Se boka hos NB1. Landet og Folkets Historie.
1. Landet og Folkets Historie. Norge eller Norrig, ) som fra umindelige Tider har tilhørt vore Fædre, er det nordligste Land i den Jorddel, som vi kalder Europa. Paa tre Sider grænser det til Havet, og alene i Øst er det landfast med Sverrig og Rusland. Det er ikke mindre end omkring 160 norske Mil langt, og fra 4 til …
4. Norges Pebyggelse.
4. Norges Pebyggelse. 6. Vil man vide nojere Besked om, hvorledes vort Fædreland blev bebygget, da har vi kun dunkle Sagn at stotte vore Gisninger til. Imidlertid har de Lærde – ved at agte nøje paa alle Sagnene, paa Bygdemaalene, Bygd ene, Folkets Levemaade og Landets Beskaffenhed – trod at komme nogenlunde efter, hvorledes Indvandringen gik for sig. Rimeligt er …
… indebrændte Granmar. Siden vedblev han paa samme Vis, indtil han ialt havde udryddet 12 Konger, efter først at have lovet dem Fred. Derfor blev han kaldt Ildraade. Han herskede over Størstedelen af Svithjod. Hans Dotter Aasa slægtede sin Far paa, og fik samme Tilnavn som han. Hun var gift med Kong Gudrød i Skaane, fik saa ham til at tage …
… Side. . Landet og Folkets Historie (6 12) . Æ.nent Norges ældste Folkeslag (6 3). Norrønafolkets Oprindelse, Slægtskab og Gandriuget a .t . Norges Bebyggelse (5 6--7) Svydlændernes Kunskab om det høje norden 6 s) Sagntidens Historie ( 9) 1. Gudesagn: Verdens Skabelse ($ 10) Iggdrasil og Nornerne (8 11). Guder og Gudeboliger (Alfader og Aserne 2 Obin og Frigg …
8. Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland)
20. Xraavalla-Slaget (omtrent Aar 730).
20. Xraavalla-Slaget (omtrent Aar 730). 69. Kong Harald Hildetand var en Dottersøn af Ivar Vidfadme (se 8 67). Ivar havde regjeret haardt og underfundigt, og da han døde, var Harald 15 Aar gammel og
… mellem Helte som en Ask iblandt Tjørne, eller ligesom Unghjorten, dækket med Dugg, farer stoltere fram end alle Skogens Dyr, saa Hornene glinse mod Himmelen selv. En stor Gravhaug blev opkastet over Helge, og da han kom til Valhal, fik han raade tilligemed Odin; men Hunding maatte der efter Helges Befaling være Tjener eller Træl. En Kvæld gik Sigruns Trælkvinde …
… som lovet var; men Hjalmars Lig føorte han med sig til Sverrig, og da Ingeborg fik se og bore Altsamment, førgede hun sig tildøde og blev lagt i samme Gravhaug som Hjalmar. 53. En Stund efter fødde Angantyrs unge Kone en Dotter, som blev kaldt Hervor, og som blev opfostret hos sin Morfader Bjartmar. Hun blev stor og fager, men …
Norge blev nu efterhaanden opdyrket, og Finnerne trængtes mer og mer tilbage, indtil de omsider holdt sig kun til de nordlige Dele af Landet.
… havde dog ogsaa mangen mægtig Bonde sit eget Tempel ved sin Gaard, hvor han da forestod Ofringerne efter Behag og dyrkede de Guder, han likte bedst. 90. Hedningerne i den vide Verden har næften altid viist Tilbøjelighed til at gjøre sig Billeder af de usynlige Guder, som de trodde paa. Billederne skulde da beskues og betragtes alene som et Tegn, …
14. Folkeaanden.
Den store gotiske Folkeudvandring et Par Hundrede Aar efter Kristus kom vel især fra de gotiske Landskaber, gik, som vi ved, imod Syd, knuste med Fossens Magt det fæle Romervælde, der «var fordærvet og fordømt,» stiftede saa mindre Riger og lagde Grunden, kan man sige, til en hel ny Folkeverden i Sydeuropa.
Ragnar Lodbroks Skjorte (& 72) og Tore Hunds Rejnskufte, som Hellig-Olaf ikke fik Hul paa i Slaget ved Stiklestad.
1. Landet og Folkets Historie.
Det er ikke mindre end omkring 160 norske Mil langt, og fra 4 til 40 Mil bredt; men Folkemængden er imidlertid liden imod andre Landes, fordi bare den allermindste Del af Norge er skikket til Bolig for Mennesker.
Folke-Riger) Som Nors Sønner nævnes: 1) Trond, der skal have haft sin Bolig paa Gaarden Tronæs i Værdalen, og efter hvem Trøndelagen (eller Trondhejm) siges at have sit Navn.
Men skal «Sagntiden» sees nogenlunde i sit rette Lys, maa der ogsaa gives en Skildring af Oplysningens og Dannelsens Tilstand i hine Dage, af Samfunds-Indretningerne og Folkelivet; kort sagt, der maa leveres, hvad man sædvanlig kalder, en «Kulturhistorie».
… Forstand end til at «hugge Ved og bære Vand.» Trællene var rimeligvis fangne i Krig med andre Folkefærd, og medført hid fra fremmede Land. De kunde sælges (for 3 Mark Sølv og derunder), eller bortbyttes og bortgives som andet Løsøre; men ellers nød de en ret god Medfart, langt bedre end Trællene i Grækenland og Rom. De havde undertiden endog …
Baade Haulderne og de andre Bander syslede naturligvis mest med Landbruget, hvorimod Jarlerne befattede sig næsten alene med Paabenleg, Krig og Landets Forsvar og udgjorde altsaa enslags fornem Krigerkaste.
… Liv (Husene 8 119, Tjenerskab og daglig Syssel 120, Maaltider 121, Klædedragt og Prydelser 122, Rejsevæsen 123, Gjæstmildbhed 124, Gilder 125, Lege, Spil og Skuespil 126, Kvindens Stilling 127, Barnets Ret 128, Død og Begravelse 1291*1216. . Oplysning og Dannelse (Sproget & 130, Runer og Jærtegn 131, Videnskab og Sagavæsen 132, Skaldskab 133, Sang og Musik 134, Veltalenbed, Ordsprog og …
… tiest beholdt han dog vel ogsaa Brødrenes Lod imod at give dem tilbørlig Udløsning; men derfor vedblev de ligefuldt at betragte sig som odelsbaarne til Gaarden, saa at dersom den ældste Søn blev barneløs, eller hans Livsarvinger uddøde, havde hans Brøodre eller deres Ætmænd Ret til at indløse den og kunde tage den igjen, om den end var folgt (Odelsretten).
231 Forlovelse kunde dog i Almindelighed ikke blive fuldbyrdet, uden man fridde til Pigens Værge (Far eller Bror) og fik hans Bifald. Af ham blev hun ligesom kjobt for en vis Sum, hvilken Fæstegave dai det Hele vedblev at være hendes egen. Ogsaa mod sin Vilje blev da Pigen stundom tvunget til Giftermaal (& 42). Ægtevielsen skede rimeligvis ved at …
… Tingalmuen, da var den sidste enten taus eller slog med Spyd og Sværd paa Skjold, hvilket kaldtes at stadfæste Sagen ved Vaabentag; hvis ikke, da knurrede man. Uden Folkets Samtykke kunde Intet besluttes. Foruden slige Herredsting var der ogsaa Fylketing for alle Herreder i Fylket (Alherjar-Ting), saavel som senerehen Fællesting eller Lagting for de større Fylkeforeninger. Fylkeog Lagtingene kunde ikke …
8. Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland)
1 Side Odins Kongedømme (F 39) . Halfdan den Gamle (F& 40) . ⁶ Dolsunger og Niflunger (Helge Dløregeso $ ( Eja og Sinfjøtle 42, Helge Hundingsbane 43, Sinfjøtles og Sigmunds Død 44, Sigurd Fafnersbane 45—46, Atle 47, Formunrek 48, Betragtning 49) Mestersmeden Volund (8 50) Hjadninge-Striden (F 51) * Tyrving-Sagnene (Angantyr F 52, enr 53, Hejdret 54, Angantyr den …
… 23, Gudinder 24) Guldalderen og Fordærvelsen (8 25) Livet efter Døden (8 26—27) Balders Død (8 28) . Tors Fiskeri (9 29) Tor henter sin Hammer (8 30) Tyr og Fenrisulven (5 31). Lokes Skjelmsstykker (8 32—34) Lokes Fængsling (F 35) . . Fimbulvinteren og Ragnarøk (8 3) ! . Fornyelsen og det evige Liv (8 37; Oversigt 8 38)
… og som han ikke fif Bugt med for ved Verdens Ende; da skulde han fælde den med sin Hammer. Torsdagen har Navn efter Tor. Hans Dotter heder Trude, og hans Hustru var Sif; hun er bekjendt af, at den onde Loke skar Haaret af hende, men maatte saa til Gjengjæld skaffe hende et Guldhaar, som de konstige Dværge havde gjort.?)
2. Yggdrasis og Nornerne.
2. Yggdrasis og Nornerne. 11. Afketræet Yggdrasil – heder det – er det største og bedste af alle Træer; dets Grene udbreder sig over al Jorden, ja naar lige til Himmels. Det har 3 Rødder, hvoraf den ene gaar til Niflhejm; dernede ved Hvergelmersbrønden ligger Dragen Nidhugger tilligemed utallige andre Orme og gnager støt og stændigt paa Roden. Den anden …
… jamrer fig ved Klippernes Døre. I Himlen blæser Hejmdal højt i sit Gjallarhorn. Aserne samler sig til Tings, og Odin rider til Mimers Brønd for at hente Raad. Yggdrasil sukker og skjælver, og Alt i Himlen og paa Jorden er slaget med Rædsel. Guder og Ejnherjer væbner sig for sidste Gang og iler mod sine mægtige Fiender. Odin rider foran …
Nærved holdtes ogsaa tit ved samme Lejlighed de store Offerfester, hvor mangt et Lærdomsord var at høre; ligesom Hovgoden eller Hersen da, som vi ved, stod frem og underviste Folk i Religion og Lov og Ret.
37. Vala skuer i sit Spaadomskvad (Voluspaa) endnu
Der finder de igjen i Græsset de gyldne Tavler, som Guderne aatte i Tidens Ophav; de mindes Fortids Bedrifter og Fimbultyrs gamle Runer og samtaler om dem.
Derfor var i Førstningen naturligvis Jagt, Fiskeri og Kvægavl de eneste eller ialfald vigtigste Næringsveje; men efterhaanden blev Landet opdyrket, først og fremst til Havnegange, dernæst ogsaa til Agerland.») Enhver fast Bopæl kaldtes et !) Endog paa de ytterste Øer og andre skogløse Strækninger ved Havkanten findes der i Jorden en Mængde Trærødder, der vidner om Skogvoksteren i gamle Dage.
– Mens Gaardene endnu var faa, fandtes der som tiest Skoge imellem dem, ligesom endnu ofte i Fjældbygderne; og disse Skogstrækninger blev enten kaldt Mark (mørk), fordi de ligesom udgjorde Mærket (Grænsen) mellem Ejendommene, eller ogsaa Almenning, fordi de var fælles for alle Mand især til Bejte for Buskapen.
29 gardsormen og Hel. Den sidste nedstødtes til Helhejm for der at regjere som Dronning over Dødningerne; og Midgardsormen blev kastet i det store Verdenshav, hvor den vokste, til den naadde omkring den hele Jord. Om Fenrisulven skal vi siden tale. 1) 24. Af Asynjerne er allerede mange nævnt. Ogsaa de skulde udgjøre 12 eller 13 i Tallet, men var …
… Tingalmuen, da var den sidste enten taus eller slog med Spyd og Sværd paa Skjold, hvilket kaldtes at stadfæste Sagen ved Vaabentag; hvis ikke, da knurrede man. Uden Folkets Samtykke kunde Intet besluttes. Foruden slige Herredsting var der ogsaa Fylketing for alle Herreder i Fylket (Alherjar-Ting), saavel som senerehen Fællesting eller Lagting for de større Fylkeforeninger. Fylkeog Lagtingene kunde ikke …
(Disse Regler skal vi lære at kjende i næste Hovedstykke), Sagaerne, Sangene og den hele Lærdom gik i hine Dage «fra Mund til Mund» og udbreddes videre «ved Offersteder og paa Tinge, i Vikingstavne og paa Fiskerbaade, i allehaande Samlag og om Arnen.»
– Og i Hjemmet ved Aarens Ild, især i de lange Vinterkvælde, blev der snakket om lignende Ting, fortalt Sagaer, kvædet Viser, og Gaader fremsat og gisset, ligesom den hele daglige Tale krydredes med Ordsprog.
Det er omtrent 700 Aar, siden man her i Norden begyndte at opskrive de gamle Sange og Sagn, som dengang levde i Folkets Mund og var bleven fortalt fra Slægt til Slægt.
… Ran har et Garn, hvormed hun føger at trække Sjømændene til sig, og hendes Døtre, der betegner de brufende Bølger, var 9 i Tallet. 17. Frey (læses Frøj), Son af Njørd, var vakker at se til og den mildeste blandt Aserne. Han raadde for Regn og Solskin, for Aarsvokster, Lykke og Velstand, for Frugtbarhed og Fred, og var som en …
… 23, Gudinder 24) Guldalderen og Fordærvelsen (8 25) Livet efter Døden (8 26—27) Balders Død (8 28) . Tors Fiskeri (9 29) Tor henter sin Hammer (8 30) Tyr og Fenrisulven (5 31). Lokes Skjelmsstykker (8 32—34) Lokes Fængsling (F 35) . . Fimbulvinteren og Ragnarøk (8 3) ! . Fornyelsen og det evige Liv (8 37; Oversigt 8 38)
… Guderne havde indladt sig med en slig Person og modtog hans Hjælp, indviklede dem i Snarer og Fordærvelse, der førte med sig den ene Ulykke efter den anden. Hans Kone hed Sigyn, og med hende havde han flere Sonner; men med Jøtunkvinden Angerbode avlede han 3 andre Børn, der var de fæleste Væsener, man kunde tænke sig, nemlig Fenrisulven, Mid-
… Draupner, hvoraf der hver niende Nat dryppede 8 Guldringe ligefaa gode som den. Hans raske Ærindsvend hedte Hermod, og efter Odin har endnu Onsdagen fit Navn!) – Odins Hustru var Frigg i Fenfal, der nøje vidste Menneskenes Skjæbner men ikke omtalte dem. Hun rammes af 2 store Ulykker, idet hun føorst mister sin elskelige Soøon Balder og tilsidst sin Mand. …
… «Tirsdag er Æresdag.» 19. Brage var ligeledes Søn af Odin og ellers Gud for Veltalenhed og Skaldekunst, hvorfor ogsaa den sidste i Oldtiden kaldtes Bragr. Han beskrives sædvanlig som en sidskjægget Mand. Hans Bæger blev ved Offergilderne drukket næst!) Navnet Frey (der, som sagt, læses Frøj) kan enten bentyde paa Fro og Frodigbed eller betyde den Milde, maaske ogsaa Herre.
… etslags Treenighed, om man end ikke var sikker paa, hvem disse 3 Hovedguder var. Ved Skabelsen tales der om Odin, Vile og Ve; ved Edsaflæggelsen om Odin, Njørd og Frey; medens Ugedagene henpeger paa Odin, Tor og Tyr. Treenighedstanken udtrykkes ensteds i Gudesagnene allerklarest, naar der tales om den Høje (Haar), den Jævnhøje (Jafnhaar) og den Tredie (Pridi). 23. Foruden …
… (F 39) . Halfdan den Gamle (F& 40) . ⁶ Dolsunger og Niflunger (Helge Dløregeso $ ( Eja og Sinfjøtle 42, Helge Hundingsbane 43, Sinfjøtles og Sigmunds Død 44, Sigurd Fafnersbane 45—46, Atle 47, Formunrek 48, Betragtning 49) Mestersmeden Volund (8 50) Hjadninge-Striden (F 51) * Tyrving-Sagnene (Angantyr F 52, enr 53, Hejdret 54, Angantyr den yngre 55) . Inglinge-Ætten …
70. Efter Braavallaslaget blev Sigurd Ring Herre vver
… at udføre Mordet. Da kjøbte de Starkad dertil for 120 Mark Guld. – Starkad, heder det, havde siden Storslaget været ude paa et Tog og kommet i Kast med Sigurd Fafnersbane. Sigurd blev hans Overmand, gav ham slig en Dask, at 2 Jæksler løsnede, og drev ham paa Flugt. Nu var da Starkad kommen tilbage til Aale og levde i …
… Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om de andre Guder og Gudinder, skjønt de vistnok alle forendel blev dyrket i Templerne. – Mærkeligt er det ellers at fe, …
… maa Folket mest have ret Guderne Odin, Tor, Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om de andre Guder og Gudinder, skjønt de vistnok alle forendel blev dyrket i …
… Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om de andre Guder og Gudinder, skjønt de vistnok alle forendel blev dyrket i Templerne. – Mærkeligt er det ellers at fe, …
Hun gjemte i fin Æske endel Æbler, som havde den mærkværdige Kraft, at Guderne blev unge igjen saasnart de smagte derpaa.
Brages Hustru var Idun, og hun gjemte i fin Æske endel Æbler, som havde den mærkværdige Kraft, at Guderne blev unge igjen saasnart de smagte derpaa.
Odin vilde have dem til at sige Starkads Skjæbne, og Tor sagde: «Starkad skal ikke faa Børn, og Ætten skal uddø med ham, fordi hans Moder vilde heller have en Jotun end Asator til Nand.»
… Tyr, Odins Søn, var den sprækeste og djærveste af Guderne og god at paakalde for tapre Mænd. Hvorledes han opofrede sin ene Haand for Asernes Fred, skal siden omtales. Navnet Tyr (eller vel egentlig Ty) betyder Hæder og Ære, og da Tirsdagen er opkaldt efter ham, saa havde man fordum det gamle Ordsprog: «Tirsdag er Æresdag.» 19. Brage var ligeledes …
… maa Folket mest have ret Guderne Odin, Tor, Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om de andre Guder og Gudinder, skjønt de vistnok alle forendel blev dyrket i …
… til ham satte de megen Lid i Trængsler, og han skulde tilsidst fælde sin Faders Banemand. Vidar og Vale var de eneste Aser, som skulde overleve Verdens Undergang. Ull, Tors Stedsøn, var Gud for Skirending og Jagt og paakaldtes desuden i Tvekamp. Hans Bolig hed Pdale eller Regndalene. 22. Dette var da de 13 Hovedguder, som dog aabenbart ikke alle …
Skal man dømme efter Navnene paa slige Steder rundt om i Landet, saa maa Folket mest have ret Guderne Odin, Tor, Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om …
… Guderne havde indladt sig med en slig Person og modtog hans Hjælp, indviklede dem i Snarer og Fordærvelse, der førte med sig den ene Ulykke efter den anden. Hans Kone hed Sigyn, og med hende havde han flere Sonner; men med Jøtunkvinden Angerbode avlede han 3 andre Børn, der var de fæleste Væsener, man kunde tænke sig, nemlig Fenrisulven, Mid-
… Valhal» og der fortsætte Kjæmpelivet, saa ilde var det derimod «at fare til Hel»; ti dernede var Livet kun et usselt Skyggeliv, fuldt af Møoje og Afmagt. Hel var Lokes og Angerbodes Dotter; hun saa dels blaa, dels kjødfarvet ud, og var gusten og fæl, graadig og grum; aldrig gav hun Slip paa dem, hun engang fik Tag i. Omkring …
… Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om de andre Guder og Gudinder, skjønt de vistnok alle forendel blev dyrket i Templerne. – Mærkeligt er det ellers at fe, …
… Solvtag, og har sin Glæde af at jævne alle Trætter og stifte Forlig mellem Guder og Mennesker. Hød, Odins Søn, var kraftig men blind, og blev mod sin Vilje Balders Banemand. Han dræbtes dog derfor af sin Halvbroder Vale eller Ale, der var en djærv Krigsmand og især en ypperlig Bueskytter. Vidar var ligesaavel som Vale en Son af Odin …
… den tause As eller Guden med Jærnskoen. Han er næst Tor den stærkeste af Aserne; til ham satte de megen Lid i Trængsler, og han skulde tilsidst fælde sin Faders Banemand. Vidar og Vale var de eneste Aser, som skulde overleve Verdens Undergang. Ull, Tors Stedsøn, var Gud for Skirending og Jagt og paakaldtes desuden i Tvekamp. Hans Bolig hed …
37. Vala skuer i sit Spaadomskvad (Voluspaa) endnu
Guderne vaagner til nyt Liv og samles tilligemed Vidar og Vale, der har overlevet Ddelæggelsen.
– Og, for at nævne et Eksempel ogsaa fra det tredie nordiske Land – i Danmark tales der om Torkel Adelfar, der engang var i stor Nød paa Havet, og enhver bad til sin Gud, men Intet hjalp, førend Torkel paakaldte Alfader; da fik han oplyst Vejr og god Bør, men dreves saa af Vinden til Tyskland.
Odin vilde have dem til at sige Starkads Skjæbne, og Tor sagde: «Starkad skal ikke faa Børn, og Ætten skal uddø med ham, fordi hans Moder vilde heller have en Jotun end Asator til Nand.»
… gode og onde; de sidste kaldtes Uvætter eller Menvætter. Tilskutnings skabtes ogsaa Menneskene af 2 Asketræer. Kraftige og kjærlige gik de 3 Aser paa Marken og fandt der Ask og Embla, „lidet mægtende og hjælpeløse;» «Aand de ej havde, Forstand ej heller, Ej Blod, ej Lader, Ej fager Farve». …
… og derved avledes en uhyre Jøotun ved Navn Ymer samt Koen Audhumbla. Ymer levde af Koens Mælk og blev Stamfader til Jøtunerne eller Rimtusserne; men Koen livnærede sig ved at slikke de salte Rimklumper; og just som den slikkede, kom der …
… en uhyre Jøotun ved Navn Ymer samt Koen Audhumbla. Ymer levde af Koens Mælk og blev Stamfader til Jøtunerne eller Rimtusserne; men Koen livnærede sig ved at slikke de salte Rimklumper; og just som den slikkede, kom der op af Stenen en Mand ved Navn Bure, der var stor og stærk og fager at se til. Hans Søn Bør fik
… et mærkeligt Sværd, Tyrving (Tyrfing), der ligesom Daainsfeju var Dværgenes Værk. Den tapre Svafrlame, Odins Sønnesøn, der skal have bod i Gardarike (eller Vestrusland), traf nemlig engang et Par Dværge, Durin og Dvalin, og truede dem til at smede ham et Sværd, hvis Haandtag skulde være af Guld, og som forresten maatte være saa skarpt, at det bed Jærn og …
Som nu Fafner kom nærmere, skyndte Sigurd sig og stak Sværdet i dens venstre Side, saa langt som det var. ”Da Ormen følte Døden, spurte den om Sigurds Navn og gjentog den gamle Forbandelse over Guldet; men Sigurd fik for denne Daad Tilnavnet Fafnersbane.
… Storm (S 51) eller fik de 1) Vismanden Kvaaser var nemlig bleven dræbt af tvende Dværge, der blandede bans Blod med Honning og lagede deraf den berømte Mjød, som bavde Kraft til at meddele Visdom og Skaldskab. Dværgene maatte siden afstaa Mjøden til Jøtunen Suttung, fordi de bavde dræbt hans Fader Gilling ved at ro med bam paa et Skjær, …
… iblandt dem. Aserne mødtes paa Idesletten, bygde Altre og Templer, Højsale og Borge, smedede ædle Malme og gjorde sig Værkty og Bohave – alt af pure Guld. Derfor kaldtes den Tid Guldalderen. De legede Guldtavl, lystige, glade, indtil trende mægtige Tussemøer kom did fra Jøtunhejm. Men da Aserne rimeligvis lod sig forføre af dem, som Digteren synger: «Af Guldet de …
1) Helhejm eller Helviti (d. e. Hels Bolig, eller Straffested?) er et Ord, som ogsaa blev beholdt ved Kristendommens Indføorelse og bruges endnu den Dag idag (Helvede) istedenfor det græske Ord Hades, der i det ny Testamentes Grundsprog betegnede omtrent det famme som Helhejm, nemlig Skygge-Riget.
… det stanser heller ikke i Hugget, og Saarene efter det gror aldrig til.» Hedin mente, at Sejren nok alligevel knnde blive hans, og nu begyndte denne Strid, der kaldes Hedins Kamp eller Hjadninge-Striden. De sloges ikke alene hele Dagen, men Dag efter Dag; ti om Nætterne gik Hilde omkring paa Valpladsen og vakte ved Trolddomssange alle de Faldne til Live …
… Frey, Njørd og Ull (altsaa Guderne for Sejr, Kraft, Aarsvokster, Sjøfart og Skirendings Færre Navne, men dog adskillige, minder om Tyr, Balder, Frigg og Forsete; endnu færre om Hejmdal, Nanna, Freya og Brage, og saavidt vides intet Stedsnavn om de andre Guder og Gudinder, skjønt de vistnok alle forendel blev dyrket i Templerne. – Mærkeligt er det ellers at fe, …
Kort sagt, han var ikke alene Nordens største Kjæmpe og en mesterlig Skald (ligesom Rolf Krake var Nordens gjæveste Konge, og Erik den Maalspake vel kunde kaldes Mesteren i Ordkløgt og morsomme Indfald); Starkad svarer hos os til Herakles (eller Herkules) i Grækenland og til Samson blandt Jøderne.
… Den. Heødin, heder det, kom til en af Olafs Mænd og bad ham om at slaa dem alle ihjel. Det gjorde han, og fra den Dag af fik Hjadningerne Ro i Graven. Det var maaske efter denne Hilde, at Krigen i gamle Dage kaldtes «Hildes Leg»; dog kunde denne Talemaade ogsaa have sin Oprindelse fra Valkyrien Hild (se 8 26).
) Paa Island var Præfterne ved Kristendommens Indførelse saa ivrige for at udrydde Alt, hvad der mindede om de gamle Guder, at endog Dagenes Navne blev omgjort.
… alskens Smykker af Guld, hvori kostelige Ædelstene blev indsat; Altsamment vilde han give sin Kone, naar hun engang kom tilskjels. Nu fik den onde og gjerrige Kong Nidud skanske fra Nerike i Sverrig?, høre Rygtet om Vølunds Kunst og Rigdom, og drog afsted med mange Stridsmænd for at gribe Vølund og hans Smykker og tvinge ham til at arbejde for …
8. Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland)
Han var en græsk Kjobmand fra Marseille i Sydfrankrig, men meget lærd, og gjorde, som det synes, to Rejser til Nord-Europa omtrent 320 Aar f. Kr.
1) Sæaxo siger 2 Orme.
Ragnars sidste Tog gik til England. Han vilde indtage Landet bare med 2 Skibe, som dog rigtignok var større end sædvanlig i de Tider.
… han Skindet af sin Søn og tvang dem til som Bod at love at fylde det indvendig med Guld og ligeledes tildække det med Guld udenpaa. Loke gik da hen til Havgudinden Ran, fik laane hendes Not og gik saa op i Fossen og fangede Dværgen Andvare, der var uhyre rig. Loke truede ham til at skaffe frem alt det …
Rolf paa Berg skal da kanske betegne de gotiske Folk, som vel allerede fandtes i den sydlige Del af Landet, og fom i Førstningen rimeligvis laa i Strid med Normændene.
… Syn. Gefjon var selv en Mø, og til hende kom alle de, der døde som Møer. Snotra (d. e. den Tækkelige) var Gudinde for Nethed, Tækkelighed og Ynde. Saga, Fortællingens Gudinde, havde sin Bolig ved Søkkvabæk, hvor «svale Bølger bruse», og hvor Odin dagligen gjæstede hende og drak med hende af gyldne Kar. Eyr raadde for Lægekunsten. Et Par andre …
58 42. Sigmund og Sinfjoøtle. Der siges, at en af Odins Sonner, som hed Sige, blev gjort landflygtig for et Mords Skyld og vandt sig siden et Kongerige i Hunaland.) Hans Søn Rerer var tapper men barnløs, men da baade han og hans Kone bad til Guderne om Born, sendte Frigg dem et Æble, som de aad tilsammen. Om en …
… dem saa for Plogen og lod dem trække Landet vesterud i Sundet. Dette Land blev kaldt Sjølund eller Sjælland; der nedsatte hun sig og blev fiden gift med Odins Son Skjold; de bodde i Lejre. Men hvor Ploglandet for laa, siger Snorre, er der nu en Indsjø, som kaldes Logen (eller Mælaren), og Bugterne i den svarer til Næssene paa …
Starkads Bedstefar havde allerede samme Navn samt Tilnavnet Aaludreng, fordi han bodde ved Aalufoss (d.
17 igjen 3 Sønner: Odin, Vile og Ve!) (d. e. Aand, Vilje og Hellighed), og fra Odin nedstammede Aserne, der siden styrede Himmel og Jord. De tre Børs-Sønner slog Ymer ihjel, og hans Blod strømmede saa vældigt, at hans egen Yngel druknede deri, undtagen en af dem, Bergelmer, der reddede sig og sin Kone paa en Baad og blev Stamfader …
17 igjen 3 Sønner: Odin, Vile og Ve!) (d. e. Aand, Vilje og Hellighed), og fra Odin nedstammede Aserne, der siden styrede Himmel og Jord. De tre Børs-Sønner slog Ymer ihjel, og hans Blod strømmede saa vældigt, at hans egen Yngel druknede deri, undtagen en af dem, Bergelmer, der reddede sig og sin Kone paa en Baad og blev Stamfader …
… mod sin Vilje blev da Pigen stundom tvunget til Giftermaal (& 42). Ægtevielsen skede rimeligvis ved at signe Brurfolkene med Tors Hammertegn (se 8 30) samt ved at paakalde Gudinden Vaar (8 24); desuden vekslede Brud og Brudgom Ringe med hverandre. Morgenen efter Brylluppet gav han hende en særegen Brudegave. Bryllupsgildet varede ofte en hel Uge eller endog længere. Ret …
… kom Frey, og han var vennesæl og aarsæl som Faderen. Frey udgives ellers ogsaa for Odins Søn, og det var hans Ætmænd, som blev kaldt Ynglinger, fordi Frey havde Tilnavnet Yngve. Han holdt ikke til i Sigtun som Odin og Njørd, men opslog sin Bolig i Upsal, hvoraf Murene endnu skal være at se.) I hans Dage begyndte Frodefreden, hvorom …
Anm. Blandt de fornemste Skalde i Sagntiden nævnes Starkad, der gjorde Vers om sit hele Liv og især om Braavallaslaget, Hjalte og Bjarke, fra hvem «Bjarkemaalet» skal bave sit Opbav, Brage bin Gamle hos Ragnar Lodbrok, og endelig Tjodolf fra Kvinesdal og Hornklove hos Haralv Haarfager, straks efter Sagntidens Slutning, samt Eyvind Skaldaspilder hos Haakon Adelstejnsfostre.