Omrids af vor litteraturs historie for middelskolen og den høiere pigeskole

Emner

• Fagstoff

  • Litteratur

    Generelt12 sider

    ORØGEDE OPLAG

    Nærværende ,,omrids* af litteraturhistorien er forudsat paa mange punkter at skulle udfyldes af lærerens forklaring og fortælling, der efter forf.s skjøn endog maa være hovedsagen, hvis dette vanskelige emne skal kunne gjøres tiltalende paa skolens mellemtrin . . .

    ORØGEDE OPLAG

    æ II. TV, Litteraturens tidsrum. Den gammelnorske litteratur (til omkr. 1400). Den ældre «fælleslitteratur» (ca. 1400- 1700).

    Også side 5, side 12, side 13, side 14, side 16, side 18, side 19, side 27, side 28, side 31

    I andre bøker og planer

    • Folkediktning6 sider

      ORØGEDE OPLAG › 1. Folkedigtningen.

      1. Folkedigtningen. 2. Reformationstiden (c. 1500—1560). 3. Den lærde tid (c. 1560—1710). . Den yngre fælleslitteratur (c. 1710—1800).

      I. Den gammel-norske litteratur

      aarh., bestaar især af: 1) digte, dels gamle folkesange (kvæder) om gudeeller heltesagn (en samling af saadanne er den saakaldte nldre edda*); dels hædersdigte til kongers eller høvdingers pris (draapaer); 2) sagaer o: fortællinger, dels om kongers liv og virke (norske ,,kongesagaer*), dels om andre merkelig mænds eller ætters hændel (islandske «ætt ; til de bedste af disse hører Njaals …

      Også side 6, side 7, side 16, side 23

      I andre bøker og planer
    • Litteraturhistorie4 sider

      I. Den gammel-norske litteratur

      … 2, 110—1833; B. & S. 99—111. 2. Reformationstidens litteratur (omtr. 1500—1560). 1 reformationstiden var det først, at det nye skriftsprog blev brugt i nogen større udstrækning. Den nye læres talsmænd vendte sig til folkets brede lag og maatte derfor …

      I. Den gammel-norske litteratur

      … Ribe) og den begavede lyriker Ambrosius Stub (student, 1758). — Præver af Brorson B. & S. 55, 56. 2. Oplysningstiden !) kaldes i vor litteraturs historie den sidste halvdel af forrige aarhundrede (1750—1800). Ligesom ude i Europa blev efter Holberg ogsaa i …

      Også side 23, side 29

      I andre bøker og planer
    • Realisme2 sider

      IV. Den ny-norske litteratur

      Digterens (og overhovedet kunstnerens) opgave blev da den: med troskab at skildre menneskene, som de er, livet, som det leves, baade høit og lavt i samfundet, baade med dets lyse og mørke sider og ikke mindst de sidste.

      IV. Den ny-norske litteratur

      … løbet af de sidste tiaar har der vist sig tegn til, at litteraturen hos os, ligesom i de større kulturlande, er ifærd med at slaa ind paa nye baner. «Ræalismen» (og navnlig dens mest yderliggaaende form nnaturalismen*) tilfredsstiller ikke lenger. Man har begyndt at finde, at den har skildret livet altfor nøkternt, at den har malet ensidig «graat i graat,* …

      I andre bøker og planer
    • Naturalisme1 side

      IV. Den ny-norske litteratur

      «Ræalismen» (og navnlig dens mest yderliggaaende form nnaturalismen*) tilfredsstiller ikke lenger.

      I andre bøker og planer
    • Valg av forfattere og verk1 side

      I. Den gammel-norske litteratur

      I det hele begyndte nordmændene paa denne tid at træde sterkt frem i litteraturen; de viste tydelig, at de følte sig som et andet folk end de danske; efter Holbergs og Tullins foredømme tog de helst engelske og franske forfattere til mønstre og valgte med forkjærlighed emner for sin digtning fra fædrelandets natur og folkeliv.

      I andre bøker og planer
  • Historie

    Generelt1 side

    I. Den gammel-norske litteratur

    … og menneskenes forhold til dem); b) ridderviserne besynger ridderens liv og færd, men dvæler især ved hans elskovsforhold og domsgjerninger; handler de om kjendte personer og begivenheder, kaldes de historiske viser. c) Desuden har vi en stor mængde viser og stubber af mere almenmenneskeligt indhold (af hvilke vel en hel del skriver sig fra nyere tider); de er mari tungsindige, …

    I andre bøker og planer

    • Nasjonsbygging etter 18144 sider

      I. Den gammel-norske litteratur

      I det hele begyndte nordmændene paa denne tid at træde sterkt frem i litteraturen; de viste tydelig, at de følte sig som et andet folk end de danske; efter Holbergs og Tullins foredømme tog de helst engelske og franske forfattere til mønstre og valgte med forkjærlighed emner for sin digtning fra fædrelandets natur og folkeliv.

      IV. Den ny-norske litteratur

      Den nyvundne frihed optog folks tanker, og digtningen gik da ogsaa for en del ud paa at lovprise denne.

      Også side 21, side 23

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen3 sider

      ORØGEDE OPLAG

      æ II. TV, Litteraturens tidsrum. Den gammelnorske litteratur (til omkr. 1400). Den ældre «fælleslitteratur» (ca. 1400- 1700).

      I. Den gammel-norske litteratur

      Fra vort folks vel tstid i middelalderen er der levnet os en stor mængde skrifter i det oldnorske (norrøne) sprog.

      Også side 15

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      IV. Den ny-norske litteratur

      … folks tanker, og digtningen gik da ogsaa for en del ud paa at lovprise denne. Men ellers vedblev digterne paa samme vis som i slutten af forrige aarhundrede at besynge fædrelandet ), «dæet havomkranste gamle Norge" med dets «stolte klippeborge*, og bonden, «den norske odelsbonde*, den ,fjeldets søn», i hvem man saa ,et skud af gamle kjæmpestammen»; og det var …

      I andre bøker og planer
    • Opplysningstiden1 side

      I. Den gammel-norske litteratur

      … skal her alene nævnes salmedigteren Brorson (r 1764, biskop i Ribe) og den begavede lyriker Ambrosius Stub (student, 1758). — Præver af Brorson B. & S. 55, 56. 2. Oplysningstiden !) kaldes i vor litteraturs historie den sidste halvdel af forrige aarhundrede (1750—1800). …

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    Generelt2 sider

    ORØGEDE OPLAG

    2. ,Oplysnings*-litterataren: den ,norske digterskols» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814). dste tidsrum 1814—1830: ,kraftpatriotismens* tid. det tidsrum 1830—1845: den wergeland—welhavenske tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum (1845—1870): den norsk-romantiske tid. dde tidsrum (siden 1870): realismens tid; den nyeste lilteratur.

    IV. Den ny-norske litteratur

    28 vort (danske) skriftsprog blet mer og mer fornorsket, især siden Asbjørnsen og Moe i sin eventyrfortælling optog ord og vendinger i mængde fra folkesproget.

    I andre bøker og planer

    • Språkhistorie3 sider

      I. Den gammel-norske litteratur

      Under foreningen med Danmark (fra 1380) gik endog det gamle norske maal snart af brug som skriftsprog.

      IV. Den ny-norske litteratur

      … lodsers og fiskeres liv i flere ,,sjøromaner*, som er bleven meget yndet læsning (Lodsen og hans hustru, Rutland, ,,Gaa paal*). Lie har ogsaa været en frugtbar lyrisk digter. Prøver. P. & L. II. 170; III, 185, 196, 327, 379, IV. 2. 242. B. & S. 170, 172. Vort skriftsprogs udvikling. ,,Maalstræv*. Under vor litteraturs fremvekst i dette aarhundrede er ogsaa

      Også side 28

      I andre bøker og planer
    • Målreising og språkpolitikk1 side

      IV. Den ny-norske litteratur

      — Nogle forfattere har imidlertid ikke villet nøies med denne fornorskning; de har forsøgt at oparbeide et heltud norsk bogsprog paa grundlag af de levende bygdemaal; disse skribenter har faat navn af maalstrævere.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      I. Den gammel-norske litteratur

      … i by-almuens tale. 1. Folkedigtningen. Det varte længe, inden der blev skrevet noget af betydning i Danmark-Norges nye fælles-sprog. Men vi har fra middelalderens sidste aarhundreder (Nordens riddertid) en merkelig uskreven digtning, folkeviserne; det var dels gamle digt-emner, som omformedes ¹), dels nye, som nu opkom. Ligesom ved ) Se kjæmpevisen om Tor og Loke, P. & L. III. 513.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Den norsk-romantiske tid2 sider

    ORØGEDE OPLAG

    2. ,Oplysnings*-litterataren: den ,norske digterskols» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814). dste tidsrum 1814—1830: ,kraftpatriotismens* tid. det tidsrum 1830—1845: den wergeland—welhavenske tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum (1845—1870): den norsk-romantiske tid. dde tidsrum (siden 1870): realismens tid; den nyeste lilteratur.

    IV. Den ny-norske litteratur

    … bidraget til vort aandelige livs vekst. Prover: P. & L., især n, 221—23, 375, 380 og 683 ¹g ; IV. 2, 6288. . & 8. 85—90. 3dje tidsrum c. 1845—1870: den norsk-romantiske tid. Romantiken (se s. 16) fik hos os ikke nogen dybere indflydelse før i 40-aarene. Ved denne tid udgav Peter Christen Asbjørnsen (f. 1812, $ 1885, forstmester) og …

    I andre bøker og planer
  • Realismens tid2 sider

    ORØGEDE OPLAG

    dde tidsrum (siden 1870): realismens tid; den nyeste lilteratur.

    IV. Den ny-norske litteratur

    … udvandrede landsmænds liv i Amerika (han var i nogle aar prest derover), har han benyttet det almindelige skriftsprog. Prøver: P. & L. 11, 311; III, 262. 4de tidsrum (fra omkr. 1870): realismens tid. – «Romantiken» higed efter det ualmindelige, det eventyrlige, det ophøiede (,ideale*), der skiller sig ud fra det jevne menneskeliv, eller endog bare hører hjemme i indbildningens verden; …

    I andre bøker og planer
  • Den lærde tid (felleslitteraturen)1 side

    ORØGEDE OPLAG

    2. Reformationstiden (c. 1500—1560). 3. Den lærde tid (c. 1560—1710). . Den yngre fælleslitteratur (c. 1710—1800).

    I andre bøker og planer
  • Den wergeland–welhavenske tid1 side

    ORØGEDE OPLAG

    2. ,Oplysnings*-litterataren: den ,norske digterskols» og dens danske samtid (1750—1800). Tillæg: Den danske litteratur i 19. aarh. Den nynorske litteratur (efter 1814). dste tidsrum 1814—1830: ,kraftpatriotismens* tid. det tidsrum 1830—1845: den wergeland—welhavenske tid (,norskhedsperioden*). 3dje tidsrum (1845—1870): den norsk-romantiske tid. dde tidsrum (siden 1870): realismens tid; den nyeste lilteratur.

    I andre bøker og planer
  • Gabriel1 side

    IV. Den ny-norske litteratur

    … saaledes blandt andre Gunnar Heiberg, Gabriel Finne, Thomas Krag og Hans Kinck. Af nye forfattere paa plandsmaalet* bør her nævnes Jæns Tvedt. Den lyriske digtning, som i realismens velmagtsdage kun havde faa og lidet paaskjønnede dyrkere …

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    I. Den gammel-norske litteratur

    … øve en overmaade stor indvirkning paa aandslivet i Danmark (og tildels i Sverige og Norge) gjennem sin behandling af ,,oldnordiske* emner. Af hans talrige arbeider var det især de nordiske tragedier (som Hakon jarl og …

    I andre bøker og planer
  • Pan1 side

    IV. Den ny-norske litteratur

    … en række af unge forfattere, fra hvis arbeider man ligesom fornemmer de første pust af en ny tids aand. Blandt vore ældre digtere har navnlig Garborg med dagbogs-romanen « Trætte Mænd* begyndt at slaa over i den nye retning. Af nye forfattere maa fremhæves Knut Hamsun, som i en række opsigtsvækkende arbeider (hvoraf især kan merkes romanerne «Sult,» ,,Mysterier* «Pan»)

    I andre bøker og planer
  • Reformationstiden (den ældre fælleslitteratur)1 side

    ORØGEDE OPLAG

    2. Reformationstiden (c. 1500—1560). 3. Den lærde tid (c. 1560—1710). . Den yngre fælleslitteratur (c. 1710—1800).

    I andre bøker og planer

Personer

• Bjørnstjerne Bjørnson4 sider

  Bjørnstjerne Bjørnson er født 1882 i Kvikne i Østerdalen, hvor hans far var prest. 5 aar gammel flytted han med faderen til Romsdalen, hvis storslagne natur og afstængte folkeliv satte dybe merker i guttens opvakte sind.

  Også side 26, side 27, side 29

  I andre bøker og planer
• Henrik Ibsen4 sider

  Henrik Ibsen er født i Skien 1828.

  Også side 27, side 29, side 30

  I andre bøker og planer
• Ludvig Holberg4 sider

  1. Holberg og hans tid (1710—1750).

  Også side 9, side 10, side 12

  I andre bøker og planer
• Johannes Ewald3 sider

  Dansken Johannes Ewald (født i Kjøbenhavn 1743, død sammesteds 1781)

  Også side 13, side 14

  I andre bøker og planer
• Adam Oehlenschläger2 sider

  I Danmark holdt romantiken ved det 19 aarhundredes begyndelse sit indtog med de to banebrydende digtere Oehlenschlåger og Grundtvig.

  Også side 17

  I andre bøker og planer
• Anders Arrebo2 sider

  Den ,, Yngre eddat, en lærebog i skaldskab, er af ham

  Også side 9

  I andre bøker og planer
• Arne Garborg2 sider

  En egen stilling indtager Arne Garborg (bondesøn fra Jæderen, f. 1851), hvis forfatterskab i den senere tid har stillet ham i første række blandt vore digtere.

  Også side 31

  I andre bøker og planer
• Henrik Wergeland2 sider

  MWergelands fremtræden

  Også side 21

  I andre bøker og planer
• Johan Sebastian Welhaven2 sider

  Johan Sebastian Welhaven

  Også side 24

  I andre bøker og planer
• Jonas Lie2 sider

  Landskjendt blev han først ved sine fortællinger fra livet nordpaa (Den firemsynte, Tremasteren nFremtiden*);

  Også side 30

  I andre bøker og planer
• Jørgen Moe2 sider

  udgav Peter Christen Asbjørnsen (f. 1812, $ 1885, forstmester) og Jørgen Moe (f. 1813, 1881, biskop) i fællesskab for første gang ,,Norske folke-eventyr*

  Også side 24

  I andre bøker og planer
• Peter Christen Asbjørnsen2 sider

  udgav Peter Christen Asbjørnsen (f. 1812, $ 1885, forstmester) og Jørgen Moe (f. 1813, 1881, biskop) i fællesskab for første gang ,,Norske folke-eventyr*

  Også side 28

  I andre bøker og planer

Steder

• Bergen4 sider

  Holberg var født i Bergen 1784 og blev student i Kjøbenhavn.

  Også side 25, side 26, side 29

  I andre bøker og planer
• Danmark4 sider

  nDanmarks og Norges beskrivelse*,

  Også side 17, side 24, side 25

  I andre bøker og planer
• Norge3 sider

  en merkelig «Norges beskrivelse"

  Også side 10, side 17

  I andre bøker og planer
• Oslo3 sider

  siden i Rristiania.

  Også side 26, side 29

  I andre bøker og planer
• København2 sider

  Endelig slog han sig til ro i Kjøbenhavn, hvor han paa grund af den anseelse, han vandt ved nogle historiske skrifter, blev professor ved universitetet 1718.

  Også side 18

  I andre bøker og planer
• England1 side

  et to-aarigt besøg i England (Oxford og London)

  I andre bøker og planer
• Europa1 side

  rundt i Europa

  I andre bøker og planer
• Frankrike1 side

  Det var fra Frankrig, at disse strømninger i aands1 51 pn livet udgik

  I andre bøker og planer
• Gudbrandsdalen1 side

  snart paa en gaard, han har eiet i Gudbrandsdalen, snart i udlandet.

  I andre bøker og planer
• Hamburg1 side

  og døde paa hjemreise i Hamburg 1826.

  I andre bøker og planer
• Jylland1 side

  Jylland

  I andre bøker og planer
• Kvikne1 side

  Bjørnstjerne Bjørnson er født 1882 i Kvikne i Østerdalen

  I andre bøker og planer

Verk

• Peder Paars2 sider

  Holbergs vigtigste skrifter kan deles i 3 slag: 1) satiriske digterverker (vittighedsverker): ,,Peder Paarst* (et komisk heltedigt), en mængde komedier (som «Dæen politiske kandestøber*, ,,Jacob von Tyboe", «Den stundesløse*, ,,Jeppe paa Bjerget*) og Niels Klims underjordiske reise* (en satirisk eventyr-roman);

  Også side 11

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger2 sider

  der skrev den saakaldte ,, Heimskringla*, de norske kongers historie før Sverre

  Også side 8

  I andre bøker og planer
• Adam Homo1 side

  det store epos Adam Homo

  I andre bøker og planer
• Amtmandens Døtre1 side

  (romanen -Amtmandens døtre)

  I andre bøker og planer
• Arne1 side

  Bjørnsons tidligere digtninger, i hvilke han endnu er national romantiker, var dels ,,bondenoveller*, som Synnøve Solbakken, Arne, En glad gut, dels historiske skuespil, som alle (undtagen Maria Stuart i Skotland), behandler emner fra vor gamle historie: Mellem slagene, Halte Hulda,

  I andre bøker og planer
• Arnljot Gelline1 side

  Arnljot Gelline.

  I andre bøker og planer
• Axel og Valborg1 side

  de nordiske tragedier (som Hakon jarl og 4æel og Valborg)

  I andre bøker og planer
• Balders død (Ewald)1 side

  ,,Balders dæd»

  I andre bøker og planer
• Bergens beskrivelse1 side

  ,,Bergens beskrivelse"*

  I andre bøker og planer
• Beskrivelse af Norge (Peder Klaussøn)1 side

  en merkelig «Norges beskrivelse"

  I andre bøker og planer
• Bondestudentar1 side

  «Bondestudentar», «Mannfolk*

  I andre bøker og planer
• Catilina (Henrik Ibsen)1 side

  dramaet Catilina, som han skrev, mens han læste til artium, blev lidet paaagtet.

  I andre bøker og planer