Omrids af vor litteraturs historie for middelskolen og den høiere pigeskole

Emner

• Fagstoff

  • Litteratur

    Generelt7 sider

    OMRIDS AaAF OR LITTERATURS HISTORIE FOR MIDDELSKOLEN OG DEN HØIERE PIGESKOLE VED JAKOB NORBY OVERLÆRER 3.

    – II IV, . Den gammelnorske litteratur (til omkr. 1400). . Den ældre «fællestiteratur» (e. 1400—1 TOO). Litteraturens tidsrum.

    Også side 5, side 6, side 10, side 15, side 16

    I andre bøker og planer

    • Folkediktning8 sider

      1. Folkedigtningen.

      1. Folkedigtningen. 2. Reformationstiden (ec. 1500—1560). 3. Den lærde tid (c. 1560—1710). Den yngre fælleslitteratur (c. 1710— 1800).

      Denne litteratur, som havde sin bedste tid omkr. midten af 13. aarh., bestaar især af: 1) digte, dels gamle folkesange (kvæder) om gudeeøller heltesagn (en samling af saadanne er den saakaldte ælære edda*), dels hædersdigte til kongers eller høvdingeørs pris (draapaer): 2) sagaer o: fortællinger, dels om kongers liv og virke (norske ,,kongesagaer*), dels om andre merkelige mænds l eller …

      Også side 6, side 7, side 8, side 16, side 23, side 24

      I andre bøker og planer
    • Norsk litteratur3 sider

      2. Oplysningslitteraturen: den ,norske digterskole» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814. 1ste tidsrum 1814—1830: ,,kraftpatriotismens* tid. 2det tidsrum 1830—1845: den wergeland—nrwelhavensk tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum 1845—1870: den norsk-romantiske tid. 4de tidsrum (siden 1870): realismens tid.

      I det hele begyndte nordmændene paa denne tid at træde sterkt frem i litteraturen; de viste tydelig, at de følte sig som et andet folk

      Også side 29

      I andre bøker og planer
    • Litteraturhistorie2 sider

      IV. Den ny-norske litteratur

      Denne smagsretning er i den senere tid rundt i Enropa og hos os med, mer og mer bleven fortrængt af en ny aandsbevægelse, den realistiske retning.

      IV. Den ny-norske litteratur

      Digterens (og overhovedet kunstnerens) opgave er da blevet den: med troskab at skildre menneskene, som de er, livet, som det leves, baade høit og lavt i samfundet, baade med dets lyse og mørke sider – og ikke mindst de sidste.

      I andre bøker og planer
    • Romantikken1 side

      281 fg Efter disse to fulgte en hel rad af store digtere, som alle var nærmere eller fjernere i slegt med promantiken*.

      I andre bøker og planer
  • Historie

    Generelt1 side

    3. Den lærde tid kaldes de følgende halvandet-hundrede

    1200) og samlede folkeviser; Arild Hvitfelt (omkr. 1600) skrev en udførlig Danmarks-historie;

    I andre bøker og planer

    • Middelalderen2 sider

      l. Den gammel-norske litteratur (til henved 1400). Fra vort folks velmagtstid i middelalderen er der levnet os en stor mængde skrifter i det oldnorske (norrøne) sprog. Disse udgjør den gammel-norske litteratur, som blev skrevet i 12., 13. og 14. aarh., for den største del blandt vore landsmænd paa Island, for en mindre del i Norge selv. Denne litteratur, som havde …

      Navnlig sværmede man for middelalderen med dens ridderdaad og dens sterke trosliv.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18142 sider

      2. Oplysningslitteraturen: den ,norske digterskole» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814. 1ste tidsrum 1814—1830: ,,kraftpatriotismens* tid. 2det tidsrum 1830—1845: den wergeland—nrwelhavensk tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum 1845—1870: den norsk-romantiske tid. 4de tidsrum (siden 1870): realismens tid.

      IV. Den ny-norske litteratur

      En norskhedsrørelse kom i gang og fandt sin høvding i H. Wergeland.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      Medens den foregaaende tidsalder havde et sterkt verdensborgerligt, alfolkeligt præg, (alle mennesker skulde være ,,brødre", uden hensyn til folkelige og statlige adskillelser, ,, kosmopolitisme*), saa kom nu nationalfølelsen til hæder og værdighed; og denne fik næring derved, at man trak frem af aarhundreders glemsel alt, som kunde kaste lys over folkets eiendommelige historiske liv: dets oldtidslevninger, folkeskikke, folkedigtning, folkesprog.

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie1 side

      IV. Den ny-norske litteratur

      Bjørnsons tidligere digtninger, i hvilke han endnu er national romantiker, var dels ,,bondenoveller*, som Synnøvre Solbakken, Arne, En glad gut, dels historiske skuespil, som alle (undtagen Maria Stuart i Skotland), behandler emner fra vor gamle historie: Mellem slagene, HalteHulda, Kong Sverre og det storslagne Sigurd Slembe: adskillige aar senere kom saga-dramaet Sigurd Jorsalfar.

      I andre bøker og planer
    • Opplysningstiden1 side

      55, 56, 2. Oplysningstiden ! kaldes i vor litteraturs historie den sidste halvdel af forrige aarhundrede (1750-—1800).

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    Generelt2 sider

    l. Den gammel-norske litteratur (til henved 1400). Fra vort folks velmagtstid i middelalderen er der levnet os en stor mængde skrifter i det oldnorske (norrøne) sprog. Disse udgjør den gammel-norske litteratur, som blev skrevet i 12., 13. og 14. aarh., for den største del blandt vore landsmænd paa Island, for en mindre del i Norge selv. Denne litteratur, som havde …

    IV. Den ny-norske litteratur

    Ivar Aasen (bondesøn fra Søndmør, født 1813) bar videnskabelig bearbeidet det ny-norske ,,landsmaal* i sine fremragende sprogverker Norsk ordbog og Norsk grammatik; han har tillige i dette sprog skrevet adskillige gode digte (bl.

    I andre bøker og planer

    • Språkhistorie2 sider

      Under foreningen med Danmark (fra 1380) gik endog det gamle norske maal snart af brug som skriftsprog.

      IV. Den ny-norske litteratur

      Under vor litteraturs fremvekst i dette aarhundrede er ogsaa vort (danske) skriftsprog blevet mere og mere fornorsket, især siden Asbjørnsen og Moe i sin eventyrfortælling optog ord og vendinger i mængde fra folkesproget.

      I andre bøker og planer
    • Målreising og språkpolitikk1 side

      IV. Den ny-norske litteratur

      - Nogle forfattere har imidlertid ikke villet nøies med denne tornorskning; de har forsøgt at oparbeide et heltud norsk bogsprog paa grundlag af de levende bygdemaal; disse skribenter har faat navn af mæaalstrævere.

      I andre bøker og planer
    • Språklig variasjon1 side

      Vort eget sprog sank ned til almuesprog og lever endnu om end i mere eller mindre afændret skikkelse — i vore bygdemaal og i by-almuens tale.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      forsøgte sig som tysk digter) blev Oehlenschlåger ansat som professor i æstetik (kunst! lære) ved universitetet i Kjøbenhavn, og i denne stilling stod haæn til sin død 1850.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      e) Desuden har vi en stor mængde viser og stubber af ¹ mere almenmenneskeligt indhold (af hvilke vel en hel del 9 Se kjæmpevisen om Tor og Loke, P. & L. III, 513.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Den norsk-romantiske tid1 side

    2. Oplysningslitteraturen: den ,norske digterskole» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814. 1ste tidsrum 1814—1830: ,,kraftpatriotismens* tid. 2det tidsrum 1830—1845: den wergeland—nrwelhavensk tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum 1845—1870: den norsk-romantiske tid. 4de tidsrum (siden 1870): realismens tid.

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    Af hans talrige arbeider var det især de nordiske tragedier «som Hakon jarl og Aæel og Valborg), de episke digtninger om Nordens oldtid (som Nordens guder, Helqge) samt det fantasirige eventyrdrama Aladdin, der blev modtaget med den høieste beundring af samtiden.

    I andre bøker og planer
  • Realismens tid1 side

    2. Oplysningslitteraturen: den ,norske digterskole» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814. 1ste tidsrum 1814—1830: ,,kraftpatriotismens* tid. 2det tidsrum 1830—1845: den wergeland—nrwelhavensk tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum 1845—1870: den norsk-romantiske tid. 4de tidsrum (siden 1870): realismens tid.

    I andre bøker og planer

Personer

• Ludvig Holberg6 sider

  Holberg og hans tid (1710—1750).

  Også side 9, side 10, side 11, side 14, side 23

  I andre bøker og planer
• Bjørnstjerne Bjørnson5 sider

  sang (af Bjørnson, med musik af Edv. Grieg)

  Også side 25, side 26, side 30, side 32

  I andre bøker og planer
• Henrik Ibsen5 sider

  i ¹ Bjørnsons og Ibsens digterverker.

  Også side 26, side 27, side 30, side 32

  I andre bøker og planer
• Henrik Wergeland4 sider

  Henrik Wergeland var født 1808 i Kristianssand. Hans far, eidsvoldsmanden Nicolai Wergeland

  Også side 21, side 22, side 32

  I andre bøker og planer
• Johan Sebastian Welhaven4 sider

  Johan Sebastian Welhaven. Denne var født i Bergen 1807 og blev student samme aar som Wergeland.

  Også side 22, side 23, side 32

  I andre bøker og planer
• N.F.S. Grundtvig4 sider

  I Danmark holdt romantiken ved det 19de aarhundredes begyndelse sit indtog med de to banebrydende digtere Oehlenschlåger og Grundtvig.

  Også side 17, side 18, side 32

  I andre bøker og planer
• Jørgen Moe3 sider

  og lørgen Moue (ø. 1818, $* 1881, biskop)

  Også side 24, side 32

  I andre bøker og planer
• Adam Oehlenschläger2 sider

  I Danmark holdt romantiken ved det 19de aarhundredes begyndelse sit indtog med de to banebrydende digtere Oehlenschlåger og Grundtvig.

  Også side 32

  I andre bøker og planer
• Alexander Kielland2 sider

  De betydeligste yngre forfattere, som er fremstaat hos os, har traadt i samme spor; saaledes Alexander Kielland (født i Stavanger 1849) og Kristian Elster (f. 1841, d. 1881 som forstassistent), der begge, fordetmeste i romaner og fortællinger, har givet træffende livs-skildringer fra by og bygd.

  Også side 32

  I andre bøker og planer
• Anders Arrebo2 sider

  Anders Arrebo 1637) er blevet kaldt ,den danske digtekunsts fadør», især fordi han fik mere skik og støhed i verslaget (,alexandrinen”);

  Også side 31

  I andre bøker og planer
• Andreas Munch2 sider

  Nærmest til Welhaven sluttede sig Andreas Munch

  Også side 32

  I andre bøker og planer
• Bernhard Severin Ingemann2 sider

  Bernhard Sererin Ingemann ( 1862, lærer ved Sorø akademi), mest kjendt for sine historiske romaner (som Valdemar Seier)

  Også side 32

  I andre bøker og planer

Steder

• Frankrike2 sider

  Det var fra Frankrig

  Også side 14

  I andre bøker og planer
• Bergen1 side

  i sidste halvdel af 17. aarh. tog ogsaa Norge til at komme mere med i litteraturen; især skjød den boglige sans vekst i Bergen, som paa grund af livligt samkvem med udlandet længe var den ¹ fremmeligste by i Norden.

  I andre bøker og planer
• Danmark1 side

  Danmark

  I andre bøker og planer
• Drammen1 side

  Drammen

  I andre bøker og planer
• Finnmark1 side

  fra Finmarken

  I andre bøker og planer
• Kvikne1 side

  Kvikne

  I andre bøker og planer
• Lofoten1 side

  fra Lofoten og fra Solør

  I andre bøker og planer
• Norge1 side

  i sidste halvdel af 17. aarh. tog ogsaa Norge til at komme mere med i litteraturen; især skjød den boglige sans vekst i Bergen, som paa grund af livligt samkvem med udlandet længe var den ¹ fremmeligste by i Norden.

  I andre bøker og planer
• Oslo1 side

  Kristiania

  I andre bøker og planer
• Romsdal1 side

  Romsdalen

  I andre bøker og planer
• Sjælland1 side

  Sjølunds

  I andre bøker og planer
• Solør1 side

  fra Lofoten og fra Solør

  I andre bøker og planer

Verk

• Mennesket og Messias2 sider

  den store dramatiske digtning Skabelsen, mennesket og Messias

  Også side 21

  I andre bøker og planer
• Peder Paars2 sider

  ,,Peder |Paars"

  Også side 12

  I andre bøker og planer
• Adam Homo1 side

  episke digtninger (som det store epos Adam Homo)

  I andre bøker og planer
• Amtmandens Døtre1 side

  romanen Amtmandens døtre

  I andre bøker og planer
• Arne1 side

  Synnøvre Solbakken, Arne, En glad gut

  I andre bøker og planer
• Arnljot Gelline1 side

  Arnljot Gelline

  I andre bøker og planer
• Axel og Valborg1 side

  de nordiske tragedier «som Hakon jarl og Aæel og Valborg)

  I andre bøker og planer
• Bondestudentar1 side

  hans arbeider (f. eks. de store fortællinger , Bondestudentar*, ,Fred*)

  I andre bøker og planer
• Brand1 side

  Dertil kommer nogle satiriske dramaer paa vers, som dannoør overgangen til han nyere digtning: Kjærlighedens ho¹ medie, Brand, Peer Gynt.

  I andre bøker og planer
• Danmarks og Norges Beskrivelse1 side

  , Danmarks og Norges beskrivelse*

  I andre bøker og planer
• De unges forbund1 side

  (De unges forbund, Samfundets støtter, Et dukkehjem, Gjengangere, En folkefiende, Vildanden, Rosmersholm, Fruen fra havet, Hedda Gabler, Byqmester Solnes;

  I andre bøker og planer
• Den Fremsynte1 side

  Landskjendt blev han først ved sine fortælliger fra livet nordpaa (Den fremsynte, Tremasteren .Fremtiden*) ; derpaa gav ban skildringer af vore sjøfolks, lodsers og fiskeres liv i flere ,sjøromaner", som er bleven meget yndet læsning (Lodsen og hans hustru, Rutland, Gda paa!")

  I andre bøker og planer