Læreplanatlas

Nasjonsbygging etter 1814 emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

Historie1903 s. 53 NB
Alle 2 sitater
1925Middelskolen (1925)
«i fedrelandshistorie til »Norge efter 1814«.»
Histories. 40 NB
Alle 2 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Tida fra omkr. 1450 til 1814.»
Histories. 87 NB
«Dansk blir skriftmål i Noreg.»
Historiei planen: Heimstadlære1954 s. 90 NB

IV. Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse.

Målreisinga Ivar Aasen (omkr. 1850), Asbjørnsen og Moe, Kjerulf.

Historie
Alle 23 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Faktorer som kan ha påvirket utviklingen Lydlige og grammatiske forhold Endringer i ordforråd og ordbetydninger Sosiologiske forhold Kulturell utvikling og forbindelse Språkpolitiske vedtak.»
Norsk1974 s. 236 NB
Alle 3 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

I. Munnleg bruk av språket

(Ein bør sjå innføringa i norrønt mål saman med det som er sagt om norrønt mål nedanfor.) tida etter 1830, med vekt på å forstå språkpolitikk og målkløyving i Noreg fram til våre dagar noko kjennskap til dei andre nordiske språka, t.d.

NorskEmneliste for 3. årssteget:

2. MÅL

Morsmålet her i landet har to jamstelte offisielle skriftmål.

Norsk1985 s. 96 NB

EMNEPLAN › 3.1. Målets konsekvenser for utvalg av fagstoff

… staving, fonemisk/fonematisk skrift, historisk/etymologisk staving, internasjonal staving. B Norsk språk i utvikling Faktorer som kan ha påvirket utviklingen Lydlige og grammatiske forhold Endringer i ordforråd og ordbetydninger Sosiologiske forhold Kulturell utvikling og forbindelse Språkpolitiske vedtak. Normskapende faktorer i tale og skrift Tradisjon Offisiell språkbruk, rettskrivningsnormaler Dialekter Sosiale og økonomiske hensyn Personlig språkfølelse Geografiske forhold og kommunikasjon, administrative inndelinger og administrasjonsmål.

Norsk1975 s. 236 NB
Alle 17 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

Mål

Det er og eit overordna siktemål med planen å verne om samtaleforma og norsk talemål. Den norske skriftspråkkulturen skal haldast oppe i ei tid då informasjon og kommunikasjon får eit sterkare internasjonalt, teknologisk og kommersielt preg.

Norsk1986 s. 111 NB

DET NORSKE SAMFUNNET I ENDRING

Politisk utvikling -frå dansk provins til sjølvstendig kongedømme: Førespelet til 1814, 1814 og Grunnlova. Unionstid. Parlamentarisme. Unionsoppløysing. Haugerørsla. Thranerørsla.

Historie1986 s. 215 NB
Alle 5 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 20 NORSK › SPRÅKLÆRE

Høyere opp i klassene bør elevene få høre om hvordan språk henger sammen med makt og avmakt, og om hvordan det har vært strid om språksspørsmål og språknormering.

Norsk1991 s. 143 NB
Alle 3 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovudmoment

… nokre stilistiske omgrep som er nødvendige i arbeidet med språk og tekst ha grunnleggjande kunnskap om formverk og språkføring i hovudmålet ha kunnskap om skriftspråksituasjonen i Noreg, t.d. tilhøvet mellom nynorsk og bokmål, offentleg målbruk, påverknad frå andre språk og nydanningar i språket vårt -kjenne ulike variantar av talemålet med utgangspunkt i eige miljø (fagspråk, gruppespråk, dialektar, sosiolektar og slang)

Norsks. 10 NB
Alle 2 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- diskutere idear og krefter som førte til framvoksteren av nye nasjonalstatar i Europa, og til oppløysinga av unionen mellom Noreg og Sverige i 1905.

Samfunnsfags. 184 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- finne ut korleis Noreg fekk grunnlova si i 1814 og korleis grunnlovsvedtaket har påverka utviklinga i landet vårt.

Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse)s. 184 NB
Alle 3 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål › Kompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram › Språk, litteratur og kultur

- gjøre rede for norsk språkdebatt og språkpolitikk på 1800-tallet

NorskKompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram2013 Kompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram Udir

Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjengi hovedtrekkene i norsk språkdebatt og -politikk fra 1830-årene til i dag og beskrive bakgrunnen for våre to skriftspråk

Norsks. 187 NB

Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjøre rede for norsk språkdebatt og språkpolitikk fra 1830-årene til vår tid

Norsks. 53 NB
Alle 24 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjøre rede for fornorskningen av samene og de nasjonale minoritetene og urettferdigheten de har blitt utsatt for, og reflektere over hvilke konsekvenser det har hatt og har på individ- og samfunnsnivå

Samfunnsfag2026 s. 11 Udir

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• forklare den historiske bakgrunnen for bokmål og nynorsk og reflektere over statusen til de offisielle språkene i Norge i dag

NorskKompetansemål etter 10. trinn2026 s. 9 Udir
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Kieler-Tractaten 1814» 1831 side
    • «at denne Historie ender med Adskillelsen.fra Danmark 1814» 1834 s. X
    • «vor Friheds Periode» 1834 s. X
    • «Kielcr-Frcden (14de Januar 1814) til at afstaae Norge.» 1834 s. 261
  2. Vis omtaler
    • «Norge aldeles blev afstaaet til Sverige.» s. 61
  3. Vis omtaler

    Viser 6 av 7 omtaler.

    • «20. Frederik V1. Norges Adskillelse fra Danmark og Forening med Sverige under een Konge.» 1852 s. 50
    • «Frederik V1. Norges Adskillelse fra Danmark og Forening med Sverige under een Konge.» 1852 s. 50
    • «For at faa dette Rige til at tage Parti mod Frankriges mægtige Keiser Napoleon, forpligtede Rusland sig 1812 til ved Underhandling eller Vaabenmagt at forene» 1852 s. 51
    • «Storthinget besluttede derpaa Norges Forening med Sverige» 1858 s. 52
    • «i Anledning af Norges og Sveriges Forening under een Konge.» 1858 s. 59
    • «blev 1814 valgt til Norges Konge» 1858 s. 59
  4. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Selvstændighed» s. 21
    • «Grundloven færdig 17de Mai 1814» s. 24
    • «Norge forenes som felvstændig Stat med Sverige under een Konge den 4de November 1814.» s. 24
  5. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «kom desværre til at vare over 400 Aar indtil 1814» s. 82
    • «45. Aaret 1814. Norge som selvstændig Stat. Syttende Maj. Kristiaun Fredrik. Fjerde November.» s. 162
    • «Norge som selvstændig Stat» s. 162
  6. Vis omtaler

    Viser 9 av 25 omtaler.

    • «I 1814.» 1872 s. 52
    • «Norges Udvikling i Tiden fra 1660 til 1814 giver i de fleste Henseender et glædeligere Indtryk end Broderlandets.» 1872 s. 141
    • «Norge modnes efterhaanden til at indtage sin Plads mellem de selvstændige Stater.» 1872 s. 142
    • «indtil forandrede Forhold kom den Nationen iboende Livskraft til Hjelp, og det igjen lysnede op mod den Dag, der oprandt i 1814.» 1874 s. 52
    • «De nordiske Riger efter 1814.» 1874 s. 160
    • «De paa Grund» 1874 s. 163
    • «der oprandt i 1814.» 1877 s. 52
    • «Norges Ubvvikling i Tiden fra 1660 til 1814 giver i de fleste Henseender et glædeligere Indtryk end Broderlandets.» 1877 s. 141
    • «I 1814 o. 950.000 eller dobbelt saa ftort som i 1660.» 1877 s. 142
  7. Vis omtaler

    Viser 8 av 16 omtaler.

    • «3. ©oerige efter 1814.» 1872 s. 175
    • «S)anmar!, forn libt meget i krigen, Jf om bog fnatt igjen tit SSelftanb» 1872 s. 176
    • «mellem kongen og stortinget i 1821» 1884 s. 161
    • «damp» 1884 s. 162
    • «Efter juli-rovolutionen blev ogsaa i Danmark ønsket om folkets indflydelse paa styrelsen saa levende» 1884 s. 165
    • «Skibsfarten mellem Danmark og Norge blev vanskelig paa grund af krigen og flaadens tab;» 1888 s. 145
    • «Norge og Sverige i 1814» 1888 s. 150
    • «Norge og Sverige i 1814» 1888 s. 151
  8. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «1814» s. 2
    • «1814—1814» s. 2
    • «denne Forening kom til at vare i over 400 Aar indtil 1814.» s. 15
  9. Vis omtaler
    • «Paa sin Reise fandt Kristian Fredrik overalt, at Nordmændene vilde værge for Norges Frihed og Selvstændighed.» s. 63
  10. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Indre Tilstand fraa 1814—1830.» s. 225
    • «Samlag millom Norig og Sverik Stortinget kom ihop den 7de Oktober.» s. 224
    • «Etter 1814 voks det upp ei ny Ætt,» s. 233
  11. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «og gjorde kongen til arvekonge.» s. 89
    • «Da drog Karl Johan med en hær op i Holsten og tvang Fredrik til at slutte freden til Kiel 14de januar 1814.» s. 108
    • «Aaret 1814 til vor tid.» s. 109
  12. Vis omtaler
    • «afstaa Norge til den svenske konge.» s. 93
    • «Saaledes havde vort fædreland faaet en fri forfatning og var blevet en selvstændig stat.» s. 94
    • «Alle var enige om, at landet skulde have en fri forfatning, og allerede 17de mai var Norges grundlov færdig; samme dag valgtes Kristian Fredrik til» s. 94
  13. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Norge derimod vedblev at være forenet med Danmark lige til 1814.» s. 57
    • «Norges adskillelse fra Danmark» s. 84
    • «Norge skilles fra Danmark.» s. 87
  14. Vis omtaler
    • «Norge skulde være et selvstændigt rige; til det hørte de fleste bønder og militære paa forsamlingen.» s. 12
    • «i de første 18 aar efter 1814» s. 20
    • «denne troppesamling holdtes for at skræmme thinget ; de svenske korpschefer havde endog forsynet sine soldater med skarpe patroner. Men Karl fohan paastod baade dengang» s. 23
  15. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «indtil forandrede forhold kom den nationen iboende -livskraft til hjælp, og det igjen lysnede op mod den dag, der oprandt i 1814.» s. 53
    • «Rigsforsamlingen paa Eidsvoll 1814.» s. 159
    • «De 112 udsendinger (repræsentanter) samledes paa Eidsvolls verk.» s. 160
  16. Vis omtaler

    Viser 6 av 13 omtaler.

    • «Saaledes indledes Norges adskillelse fra Danmark;» 1888 s. 81
    • «Freden kom istand i byen Kiel i Holsten den 14 januar 1814,» 1888 s. 82
    • «Foreningen med Sverige.» 1888 s. 85
    • «Det vil sæes, æt ia efter 1814 har fanet broderparten af det tilkomne.» 1891 s. 2
    • «Saaledes knytted es 1380 det sambaand mellem Norge og Danmark, som varede lige til 1814.» 1891 s. 49
    • «som varede lige til 1814.» 1891 s. 49
  17. Vis omtaler

    Viser 6 av 14 omtaler.

    • «Paa denne maaten fekk den oldenborgske hongsætti styringi yver Norig og hadde ho radt til 1814.» 1890 s. 147
    • «men i oktober 1813 tapte han slaget ved Leipsig, og daa var det ute med han.» 1890 s. 228
    • «Soleids vart Norig skilt fraa Danmark. Daa hadde dei voret ihop i 434 aar.» 1890 s. 228
    • «kongen saag snart, at han hadde ikkje noko aa ræddast for 1 Fredrik kalla seg for ervekonge til Norig, og det høvde godt med folke-» 1906 s. 150
    • «Soleis vart Norig skilt fraa Danmark.» 1906 s. 183
    • «Aaret 1814 og frametter til no.» 1906 s. 184
  18. Vis omtaler

    Viser 6 av 10 omtaler.

    • «den wergeland—nrwelhavensk tid (,norskhedsperioden*).» 1892 s. 4
    • «som var vundet i 1814:» 1892 s. 21
    • «En norskhedsrørelse kom i gang og fandt sin høvding i H. Wergeland.» 1892 s. 21
    • «I det hele begyndte nordmændene paa denne tid at træde sterkt frem i litteraturen; de viste tydelig, at de følte sig som et andet folk» 1896 s. 13
    • «Iste tidsrum 1814—1830: «kraftpatriotismens» tid.» 1896 s. 19
    • «Den nyvundne frihed optog folks tanker, og digtningen gik da ogsaa for en del ud paa at lovprise denne.» 1896 s. 19
  19. Vis omtaler
    • «Aaret 1814.» s. 33
    • «forandringer i grundloven til kongemagtens forøgelse» s. 36
  20. Vis omtaler
    • «Sverige kom paa undergangens rande Det blev reddet ved, at endel officerer» s. 116
    • «I april 1814 samledes da en rigsforsamling paa Eidsvoldi» s. 117
    • «Norges og Sveriges forening.» s. 117
  21. Vis omtaler
    • «bøndernes forhold til godseierne blev ordnet paa en retfærdigere maade» s. 154
    • «1814» s. 154
    • «18. Norge efter 1814.» s. 160
  22. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «unionen mellem dem var bleven sluttet i 1814.» s. 174
    • «og følelsen af, at nordmændene var et eget folk med ret til national selvstændighed, voksede rask i landet.» s. 264
    • «Norge skulde forenes med Sverige under én konge.» s. 266
  23. Vis omtaler
    • «efter 1814, efter mit skjøn ikke er tillagt den vegt i vor historieundervisning, som den har krav paa.» s. IV
  24. Vis omtaler

    Viser 6 av 22 omtaler.

    • «og den oldenborgske kongeætt hadde landet alt til 1814.» 1896 s. 52
    • «Folket skulde velja tingmenner; tingmennerne skulde gjeva lover og leggja paa skattar, og alle skulde vera like for» 1896 s. 73
    • «Xx. Noreg etter 1814.» 1896 s. 76
    • «Soleis kom desse tvo land i hop, og samlage varde yver 400 aar, alt til 1814.» 1900 s. 49
    • «Naar ein konge døydde, skulde ettermannen veljast av rigsraader fraa baae landi. Men det norske folke heldt seg likevel til dei gamle norske loverne, og» 1900 s. 52
    • «Nordmennerne hadde no rett til aa taka til konge kven dei ilde.» 1900 s. 73
  25. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Vort folks historie efter 1814 har jeg behandlet lidt vidtløftigere end almindeligt er i de fleste af de hidtil brugte lærebøger.» side
    • «Ved den afstod han Norge til kongen af Sverige. Men lsland, Færøerne og Grønland skulde nu som før høre til Danmark.» s. 125
    • «Den 4de november blev foreningen sluttet» s. 131
  26. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Det overordentlige storthing 1814.» s. 17
    • «Paa thingene i 1815 og 1818 var det bleven besluttet, at adelen i Norge skulde afskaffes» s. 22
    • «Inden storthinget opløstes, var det gode forhold mellem det og kongemagten oprettet paany, og adelsloven sanktioneredes.» s. 23
  27. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Han vilde flygte fra Stockholm, men blev fængslet af endel 1809 høie officerer og maaatte frasige sig tronen 1809. En rigsdag afskaffede da enevoldsmagten, gav» s. 314
    • «i 1813 blev Fredrik 6's fætter og tronarving, prins Kristian Fredrik, statholder.» s. 316
    • «I sommeren 1814 kom Karl Johan tilbage til Sverige med sin hær,» s. 317
  28. Vis omtaler

    Viser 6 av 16 omtaler.

    • «Norge i krigsaarene!Bo7—l4; selvstændighedsfølelsen» 1900 s. 110
    • «En nerhed af eidsvoldsmændene holdt paa at Norge skulde være et selvstændigt rige under en egen konge (selvstændighedspartiet), medens et mindretal tvilte paa Norges evne» 1900 s. 114
    • «Norge og Danmark hævet; i hint aar gj en vandt vort folk ramle selvstændighed.» 1900 s. 113
    • «Norge vinder sin frihed; grundloven af 17de mai.» 1902 s. 114
    • «Eftérat vort f ædreland i næsten 500 aar havde været et uselvstændigt rige, blev i 1814 den lange forening mellem Norge og Danmark hævet;» 1902 s. 114
    • «1814 er det store merkeaar i Norges nyere historie» 1902 s. 118
  29. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Soleis kom desse tvo land i hop, og samlage varde yver 400 aar, alt til 1814.» s. 49
    • «Sjølv kom han aldri til aa styra, for han døydde, daa han var 17 aar» s. 49
    • «Oldenborgarne fær Norig.» s. 52
  30. Vis omtaler

    Viser 3 av 18 omtaler.

    • «Norge efter 1814» s. 3
    • «de forskjellige sider af vor historie efter 1814» s. 3
    • «Norge blev i 1814 igjen et frit og selvstændigt rige som i sagatiden.» s. 73
  31. Vis omtaler

    Viser 5 av 11 omtaler.

    • «Sidan fekk ho Erik av Pommern vald til konge baade i Danmark og Sverike, og i Kalmar vart han krynt til konge yver alle tri» 1904 s. 50
    • «samlaget varde yver 400 aar, alt til 1814.» 1904 s. 50
    • «den oldenborgske kongeætti hadde landet alt til 1814» 1904 s. 53
    • «alt til 1814» 1910 s. 81
    • «Oldenborgarne fær Norig.» 1910 s. 83
  32. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Efter ham blev Kristoffer af Bayern konge, og saa kom den oldenburgske kongeæt, der styrede Danmark og Norge til 1814.» s. 68
    • «Men vi nordmænd blev dog ved at være et folk,. og vandt snart vor fulde selvstændighed (1814).» s. 100
    • «og vandt snart vor fulde selvstændighed (1814).» s. 100
  33. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «bedre at forene Norge og Sverige og skaffe Norge en fri forfatning.» s. 81
    • «V. Norge i 1814.» s. 82
    • «Dermed var det forbi med foreningen mellem Danmark og Norge, som hadde vart i over 400 aar.» s. 82
  34. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Saaledes blev Norge og Danmark forenet, og denne forening kom til at vare i over 400 aar, indtil 1814.» s. 22
    • «et storting til at underhandle om foreningsvilkaarene» s. 40
    • «Det følgende aar oprettede Norges storting og Sveriges stænder riksakten, som fastsatte foreningsvilkaarene.» s. 41
  35. Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «Hele Norgeshistorien efter 1814 er omredigert» side
    • «Norge blev forenet, først med Sverige en kort tid, saa med Sverige og Danmark» s. 92
    • «Norge blev i 1814 igjen et frit og selvstændig rike som i sagatiden» s. 93
  36. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Særlig efter 1814 har jeg skilt sakerne fra hverandre og tat for mig en og en i senn.» s. 2
    • «Den nyere historie har ogsaa faat mere rum, saa det som har hændt fra 1814 og til nu, skulde staa i et klarere lys.» s. 2
    • «Norge skilles fra Danmark.» s. 117
  37. Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «Norge og Danmark forenet, og denne forening kom til at vare over 400 aar indtil 1814.» s. 46
    • «bedre at forene Norge og Sverige» s. 81
    • «forene Norge og Sverige og skaffe Norge en fri forfatning» s. 81
  38. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «embedsmanns-møtet på Eidsvoll 16de februar» s. 143
    • «Foreningen mellem Sverige og Norge blev nærmere bestemt i 1815, idet de deler av den norske grunnlov som vedkom begge riker, blev optatt i riksakten;» s. 148
    • «Således blev Norge forenet med Sverige, ikke som lydland, men som selvstendig og jevnbyrdig rike.» s. 148
  39. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Våren 1813 blev prins Kristian Fredrik, danskekongens fetter og nærmeste tronarving, sendt op til Norge som stattholder.» s. 110
    • «Norge i 1814. Kristian Fredrik reiser motstand mot Kiel-freden.» s. 110
    • «Forening med Sverige.» s. 116
  40. Norges historie 1934 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • ««Dansketida» 434 år» s. 68
    • «Kristiern l's kongsætt, oldenborgerne, kom til å styre Danmark og Norge like til 1814.» s. 70
    • «Grev Wedel og flere andre begynte da likefram å si at det ville bli bedre for Norge om landet fikk styre seg sjøl mer enn» s. 109

Beslektet

Hendelser og emner