Læreplanatlas

Folkediktning emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Norsk. › I. Det almindelige bogmaal.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

Norsk1903 s. 10 NB

Norsk. › III. Litteraturhistorie

3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Åasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt saameget, som kan gjennemgaaes i en ugentlig time i et skoleaar.

Norsk1903 s. 12 NB
Alle 5 sitater
1911Gymnasiet (1911)

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

De skal ha nogen rede paa forholdet mellem bygdemaalene og ha læst nogen av de i dem bevarte folkeviser.

Norsks. 57 NB

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Utenfor det obligatoriske pensum læses der ogsaa i 2den og 3dje klasse mere kursorisk et utvalg av landsmaalsstykker, prøver av bygdemaal, folkeviser og folkeeventyr og oversættelser av sagaer.

Norsks. 58 NB

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

Norsks. 57 NB
Alle 5 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)
«Læreren forteller eventyr og annet morsomt, og barna gir det igjen, så godt de kan.»
Norsks. 16 NB

1. Taleøvinger.

Læreren forteller eventyr eller små barnefortellinger som barna gir igjen.

Norsks. 12 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

III. Rettleiing. › 1. Innleiing.

Spøk og alvor fra barns og de voksnes liv vil gjøre sinnet rikere — barnerim og dikt vil venne øret til rytme og velklang, ordspråk og regler vil gi elevene kjennskap til noe av den praktiske livsvisdom som lever i folket, osv.

Norsk

II. Minstekrav. › Innleiing.

Skjemt og alvor frå livet til born og vaksne vil gjera hugen rikare — barnerim og dikt vil venja øyra til rytme og velklang, ordtøke og regler vil gjeva elevane kjenskap til noko av den praktiske livsvisdom som lever i folket osb.

Norsk1940 s. 52 NB
Alle 21 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

I. Litteraturpensum.

Poesien skal vera: 1—2 Edda-dikt i omsetjing, 2—3 folkeviser, dikt av Wergeland, Welhaven, Aasen, Bjørnson, Vinje, Garborg, Olaf Bull, Olav Aukrust og eit par lyrikarar frå vår eiga tid.

Norsks. 24 NB

IV. Gamalnorsk. › 2. klasse.

Føremålet med denne lesnaden er å gjera elevane meir kjende med norsk folkedikting, gamal folketru, bygdeliv i eldre tid, og med sume av dei sermerkte bygdemåla, og såleis læra dei å sjå samanhengen med den gamle kulturen og det gamle målet.

Norsks. 27 NB

IV. Gamalnorsk. › 2. klasse.

Til orientering i folkediktinga bør ein lesa K. Liestøl: Norsk folkedikting.

Norsk3. og 4. klasse.s. 27 NB
Alle 12 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VI. Plan 3. › 7. SKOLEÅR

—- Elever som er interessert i å dramatisere, kan få til oppgave å dramatisere korte eventyr, folkeviser, noveller.

Norsks. 86 NB
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)

B. Litterære hovedpunkter.

… hentes fra andre lands litteratur, og fra ulike genrer som f. eks.: dokumentarlitteratur, kriminallitteratur, biografier, populær vi tenskapeiige skrifter, science fiction, reisebeskrivelser* Enten a 1 Mi dd, alder og folkediktning: Ett prosaverk (f. eks. en ættesaga eller stoff fra Snorre.) Noen strofer fra et Edda-kvad 1-2 folkeviser Eventyr og sagn CIC-15 s.) Da- no felles- litteratur En Holberg-kcmedie 1-2 dikt

Norsks. 26 (utledet) NB

B. Litterære hovedpunkter.

eks.: dokumentarlitteratur, kriminallitteratur, biografier, populær vi tenskapeiige skrifter, science fiction, reisebeskrivelser* Enten a 1 Mi dd, alder og folkediktning: Ett prosaverk (f. eks. en ættesaga eller stoff fra Snorre.) Noen strofer fra et Edda-kvad 1-2 folkeviser Eventyr og sagn CIC-15 s.) Da- no felles- litteratur En Holberg-kcmedie 1-2 dikt

Norsks. 26 (utledet) NB
Alle 5 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

B. LITTERÆRE HOVUDPUNKT

Anten a 1 Mellomalder og folkedikting: Eit prosaverk, (t.d. (utdrag av) ei ættesoge eller utdrag frå Snorres Kongesoger eller frå Gylfaginning) (ca. 10 s.) Eit eddakvad eller utdrag frå eit eddakvad Ei folkevise Eventyr og segner (10 s.) Dansk-norsk felleslitteratur: 1-2 dikt (eller prosastoff i tilsvarande omfang) Det 19.

Norsk

B. LITTERÆRE HOVUDPUNKT

10 s.) Eit eddakvad eller utdrag frå eit eddakvad Ei folkevise Eventyr og segner (10 s). Halvparten av desse må hentast frå samisk tradisjon Dansk-norsk felleslitteratur: 1-2 dikt (eller prosastoff i tilsvarande omfang) Det 19.

Norsk

C. Arbeidsteknikk

Eller a 2 Middelalder og folkediktning: En ættesaga (eller tilsvarende prosa- stoff) Eventyr og sagn (5-10 s.) eller en folkevise Da-no felles- litteratur: En Holbergkomedie 19.

Norsk1974 s. 30 NB
Alle 13 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

LITTERATUR › 4.-6. klasse

Mytisk og folkloristisk litteratur (eventyr, sagn, gamle og folkelitterære diktleker, ordtak).

Norsk1986 s. 119 NB

LITTERATUR › 4.-6. klasse

Mytisk og folkloristisk litteratur (eventyr, segner, soger og folkeviser).

Norsk4.-6. klasse1986 s. 119 NB
Alle 3 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 20 NORSK › LITTERATUR › 4.-6. klasse

Tekster: Mye av det samme som i 1.-3. klasse. Mytisk og folkloristisk litteratur (eventyr, sagn, sagaer og folkeviser). Gudedikt, heltedikt, Snorre. Det beste fra den klassiske leseboklitteraturen.

Norsk4.-6. klasse1991 s. 138 NB
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovudmoment › mål

folkedikting Folkeviser, eventyr og segner skal vere med i tekstutvalet.

Norsks. 17 NB
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Lese og skrive

Arbeide med eventyr innsamla av Asbjørnsen og Moe, nokre segner, eventuelt eventyr og segner med lokal tilknyting, mellom anna samiske segner av til dømes Just Quigstad -lese noveller av forfattarar som til dømes Johan Borgen, Torborg Nedreaas, Tarjei Vesaas og eit utval tekstar med vekt på spenning og fantasi, der svenske, danske og omsette tekstar, mellom anna samiske, skal vere …

Norsks. 125 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 4. klasse › Kunnskap om språk og kultur

- finne nokre ordtak i sitt eige nærmiljø, granske lokale stadnamn og snakke om kva dei tyder

Norsks. 120 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 4. klasse › Lytte og tale

Utforske vennskap og uvennskap, rettferd og urettferd, krangel og forsoning gjennom diskusjon, improvisasjon og rollespel høyre og fortelje eventyr, fablar, mytar og segner, også frå fjerne himmelstrok gi att og lage dramatiseringar av forteljingar, og eventuelt formidle dei med video eller kassettspelar SIDE 119 NORSK

Norsks. 119 NB
Alle 12 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål › Kompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram › Språk, litteratur og kultur

- sammenligne fortellemåter og verdier i et utvalg samtidstekster med fortellemåter og verdier i myter og folkediktning

NorskKompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram2013 Kompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram Udir

Kompetansemål etter Vg2 - yrkesfaglige utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• vurdere fortellemåter og verdier i et representativt utvalg samtidstekster sammenlignet med tekster fra norrøn og samisk litteratur, myter og folkediktning fra flere land

Norsk

Kompetansemål etter 2. årstrinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• samtale om personer og handling i eventyr og fortellinger Skriftlige tekster

Norsks. 44 NB
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• utforske og gjøre rede for hvordan eventyr, myter og andre tekster fra eldre tider ligger til grunn for ulike typer nyere tekster

NorskKompetansemål etter 10. trinns. 5 Udir
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 5 av 22 omtaler.

    • «1. Folkedigtningen.» 1892 s. 4 · 1896 s. 4
    • «Denne litteratur, som havde sin bedste tid omkr. midten af 13. aarh., bestaar især af: 1) digte, dels gamle folkesange (kvæder) om gudeeøller heltesagn» 1892 s. 5
    • «Det varede længe, inden der blev skrevet noget af betydning i Danmark-Norges nye ! fælles-sprog.» 1892 s. 6
    • «1) digte, dels gamle folkesange (kvæder) om gudeeller heltesagn (en samling af saadanne er den saakaldte nldre edda*); dels hædersdigte til kongers eller høvdingers pris» 1896 s. 5
    • «2) sagaer o: fortællinger, dels om kongers liv og virke (norske ,,kongesagaer*), dels om andre merkelig mænds eller ætters hændel (islandske «ætt ; til de» 1896 s. 5
  2. Vis omtaler
    • «Folkediktning, folketoner, norsk historic, norsk sprog» s. 4
    • «De vilde vekke kunsten til live ved å opta emner fra folkediktning og folkemusikk.» s. 124
    • «folkediktning» s. 124

Beslektet

Hendelser og emner