Læreplanatlas

Frankrike sted

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… De første Stuarter i England. Kampen mellem kongen og parlamentet. Cromwell, 30 aars krigen. Materiel og aandelig kultur. Absolutismens tid. 1660—178 9. Frankrig: Ludvig XIV, hoffet. Administrationen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (merkantile system). Hærvæsenet. Litteratur og kunst. Ludvigs krige og koalitionerne mod Frankrig. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrigs tilstand ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i …

Historie1903 s. 48 NB

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

53 Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og …

Historie1903 s. 53 NB

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… tid). Februarrevolutionens virkninger i Tyskland (Marsbevægelsen. Frankfurterparlamentet). Opstandene i det østerrigske monarki og kampen i Italien. Reaktionens seir. Den 2den franske republik. Nationalverkstederne. Statskupet 1851. Napoleon III og Frankrigs overvegt i Furopa. Krimkrigen. Italiens samling. Vilhelm I af Preussen og krigen med Danmark 1864 og Østerrig 1866. Det nordtyske forbund. I England vekslende ministerier. Kampen i Kina og Ostindien De …

Historie1903 s. 52 NB
Alle 11 sitater
1911Gymnasiet (1911)

Frankrike: Ludvig XIV, hoffet. Administratio nen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (det merkantile system). Hærvæsenet. Literatur og kunst.

Histories. 98 NB

Reformationen og dens utbredelse. Katolikkenes bestræbelser for at stanse reformationen (Trientinerkoncilet, Jesuiterne, Inkvisitionen). Karl V og Filip II. Nederlændernes frihetskamp. Henrik VIII og Elisabet av England. Religionskrigene i Frankrike. Henrik IV, Richelieu og Mazarin. De første Stuarter i England. Cromwell. …

Histories. 98 NB

Frankrike: Ludvig XIV, hoffet. Administratio nen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (det merkantile system). Hærvæsenet. Literatur og kunst. Ludvigs krige og koalitionene mot Frankrike. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrikes tilstand ved Ludvigs død. England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of Rights. Det parlamentariske styre i det 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament). Materiel fremgang. Kampen mellem England og …

Histories. 98 NB
Alle 8 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

Ludvig XIV (død 1715): Frankrike hovedlandet i Europa etter ødeleggelsene i Tyskland i 30-årskrigen. Tilstanden i Frankrike i Ludvig XIV’s tid.

Historie

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 5. Europa ikring 1650—1814.

Ludvig XIV (død 1715): Frankrike hovudlandet i Europa etter øydeleggingane i Tyskland i 30-årskrigen. Tilstandet i Frankrike i Ludvig XIV si tid.

Historiei planen: Soge

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Omfram England blir Frankrike, Tyskland, Italia, Russland, Japan, Sambandsstatane kolonimakter, gjer samband med kvarandre..

Historiei planen: Soge
Alle 19 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

… Opplysningstid. Den franske revolusjonen. Napoleonstida. Nasjonale rørsler. Samling av Italia og Tyskland. (Epoke.) Samfunnet speglar seg av i kunsten: Renessanse. Barokk. Rokokko. Empire. (Epoke.) Frå einevelde til folkestyre: Eineveldet i Frankrike. Den store franske revolusjonen. Den amerikanske fridomskampen. Eidsvollsforsamlinga. Parlamentarismen. Demokratisk styreform. Val. (Lengdesnitt.) Verda blir mindre: Samferdsel før og no. Reisemåtar. Turisttrafikk. Samhandel. Støyproblem. Plassproblem. Telekommunikasjonar. (Lengdesnitt.) Helsestell før …

Historiei planen: Samfunnsfag1980 s. 184 NB
«Fra enevelde til folkestyre: Eneveldet i Frankrike.»
Historiei planen: Samfunnsfag (7. klassetrinn)s. 184 NB
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
  2. Vis omtaler
    • «Ved Frankerkongen Ludvig X1Vs Magling blev Fred sluttet til Lund,» s. 23
  3. Vis omtaler
    • «især England, Frankrige og Tydskland» s. 7
    • «Struensee, der nu i Frankrige blev aldeles gjennemtrængt af alle hine nye Lærdomme» s. 58
    • «Karl Johan, fød i Frankrige,» s. 63
  4. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Frankrige og Spanien» s. 166
    • «samme Aar gik han som Gesandt til England og Frankrige» s. 178
    • «den gyseligste Landfarsot, Verden nogensinde har kjendt, var kommen fra Østen gjennem Sydeuropa og Frankrige til England» s. 181
  5. Vis omtaler

    Viser 4 av 5 omtaler.

    • «Frankrig» 1851 s. 7
    • «Gange-Rolv hugger Strandhug og maa derfor forlade Norge; han tager derpaa Nordmandi i Frankrige» 1862 s. 6
    • «Herjer i Danmark, England, Skotland, Irland og Frankrige» 1862 s. 8
    • «Frankrige» 1862 s. 9
  6. Vis omtaler
    • «Fodt i Staden Pau i det sydlige Frankrige» 1852 s. 53
    • «Født i Staden Pau i det fylige Frankrige» 1858 s. 53
  7. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «ligesom i England og Frankrig.» s. 5
    • «i Frankrig Gualans» s. 77
    • «Gardarike og Bjarmeland, Irland, Skotland og England, Frankrig og Italien.» s. 135
  8. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «han rejste til Frankrige,» s. 9
    • «rejste saa langs Sjøkanten af Frankrige» s. 54
    • «af Frankrige» s. 54
  9. Vis omtaler

    Viser 6 av 37 omtaler.

    • «og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster» 1872 s. 7
    • «Da de vanslegtede Konger af Karl den stores Æt herskede over Frankrig, herjedes dette Land næsten aarligaars af de djerve Vikinger eller Normanner» 1872 s. 7 · 1874 s. 7
    • «Frankrige» 1872 s. 13 · 1874 s. 13
    • «Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster» 1874 s. 7 · 1877 s. 7
    • «Han drog da til Frankrige, som beherskedes af den uduelige Karl den enfoldige;» 1877 s. 13
    • «England og Frankrig.» 1877 s. 22
  10. Vis omtaler
    • «England fra 1793 havde med Frankrig.» s. 29
    • «krævede det Løfte af ham, at han aldrig skulde stride mod Frankrige.» s. 31
  11. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «til Frankrige» s. 32
    • «styrede han til Frankrige» s. 32
    • «Denne Pest havde alt i et Par Aar herjet i Sydenropa og Frankrige» s. 49
  12. Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «viking til England, Skotland, Irland og Frankrike, og i Austerveg til Landi um Østersjøen.» s. 18
    • «I Frankrike fekk Gange-Rolv fraa Norig eit Jarledøme av den franske Kongen Karl (den toskutte) 912, med Hovudstaden Ruda (no Rouen, uttal: Ruang)s.» s. 18
    • «Dei fleste Staderne var Heimefolket for veikt til aa verja seg, og verst var det i Franfrife Kongarne visite inkje onnor Raad enn aa betala» s. 18
  13. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Ludvig Holberg, søn af Kristian Holberg, var født i Bergen 1684, opholdt sig mange aar i England og Frankrige og blev tilsidst professor i Kjøbenhavn.» s. 100
    • «Frankrige» s. 101
    • «de høiere klasser havde kuet haardt» s. 104
  14. Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «»Gallienk kaldte. romerne baade Norditalien og Frankrig;» s. 28
    • «Frankrig» s. 33
    • «i Frankrig.» s. 47
  15. Vis omtaler

    Viser 6 av 45 omtaler.

    • «I Frankrige kaldte man vikingerne normanner.» 1884 s. 8
    • «Med de danske slog ofte nordmænd og svenske sig i følge og kom saaledes paa røvertog til Frankrige og England.» 1884 s. 8
    • «Normannerne glemte snart sit sprog og blev som de andre franskmænd» 1884 s. 11
    • «Frankrige» 1888 s. 8
    • «at de foretrak at vende tilbage til Frankrige.» 1888 s. 11
    • «Frankrige» 1888 s. 58
  16. Vis omtaler
    • «Han samlede en flok af tapre mænd omkring sig, drog i mange aar i viking og herjede i England, Holland og Frankrige.» s. 21
    • «Frankrige» s. 29
  17. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Under ufreden med Frankrige» s. 3
    • «Sydfrankrige» s. 9
    • «Frankrige» s. 10
  18. Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «De for da dels i vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankriges, Englands, Skotlands og Trlands kyster, dels i austerveg til landene ved Østersøen.» s. 7
    • «Frankrige» s. 22
    • «England og Frankrige.» s. 22
  19. Vis omtaler
    • «i Frankrige og England» s. 8
    • «Han tvang kongen af Frankrige til at afstaa til ham og hans krigere et stykke lande Dette fik siden efter nordmændene navnet Normandie.» s. 11
  20. Vis omtaler

    Viser 5 av 13 omtaler.

    • «Irland og Frankrige;» 1888 s. 14 · 1891 s. 14
    • «Frankrige» 1888 s. 14
    • «Frankrige» 1888 s. 17
    • «Den franske konge Karl den enfoldige fandt, at det var klogest at holde sig tilvens med Rolv og tilbød ham et stykke af sit land.» 1891 s. 17
    • «Rolvs jarledøsmme hed Normandi, og han boede i Rouen (Ruang).» 1891 s. 17
  21. Vis omtaler

    Viser 6 av 19 omtaler.

    • «Dei for i vesterviking til England, Skotland, Irland og Frankrike» 1890 s. 18
    • «I Frankrike fekk Gange-Rolv fraa Norig eit jarledøme» 1890 s. 19
    • «samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
    • «Frankrik» 1906 s. 107
    • «fleire aar i England og Frankrik» 1906 s. 169
    • «i Frankrik» 1906 s. 20
  22. Vis omtaler
    • «Det var fra Frankrig» 1892 s. 12
    • «der havde sit hjem i Frankrig» 1892 s. 14
    • «Det var fra Frankrig, at disse strømninger i aands1 51 pn livet udgik» 1896 s. 12
  23. Vis omtaler
    • «Frankrig» s. 6
    • «Fra slutten af sde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til Engiand, Skotland, Irland og Frankrig, hvor de herjede.» s. 6
    • «krigene mellem England og Frankrige efter 17921» s. 31
  24. Vis omtaler

    Viser 3 av 28 omtaler.

  25. Vis omtaler

    Viser 3 av 40 omtaler.

    • «Romerne kaldte Tyskland for Germinien, Frankrig for Gållien og England for Britinnien.» s. 17
    • «som efter dem fik navnet Frankrig, vesigoterne i Spanien og angler og sakser (angelsakser) i Britannien, som siden fik navnet England.» s. 30
    • «Karls store rige blev ikke af lang varighed. I 843 blev det delt i tre: Italien, Frankrig og Tysklandi» s. 31
  26. Vis omtaler

    Viser 3 av 61 omtaler.

    • «14. Frankrig. . . 83» s. V
    • «Frankrig» s. 30
    • «Tyskland kaldte romerne for Germånien, Frankrig for Gållien og England for Britånnien.» s. 30
  27. Vis omtaler
    • «Frankriges og Tysklands store kirker fra det 12te og 13de aarhundrede» s. 94
    • «de største kirker i Tyskland og Frankrige og Italien overgaar langt Trondhjems domkirke i størrelse» s. 94
    • «i Englands, Frankriges og Tysklands store kirker» s. 94
  28. Vis omtaler

    Viser 6 av 10 omtaler.

    • «Titt slo mange seg i hop – stundom ogso med svenskar og danskar. I Frankrike vart alle kalla normanner» 1896 s. 12
    • «i Frankrike vart alle kalla normanner» 1896 s. 12
    • «Daa gjorde Oskar 1 samlag med England og Frankrike (1855).» 1896 s. 80
    • «I Frankrike vart all kalla normanner» 1900 s. 12
    • «i Frankrike» 1900 s. 12
    • «Frankrike» 1900 s. 68
  29. Vis omtaler

    Viser 3 av 38 omtaler.

    • «førte den gjennem Spanien og Frankrige og derfra over Alperne ned i Italien.» s. 15
    • «Gallien kaldte romerne det land som vi kalder Frankrige.» s. 18
    • «vilde lægge under sig Frankrige,» s. 28
  30. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Den store franske statsomvæltning havde fremkaldt voldsomme krige, som herjede Europas lande.» side
    • «engelskmanden gjerne vilde stoppe al tilførsel til Frankrige og de andre lande, han havde krig med» side
    • «Frankriges» s. 8
  31. Vis omtaler

    Viser 3 av 50 omtaler.

    • «Det endte med at de germanske franker gjorde sig til herrer i Gallien (som efter dem fik navnet Frankrig),» s. 68
    • «forliget i Verdun (Verdång) 843 843 delte riget i tre: talien, Frankrig og Tysklande» s. 75
    • «Rundt om i Frankrig byggede man borge for at være sikker for dem; men ikke engang kongerne kunde altid forsvare riget mod disse fiender» s. 77
  32. Vis omtaler

    Viser 5 av 22 omtaler.

    • «I Dublin mødtes kjøbmænd fra Norden, England, Frankrige, Italien og maurere fra Spanien.» 1900 s. 8 · 1902 s. 8
    • «I 911 landede den norske jarleßøn Gange-Bolv i Frankrige,» 1900 s. 9
    • «Ludvig 14 af Frankrige» 1900 s. 90
    • «Frankriges elve» 1902 s. 9
    • «Frankriges» 1902 s. 9
  33. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «I Frankrike vart alle kalla normanner, og der bad dei i kyrkjorne: «Aa, Gud, frels oss fraa normannerne!» s. 12
    • «Dei undertrykte fransmennerne reiste seg og vilde korkje vita av adel elder presteskap. Dei avliva kongen sin og gjorde Frankrike til ein fristat.» s. 70
    • «Daa vart mange kongar rædde at denne aandsretningi skulde naa landi deira» s. 70
  34. Vis omtaler

    Viser 3 av 18 omtaler.

    • «England og Frankrige.» s. 6
    • «smykker af sølv og andre metaller, som er kommet fra Irland, England og Frankrige.» s. 6
    • «Frankriges» s. 19
  35. Vis omtaler

    Viser 5 av 9 omtaler.

    • «herja sidan i Frankrike» 1904 s. 13
    • «Dei undertrykte fransmennerne reiste seg og vilde korkje vita av adel eller presteskap. Dei avliva kongen sin og gjorde Frankrike til ein fristat.» 1904 s. 72
    • «Frankrike» 1904 s. 72 · 1910 s. 76
    • «og herja sidan i Frankrike,» 1910 s. 21
    • «og herja sidan i Frankrike,» 1910 s. 21
  36. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Ansgar blev født i Prankrige.» s. 22
    • «England og Frankrige for at vinde ære og gods.» s. 28
    • «Frankrige» s. 86
  37. Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «til Frankrike og England» s. 9
    • «Frankrike» s. 11
    • «efterat den i et par aar i forveien hadde raset i Sydeuropa og Frankrike.» s. 45
  38. Vis omtaler
    • «Fra slutten av Bde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til England, Skotland, Irland og Frankrike, hvor de herjet.» s. 7
    • «nærmet Oskar sig til «vestmagtene» (England og Frankrike)» s. 43
    • «Frankrike, Rusland og Tyskland» s. 51
  39. Vis omtaler

    Viser 3 av 17 omtaler.

    • «som er kommet fra Irland, England og Frankrike.» s. 3
    • «Dublin møttes kjøbmænd fra Norden, England, Frankrike, Italien og maurere fra Spanien.» s. 18
    • «I 911 landet den norske jarlesøn Gange-Rolv i Frankrike og herjet som den grummeste viking.» s. 20
  40. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Da for Rolv ut av landet og herjet siden i Frankrike,» s. 19
    • «Herjet siden i Frankrike» s. 19
    • «siden gjorde han reiser til England, Frankrike og Italien.» s. 110
  41. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

  42. Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «frankerne» s. 14
    • «I Frankrike» s. 14
    • «Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England, Skottland og Irland.» s. 18
  43. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «De seilte mange mil opover de store elvene i England og Frankrike, røvet og plyndret, brente bygder og byer.» s. 9
    • «Nu blev det handelsbyene ved Atlanterhavet som blev de viktigste, byene i Holland, Frankrike og England.» s. 73
    • «Men mest lærte han i Frankrike hvor eneveldet blev grunnlagt av store ministre,» s. 89
  44. Norges historie 1934 32 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 32 omtaler.

    • «Frankrike, Spania og Lombardia (Nord-Italia).» s. 7
    • «mange mil oppover de store elvene i England og Frankrike og røvde og brente bygdene og byene (f. eks. London, Koln, Aachen, Paris, Lisboa).» s. 15
    • «I Frankrike bad folket i kirkene: «Fra normannernes raseri fri oss, "o Herre!»» s. 15

Beslektet

Steder

Vis alle (26)

Hendelser og emner