NORGES IIISTORIE
… meget af svære storme, og i et slag faldt mange af hans bedste mænd. Han blev vinteren over paa Orknøerne, hvor han blev syg og døde (1263). Magnus Lagabøter og hans sønner. Haakons søn Magn us er især blevet navnkundig som lovgiver, og derfor har han faat tilnavnet Lagabøter eller lovforbedrer. Norge fik nu en fælles landslov for hele riget, …
NORGES IIISTORIE
… mand (med Falsen til formand) til at forfatte et forslag til grundlov; forslaget blev lagt frem 4de mai, og forsamlingen brugte tiden saa godt, at allerede den 17de mai var Norges grundlov færdig. Samme dag valgtes Kristian Fredrik til Norges konge. Men svenskerne vilde ikke uden kamp give slip paa, hvad de ved Kieler-freden havde vundet, og hvad stormagterne havde
NORGES IIISTORIE
tiden, som vi ved noget sikkert, har vore forfædre bodd her i landet, kanske over 5000 aar; nordmænd, svensker og danske var nære frænder og talte det samme sprog.
NORGES IIISTORIE
… holdt dom over dem. De blev dømt til døden, og 2 biskoper, 13 rigsraader og riddere og mange gjæve borgere blev halshugget paa stortorvet i Stokholm. Dette kaldes det stokholmske blodbad. Nu trodde kongen, at Sverige var i hans vold, og at ingen turde staa ham imod; han vilde nu gjøre sig til enevældig konge i alle tre riger, afsatte …
NORGES IIISTORIE
… til at slutte fred. Da Karl 12 siden havde tabt ved Pultåva 1709 og flygtede til Tyrkiet, sluttede Fredrik sig til Rusland og Polen og kom med i den store nordiske krig? mod Sverige. De danske vilde vinde igjen Skaane, men blev der slaat; derimod lykkedes det kongen at tage Slesvig fra den holstenske hertug, som var i forbund med …
NORGES IIISTORIE
… i Holsten og tvang Fredrik 6 i Kieler-freden (14 januar 1814) til at afstaa Norge til den svenske konge. Norges gamle skatlande Island, Færøerne og Grønland fik Danmark beholde. Aaret 1814. Tidenden om Kieler-freden vakte harme og uvilje i Norge, og overalt var det folkets ønske at verge landets selvstændighed. Statholder i Norge var dengang prins Kristian Fredrik, Fredrik den …
NORGES IIISTORIE
… tropper sammen paa Etterstad (ved Kristiania)) Men da stortinget endelig vedtog at betale 3 millioner daler (12 millioner kroner), næiede kongen sig med at foreslaa en række forandringer i grundloven til kongemagtens forøgelse. Disse forslag kom til forhandling for stortinget i 1824, som enstemmig og uden ordskifte forkastede dem; og endda kongen stadig gjentog disse forslag paa de følgende storting, …
NORGES IIISTORIE
Viking fra det 10de Norge var i førstningen ikke ét rige, > men mange smaariger, som kaldtes fylker og kunde være saa store som vore amter.
NORGES IIISTORIE
Norges konger. Harald Haarfagre..... 860—930 ! Magnus Erikssøn . .. . . 1319—1374 Erik Blodøkse..... . .. 930—935 ] Haakon Magnussøn Haakon Adelstensfostre 935—961 (den yngre)......... 1355—1380 ([m Graafeld ...... 9 ) Ølav Haakonssøn..... 13801387 aakon jarl . .. . . l¹M Margreta ......... . - 1388—1412 Olav Tryggvessøn .... Erik at P 1389—1442 Erik og Svein jarler .. 1000—1016 …
NORGES IIISTORIE
… hans tid var det, at nordlandspresten Hans Egede reiste til Grønland, hvor han i mange aar utrættelig virkede for at udbrede kristendommen, og at Thomas von Westen omvendte finnerne til at blive kristne. Kristian 6 og Fredrik 5. Kristian den sjette var en svag mand, som lod sig lede af sin stolte tyske dronning og hendes tyske venner. Stivhed og …
NORGES IIISTORIE
… aaret efter ogsaa i Norge, især ved hjælp af en dansk adelsmand, Vincens Lunge. I Danmark begyndte paa den tid Hans Tausen at forkynde Luthers lære!, og reformasjonen fik snart god fremgang der. Kongen selv yndede den nye lære og fik vedtaget love, som svækkede de danske biskopers magt i høi grad. I Norge lagdes det ene kloster ned efter …
I. Verdenshistorie. II. Norges historie. Ved prof. dr. Gustav Storm.
I. Verdenshistorie. II. Norges historie. Ved prof. dr. Gustav Storm. et bind. Pris indb. ørs. Bemærk! I rektor C. W. Ludv. Horns »Lærebos i geografi for folkeskolen (10. ogfølg. …
NORGES IIISTORIE
38 Karl Johan. 110 Wergeland). Da statholderen, grev Platen, kort efter døde, fandt kongen det rigtigst ikke længer at indsætte svenske statholdere i Norgæl. Efter 1830 (julirevolutionen) blev der mere bevægelse ogsaa i Norge; der stiftedes nye frisindede aviser i Kristiania, yngre mænd kom ind i stortinget, og medens man hidtil mest havde valgt embedsmænd til stortinget, begyndte især fra …
NORGES IIISTORIE
26 Kristian den fjerde. 98 gange krig; først var det Kalmarkrigen med Sverige; i denne var det, at skotterne under Sinclar blev omringet og nedhugget af gudbrandsdølerne ved Kringen 1612. I den anden krig hjalp han protestanterne i Tyskland (under tretiaarskrigen)!; men her var han uheldig. Hans tredje krig var ogsaa med Sverige; Kristian var da en gammel mand paa …
NORGES IIISTORIE
… Ellers holdt kongen sig udenfor de store krige i Europa, og mens Karl Johan havde støttet sig til Rusland, nærmede Oskar sig til evestmagterne» (England og Frankrige); med dem sluttedes under Krim-krigent novembertraktaten, som lovede hjælp fra vestmagterne, hvis Sverige og Norge blev angrebet af Rusland. Under kong Oskars styrelse herskede den største tilfredshed. Regjering og storting arbeidede i fællesskab …
NORGES IIISTORIE
… udnævntes han 1804 til fransk marskalk. Han deltog med hæder i slaget ved Austerlits; i 1806 blev han fyrste af Pontecorvo (i Italien), var samme aar med i slaget ved Jena og i 1809 i slaget ved Wagram. Alligevel var der aldrig rigtig venskab mellem ham og Napoleon. Da Bernadotte 1810 blev valgt til svensk kronprins, negtede Napoleon ham ikke …
NORGES IIISTORIE
98 gange krig; først var det Kalmarkrigen med Sverige; i denne var det, at skotterne under Sinclar blev omringet og nedhugget af gudbrandsdølerne ved Kringen 1612.
NORGES IIISTORIE
… marskalk. Han deltog med hæder i slaget ved Austerlits; i 1806 blev han fyrste af Pontecorvo (i Italien), var samme aar med i slaget ved Jena og i 1809 i slaget ved Wagram. Alligevel var der aldrig rigtig venskab mellem ham og Napoleon. Da Bernadotte 1810 blev valgt til svensk kronprins, negtede Napoleon ham ikke at tage mod valget, men …
NORGES IIISTORIE
Løvenskiold blev dømt til en pengebod, og kongen gav da efter og indkaldte tinget paany; det var dette storting, som ved den vigtige lov om formandskaber (1837) gav hver by og hvert herred ret til at styre sine egne sager ved en valgt herredsstyrelse.
NORGES IIISTORIE
NORGES IIISTORIE
NORGES IIISTORIE
… Norge og Danmark forenede. 1469. /le pantsættes til Skotc. 1480. i ersitet i Kjøbenhavn. Bogtrykkeri i Kjøbenhavn. 1537. Reformasjonen i Norge. Norge under dansk konge og rigsraad. c. 1550. Trælasthandelen paa Østlandet 1558. Tyskerne i Bergen kuede. 1570. Fredriksstad grundlagt. 1604. Kristian d. 4des norske lov. 1624. Kristiania og Kongsberg grundlægges. 1641. Den norske hær oprettes. 1641. Kristianssand grundlægges. 1645. …
NORGES IIISTORIE
… god fremgang der. Kongen selv yndede den nye lære og fik vedtaget love, som svækkede de danske biskopers magt i høi grad. I Norge lagdes det ene kloster ned efter det andet, og kongen overlod baade dem og Norges fæstninger til danske adelsmænd. Derover blev erkebiskop Olav Engelbrektssøn urolig, og han vendte sig da til Kristian den anden, som faafængt …
NORGES IIISTORIE
… 1827. De to første dampskibe. 1814—29. d enske statholdere i No 1836. Re mod Løvenskiold. 1837. Formandskabsloven. 1844. Svensk og norsk unionsflag. 1848—50. Den dansk-tyske krig. 1854. Den første norske jernbane og telegraf. 1855. Novembertraktaten. 1859. Grundlovsforandring(?/sland, 1s byer). 1859—60. Statholderstriden. 1861—80. Fr. Stangs ministerium. 1869. Aarlige storting. 1873. Statholderposten ophæves. 1880—84. ge ministerium. …
NORGES IIISTORIE
… en modig og djerv gud, som tappre mænd dyrkede; han var enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af. Balder var god og vis; men han dræbtes ved Laakes svig. Kongen i et fylke førte ofte krig med konger i andre fylker og kunde saaledes vinde flere fylker under sig. Konger og kongssønner samlede ofte folk om sig og …
NORGES IIISTORIE
Religion. Den evangelisk-latherske lære er statens offentlige religion (sstatskirke») og understøttes af staten: kongen skal bekjende sig til den og er dens overhoved; ligeledes skal statsraader, dommere, overøvrigheder, religionslærere og bestyrere afoffentlige skoler høretil statskirken.
NORGES IIISTORIE
… torte en tr folkeskln jv. in $0 øre de riger. Lese- og lærebog f le udgave. Med 42 historiske billeder og 3 historiske pg e aerv riger. (Solgt over 193,000 2. vog pistrie ndunden vi 7o øre arer Denne ¹g er i seminarplanen nævnt som påssende for forberedelsesklassen.
NORGES IIISTORIE
… raadede for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighedens gudinde. Tyr var en modig og djerv gud, som tappre mænd dyrkede; han var enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af. Balder var god og vis; men han dræbtes ved Laakes svig. Kongen i et fylke førte ofte krig med konger i andre fylker og kunde saaledes vinde …
NORGES IIISTORIE
… fælde hverandre; men om aftenen livnede de op igjen. Oden havde en hest med s fødder, Sleipner, og et spyd, Gungner, som traf alt det, han sigtede paa. Odens hustru hed Frigg, deres søn var den sterke Tõr; naar han kjørte over himlen i sin kjærre, tordnede det. Han var altid i strid med troldene og brugte da sin gode …
NORGES IIISTORIE
… ræd for; thi den knuste altt Njord raadede for vind og sjø og delte rigdom ud blandt menneskene ; hans søn Frøi raadede for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighedens gudinde. Tyr var en modig og djerv gud, som tappre mænd dyrkede; han var enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af. Balder var god og vis; …
NORGES IIISTORIE
… hidtil mest havde valgt embedsmænd til stortinget, begyndte især fra 1833 ogsaa bønderne med iver at tage del i valgene og vælge flere bønder til tingmænd (Ole Gabriel U elan d, død 1870). Fra nu var stortinget delt mellem bønder og embedsmænd; men begge partier var enige om at hævde rigets selvstændighed. Da stortinget i 1836 henlagde kongens forslag til …
NORGES IIISTORIE
… sin kjærre, tordnede det. Han var altid i strid med troldene og brugte da sin gode hammer, Mjølner, som troldene var ræd for; thi den knuste altt Njord raadede for vind og sjø og delte rigdom ud blandt menneskene ; hans søn Frøi raadede for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighedens gudinde. Tyr var en modig og djerv …
NORGES IIISTORIE
… gode hammer, Mjølner, som troldene var ræd for; thi den knuste altt Njord raadede for vind og sjø og delte rigdom ud blandt menneskene ; hans søn Frøi raadede for godt aar, og hans datter Frøia var kjærlighedens gudinde. Tyr var en modig og djerv gud, som tappre mænd dyrkede; han var enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand …
Efter prof. G. Storms raad er der i 3dje og følgende udgaver optaget et lidet afsnit foran Harald Haarfagre og den nye tids historie udvidet, begge efter hans bearbeidelse af Siegw. Petersens Norges historie, læseog lærebog for almue- og borgerskoler (10de og følgende udgaver)
Bokfamilien Siegwart Petersen: Norges historie (mindre og større utgave)