Norsk historie emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 61 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 61 omtaler.

   • «Da en Fædrenelandshistorie ei blot bør indeholde Beretninger om Konger, Krige og Slag, men ogsaa fremstille for os et sandt Billede af vore Fædres Levemaade,» 1831 side
   • «i en Indledning meddeelt nogle Træk af Sagnhistorien» 1831 side
   • «Da Fædrenelandets Historie bør være enhver Borger kjær» 1831 side
   • «har jeg dog i en Indledning meddeelt nogle Trcrk, af Sagnhistorien» 1834 s. VI
   • «Da Fcedrenelandets Historie borvære enhver Borger kjcrr,, og Kundskab i samme kan fordres af enhver dannet Mand» 1834 s. VII
   • «Om de sofarende Phoenicier have beseilet Norge (Noregr eller Norvegr) er uvist.» 1834 s. 1
   • «Fædrenes Bedrifter» 1856 side
   • «Uagtet Norges paalidelige Histori ie først bener med en ana e har jeg dog i en Indledning meddelt nogle Træk af Sagnhistorien» 1856 side
   • «Fædrelandshistorie, der ogsaa behandlede Fødelandets Skjebne under Foreningen med Danmark» 1856 side
2. Norges Historie i Udtog af C. F. Bratt 1833 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 5 omtaler.

   • «Norge i Oldtiden» s. 1
   • «underlagde sig hele Norge» s. 2
   • «Norge under hans Statsstyrelse, indviklet i en kort Krig med Sverig» s. 26
3. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 23 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 23 omtaler.

   • «Nogle hundrede Aar før Christi Fødsel kom vor Stamme, eller Nordmændene, langt indenfra Asien, ved det kaspiske Hav» s. 1
   • «som nu henregnes til Norge» s. 1
   • «Efter Erik Blodøxes Død flygtede Dronning Gunhild med sine mange Sønner til Danmark» s. 13
4. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 6 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 6 omtaler.

   • «vil bidrage til at vække Sandsen for og Lysten til at beskjeftige sig med vore egne fædrelandshistorisfke Minder hos Læsere» side
   • «Da de voxede til, vilde de efter de Tiders Skik drage ud paa Vikingstog for at samle sig Rigdomme og Berømmelse.» s. 22
   • «Jarlen laa vistnok i Hjørungavaag, men ikke med eet eller to Skibe; hans hele Flaade var samlet,» s. 57
5. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 44 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 6 av 44 omtaler.

   • «Norges Adskillelse fra Danmark og Forening med Sverige under een Konge....» 1852 side
   • «Norge deelt i mange smaa Riger» 1852 s. 1
   • «Eiriks Sonner Norges Herskere» 1852 s. 8
   • «Norge delt i mange smaa Kiger, hvis Indbyggere vare af samme Folkefærd, som de nuværende Svenske og Danske De styredes af Drotter eller Konger.» 1858 s. 1
   • «Kongerne Anførere i Krig og forestode den Tids Gudstjeneste, som fornemlig bestod i Offringer.» 1858 s. 1
   • «Blandt de gamle Kongeslægter havde den Frithjofskey i Sogn en kort Tid skaaet i stor Anseelse; men varig Indflydelse paa Norges Skjebne fik først Inglingeætten,» 1858 s. 1
6. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 34 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 34 omtaler.

   • «Rorges Historie indtil arald Haarfager, tilligemed en udførlig Fremstilling af Normændenes gamle Kulturforhold.» side
   • «Indledning: Side. . Landet og Folkets Historie» side
   • «Norrønafolkets Oprindelse, Slægtskab og Gandriuget» side
7. Momenter til Støtte for Hukommelsen ved den mundtlige Undervisning i Norges Historie 1862 12 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 12 omtaler.

   • «et Par Aarhundreder fer Kristi Fødsel eller for over 2000 Aar siden» s. 3
   • «Vore Forfædre syntes bedst om at nedsætte sig i adspredte Gaarde, ikke i Byer eller Landsbyer.» s. 4
   • «Vikingstog og Viking.» s. 4
8. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 21 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 21 omtaler.

   • «Stenalderen» s. 3
   • «Broncealderen» s. 3
   • «JFernalderen» s. 3
9. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 105 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 105 omtaler.

   • «Ønglingekongerne i Norge.» 1872 s. 6
   • «Til de norske Kongers Rige hørte i denne Tidsalder store Landstrækninger, der senere er komne under andre Stater,» 1872 s. 10
   • «Efter Kristendommens Indførelse opstod efterhaanden følgende Bispedømmer:» 1872 s. 10
   • «Folkestammer. Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.» 1874 s. 1
   • «de sex Konger» 1874 s. 4
   • «vort eget Fædrelands Omven. delse skyldes just nogle af dets Kongers Vikingefærd.» 1874 s. 9
   • «Norges ældste By» 1877 s. 6
   • «Til de norske Kongers Rige hørte i denne Tidsaider store Landstrækninger, der senerk er komne under andre Stater, nemlig: Baahuslen, Jemteland og Herjedalen, der nu» 1877 s. 10
   • «Det egentlige Norge bestod as følgende Fylker 1. Haalogaland. 2 Naumdølafylke. 3. Øina. fylke. 4. Sparbyggjafylke. 5. Verdølafylke. 6. Skøi. nafylke. 7. Stjordølafylke. 8. Strindafylke.» 1877 s. 10
10. Norges, Sveriges og Danmarks Historie for Middelskolen 1872 · 1884 · 1888 24 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 9 av 24 omtaler.

    • «at betale ben norf!e $onge ©!at; men be ffulbe tjaue fine egne £ot)e og egne ©mbebåmcenb.» 1872 s. 43
    • «Som aSibenf!ab§mænb fiben 1814 ifær übmær= !et fig Slftronomen 3Jlatf)ematiferen 2lbel (f 1829) r 3ootogen ©arg (f 1869), Quriften <s<smtu gaarb (f 1870), jamt £iftorifrrne» 1872 s. 174
    • «be meft fremragenbe ©igtere i bet famme er 9Bergelanb (f 1845)^ Q. 6. 2Belt)aoen, SBjømftjerne 33jørnfon og» 1872 s. 174
    • «næsten hele Østlandet» 1884 s. 14
    • «Ogsaa de andre byer tog til.» 1884 s. 39
    • «Under Haakons kongedømme blev /sland og Grænland lagte under Norge.» 1884 s. 50
    • «Danmark og det sydlige Sverige.» 1888 s. 1
    • «Med iver virkede Ansgar til sin død i 865 for kristendommens udbredelse» 1888 s. 13
    • «Olav anlagde fra nyt af byen"Vidaris, som jarlene havde ladet forfalde, og byggede der en kongsgaard og en kirke.» 1888 s. 31
11. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Den sidste Gang tabte de ved Gaarden Fitjar paa Øen Stord og maatte flygte til sine Skibe. Haakon satte efter dem, men blev rammet af» s. 4
    • «Harald Graafeld blev ved List lokket ned til Danmark, og her blev han dræbt.» s. 4
    • «Under Harald Gilles Sønner fik Norge sin egen Erkebiskop i Nidaros.» s. 11
12. Fortællinger af Norges Historie 1877 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Fortællinger af Nørges Histøorie ved ieqwart Petersen.» s. 1
    • «Norges Konger.» s. 2
    • «en Ætling af Harald haarfagre, Olav Tryggvessøn, var bleven en mægtig Konge i Irland.» s. 12
13. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 44 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 44 omtaler.

    • «Steinalderen. Bronfealderen. Jarnalderen.» s. 1
    • «Fyr Heimelandet vart desse Vikingferderne og til myket Gagn.» s. 19
    • «Umkring Midten av det 9de Aarhundrad kjem Namnet «Nordmenner» fyrst i Bruk i Utlandet um Fedrarne vaare, og Namnet «Norig» feste seg paa Landet vaart.» s. 19
14. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «21. Sagnene om Kadmeos og hans Slegt.» s. 102
    • «Doriernes Indvandring paa Peloponnes blev ikke alene af Betydning for denne Halvø; men dens Virkninger strakte sig til hele det helleniske Folk.» s. 167
    • «Attikas Befolkning antages at have udgjort 500,000 Mennesker. Af disse var kun omtrent 100,000 af attisk Byrd, 350,000 var Træler og Resten fremmede (Metøker).» s. 217
15. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 2 : Romerne 1882 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «De var paa den Tid saa udartede, at de ikke forstod at bruge Frihedens kostbare Gave, og snart efter blev de saa oprevne i indre» s. 145
    • «Sullas Seier var tillige Roms Seier over det øvrige Italien og Optimaternes Seier over Almuen.» s. 214
16. Norges historie for almuskolen 1883 34 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 34 omtaler.

    • «Af disse indskrifter kan man se, at der i den tid boede det samme folkefærd i Rot som nu.» s. 1
    • «I vikingtiden var strid og kamp den største glæde; da blev troen paa Ragnarok til.» s. 6
    • «Danmark havde længe været samlet til eet rige og ligeledes Sverige, men Norge var delt i 31 fylker.» s. 11
17. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «oldtidens og fædrelandets historie» side
    • «Kejser Karl den store. 33 ledes stiftede riger bestod ikke synderlig længe; det eneste, der bestod gjennem tiderne og fik betydning for eftertiden, var det» s. 33
    • «Under denne krig kom Karl i strid med kong Godfred (Gudrod) i Danmark; denne krig endte med, at Eideren bestemtes som grænse mellem Tydskland og» s. 33
18. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 25 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 25 omtaler.

    • «Kirkens tilitand efter reformationen er holdt frem i billeder af personer, som i denne tid har virket til Guds riges vekst i vort fædreland.» s. 2
    • «Fridthjov. Bele var konge i Sogn.» s. 13
    • «Derpaa indtog Harald det vestenfjeldske Norge.» s. 20
19. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D.2 : 1880-1884 1887 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «nordmændene hævede sig til en af de første sjøfarende nationer» s. 4
    • «Krigen med Sverige.» s. 15
    • «Anker Bjerregaard, Lyder Sagen, Konrad Nikolai Schwach og Simon Olaus Wolff.» s. 30
20. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 21 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 21 omtaler.

    • «hans søn Olav» s. 6
    • «Halvdan Hvitbein» s. 6
    • «Efter kristendommens indførelse opstod efterhaanden følgende bispedømmer :» s. 10
21. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Norge har fra umindelig tid været bebygget af nordmændene.» s. 3
    • «I jernalderen bestod Norge først af mange smaariger, som styredes af hver sin høvding.» s. 3
    • «Kongerne paa Agder. Harald Haarfager.» s. 10
22. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 18 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 18 omtaler.

    • «at vække barnets historiske sans» 1888 s. 2
    • «Norges ældste folk kjendte ikke til noget metal, men havde vaaben og redskaber af sten, ben eller træ og levede af jagt og fisks.» 1888 s. 3
    • «blev de overfaldne af vikinger.» 1888 s. 24
    • «Det sydvestlige Asia er menneskeslegtens vugge.» 1891 s. 3
    • «Vore forfædre hørte til den germanske folkeæt og kom til Norge en god tid før Kristi fødsel.» 1891 s. 3
    • «Norges ældste folk kjendte ikke til noget metal, men havde vaaben og redskaber af sten, ben eller træ og levede af jagt og fiske.» 1891 s. 3
23. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 82 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 82 omtaler.

    • «Truleg budde alt fraa steinalderen dei same folki i desse landi, som endaa bur her, fraa Eideren i Danmark til Lofoten i Norig.» 1890 s. 2
    • «Dei kom vandrande i mindre flokkar, som dei kallad rfolke (som raumar, ryger, hordar, trønder, hader).» 1890 s. 2
    • «Fylki var soleids i fyrstningi smaa sjølvstyrde rike, der stormennerne (odelsbønderne) raadde mest (aristokratiske republikkar), men etter kvart trengde kongsmagti' seg inn i mange fylke.» 1890 s. 17
    • «Steinalderen. Bronsealderen. Jarnalderen.» 1906 s. 5
    • «synsteluten» 1906 s. 6
    • «Det finst ikkje so mange merke i Norig etter steinalderen og bronsealderen som i Danmark og synsteluten av Sverik. Norig var soleis mindre bygt daa.» 1906 s. 6
24. Omrids af vor litteraturs historie for middelskolen og den høiere pigeskole 1892 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Bjørnsons tidligere digtninger, i hvilke han endnu er national romantiker, var dels ,,bondenoveller*, som Synnøvre Solbakken, Arne, En glad gut, dels historiske skuespil, som alle» s. 26
25. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Norges konger.» s. 4
    • «omvendte finnerne til at blive kristne» s. 30
26. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 17 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 17 omtaler.

    • «Johan Hus i Bøhmen antog mango af Wyoliffes meninger.» s. 38
    • «Rusland og Polen.» s. 59
    • «Italien, Tyskland og Frankrig til 1870.» s. 79
27. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 18 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 18 omtaler.

    • «I 1861 tog Viktor Emanuel titelen «konge af Italien*» s. 107
    • «22. Italien, Tyskland og Frankrig til 1870.» s. 107
    • «2. Landet var fra først af ikke ett rige, men delt i omtrent 30 dele (/yllker), som hver var et rige for sig.» s. 120
28. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 39 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 39 omtaler.

    • «Med Norges historis har jeg maattet forholde mig paa en anden maade.» s. III
    • «2. Ægypten.» s. 6
    • «skrev siden et stort verk om østerlandenes og perserkrigens historie.» s. 25
29. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Mest udførlig har jeg behandlet fædrelandets historie i de sidste hundrede aar» s. IV
    • «Samfundsforhold og privatliv hos nordmændene før den kristne tid:» s. VII
    • «Samfundsforhold og privatliv hos nordmændene (1035— 1819):» s. VII
30. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 46 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 46 omtaler.

    • «I eit ljos er det verme, og den vermen som fylgjer med aa sjaa fedrarne i det rette ljoset, er fedralandselskk Aa kveikja denne elsken» 1896 s. 2
    • «1. Noreg i smaarike.» 1896 s. 3
    • «fedrarne vaare hev butt lenge her i landet, kanske yver 2000 aar.» 1896 s. 3
    • «Dei skar bokstavarne ut i tre elder hogg dei i steinar. Av skrifti desse steinarne ser me at folk her i lande paa den tid» 1900 s. 3
    • «Norig vert samla og kristna.» 1900 s. 14
    • «I Norig var det faa enner. Fleire av dei største ætterne var no utdøydde, og i T var danske og tyske adelsmenner inngifte og hadde» 1900 s. 51
31. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Danmark og Sverige blev tidlig samlet til kongeriger; men nordmændene var endnu delt i stammer da vikingetogene begyndte.» s. 32
    • «Norge var delt i fylker, som omtrent svarte til vore amter.» s. 32
    • «Dette aar mindes vi som det da Norge blev samlet til ett rige.» s. 34
32. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Den norske hær, som stod langs grænsen, var daarlig rustet og led mangel.» s. 14
    • «I 1824» s. 28
    • «Storthinget 1859—60 sætter et nyt merke i vor historie.» s. 42
33. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «de germanske franker gjorde sig til herrer i Gallien (som efter dem fik navnet Frankrig)» s. 68
    • «Fra Ziirich udbredtes Zwinglis reformation til flere af de schweiziske kantoner (smaastater)» s. 138
    • «Længe efterat landet var samlet til ett rige, var det delt i 4 lagdømmer, hvert med sin lovbog og sit hovedting (lagting).» s. 251
34. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 102 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 102 omtaler.

    • «Af barneskolens fag er intet mere betydningsfuldt end fædrelandshistorien, som giver kundskab om ens eget land og folk, og den maa derfor indtage en stor» 1900 side
    • «alle mindre betydningsfulde navne og begivenheder ogsaa for Norges vedkommende er sløifet.» 1900 side
    • «Heltesagn.» 1900 s. 6
    • «Norge og Danmark» 1902 s. 8
    • «Navnkundigere end austrvegsfærderne blev vestervikingetogene, og de fik langt større følger. Her var det Norge og Danmark, som førte an.» 1902 s. 8
    • «Norges historie fra rigets samling i 872 til 1319.» 1902 s. 12
35. Norigs soga aat folkeskulen 1900 23 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 23 omtaler.

    • «Men korleis ein no tek det, so lyt det plent vera slik, at borni vert glade i soga» s. 2
    • «bronse aldren» s. 3
    • «Jarnaldren tok til ved Kristi tider.» s. 3
36. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 49 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 49 omtaler.

    • «de forskjellige sider af vor historie efter 1814 er sammenarbeidet» s. 3
    • «Norge i 1814» s. 3
    • «Vikingtiden (9de til 11te aarhundrede).» s. 17
37. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 38 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 38 omtaler.

    • «so lyt det plent vera so, at borni vert glade i soga.» 1904 s. 2
    • «Den eldste tid kjende folk her i landet ikkje til jarn og staal; men dei gjorde seg øksar, knivar og andre reidskapar av stein og» 1904 s. 3
    • «So kom bronsealderen» 1904 s. 3
    • «Aa kveikja denne elsken, er det vigtugaste fyremaalet med fedrelandssoga.» 1910 s. 2
    • «Men korleis ein no tek det, so lyt det plent vera so, at borni vert glade i soga.» 1910 s. 2
    • «I denne ste utgaava hev eg teke upp meir kultursoga, av det slaget som eg hev røynt borni skynar og likar, naar ein fortel for» 1910 s. 2
38. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Man holder for, at vore fædre levede i Norge allerede i sten- og bronsealderen. Aldeles vist er det da, at de bodde her i jernalderens» s. 3
    • «Gudbrandsdølerne tager den kristne tro.» s. 34
    • «I et slag overvandt Olav sin uven Erling Skjalgssøn, der mod kongens vilje blev dræbt af en af hans mænd.» s. 37
39. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 36 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 36 omtaler.

    • «Worge blir ett rilie. Halvdan blev stamfar for den norske kongeæt; ti hans son Harald Haarfagre blev den første konge i hele Norge.» s. 10
    • «Han samlet straks en hær, drog med den nordover Dovre og vandt efter nogen slag hele Trøndelage» s. 10
    • «De konger som var igjen, samlet sig og holdt et sjøslag mot ham i Hafs/jord ved Jæderen; men Harald vandt ogsaa seier i det slag» s. 10
40. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «De ældste tider. Saalangt tilbake i tiden som vi vet noget sikkert, har vore forfædre bodcl her i kanske over 5000 aar; nordmænd, svensker og» s. 5
    • «Harald Haarfagre. Haakon Adelstensfostre. 8 som maatte gi skat til kongen. Mange av de mægtigste bønder kunde ikke finde sig i det; de vilde raade» s. 8
    • «Kong Olav var ivrig kristen; han drog flittig om i landet og ransaget om hvorledes kristendommen holdtes; var der nogen som ikke vilde lægge av» s. 11
41. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 34 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 34 omtaler.

    • «I tiden like før Kristi fødsel kom jern i bruk, og dette metal fortrængte bronsen. Dermed begynder jernalderen.» s. 3
    • «Gokstadskibet hører til den yngre jernalder» s. 5
    • «De gamle nordmænds skibe var lange og smale; de var aapne og blev drevet frem ved aarer, én mast og ett seil» s. 6
42. Norges historie for skole og hjem 1910 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 16 omtaler.

    • «Den ældste tid kjendte folk her i landet ikke til jern og staal; men de gjorde sig økser, kniver og andre redskap av sten og» s. 3
    • «Saa kom bronsealderen (1500—500) f. Kr. f.); da gjorde folk sig vaaben og redskap av bronse, det er en blanding av kobber og tin. Paa» s. 3
    • «At vække denne maa være det fornemste maal for undervisningen i fædrelandshistorie.» s. 2
43. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1911 · 1920 52 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 52 omtaler.

    • «de tok da Olav til høvding paa Øre-ting 1 , og da jarlen var død og hans sønner Eirik og Svein flygtet ut av landet,» 1911 s. 31
    • «Olav var en ivrig kristen og søkte derfor først og fremst at faa kristendommen lovtat i Norge.» 1911 s. 31
    • «I slutten av det Bde århundre fant nordmenn fra Hordaland første gang veien over Nordsjøen til øene nordenfor Skottland (Orknøiene).» 1920 s. 15
    • «En nordmann Nadodd skulde fra Norge reise til Færøiene, men blev drevet langt ut i havet mot nordvest og fant der et stort übebodd land,» 1920 s. 15
    • «I midten av det 9de århundre kom en stor hær dansker over til England; blandt høvdingene nevnes især Lodbrokssønnene og kong Gorm.» 1920 s. 15
44. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Norges konger» s. 4
    • «Landet var delt mellem de frie mænd, bønderne.» s. 6
    • «Nordmændene var som de andre germanske folk 1 hedninger og dyrket mange guder.» s. 8
45. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Hellas's forhistoriske tid» s. III
46. Norges historie for folkeskolen 1928 31 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 31 omtaler.

    • «å fortelle Norges historie» s. 2
    • «De kom fra Hordaland i Vestnorge.» s. 9
    • «la under sig Orknøiene og Hjaltland (Shetland), og de fant Færøiene.» s. 9
47. Norges historie 1934 23 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 23 omtaler.

    • «Fra den eldre steinalder, ved Oslofjorden.» s. 3
    • «De eldste spor av mennesker her i Norge finner vi i Finnmark («Komsa-kultur»).» s. 4
    • «Det er mulig at folk har kunnet leve ute på de delene av kysten som først ble isfri.» s. 4