Norges Historie i Fortællingermed træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt3 sider

    Norges ældste folk kjendte ikke til noget metal, men havde vaaben og redskaber af sten, ben eller træ og levede af jagt og fiske. Saa kom en tid. da man kjendte brugen af guld og bronse, en blanding af kobber og tin. Endelig lærte landets folk at kjende jernet og gjorde sine vaaben og redskaber deraf.

    IV. For at lære

    Han satte historien høit. ,Af den lærer jeg at kjende lande, folk, mig selv og at faa forstand paa fremtiden,* sagde han. Holberg skrev ogsaa gode historiske og geografiske bøger paa dansk.

    Også side 121

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden10 sider

      1) Opstillingen lignede et svinehoved.

      Efter den tid kom de store vikingetog ret i gang, og disse holdt ved i omkring !) Fr.

      … men en anden, som hed Torolv, roste det saa overdrevent, at han endog paastod, at der dryppede smør af hvert straa. Derfor blev han siden kaldt Torolv Smør. Udvandring til Island. Mange af de mægtigste bønder i Norge var misnøide med kong Haralds strenghed og kunde ikke finde sig i at svare ham skat. De vilde raade sig selv som …

      Også side 27, side 34, side 48, side 49, side 51, side 56, side 72, side 122

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie9 sider

      Man holder for, at vore fædre levede i Norge allerede i sten- og bronsealderen. Aldeles vist er det da, at de bodde her i jernalderens tid.

      … Tryggvessøn havde grundlagt. nemlig kristendommens indførelse i Norge. Han fôr med mange folk fra bygd til bygd og var svært streng mod dem, som ofrede til guderne. Gudbrandsdølerne tager den kristne tro. I aaret 1021 drog Olav over fjeldet fra Romsdalen til Lesje, Dovre og Lom. Ved Stavabrekke kan man se nedover hele den fagre Lomsbygd. Der stansede kongen en …

      Også side 37, side 38, side 39, side 48, side 49, side 65, side 102

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18146 sider

      6. De tre nordiske riger forenes.

      Efter ham blev Kristoffer af Bayern konge, og saa kom den oldenburgske kongeæt, der styrede Danmark og Norge til 1814.

      IV. For at lære

      Han sagde: «Ingen nordmand mere; vi er alle borgere af den danske stat.* Men vi nordmænd blev dog ved at være et folk,. og vandt snart vor fulde selvstændighed (1814).

      Også side 109, side 117, side 122, side 124

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt5 sider

      1) Opstillingen lignede et svinehoved.

      Vikingetiden. Braavallaslaget skal være den største hærstrid, som har staaet i norden. Efter den tid kom de store vikingetog ret i gang, og disse holdt ved i omkring !) Fr.

      6. De tre nordiske riger forenes.

      Norges vanmagt øgedes ved ødelæggende krige, som nu tog paa mellem de nordiske riger.

      Også side 78, side 89, side 139

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        6. De tre nordiske riger forenes.

        … stor magt over kongen og folket. Men Kristian II var altfor haard og gik altfor fort frem, naar han vilde have noget nyt og godt indført. Aar 1520 blev Kristian kronet i Stockholm. Ovenpaa kroningen holdt Kristian sig lystig med svenskerne og viste sig venlig mod dem. Men kongen hadede de svenske adelsmænd og vilde rydde dem af veien. Straks …

        I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon5 sider

      IV. For at lære

      … kaar. Og vi har især den første af disse mænd at takke for, at vi saa længe slap at være med i de blodige krige, som fulgte efter den franske revolution. Handel og skibsfart blomstrede derfor fremdeles. Kristian Kolbjørnsen virkede for et bedre retsvæsen. I Norge oprettedes i denne tid 4 stiftsoverretter. I byer og bygder fik vi forligelseskommissioner, hvor …

      IV. For at lære › 10. Norges adskillelse fra Danmark nærmer

      Vi slap længe at være med i de ødelæggende krige, som fulgte efter den franske revolution; men denne statsomvæltning hjalp med til Norges adskillelse fra Danmark.

      Også side 114, side 123, side 132

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge5 sider

        6. De tre nordiske riger forenes.

        Paa en rigsdag i Kjøbenhavn 1536 lod kongen alle de katolske biskoper fængsle og spurgte folket, om de ikke vilde have andre bisper, som prædikede Guds ord ret og rent paa luthersk vis.

        6. De tre nordiske riger forenes.

        73 reformationen skulde indføres i Norge; men nordmændene var lidet skikkede til at modtage den. Kun paa bergenskanten var Luthers lære lidt kjendt. I Bergen prædikede munken Anton Luthers lære, og allerede 8 aar før reformationens indførelse læste og sang folkene paa Giskø ved bordet paa luthersk vis. Men paa andre kanter af landet havde folket ikke engang hørt Luthers …

        Også side 76, side 99, side 106

        I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad4 sider

      … forlig med Norges konge. Men vil du ikke gjøre det, vi vil, da monne vi fare imod dig og dræbe dig». Da maatte kongen gjøre. hrad bønderne vilde. Slaget ved Stiklestad. Olav var streng med at indføre kristendommen Han overvandt smaakongerne paa Oplandene, og da Sigurd Syr snart døde, var Olav enekonge i Norge. Han fuldførte saaledes det storverk. Harald …

      … ,og det saa mange. at de i et eneste maal kunde æde alle Halvdans kjær.» Da lo Olav og sagde til Aasta: ,Her opføder du sikkert en konge, moder.» Harald var med i slaget ved Stiklestad, og var da bare 15 aar gammel. Før slaget sagde kong Olav: ,Det er ikke raadeligt, at Harald, bror min, er med i slaget;

      Også side 43, side 47

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder4 sider

      … aar bler Norges sjøbygder landet rundt kristnede, idetmindste i navnett Paa samme tid blev kristendommen ogsaa prædiket paa Island, Færøerne og Grønland. Disse øer hørte da til Norge. Slaget ved Svolder. Olav friede til den svenske enkedronning Sigrid Storraade. Han vilde, at hun skulde lade sig døbe, men hun svarede neii Da slog kongen hende i ansigtet med sin handske …

      Olav havde bare 11 skibe i sit følge, da han kom til Svolder, og der mødte hele den fiendtlige flaade.

      Også side 32, side 43

      I andre bøker og planer
    • Bråvallaslaget (sagnslag)2 sider

      Braavallaslaget. Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.

      1) Opstillingen lignede et svinehoved.

      … * Vikingetiden var en raa og blodig tid. Men paa disse færder lærte vore fædre at kjende lande og folk, som var mer oplyste end de. Det bedste, de lærte, var den kristne tro. Og ved at blande sig med de sydlandske folk øgede de sterke normanner folkenes livskræfter paa mange steder i Europa. Halvdan Svarte. Efter Braavallaslaget var Norge

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig2 sider

      IV. For at lære › 5. Den store nordiske krig.

      … de før havde tabt til Sverige. Men Karl vaagnede paa engang fra en vilter yngling til en modig mand, og gik i en fart mod sine fiender. Den store nordiske krig udbrød 1720. Karl gik iland paa Sjælland, og da de danske kugler sang ham om ørene, raabte han: «Dette skal fra nu af være min musik.* Han tvang Fredrik …

      IV. For at lære

      95 Tordenskjold). I den store nordiske krig vandt vor landsmand Peter Wessel et stort Navn.

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug2 sider

      1) Opstillingen lignede et svinehoved.

      … sine mænd. Saa elsket var han, at de gjæveste mænd fra Romerike og Hedemarken kom og bad om at faa ham gravsat hos sig, da de trodde, at hans gravhaug vilde føre lykke og gode aar med sig. De enedes tilslut om at dele liget i fire dele, saa hver fik en del at jorde. Hans hoved skal ligge paa …

      Brødrene lagede til en stor gravhaug, som de havde arbeidet paa i tre somre; den var bygget af stokke, sten og kalk.

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden2 sider

      IV. For at lære › 11. Norge i 1814.

      … rørte, og mange havde taarer i øinene. Saa drog hver til sit hjem. Kristian Fredriks kongedømme. Men Sverige vilde ikke uden kamp give slip paa Norge, som det ved Kielerfreden var lovet, og blev heri støttet af stormagterne. Karl Johan drog derfor om sommeren 1814 med en svensk hær ind i Norge, og paa samme tid faldt ogsaa svenskerne over …

      IV. For at lære › 12. Norge og Sverige efter 1914.

      1 Kielerfreden havde Sverige lovet, at Norge skulde overtage en del af den dansk-norske statsgjæld.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      Det tør antages, at et ønske især for de skoler, hvor verdenshistorie ikke læses er imødekommet.

      1) Opstillingen lignede et svinehoved.

      Vore fædre var raske sjømænd, og flere drog over havet for at vinde ære og gods i fremmede lande.

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge1 side

      Samtidig med borgerkrigene i Norge var der ogsaa stadig uro og indre strid i Sverige, indtil Birger jarl bragte orden og ro istand.

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng1 side

      Den historiske sammenhæng under foreningen med Danmark er derved ogsaa blevet sterkere.

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      IV. For at lære › 5. Den store nordiske krig.

      * Havde Karl XII nu sluttet fred, da hans magt var paa det høieste, vilde hans folk og land blevet rigt og lykkeligt. Men efter seiren ved Narva fik han smaa tanker om russerne, og det blev hans og Sveriges ulykke.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      IV. For at lære

      Kristian tog byen Kalmar, og derfor kaldes denne ufred Kulmarkrigen. Men i Norge har den faat navn af Slottekrigen, fordi Gustav Vasas sønnesøn, Gustav Adolf, leiede hjælpetropper fra Skotland.

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      … til mundheld: «En konge skal se mere paa æren end paa et langt liv»). Sigurd Jorsalefarer og Øistein. Efter Magnus blev hans sønner Sigurd og Øistein konger. I deres tid kom korstogene igang. Det var hærtog, som de kristne i …

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp1 side

      IV. For at lære

      Nordamerikanernes frihedskrig førtes netop i den guldbergske tid.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Trangen1 side

      IV. For at lære › 10. Norges adskillelse fra Danmark nærmer

      … til rigsarving i Sverige. Nordmændene sørgede dybt ved hans bortreise, og svenskerne modtog ham med stor glæde; men inden et halvt aar døde han uventet ved en mønstring. Slaget i Trangen. Om et af de mange indfald, som svenskerne i denne tid gjorde her i landet, fortælles saaledes: Vaaren 1808 gik den svenske oberst Gahn over grænsen lige ind for …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Holmen-graa1 side

      … Blinde og Reidar. Sigurd Slembe tog Magnus ud af klostret, og fik derved mange til at følge sig. Men Gillesønnernes mænd vandt over Sigurd og Magnus i et sjøslag ved Holmengraa¹. Da Magnus's skib blev ryddet, tog hans hirdmand Reidar den blinde konge i sine arme for at bære ham over paa et andet skib; men et kastespyd gjennemborede dem …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Isted1 side

      II. for stortinget et forslag › 13. Danmark efter 1814.

      Hertugdømmerne Slesvig og Holsten gjorde i samme aar oprør, vilde rive sig løs fra Danmark og tik hjælp af Prøissenn De danske kjæmpede med heltemod og seirede ved Fredericia og Isted 1849 og 50.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Kringen1 side

      IV. For at lære

      … tømmerstokke ned paa skotterne, saa nogle sloges ihjel, andre sprang ud i elven, og atter andre blev nedskudte af bønderne. Sinklar selv blev skudt af Berdon Seielstad, og sagnet siger, at han havde ladet sin bøsse med en sølvknap, da han mente, at blykugler ikke kunde bide paa ham. Dette gik for sig i august 1612 . )B. Storm: Sinklarvisen.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen4 sider

      Erik arbeidede paa at indføre en kristelig aand i landets love og folkets sæder.

      IV. For at lære › 7. Enevældet i Danmark 1660—1549.

      Kongen kaldte da en rigsdag sammen 1680; ogsaa den svenske adel og de høie herrer maatte bøie sig for de andre stænder. Kongen fik tilslut fuld enevoldsmagt.

      Også side 128, side 137

      I andre bøker og planer
    • Bolig1 side

      Vore forfædre var frie mænd. De byggede sig gaarde, ryddede skogene, dyrkede jorden og kaldtes bønder.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      6. De tre nordiske riger forenes.

      Han fik istand en skole i Bergen og paalagde lærerne at undervise flittig i Luthers lille katekismus, for at de unge kunde faa greie paa den sande evangeliske lære.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      1. Gudesagn.

      Loke og hans æt. Loke var af jøtunæt, men blev i tidens morgen af Oden optaget blandt guderne.

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      1) Opstillingen lignede et svinehoved.

      Han styrtede død af vognen, og det fortælles, at det var Oden selv, som dræbte kong Harald for at hente ham til Valhal.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Verdenshav1 side

      1. Gudesagn.

      … de fæleste skabninger, man kunde tænke sig, nemlig Fenrisulven, Midgardsormen og Hel. Guderne fik ved list bundet Fenrisulven: men den bed i det samme Tyrs haand af. Midgardsormen ligger i det store verdenshav i en ring rundt jorden, og Hel nedstødtes til Helheim for der at a som en dronning over alle, som dør af sot eller alderdom eller falder …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      II. for stortinget et forslag

      Videnskab, bogavl dliteraturi og kunst har gjort god fremgang.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      Vel kjendte man meget tidlig et slags bogstavskrift, de saakaldte runer: men runeskriften brugtes kun til korte indskrifter paa bautastene o.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Plan og læremidler

    • Tilgang til leseressurser1 side

      Lærehogen bør udfyldes med de historiske stykker i læsebogen.

      I andre bøker og planer
  • Skriving

    • Skrive1 side

      Skrivekarl

      IV. For at lære › 7. Enevældet i Danmark 1660—1549.

      … Schumacher omkring i Tyskland, Italien, Frankrige og England og lagde sig især efter, hvorledes land og rige bedst kan styres. Da han fra sin udenlandsfærd kom til Kjøbenhavn, blev han skrivekarl hos vicekansleren, og denne sendte ham en dag til kongen med et vigtigt brev. Kongen læste det og faldt i tanker, og det var godt at se, at Griffenfeldt.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Alfader (Fimbultyr)1 side

    1. Gudesagn.

    Fra først af trodde de paa en evig og usynlig gud, som de gav det vakre navn Alfader.

    I andre bøker og planer
  • De danske bønders frigivelse1 side

    IV. For at lære

    101 skibsfart. Den norske handelsflaade vokste sterkt, næringsveiene blomstrede, og landets kræfter øgedes. De danske bønders frigivelse. Under foreningen med Danmark var den norske bonde fri og selvstændig; men de danske bønder blev mer og mer undertrykte, og fik tilslut ikke engang lov til at flytte fra sit fødested. Bonden blev stavnsbunden og behandledes haardt af herremændene. Søgte nogen at …

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død1 side

    … og rev bort en stor del af folket. I sine sidste aar havde han fred og virkede med kraft for at oprette ro og orden i sit rige. Den sorte død. Norge gik nu lidt efter lidt tilbage. Med Haakon den femte. som var Haakon den gamles sønnesøn, uddøde den mandlige gren af Harald Haarfagres hongeæt aar 1319. Haakons datter …

    I andre bøker og planer
  • Eidsivating1 side

    1) Opstillingen lignede et svinehoved.

    Her paa Eidsivating bler Norges første lov, Eidsivaloven, given og vedtagen.

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    1. Gudesagn.

    … igrunden den største glæde af at gjøre dem skade og hjælpe jøtnerne. Med jøtunkvinden Angerbod avlede han 3 børn, der var de fæleste skabninger, man kunde tænke sig, nemlig Fenrisulven, Midgardsormen og Hel. Guderne fik ved list bundet Fenrisulven: men den bed i det samme Tyrs haand af. Midgardsormen ligger i det store verdenshav i en ring rundt jorden, og …

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    1. Gudesagn.

    … har tirsdagen sit navn. Brage er gud for skaldekunst og veltalenhed. Brages hustru er dun: hun eier de merkvædige æbler, som giver guderne evig ungdom. Af gudinderne er Frigg den ypperste. Hun er Odens hustru og bor i Fensal. Hyvæig, kjærlighedens gudinde, bor i Folkraung. Efter Frøia skal baade fruer og fredagen have sit navn; hun græd taarer som det …

    I andre bøker og planer
  • Sleipne1 side

    1. Gudesagn.

    Hans hest, Sleipner, har 8 fødder og løber baade over land, gjennem luft og over de rullende bølger.

    I andre bøker og planer
  • Stavnsbaandets Ophævelse1 side

    IV. For at lære

    … den ældre Bernstorff, gjorde det første forsøg paa at gjøre bondens tilstand paa sit gods lysere. Men først under kronprins Fredrik fik den danske bonde sin personlige frined. Stavnsbaandet opløstes 1788, de store krongodser deltes, og bønderne blev selveiere. Til minde om denne store begivenhed blev senere ,.Frihedsstøtten* reist. Kronprins Fredrik, Kristian VII's søn, styrede de forenede riger i de …

    I andre bøker og planer
  • Svartedauden1 side

    Den sorte død

    … paa en dag 90 lig til en af kirkerne, deriblandt 14 prester og 6 degne. Af Norges biskoper blev bare bispen i Oslo ilive, og i Scene fra den sorte død. Trondhjem sparede sotten kun én prest. Sygdommen rasede hele vinteren 1349—1350 (manndaudevinteren). Omkring en tredjedel af landsfolket døde, og i mange dale døde folket rent ud. Den sorte død …

    I andre bøker og planer
  • Valdemarernes tid i Danmark1 side

    … denne lille plads vokste med tiden op til det nuværende Kjøbenharn. Valdemar førte Danmark fra elendighed til velstand og magt. Den gode tid, som han og Absalon grundlagde, kaldes FValdemurernes tid. Valdemar Seier. I Haakon den gamles tid var Valdemar Seier konge i Danmark. Han fortsatte krigen paa Østersjøens kyster. Sidst tog han Estland og kristnede det. I en mørk …

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre12 sider

  3. Norge samles. 873. Harald Haarfagre. Da Halvdan Svarte døde, var Harald bare 10 aar gammel.

  Også side 18, side 19, side 20, side 21, side 24, side 26, side 27, side 36, side 48, side 64, side 124

  I andre bøker og planer
• Håkon Håkonsson7 sider

  Haakon Haakonssøn var Sverres sønnesøn.

  Også side 53, side 54, side 55, side 56, side 57, side 62

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa6 sider

  Som 13 aars gut sagde Gustav engang til sine skolekamerater: «Gutter, ved I, hvad jeg vil gjøre ? jeg vil op til Dalarne. faa dalkarlene med mig og slaa juten paa næsen.»

  Også side 70, side 71, side 72, side 77, side 81

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige6 sider

  Men da kom en kongesøn af Harald Haarfagres æt tilbage fra vikingefærd, og det var Olar Haraldssøn, som fik tilnavnet den hellige.

  Også side 34, side 35, side 36, side 40, side 43

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason6 sider

  Da fik Haakon vide, at en ætling af Harald Haarfagre, Olav Tryggvessøn, var bleven en mægtig konge i Irland.

  Også side 27, side 28, side 29, side 31, side 34

  I andre bøker og planer
• Sverre Sigurdsson6 sider

  Biskopen læste latin med Sverre og oplærte ham til prest.

  Også side 51, side 52, side 56, side 58, side 121

  I andre bøker og planer
• Karl XII5 sider

  Karl XII var en søn af Karl XI

  Også side 92, side 93, side 94, side 114

  I andre bøker og planer
• Knut den mektige5 sider

  Knut den store at Danmark

  Også side 39, side 40, side 42, side 62

  I andre bøker og planer
• Fredrik III4 sider

  Krig med Sverige. Efter Kristian IV's død blev hans søn Fredrik III konge. Paa samme tid var den krigerske Karl X Gustav konge i Sverige.

  Også side 84, side 85, side 87

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf4 sider

  Gustav Vasas sønnesøn, Gustav Adolf, leiede hjælpetropper fra Skotland.

  Også side 81, side 82, side 83

  I andre bøker og planer
• Halvdan Svarte4 sider

  Halvdan Svarte øgede sit rige og lagde under sig størstedelen af det søndenfjeldske Norge.

  Også side 17, side 21, side 56

  I andre bøker og planer
• Harald Gille4 sider

  Harald Gille. l Sigurds sidste dage kom Harald Gille fra Irland. og udgav sig for at være en søn af Magnus Barfot.

  Også side 49, side 56, side 57

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge44 sider

  Norges ældste folk kjendte ikke til noget metal, men havde vaaben og redskaber af sten, ben eller træ og levede af jagt og fiske.

  Også side 16, side 17, side 18, side 19, side 20, side 22, side 24, side 25, side 26, side 27, side 28, side 30, side 32, side 34, side 36, side 37, side 40, side 43, side 46, side 47, side 48, side 50, side 56, side 57, side 66, side 68, side 71, side 73, side 77, side 78, side 79, side 83, side 84, side 91, side 99, side 102, side 115, side 117, side 118, side 119, side 129, side 136, side 141

  I andre bøker og planer
• Danmark27 sider

  MED TRÆK AF DANMARKS oo SVERIGES HISTORIE

  Også side 2, side 13, side 22, side 23, side 30, side 36, side 39, side 40, side 42, side 44, side 66, side 67, side 68, side 72, side 79, side 83, side 84, side 90, side 99, side 105, side 117, side 118, side 119, side 136, side 138, side 139

  I andre bøker og planer
• Sverige20 sider

  Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark. Han raadde længe og var en stor hærmand; derfor fik han tilnavnet Hildetand, d. e. krigens tand.

  Også side 22, side 30, side 36, side 37, side 46, side 59, side 66, side 67, side 70, side 79, side 81, side 84, side 90, side 91, side 110, side 114, side 121, side 136, side 141

  I andre bøker og planer
• Trondheim16 sider

  Han lod bygge kjøbstaden Nidaros ved Nidelvens os eller munding.

  Også side 39, side 44, side 45, side 46, side 50, side 53, side 55, side 57, side 65, side 88, side 95, side 106, side 116, side 118, side 140

  I andre bøker og planer
• Bergen13 sider

  kjøbstaden Bergen (Bjørgvin)

  Også side 55, side 57, side 59, side 65, side 73, side 79, side 97, side 99, side 102, side 103, side 104, side 136

  I andre bøker og planer
• England12 sider

  tog en af Rolvs efterkommere, Vilhelm Erobrer, England.

  Også side 24, side 28, side 39, side 40, side 42, side 43, side 65, side 86, side 98, side 110, side 117

  I andre bøker og planer
• Oslo12 sider

  Byen Oslo blev grundlagt under denne konge.

  Også side 45, side 51, side 57, side 65, side 78, side 79, side 91, side 108, side 124, side 126, side 136

  I andre bøker og planer
• København10 sider

  Han drog to gange til Kjøbenhavn

  Også side 72, side 83, side 86, side 88, side 97, side 102, side 103, side 116, side 139

  I andre bøker og planer
• Frankrike8 sider

  Ansgar blev født i Prankrige.

  Også side 28, side 86, side 98, side 100, side 110, side 132, side 137

  I andre bøker og planer
• Trøndelag7 sider

  Harald havde daner og sakser i sin hær, og især nævnes kjæmpen Ubbe og de tre skjoldmøer Heide, Vebjørg og Visna. Med Sigurd fulgte de djerveste svensker og nordmænd. Blandt nordmændene nævnes helte fra Trøndelagen, Møre, Fjordene, Sogn, Jæderen, Agder, Toten og Telemarken;

  Også side 18, side 21, side 24, side 29, side 37, side 50

  I andre bøker og planer
• Danmark–Norge6 sider

  Danmark-Norge var ikke længer et valgrige, men et arverige.

  Også side 100, side 109, side 110, side 111, side 114

  I andre bøker og planer
• Tyskland6 sider

  den tyske keiser

  Også side 28, side 55, side 79, side 86, side 117

  I andre bøker og planer

Verk

• Danebrog (dansk rigsbanner)2 sider

  Den himmelfaldne fane var Danelrog

  Også side 69

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe2 sider

  Sigurd Slembe, der ogsan udgav sig for Magnus Barfots søn. myrdede Harald Gille.

  Også side 49

  I andre bøker og planer
• «Odin»1 side

  Verdens ende.

  I andre bøker og planer
• Bersøglis- eller Fritalenheds-Viser1 side

  han kaldte Fritalenhedsvisen.

  I andre bøker og planer
• Bibelsk visbog1 side

  Bibelsk vise*

  I andre bøker og planer
• Brudefærden i Hardanger1 side

  Sammen med Gude har han malet: .Brudefærden i Hardanger oæ «laigfærd paa Sognefjorden".

  I andre bøker og planer
• Dyre Vaa (dikt av Welhaven)1 side

  f. eks. «Gudmund Storebingen*, nDyre Vaa»

  I andre bøker og planer
• Eidsiva-loven1 side

  Norges første lov, Eidsivaloven, given og vedtagen.

  I andre bøker og planer
• For arbeidsklassen1 side

  skrev 6 aargange af .For arbeidsklassen* et blad

  I andre bøker og planer
• Gudmund Storebingen1 side

  f. eks. «Gudmund Storebingen*, nDyre Vaa»

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven1 side

  Haakon gav Gulatingsloven for det vestenfjeldske og Frostatingsloven for det nordenfjeldske Norge.

  I andre bøker og planer
• Haakon Adelstens kaaring1 side

  1) Thaarup: Haakon Adelstens kaaring.

  I andre bøker og planer