Arbeids- og næringsliv emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 37 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 37 omtaler.

   • «At Fiskerie og især Sildefangst var af stor Vigtighed» 1831 s. 70
   • «De vigtigste Næringsveie P) vare Jagt Fæedrift, Fiskerie og Søerøverie, forenet med Handel.» 1831 s. 69
   • «det norske Landvæsens Fremme» 1831 s. 253
   • «Handelen blev ophjulpen» 1834 s. 53
   • «Handels, Haandværkers, Kunsters og Videnskabers Fremspire» 1834 s. 79
   • «For at befordre Landets Velstand, sørgede han omhyggelig.cn for Agerdyrkningen og is<rr for Handelen» 1834 s. 90
   • «Handelen blev oplivet og Agerdyrkningen fremmet» 1856 s. 25
   • «Handel og Agerdyrkning ophjalp han saavel ved Opmuntringer og Understottelse, som ved hensigtsmæssige Love og disses strenge Overholdelse» 1856 s. 45
   • «Handelen derimod blomstrede og fremmedes ved Anlæggelsen af Broer, Veie og Havne, ved Udenlandsreiser og ved Byers Opkomst» 1856 s. 106
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Handelen trivedes fremdeles, nye Stæder, som Kopanger i Sogn og Hammer ved Mjoøsen, reiste sig, og Norge tiltog i Velstand.» s. 28
3. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 10 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 6 av 10 omtaler.

   • «Agerdyrkning og Handel ophjulpen» 1852 s. 27
   • «Handlendes Egenraadighed og Voldsomhed» 1852 s. 35
   • «Handelen og de øvrige Næringsveie søgte Christian at fremme. Den hidindtil forsømte Bjergværksdrift blev ophjulpen.» 1852 s. 37
   • «Landets Velstand ophjalp han Agerdyrkningen og Handelen» 1858 s. 20
   • «Den hidindtil forsømte Bjergverksdrift blev ophjulpen.» 1858 s. 37
   • «Landets Handel og Søfart, som blev udvidet til Middelhave øg Veflindien og var blomstrende under Christlan den Syvendes lange Regjering.» 1858 s. 47
4. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 8 omtaler.

   • «Baade Haulderne og de andre Bander syslede naturligvis mest med Landbruget» s. 158
   • «145. Om Landets andre Næringsveje i hine Dage er der vistnok ellers Lidet at sige. Fiskeriet er alt omtalt; det» s. 264
   • «Fædriften var udentvil en af de vigtigste Næringsveje i ældre Tider» s. 265
5. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 5 omtaler.

   • «Akerbrug, Fædrift, Fiskeri og Handel var Nordmændenes vigtigste Næringsveje.» s. 5
   • «Sønnen har at skikke fig som Kjøbmand og Hirdmand.» s. 68
   • «For at rette paa den ftørfte Skade og afhjælpe den første Trang til Penger, kaldte Kongen en Rigsdag sammen» s. 128
6. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 48 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 8 av 48 omtaler.

   • «Den før saa livlige Søfart og friske Handelsrørelse sank i Dvale,» 1872 s. 51
   • «Love gaves for at ophjelpe Kjøbstædernes Handel og fortrænge Hanseaterne» 1872 s. 86
   • «Adelens vigtigste Indtegtskilde var Lenene;» 1872 s. 108
   • «Stæderne tiltog med Handelen.» 1874 s. 43 · 1877 s. 43
   • «Kristian sørgede ogsaa for Handel, Søfart og andre Næringsveie.» 1874 s. 102
   • «Fæstebøndernes Hoveri voxede» 1874 s. 109
   • «Havet ydede ogsaa de vigtigste Indtegtskilder. dels ved Vikingetog dels ved Handel og Fiskeri.» 1877 s. 27
   • «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst» 1877 s. 31
7. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Bønderne i Norge havde til den Tid frit ejet sin Jord; men nu tog Harald Odelen eller Ejendomøsretten til Jorden fra Bønderne og tvang dem» s. 3
8. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 5 omtaler.

   • «Bønderne skulde setja upp alle dei Bygningarne, som Kongen vilde hava paa Gardarne sine («Hoveri-Arbeide»).» s. 58
   • «Kongen hadde Strandretten i heile Landet, og difyr skulde kvar den, som rodde ut paa Havet og fiskad, betala Kongen 5 Fiskar.» s. 58
   • «Handelen tok til.» s. 76
9. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Næringsveiene blev ophjulpne. Dyrkningen af Oljetrær, som senere var den attiske Landbefolknings vigtigste Erhvervskilde, fik under ham stort Opsving. Handelen aabnede han nye Markeder.» s. 224
   • «Den fattigere Bybefolknings Kaar forbedrede han, dels ved at give den Eiendomme paa Landet, dels ved at skaffe den Arbeide og Fortjeneste ved de storartede» s. 224
   • «Athen og dets Havne blev i denne Tid et Midtpunkt for den europæiske Verdenshandel» s. 323
10. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 2 : Romerne 1882 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Jorddyrkere» s. 169
11. Norges historie for almuskolen 1883 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Frie mænd, som ikke fik jord selv, leiede jord af odelsbønderne og kaldtes leilændinger. Indvandrerne havde med sig ufrie mænd, trælle, som de enten havde» s. 2
    • «Paa denne tid gik det meget tilbage med Norge. De tyske byer ved Nordsjøen og Østersjøen havde dannet et stort forbund, Hanse-forbundet. Dette rev til» s. 62
    • «Handelen tog til, især med trælast og fisk.» s. 82
12. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 8 omtaler.

    • «handelen med udlandet.» 1884 s. 39
    • «den søgtes flittig af kjøbmænd fra andre lande, saa den snart blev rigets største handelsstad.» 1884 s. 39
    • «industri og handel» 1884 s. 143
    • «Han sørgede ivrig for handel og næringsveie.» 1888 s. 99
    • «Under Kristians regjering blev der gjort meget for at hjælpe op handel, fabriker og manufakturer; i Norge stiftedes saaledes det saakaldte sorte gompagni, paa 500» 1888 s. 133
    • «Under Fredrik 5 gjordes meget for at drive Danmarks og især Kjøbenhavns industri og handel i veiret.» 1888 s. 135
13. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D.2 : 1880-1884 1887 1 omtale
    Vis omtaler

    • «arbeiderforeninger» s. 40
14. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Tyskerne vedblev at tilrive sig handelen, selv den indenrigske, idet de bosatte sig i de større stæder, opkjøbte varer af bønderne og solgte i smaat» s. 50
    • «men agerdyrkningen var paa grund af bøndernes ufrihed i forfald, og kvægavlen stod saa lavt, at det fede Danmark maatte indføre smør og ost fra» s. 126
    • «rigets handel og søfart tog i den anden halvdel af det 18 aaih., da den norske skibsfart var dobbelt saa stor som den danske.» s. 142
15. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «I stedet drog nordmændene ud paa handelsreiser.» s. 22
    • «I0. Under Olavs regjering tog handelen med udlandet sig op. og byerne, som hidtil havde været ubetydelige, kom i en bedre stand.» s. 26
    • «De norske borgere i Bergen begyndte atter at komme til magt og fik draget hele Nordlands-handelen over til sig.» s. 50
16. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 5 omtaler.

    • «Vore forfædre var frie mænd. De byggede sig gaarde, ryddede skogene, dyrkede jorden og kaldtes bønder.» 1888 s. 3
    • «Norge drev i disse æar en særdeles lønnende skibsfart.» 1891 s. 72
    • «Den norske handelsflaade vokste sterkt, næringsveiene blomstrede og landets kræfter øgedes.» 1891 s. 72
    • «Paa sine reiser omkring i landet talte Hauge ogsaa med folk om deres jordiske gjerning. Han havde nemlig god forstand paa agerbrug og verksdrift og» 1891 s. 79
17. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 18 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 18 omtaler.

    • «Frænde-folki til fedrarne vaare fann flatare lende til aa byggja, og dei busette seg helst i landsbyar og dreiv sambruk, soleids at jordi høyrde til» 1890 s. 3
    • «kvar fri mann, som kunne, tok jord fyr seg sjølv og rudde gard fyr seg og huslyden sin, og han og ætti hans fekk daa» 1890 s. 3
    • «Dei, som inkje fekk taka seg jord sjølve, leigde av odelsbønderne og het leiglendingar elder smaabønder.» 1890 s. 3
    • «Han hadde mange trælar og gav deim eit visst dagsarbeid, og nåar dei hadde gjort undan, kunde dei arbeida aat seg sjølve resten av dagen.» 1906 s. 43
    • «Der stend det, korleis en kjøpmann skal fara aat, nåar han fer utanlands, og korleis den skal fara aat, som kjem til kongens hird, og» 1906 s. 96
    • «utføra skoren trelast til Holland» 1906 s. 133
18. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Under Kristian d. 3dje begyndte de første bergverk at drives i Norge, og trælasthandelen paaØstlandet tog stort opsving.» s. 24
    • «c. 1550. Trælasthandelen paa Østlandet» s. 48
19. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Handelen og andre næringsveie ødelagdes.» s. 51
    • «Hansestaderne var et mægtigt forbund af nordtyske handelsstæder.» s. 98
    • «De havde handelskontorer rundt om i Nordevropas lande og bragte den meste handel der i sine hænder.» s. 98
20. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Handelen og andre næringsveie ødelagdes i størstedelen af riget.» s. 73
    • «Han tog sig af handelen og andre næringsveie, og Stockholms opkomst skriver sig fra hans tid.» s. 135
21. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Handel og skibsfart tog stort opsving i hendes tid.» s. 119
    • «Handelen og andre næringsveie laa nede i størsteparten af riget. Bønderne holdt op at dyrke jorden» s. 130
    • «Men Peter skjønte, hvor vigtig handelen var for hans riges opkomst» s. 142
22. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 4 omtaler
    Vis omtaler

    • «handelen meir og meir i henderne paa utlendingar» 1896 s. 46
    • «all den handelen dei hadde havt fyrr» 1896 s. 49
    • «Stortinget gjev kvart aar yver 1145 million kr. til aa leggja nye vegjer og setja betre i stand dei gamle.» 1896 s. 82
    • «Sjøfart og handel tok til.» 1900 s. 59
23. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Handel maatte han ikke drive; thi handel bringer rigdom, og med rigdom følger lyst til stas og pragt.» s. 7
    • «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
    • «Efter korstogenes tid blev der mere handel mellem folkene. Derfor vokste der i andre lande op store byer. Men i Norge tog hansestæderne al handelen,» s. 66
24. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Landets hovedveie blev i løbet af faa aar ombyggede, og nye anlagdes.» s. 39
25. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «paa mange saadanne steder slog haandverkere og handlende sig ned og tog fast ophold, og der opstod da byer.» s. 124
    • «næringsveiene og samfærdselen» s. 337
26. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 32 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 32 omtaler.

    • «Nordboerne var jorddyrkere, men drev ogsaa hxegavl, fiskeri og jagt.» 1900 s. 5
    • «I Danmark reiste sig flere rige handelsbyer, f. eks. Slesvig og Ribe; i Sverige kan nævnes Kalmar, men især Visby paa Gotland.» 1900 s. 12
    • «Vikværingerne drev den livligste handel med nabolandene» 1900 s. 13
    • «Norges byer omkring aar 1300.» 1902 s. 43
    • «de norske kjøbmænd kappedes der med flamlændere, hollændere og hanseater.» 1902 s. 43
    • «Norges og hele Nordens nedgang efter sortedøden viste sig bedst i handelslivet, hvor hanseaterne fik overtaget i det 14de aarh.» 1902 s. 55
27. Norigs soga aat folkeskulen 1900 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Haakon Magnusson den yngre (1355—80) freista aa hjelpa upp handelen i Norig.» s. 49
28. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 15 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «Vikingerne var kjøbmænd» s. 21
    • «Han var meget snil mod dem, f "dem arbeide for dagen, men lod dem faa arbeide for sig selv i skumringen og om aftenen; han» s. 34
    • «og Norge udførte mange slags varer til udlandet. Norske kjøbmænd drog paa handelsfærder til England og Irland» s. 48
29. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Næringsvegarne var jordbruk, fe-avl, veiding, fiske, og handel.» 1904 s. 5
    • «og ved det gjekk jordbruket fram.» 1904 s. 68
    • «Næringsvegjerne var jordbruk, fe-avl, veiding, fiske og handel.» 1910 s. 6
30. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «han virket ogsaa med held for handelens opkomst, og fra hans tid optok den danske regjering ogsaa handelen paa Grønland, som nu blev et dansk» s. 72
    • «handel, skibsfart og næring været i god fremgang» s. 90
    • «lønnen er høiere og levemaaten bedre.» s. 104
31. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «handelen mere og mere at komme i hansestædernes hænder.» s. 20
    • «handel og skibsfart bedre end nogensinde før» s. 36
    • «I disse aar hadde handel, skibsfart og næring været i god fremgang, saa at landet efterhaanden kom sig op av fattigdommen.» s. 42
32. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 21 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 21 omtaler.

    • «Senere utviklet gilderne sig til laug, derved at mænd av samme haandverk sluttet sig sammen for at fremme fælles interesser.» s. 54
    • «Nordmændene drev alt da livlig handel med England» s. 69
    • «allerede kong Sverre klaget over at tyskerne førte smør og fisk ut av landet» s. 69
33. Norges historie for skole og hjem 1910 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Stormændene hadde før faret til utlandet og drevet handel; men nu holdt mange sig for gode til dette, og smaafolk hadde ikke penger nok til» s. 66
    • «Mange arbeidsmænd hadde hat hus eller leid hus uten jord. Disse blev kaldt husm æ n d.» s. 119
    • «Engelskmanden Everth smuglet mange varer ind til Bodø uten at betale told.» s. 131
34. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Nu arbeidet regjering og storting i fællesskap paa at fremme alle næringsveier.» s. 92
    • «Jorden dyrkes derfor bedre, og man holder sine dyr bedre, saa utbyttet blir større.» s. 103
    • «Vore fiskerier holder ogsaa paa at ændre karakter. Fiskerne skaffer sig dæksbaater, motor- og dampbaater; med disse kan de søke fisken op langt ute paa» s. 104
35. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «begynte da å drive handel med de fremmede.» s. 15
    • «Til landets skade gav Magnus Lubeck og andre byer i Nordtyskland eller hansebyene handelsrettigheter i Norge, og fra denne konges tid begynte handelen mere og» s. 54
    • «Erik innså det uheldige i at hansebyene hadde handelen i de nordiske riker i sin makt; han gav derfor handelsrettigheter til hollendere og engelskmenn og» s. 69
36. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Atens havn P i r e u s, som forsyntes med ypperlige kaier og magasiner, svang sig op til å bli Grekenlands første handels- og» s. 52
    • «Der innførtes især alle slags fødemidler, kveg og korn, samt råstoffer — trevarer, metaller, ull etc, som forarbeidedes i Atens fabrikker og så atter utførtes.» s. 52
37. Norges historie for folkeskolen 1928 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Oversikt over Norges viktigste næringsveier» s. 4
    • «Erling var en god mann for trælene; han fastsatte dagsverk for dem og gav dem siden tid og lov til å arbeide for sig selv.» s. 29
    • «Den handel som byene tjente best på, var trelasthandelen med utlandet, særlig Holland og England.» s. 88
38. Norges historie 1934 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «I Håkons tid hadde Norge større utenlandshandel og skipsfart enn noen gang ellers i mellomalderen.» s. 58
    • «I Bergen hadde de tyske kjøpmennene («Kontoret») tatt seg ene-rett til å kjøpe all fisken fra Nordland.» s. 77
    • «Tømmertrafikken med floyting og kjøring, bergverksdrifta med kolbrenning og transport skaffa bøndene kontante penger.» s. 100