Danmark sted
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. … | Historie | s. 54 NB · 1903 |
«Danmark. Sven Estridssön og hans sønner (konge og kirke). Valdemarernes korstog. Slaget ved Bornhøved. Indre forhold (styrelsen, stænderne, krigsvæsenet, kirken, aandslivet) Danmarks tilbagegang efter» | Historie | s. 49 NB · 1903 | ||
Historie. › A. Fællesundervisningen. … jernalderen. Vikingetiden. Vikingetogene. Politiske og sociale forhold. Asatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, Sven Tjugeskjæg, Knut den mægtige). De nordiske riger 1030—13 19. a) Norge. Velmagtstiden til 1130. Politiske og sociale forhold. Levesæt. Tronstridighederne; lendermandsvældet, kirken, kongemagtens kamp … | Historie | s. 49 NB · 1903 | ||
| Alle 9 sitater | ||||
| 1911 | Gymnasiet (1911) | c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingene. Striden med slesvigholstenerne. Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven av 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven av 1866. Partiene i riksdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig utvikling siden 1814. | Historie | s. 104 NB |
2. Vikingtiden. Danmark det mægtigste rike i Norden (Harald Blaatand, Svein Tjugeskjeg, Knut den mægtige). | Historie | s. 101 NB | ||
6. Tiden fra 1848—1871 (nationalitetskampenes tid). … og kampen i Italien. Reaktionens seier. Den 2den franske republik. Nationalverkstedene. Statskupet 1851. Napoleon III og Frankrikes overvegt i Europa. Krimkrigen. Italiens samling. Vilhelm I av Preussen og krigen med Danmark 1864 og med Østerrike 1866. Det nordtyske forbund. I England vekslende ministerier. Kampen i Kina og i Ostindien. De Forenede Stater: Republikanere og demokrater. Negerslavespørsmaalet. Lincolns valg. Borgerkrigen. Napoleons … | Historie | s. 100 NB | ||
| Alle 8 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | «Sambandet med Danmark bortimot broti.» | Historiei planen: Soge | |
IV. Arbeidsplan for skuleåra. e. Norske klager mot Danmark: Kornmonopolet, ingen bank i Noreg, ikkje noko universitet. | Historiei planen: Soge | s. 92 NB · 1940 | ||
III. Rettleiing. › 4. Noreg ikring 150 0 —1 66 0. c d Kristian IV (død 164 8) og i samband med han tilhøvet mellom Danmark og Noreg: Ein konge som er i København. | Historiei planen: Soge | |||
| Alle 31 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | RETTLEIANDE ÅRSPLANAR … i fysikk, kjemi, medisin osv. Det nye verdsbiletet. Meksikanske kulturar: Mayafolket. Aztekarane. Mytologi. Bygningskunst. Handverk. Inkaindianarane: Samfunnsliv. Styreform. Handverk. Afrikanske kulturar: Førhistorisk kunst. Folkegrupper. Kulturformer. Gamle rike. Noreg i union med Danmark: Kristian 4. og Danmark-Noreg. Nye byar. Lensstyre. Danmark-Noreg og Sverige. Noregs næringsliv på 1600-talet: Jordbruk. Fiske. Bergverksdrift. Tømmer- og trelasthandel. Industri. Nye yrkesgrupper. Skipsfart. Samane: Avstamming. Språk. Utbreiinga … | Historiei planen: Samfunnsfag | |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 5. klassetrinn Danmark, Finland, Island, Sverige. Historiske tidsbilder. Enkelte personligheter. | Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn) | s. 210 NB | ||
RETTLEIANDE ÅRSPLANAR Danmark, Finland, Island, Sverige. Historiske tidsbilete. Sentrale personar. | Historie | s. 209 NB · 1980 |
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 8 av 84 omtaler.
- «Harald vendte derpaa tilbage til Danmark» 1831 s. 42 · 1856 s. 36
- «Over Danmark herskede paa den Tid Sven Tveskjæg» 1831 s. 49
- «igjennem Eirasund til Venden» 1831 s. 50
- «denne Historie ender med Adskillelsen.fra Danmark 1814» 1834 s. X
- «regjerende Dronning i Danmark og Sverige, hvilke Riger hun forenede med Nsrge under et fcrlles Overhoved ved den calmarste ltmon af 1397.» 1834 s. XIV
- «'Christian eller Christjern af Oldenburg tillige Konge i Danmark og tildeels i Sverige ........ 1481 178» 1834 s. XV
- «de danske Kyster» 1856 s. 32
- «Danakongen» 1856 s. 36
Vis omtaler
Viser 3 av 7 omtaler.
- Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 · 1862 7 omtaler
Vis omtaler
Viser 4 av 7 omtaler.
- «Danmark» 1851 s. 6 · 1862 s. 13
- «Danmark» 1851 s. 7 · 1862 s. 15
- «Danmark» 1851 s. 9
- «Herjer i Danmark, England, Skotland, Irland og Frankrige» 1862 s. 8
Vis omtaler
Viser 5 av 28 omtaler.
- «Knut, Sveinn Tveskjegs Søn, Konge i Danmark og England» 1852 s. 16
- «Under Hakon den Femte, der, saavelsom hans Broder Eirik Præstehader, førte Krig med Danmark» 1852 s. 29
- «Danmark» 1852 s. 29 · 1858 s. 24
- «Konge i Danmark og England» 1858 s. 16
- «Undern Hakon den Femte, der, saavelsom hans Broder Eirik Prestehader, førte Krig med Danmark» 1858 s. 29
Vis omtaler
Viser 7 av 197 omtaler.
- «Først findes der i Norden, især i Danmark og Sydsverige, Levninger af et Folk, som ikke kjendte Brugen af noget Metal.» 1872 s. 1
- «Skjoldungerne i Leire. Den berømteste Kongeslegt i Danmark var Skjoldungerne.» 1872 s. 3 · 1874 s. 3
- «Den berømteste Kongeslegt i Danmark var Skjoldungerne.» 1872 s. 3
- «Danmark indtil Kalmar-Unionen.» 1874 side · 1877 side
- «Danmark» 1874 s. 6
- «i Danmark og SydSverige» 1877 s. 1
- «Harald havde Daner og Saxer i sin Hær, med Sigurd fulgte de tapreste Svensker og Nordmænd;» 1877 s. 5
Vis omtaler
Viser 5 av 151 omtaler.
Vis omtaler
Viser 6 av 27 omtaler.
- «Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.» 1888 s. 13
- «Sverige og Danmark» 1888 s. 13
- «Danmark og Sverige» 1888 s. 21
- «Braavallaslaget. Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.» 1891 s. 12
- «Omkring aaret 850 predikede munken Ansgar den kristne tro i Danmark og Sverige.» 1891 s. 20
- «satte han presterne iland og herjede Danmark.» 1891 s. 22
Vis omtaler
Viser 6 av 173 omtaler.
- «Norig og Sverik og Danmark» 1890 s. 2
- «Vikingar fraa Sverik og Danmark for og umkring» 1890 s. 18
- «Folk fraa Danmark og Norig sette seg fast i England» 1890 s. 19
- «Vikingar fraa Sverik og Danmark for og umkring, og alle desse gjekk i utlandet under namnet normanner» 1906 s. 19
- «Vikingar fraa Sverik og Danmark» 1906 s. 19
- «Folk fraa Danmark og Norig sette seg fast i England og gjorde fred med kong Alfred 878 og fekk strandi fraa Tems til Skotland mot» 1906 s. 20
Vis omtaler
Viser 4 av 5 omtaler.
- «Danmark» 1892 s. 22
- «nDanmarks og Norges beskrivelse*,» 1896 s. 10
- «i Danmark (og tildels i Sverige og Norge)» 1896 s. 17
- «(sine senere aar leved han i Danmark).» 1896 s. 24
Vis omtaler
Viser 6 av 62 omtaler.
- «Titt slo mange seg i hop – stundom ogso med svenskar og danskar. I Frankrike vart alle kalla normanner» 1896 s. 12
- «til Vendland (Pommern) og Danmark.» 1896 s. 22
- «Svein laut fly til Danmark, og straks etter døydde baade han og far hans.» 1896 s. 30
- «Danmark ogso eit,» 1900 s. 13
- «Sverike hadde lenge vore eit rike. Danmark ogso eit» 1900 s. 13
- «i Danmark» 1900 s. 19
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 132 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 132 omtaler.
- «For ikke at gjøre bogen større end nødvendigt, har jeg som regel kun taget med de store hovedtræk af Sveriges og Danmarks historie» 1900 side
- «Fra Tyskland trængte germanske stammer nordover til Danmark, til sjøerne i Mellemsverige og til det sydlige Norge.» 1900 s. 1
- «De fleste jordfund fra sten- og broncealderen er gjort i Danmark og Sverige; Norge var endnu tyndt befolket.» 1900 s. 1
- «Danmark og Sverige» 1902 s. 1
- «som regel kun taget med de store hovedtræk af Sveriges og Danmarks historie» 1902 side
- «I Danmark hører Skjoldungerne» saga hjemme.» 1902 s. 6
Vis omtaler
Viser 3 av 49 omtaler.
Vis omtaler
Viser 5 av 64 omtaler.
- «Sverike hadde lenge vore eit rike, Danmark ogso eit» 1904 s. 11
- «Danmark» 1904 s. 15
- «Fyrst kom han til Vendland (Pommern) og Danmark.» 1904 s. 19 · 1910 s. 29
- «i Danmark» 1910 s. 25
- «i Danmark» 1910 s. 32