Norges Historie i Udtog af C. F. Bratt

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt2 sider

    Norges HBistorie ndtog af G. F. Bratt. Lige indtil at Norge blev samlet under een Konge, grunder dets Historie sig næsten kun paa Sagn, hvoraf de fleste efter Aarhundreders Forløb bleve samlede og tildeels omarbeidede i de islandske Sagaer. Ifølge disse Sagn beboedes Norge i Oldtiden, deels af Dværge (d. e. Finner), deels af Alfer, der skal have boet paa …

    IV. Gille. 1130—1136.

    (22) Samtykke. De første 9 Aar af Fredriks Regjering hensvandt i Fred og Roe, som dog blev noget forstyrret ved hans Strid med den afdøde Konges mægtige Svigersønner Corfit; Ulfeld og Hannibal Sehested, af hvilke den første blev et Osser for Hoffets Had og egen Ubesindighed. Hollænderne fik det danske Rigsraad vvertalt til at erklære Sverigs Kønge Carl X Gustav …

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie5 sider

      … Konge, grunder dets Historie sig næsten kun paa Sagn, hvoraf de fleste efter Aarhundreders Forløb bleve samlede og tildeels omarbeidede i de islandske Sagaer. Ifølge disse Sagn beboedes Norge i Oldtiden, deels af Dværge (d. e. Finner), deels af Alfer, der skal have boet paa Landets sydøsilige Kant, og deels af de kæmpestærke Jotuner (Joter), der snart, formedelst deres Størrelse …

      (2) ester Yngve-Freyr, en Søn af Niord. En af denne Slægt, ved Navn Halfdan Svarte, samlede mange af Smaarigerne; men hans Søn Harald underlagde sig hele Norge. Paralv I. Haarfager. Fra 863 til 933 ester Christus. Kun 10 Aar gammel var Harald, da han tog Kongedømmet efter sin Fader, og fandt i sin Morbroder Guthorm en lige saa trosast Pen …

      Også side 26, side 27, side 28

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden2 sider

      IV. Gille. 1130—1136.

      … Keiser, Napoleon, skulde faae i sin Magt. Christians Regjering udmærkede sig ved mange priselige Foranstaltninger, saasom Indfødsretten, Skrivefriheden, Stavnsbaandets Løsning for Bondestanden og Hoverits Indskrænkning og Forligelsescommissioners Etiftelse. Fredrik vi. 1808—1814. Ved Christian …

      IV. Gille. 1130—1136.

      … –19de October 1813), med en betydelig Hær ind i Holsteen, og tiltvang sig ved Kielerfreden (14de Jannar 1814) Afstaaelsen af Norge; dog beholdt Danmark de oprindelige norske Colonielande, Færøerne, Island og Grønland. Normændene benægtede Kong Fredriks Ret til at afstaae Riget til en fremmed Magt. Statholderen i Norge, Prinds Christian Fredrik, antog Titel af Norges Regent, nægtede at overgive Fæstningerne …

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … Ved Frankrigs Magling blev Freden til Brømsebro sluttet (1645) saaledes, at Christian afstod de norske Landskaber Jamteland og Harjedalen. Af alle Oldenborger kjendte og elskede Christian Norge høiest, gjorde 50 Reiser til dette Rige, og besøgte …

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      (20) Rigers Grændselande ødelæggende nordiske Syvaarskrig (1563—1570). De Danske havde kjække Søekrigere, saasomm Herluf Trolle og Otto Rud, men vare alligevel uheldige til Søes; derimod udmærkede Daniel Rantzau sig til Lands, især ved Seieren ved Oxtorn i Svartera Sogn. I Norge opbrændte de Svenske Byerne Sarpsborg og Hammer. Freden til Stettin endte Krigen uden nogen virkelig Fordeel for de stridende …

      I andre bøker og planer
    • Freden til Knæred1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … IXs ugrundede Fordringer paa den norske Lapmark, og deels ved Anlæggelsen af Gothenborg. Under Krigen døde Carl IX og hans berømte Søn, den store Gustaf Adolph, sluttede derpaa Fred til Knæred, hvorefter de, under Krigen tabte Fæstninger bleve indløste af Sverig med en Million Rdlr. Under denne Krig landede tvende Corps scotske Leietropper i Norge til Sverigs Understøttelse. Det ene …

      I andre bøker og planer
    • Freden til Travendal1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      Efter fin Fader Christian V arvede Fredrik 1V Stri digheder med den holsteenske Hertug, som foraarsagede en Krig, der ved det svenske, engelske og hollandske Hofs krastige Mellemkomst endtes med en hurtig Fred til Travendal (1700), hvor Kongen maatte betale Krigsomkoskningerne.

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      Lubeckerne understøttede Christian IIs Tilhængere med en Flaade under Grev Christopher af Oldenburg; hvorfor denne Borgerkrig kaldes Grevens Feide.

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … Norge. Paa Afslag rykkede Carl Johan, efter den franske Overmagts Tilintetgjørelse paa Leipzigs Marker (16de –19de October 1813), med en betydelig Hær ind i Holsteen, og tiltvang sig ved Kielerfreden (14de Jannar 1814) Afstaaelsen af Norge; dog beholdt Danmark de oprindelige norske Colonielande, Færøerne, Island og Grønland. Normændene benægtede Kong Fredriks Ret til at afstaae Riget til en fremmed Magt. …

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      • Stockholms blodbad1 side

        IV. Gille. 1130—1136.

        (18) Stockholm, hvor Christian nogen Tid derefter skjendede fit Minde, ved at anrette det berygtede stockholmske Blodbad, (8de November 1520), der kostede mange brave Svenske Livet og Christian Sverigs Krone, da det forbittrede Folk sorenede sig med Helten Gustaf Wasa og de kjække Darlekarle om at fordrive Voldsmanden.

        I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … Colonielande, Færøerne, Island og Grønland. Normændene benægtede Kong Fredriks Ret til at afstaae Riget til en fremmed Magt. Statholderen i Norge, Prinds Christian Fredrik, antog Titel af Norges Regent, nægtede at overgive Fæstningerne til de Svenske, og sammenkaldte de af Nationen udvalgte Repræsentanter til Rigsforsamlingen i Eidsvold. Her forfattedes Kongeriget Norges Grundlov (17de Mai 1814, hvorpaa Prindsregenten valgtes til Konge,

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      I Hafurdsfjord stødte de endnu ikke overvundne Fyrsters Flaader sammen, og der vandt Harald en blodig, men afgjørende Seier (885).

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Brunkeberg1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      Christian opgav Haabet om, igjen at komme paa Sverigs Throne; thi paa Brunkebjerget ved Stockholm sirandede hans Erobringsforsøg (1471).

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Kalvskinnet1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … Meila, og senere under Sverre, Sigurd IIs Søn (1177). I samfulde ti Aar stred Kong Magnus's Partie, der kaldtes Heklunger, mangen blodig Strid med Birkebeinerne, som fældede Erling i et Slag paa Kalvskindet ved Throndhjem. Fem Aar derester endte Magnus sin Bane i Sognefjordens Bølger, da han, efter et skarpt Søeslag med Sverre, sprang overbord. Sverre Sigurdson. 1182—120. Sverre undertvang …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      Olaf søgte med for megen Iver at udbrede Christendommen, hvorfor Mange udvandrede, og disse forenede sig med hans Fiender, den danske Konge Sven Tveskjæg og den svenske Konge Olaf Skotkonung samt den norske Jarl Erik, hvilke Olaf traf ved Svolder under de pommerske Kyster (1000). I dette Søeslag omkom Olaf.

      I andre bøker og planer
    • Stettinfreden1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … alligevel uheldige til Søes; derimod udmærkede Daniel Rantzau sig til Lands, især ved Seieren ved Oxtorn i Svartera Sogn. I Norge opbrændte de Svenske Byerne Sarpsborg og Hammer. Freden til Stettin endte Krigen uden nogen virkelig Fordeel for de stridende Parter. Fredrik sørgede kun saare lidt for Norge og døde derfor usavnet af Normændene 1588. Christian lv. 1588—1648. Chrisian, Fredriks …

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge1 side

        IV. Gille. 1130—1136.

        … Christian indsørte Luthers Reformation, lod alle Bisper for en Tid fængsle, og holdt en Rigsdag i Kjøbenhavn, hvor Catholicismen blev afskaffet, og de geistlige Godser inddragne (1536). Paa samme Kjøbenhavnske Rigsdag erklæredes …

        I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … som Helt, blev slagen af den erfarne Tilly, og i en Fred til Luͤbeck nødtes til at love, at han ei mere vilde blande sig i Tydsklands Anliggender. Medens Trediveaarskrigen vedblev at rafe i Tydskland, nød Christians Lande den tryggeste Fred, indtil den svenske General Torstenson fra Tydskland pludselig brød ind i det usorberedte Danmark (1643), og i en Hast …

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      Ved ham bleve forft Runer (et Slags Bogstavskrivt) bekjendte i Norden; tillige indførte han en ny Religion (kaldet Asalæren), der holdt Mod og Krigstapperhed for den høieste Dyd.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      IV. Gille. 1130—1136.

      … Ved Englands alvorlige Forestilling afstod den dansk-norske Stat fra videre Deeltagelse i Krigen. England, misfornøiet over, at de skandinaviske Stater i Forening med Rusland og Preussen havde fornyet «den bevæbnede Neutralitet» (ved Orlogsflaader at beskytte partiefrie Magters Handel og Søefart imod Kaperier), sendte en mægtig Flaade under Admiral Nelson mod Kjøbenhavn. Efter den kjækkeste Modstand (2den April 1801) lykkedes det …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden2 sider

    Ved ham bleve forft Runer (et Slags Bogstavskrivt) bekjendte i Norden; tillige indførte han en ny Religion (kaldet Asalæren), der holdt Mod og Krigstapperhed for den høieste Dyd.

    IV. Gille. 1130—1136.

    For at befæste Foreningen mellem de 3 nordiske Riger, holdt Margretha en stor Rigsforsamling i Calmar, hvor hendes Søsterdatters Søn Erik blev kronet af Erkebispen i Lund, og den berømte Calmarunion sluttet den …

    I andre bøker og planer
  • Seieren ved Oxtorn i Svartera Sogn1 side

    IV. Gille. 1130—1136.

    … (1563—1570). De Danske havde kjække Søekrigere, saasomm Herluf Trolle og Otto Rud, men vare alligevel uheldige til Søes; derimod udmærkede Daniel Rantzau sig til Lands, især ved Seieren ved Oxtorn i Svartera Sogn. I Norge opbrændte de Svenske Byerne Sarpsborg og Hammer. Freden til Stettin endte Krigen uden nogen virkelig Fordeel for de stridende Parter. Fredrik sørgede kun saare lidt …

    I andre bøker og planer

Personer

• Erik XIV2 sider

  i Sverig var man misfornøiet med Carl, hvorfor han blev afsat, og Christian da valgt som svensk Konge; men da han ei kunde forliges med

  Også side 19

  I andre bøker og planer
• Fredrik III2 sider

  Fredrik 1II. 1648—4167.

  Også side 22

  I andre bøker og planer
• Harald Gille2 sider

  Irlænderen Harald Gille til Norge

  Også side 9

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre2 sider

  Paralv I. Haarfager. Fra 863 til 933 ester Christus.

  Også side 5

  I andre bøker og planer
• Karl XII2 sider

  Efter Sverigs Konge Earl XII; Nederlag ved Poltava (1709)

  Også side 24

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan2 sider

  Carl Johan

  Også side 30

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik2 sider

  Prinds Christian Fredrik

  Også side 29

  I andre bøker og planer
• Peder Griffenfeld2 sider

  hvilket skeete ved den af den unge Peder Schumacher (den under Christian V sormaaende Statsminister Greve af Griffenfeldt) forfattede Kongelov.

  Også side 23

  I andre bøker og planer
• Sten Sture den yngre2 sider

  Efter ham valgtes Steen Sture til Rigsforstander.

  Også side 17

  I andre bøker og planer
• Adalstein1 side

  den engelske Konge Adelsteens Hof

  I andre bøker og planer
• Aleksander I av Russland1 side

  Keiser Alexander l

  I andre bøker og planer
• Armfeldt (general ved angrepet på Norge i 1808)1 side

  General Armfeldt

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge7 sider

  Norge var i de ældste Tider deelt i mange Smaariger

  Også side 13, side 14, side 16, side 19, side 20, side 24

  I andre bøker og planer
• Danmark5 sider

  Olaf forbandt sig nøie med den svenske Konge Anund Jacob og udplyndrede Danmarks Kyster

  Også side 6, side 13, side 14, side 15

  I andre bøker og planer
• København5 sider

  Freden til Kjøbenhavn 1309

  Også side 16, side 19, side 22, side 26

  I andre bøker og planer
• Sverige5 sider

  Norge og Sverig første Gang forenet under een Konge; men hvert Rige beholdt sin Selvsiændighed.

  Også side 14, side 15, side 16, side 22

  I andre bøker og planer
• Bergen4 sider

  paa Gulething i Bergen vedtog,

  Også side 7, side 9, side 12

  I andre bøker og planer
• Oslo4 sider

  Han har gjort sig fortjent af Norge ved at anlægge Oslo (1058)

  Også side 10, side 18, side 21

  I andre bøker og planer
• Trondheim4 sider

  Harald gik nu med sin Hær over Dovre til Throndhjem,

  Også side 4, side 12, side 30

  I andre bøker og planer
• England3 sider

  Den Voldsomhed, hvormed Olaf indførte Christendommen, opvakte ham en Mæangde Fiender, hvilke den listige Knud i England understøttede.

  Også side 6, side 23

  I andre bøker og planer
• Halland3 sider

  Nørrehalland til Pant for sin Mødrenearv.

  Også side 14, side 22

  I andre bøker og planer
• Skåne3 sider

  Skaane, Halland og Bleking

  Også side 22, side 23

  I andre bøker og planer
• Jämtland2 sider

  Jamteland og Harjedalen

  Også side 23

  I andre bøker og planer
• Munkholmen2 sider

  stak Øinene ud paa ham og satte ham i et Kloster paa Munkholmen.

  Også side 23

  I andre bøker og planer

Verk

• Kongeriget Norges Grundlov1 side

  Kongeriget Norges Grundlov (17de Mai 1814

  I andre bøker og planer