side 58, side 60, side 70, side 71, side 72, side 73, side 83, side 84, side 89, side 90, side 92, side 100, side 115, side 116, side 117, side 118

  I andre bøker og planer
• Norge23 sider

  Fra norden, især [fra Norge og Danmark,

  Også side 32, side 88, side 89, side 90, side 91, side 92, side 94, side 95, side 96, side 98, side 99, side 102, side 104, side 107, side 108, side 109, side 112, side 113, side 117, side 118, side 119, side 120

  I andre bøker og planer
• Danmark21 sider

  Fra norden, især [fra Norge og Danmark,

  Også side 74, side 79, side 85, side 94, side 97, side 101, side 102, side 103, side 105, side 106, side 107, side 108, side 109, side 110, side 113, side 114, side 115, side 116, side 122, side 123

  I andre bøker og planer
• Frankrike21 sider

  Frankrig

  Også side 24, side 25, side 26, side 31, side 34, side 46, side 47, side 51, side 55, side 57, side 64, side 70, side 71, side 73, side 79, side 80, side 81, side 83, side 89, side 90

  I andre bøker og planer
• Sverige17 sider

  Sverige

  Også side 72, side 73, side 74, side 94, side 99, side 101, side 102, side 103, side 106, side 110, side 113, side 115, side 116, side 118, side 120, side 121

  I andre bøker og planer
• Preussen15 sider

  Omtrent 20000 af disse rømte da af landet til Holland, Schweiz og Brandenburg (Preussen);: de blev blandt de driftigste og bedste borgere i disse lands.

  Også side 61, side 62, side 63, side 68, side 70, side 72, side 73, side 74, side 78, side 79, side 80, side 117, side 122, side 123

  I andre bøker og planer
• Russland13 sider

  Rusland og Polen.

  Også side 61, side 72, side 73, side 74, side 80, side 82, side 83, side 112, side 113, side 115, side 116, side 117

  I andre bøker og planer
• Spania11 sider

  De søgte til gjengjæld at erobre Spanien; men romerne stansede ogaaa der deres fremgang.

  Også side 23, side 26, side 39, side 40, side 42, side 48, side 72, side 73, side 82, side 86

  I andre bøker og planer
• Holland8 sider

  Fra Schweiz udbredte den reformerte lære sig til Frankrig, hvor de reformerte fik navnet hugenåötter, til Skotland, hvor John Knor (Noks) var dens prædikant, og til Nederlandene (Holland og Belgien).

  Også side 49, side 57, side 60, side 70, side 72, side 73, side 74

  I andre bøker og planer
• Holstein8 sider

  Kongen af Danmark fik det tyske Lauenburg; han var ogsaa herre over Holsten

  Også side 79, side 101, side 105, side 108, side 114, side 122, side 123

  I andre bøker og planer
• Bergen7 sider

  Bergen

  Også side 97, side 102, side 104, side 105, side 107, side 108

  I andre bøker og planer
• Hertugdømmet Slesvig7 sider

  I 1864 vilde Holsten og tyskerne i Slesvig skilles fra Danmark og have en egen fyrste, hertugen af Augustenborg.

  Også side 100, side 105, side 108, side 114, side 122, side 123

  I andre bøker og planer

Verk

• Den amerikanske uavhengighetserklæringen1 side

  Kongressen valgte Georg Washington (Visjington) til overanfører og erklærede den 4de juli 1776 kolonierne for nafhængige.

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  en stor samling digte om guder og sagnhelte er nedskrevet påå Island: den kaldes den ældre Edda.

  I andre bøker og planer
• Det nye testamentet1 side

  oversatte i denne tid det nye testamente paa tysk.

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  Gift

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  kongespeilet

  I andre bøker og planer
• Nordlands trompet1 side

  (,, Nordlands trompet*)

  I andre bøker og planer
• Odysseen1 side

  Det andet. Odysséen. fortæller om en af de græske helte Odjssers's hjemreise fra Troja, efterat byen var ødelagt, og om alle de besværligheder og eventyr, han havde paa denne reise.

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Olav bare sit eget skib Ormen lange tilbage.

  I andre bøker og planer
• Peder Paars1 side

  ssor (,,Peder Paars*, komedier,

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe1 side

  1136 blev han dræbt i Bergen af en mand, som kaldtes Sigurd Slembe

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  den berømteste kongesaga er Heimskringla; den er forfattet af Snorre Sturlessøn

  I andre bøker og planer