Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt3 sider

    Adkog ꝛi Norges Historie. Udarbeider til Brug i Almne-Skolerne af …

    18. Frederik 11.

    Den fornyede Krig blev ført med Uheld af de Danske.

    Også side 48

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie10 sider

      21. Fortegnelse over v n Harald Laarsager

      Blandt de gamle Kongeslægter havde den Frithjofskey i Sogn en kort Tid skaaet i stor Anseelse; men varig Indflydelse paa Norges Skjebne fik først Inglingeætten, der fortrængt fra Sverige kom ind i Norge.

      21. Fortegnelse over v n Harald Laarsager

      Nogle droge over til de skotske Øer, andre befolkede Jamtaland og Helsingialand; atter andre forøgede de Vikingers eller Sørøveres Antal, som allerede længe under Navn af Normanner paa det frygteligste havde herjet Tydsklands, Frankriges og flere Landes Kyster.») De fleste og gjeveste Familier begave sig i Aaret 874 og følgende Aaringer over til det kort tilforn opdagede Island, hvor de …

      Også side 4, side 6, side 19, side 24, side 25, side 27, side 38, side 49

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden3 sider

      21. Fortegnelse over v n Harald Laarsager

      Flere af Kongens Mænd raadede ham til at hevne sig paa den overmodige Kvinde; men Harald svor ved den Gud, der havde skabt ham og raader over Alt, at han høerken vilde skjere eller kjæmme sit Haar, førend han havde underlagt sig hele Norge med Skat og Skyld, eller i modsat Fald ladet sit Liv.

      8. De borgerlige Uroligheder.

      I disse Borgerkrige var Ingen sikker paa Liv og Eiendom.

      Også side 41

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18142 sider

      … hvorved Christian Frederik forbandt sig til at nedlægge Kongeværdigheden Et overordentligt Storthing blev sammenkaldt, til hvilket han overleverede sin Afsigelsesakt, inden han vendte tilbage til Danmark. Storthinget besluttede derpaa Norges Forening med Sverige under een fælles Konge, men under Overholdelse af Rigets Selvstændighed. Efterat Grundloven af 17de Mai havde undergaaet de Forandringer, som Foreningen med Sverige og de forandrede Omstændigheder …

      i Anledning af Norges og Sveriges Forening under een Konge.

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      Den varede 7 Aar og lagde Grunden til det unaturlige Nationalhad imellem Nordens Folkeslag, der ved Sprog, Seder og Religion ere saa nær beslægtede.

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        12. Unions gongerne.

        … Saaledes f. Ex. lod han en stor Mængde Svenske især Adelige ei alene uden Lov og Dom, men endog mod tilsagt Tryghed henrette (1520). Denne Udaad, der kaldes det stokholmske Blodbad skilte ham ved den svenske Krone. Hans Egenmægtighed og den store Indflydelse, som den kloge, men overmodige Sigbrit, hans Frille Dyvekes Moder, havde vundet over ham, foraarfagede, at den …

        I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon1 side

      Undern Hakon den Femte, der, saavelsom hans Broder Eirik Prestehader, førte Krig med Danmark, nedsatte Nordmænd sig først i Finmarken, som til den Tid alene beboedes af Finner eller Lapper.

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge1 side

      8. De borgerlige Uroligheder.

      Kjed af denne idelige Omflakken, angreb Sverrir i Aaret 1479 med sine 360 Birkebeiner den altfor trygge Erling Skakke og vandt paa Kalvskindet ved Nidaros en afgjørende Seier vver sine i Antal langt overlegne Fiender.

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      39 - Alligevel blev Christian nødt til at slutte en ufordelagtig Fred til Brømsebro 1645 høor han iblandt andet maatte afstaa de gamle norske Lanbffaber Jæmteland og Herjedalen. I denne Krig var det, at Sognepresten i Ullensaker Kjeld Stub gjorde sig saa bekjendt. Da han i sin Ungdom havde tjent i Krigen, paatog den modige Prest sig Opsynet ved Grændseposterne …

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      – vo - I denne Konges sidste Levedage begyndte Lehnsherren i Bergen, Cpristopber a da ser for de hanseatiske Handlendes Egen digb d og Vold; a ! n Den nordie Syvaars Feie Frederik 11. Ved Christian den Tredies og hans Samtidige den svenske Konge Gustav Wasa's Død fik de nordiske Riger to unge Fyrster, nemlig i Danmark og Norge Frederik …

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig1 side

      18. Frederik 11.

      Frederik begyndte i Aaret 1700 den saakaldte store nordiske Krig ved at angribe Hertugen af Holstein-Gottorp; men Carl ilede denne sin Svoger til Hjelp ved at angribe den danske Ø Sjelland, og Frederik blev nødt til at slutte en hurtig Fred.

      I andre bøker og planer
    • Freden i Kjøbenhavn1 side

      … afstaa vigtige Landskaber, blandt hvilke Throndhjems og Bahus Lehne. Kort efter fornyede den ærgjerrige Carl Krigen; men hans mislykkede Storm paa Kjøbenhavn og kort paafølgende Død fremsk Freden til Kjøbenhavn 1660. Sverige afstod igjen Throndhjøm, som Thrøndelagens Bønder i Forening med den duelige Anfører Georg Reichwein havde gjenerobret under den sidste Krig. I Norge blev denne Krig efter en af …

      I andre bøker og planer
    • Freden til Knæred1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      … fordi han lod sig kalde Lappernes Konge og krævede Skat i den norske Lapmark. Man kalder den almindelig Kalmarkrigen. Den endtes efter et Par Aars Forløb ved en Fred til Knærød 1613, hvor Carls Søn, den store Gustav Adolf, opgav sin Formands Fordringer og betalte en Million Daler i Krigsomkostninger. Denne Krig blev i Norge kaldet Skottekrigen. Den svenske Konge …

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      Denne Krig blev i Norge kaldet Gyldenløves Feide, fordi Kongens Halvbroder, den kjekke Ulpik Frederik Gyldenløve, som var Statholder i Norge, anførte de norske Tropper.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      … Aars Forløb ved en Fred til Knærød 1613, hvor Carls Søn, den store Gustav Adolf, opgav sin Formands Fordringer og betalte en Million Daler i Krigsomkostninger. Denne Krig blev i Norge kaldet Skottekrigen. Den svenske Konge havde nemlig ladet høerve endel skotske Krigsfolk, som under Krigen landede i Norge. Da den norske Hær var rykket ind i Sverige, ventede de …

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden1 side

      … Storbrittannien, Preussen og Østerrig. Paa Afslag rykkede den svensie Kronprinds Carl Johan, æfter den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813, ind i Holstein, og nødte Frederik den Sjette til i Freden til Kiel den 14de Januar 1814 at afstaa Norge, der føruden Andet har denne Konge at takke for Oprettelsen af et …

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      7. Olaf Kyrre og Efterføolgere.

      Saadanne Toge kaldtes Korstoge og varede i næsten 200 Aar.

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      … Januar 1814 udstedte et aabent Brev tilligemed en Kundgjørelse i den Anledning Kong Frederiks hidtilværende Statholder Prinds Christian Frederik erklærede sig desaarsag for midlertidig Regent og sammenkaldte en Rigsforsamling paa Eid svold. Denne udfærdigede 17de Mai 1814 en Grundlov bygget paa Grundsætningen, Nvrges Frihed og Uafhængighed under en særskilt constitutionel Konge, og valgte tillige nysnævnte danske Prinds til Konge. Sverige …

      I andre bøker og planer
    • Roskildefreden1 side

      Over dette Land regjerede da den krigerske Carl den Tiende Gustav, som snart tvang den uforberedte Stat til at slutte en Fred paa haarde Vilkaar i Roeskilde 1658.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18131 side

      Paa Afslag rykkede den svensie Kronprinds Carl Johan, æfter den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813, ind i Holstein, og nødte Frederik den Sjette til i Freden til Kiel den 14de Januar 1814 at afstaa Norge, der føruden Andet har denne Konge at takke for Oprettelsen af et …

      I andre bøker og planer
    • Stettinfreden1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      … bleve imidlertid tappert forsvarede. Throndhjem blev gjenerobret, og den virksomme Mogens Svale gav Fienden nok at bestille. Kjede af denne hensigtsløse Kamp sluttede de stridende Magter endelig Fred i Stettin (1570) hvor Frederik blandt Andet fik Ret til at føre 3 Kroner i sit Vaaben. Norges Forfaming var under Frederiks lange egje ring høist maadelig.») Det havde under Christian den …

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge1 side

        18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

        18. Reformationens Indførelse og Regjenuk ano ringsførmens Forandring vcd Kong Chtistign …

        I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      Han fuldendte ogsaa Islands Underkastelse, som allerede var begyndt under hans Fader, men solgte til Skotland Suderøerne, hvilket Nogle betragte som en af Aarsagerne til den norske Flaades Forfald.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen9 sider

      21. Fortegnelse over v n Harald Laarsager

      Disses Magt var bog meget indskrænket, da de kun sjelden kunde foretage sig noget af Betydenhed uden først paa Thinget at have hørt Folkets Mening og forlangt dets Hjelp.

      21. Fortegnelse over v n Harald Laarsager

      For lettere at regjere sit urolige Rige indsatte Harald Jarler, der skulde dømme Almuen efter Lov og Landsret, og under dem Hersir, hvilke maatte holde et vist Antal Krigsfolk til Landets Tjeneste.

      Også side 5, side 20, side 27, side 28, side 40, side 52, side 53

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv3 sider

      7. Olaf Kyrre og Efterføolgere.

      Landets Velstand ophjalp han Agerdyrkningen og Handelen, som i de ældre Tider hindredes ved Sørøveri, men nu ved den mildere Aand, som Christendommen medførte, efterhaanden tiltog og blev langt vigtigere end før. Han anlagde Bergen, som snart blev Norges vigtigste Handelsstad.») For at hindre de mange Uordener, svm ved de almindelige Omgangsdrikkelag fandt Sted, indrettede han i Stæderne Gildestuer, som …

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      … og den protestantiske Læres Renhed overholdt, idet flere Jesuiter*») dels bleve landsforviste, dels snege sig ud af Landet. Handelen og de øvrige Næringsveie søgte Christian at fremme. Den hidindtil forsømte Bjergverksdrift blev ophjulpen. En Bondedreng i Sandsvær, som gjetede sin Faders Kveg, fandt ved en Hendelse Sølvmalm. Da venne lovede rigt Udbytte, anlagde Kongen i Aaret 1624 Bjergstaden Kongsberg og …

      Også side 47

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter2 sider

      Efter den ulykkelige Johan Frederik Struensee's Raad blev i Aaret 1770 invført den saakaldte Trykke- eller Pressefrihed», fom siden paa forskjellig Maade har vedvaret.

      … Høiesteret og Storthinget under Tiltale for Krænkelse af deres Kaldspligter. Kongen har desuden Ret til at sanktionere (stadfæste) de af Storthinget besluttede Love og til at benaade. Kun Indfødte have statsborgerlig Stemmeret, og kun Indfødte eller de af Storthinget Naturaliserede kunne e s; Kronen er iden Familie rr icen vrd, bte Au zu ; ige gø var, da Carl de …

      I andre bøker og planer
    • Skole2 sider

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      … evangeliske Biskop i Bergen sørgede han med Nidkjerhed og Indsigt for Religionens Fremme og Kirkens Tarv. For at danne duelige Lærere tog han sig med Iver af det forsømte Skolevæsen. Han anvendte ikke alene en Del af sine Indkomster til at ophjelpe samme, men underviste endog selv en Time daglig ved Bergens latinske Skole, hvis Bestyrer han tilforn havde været. …

      … paa en bedre Fov og æringe æien Frihed siden 1781 befordyet. Under Chrisian den S)etes Regjering blev ngbom mation 136 indført, og man begvndie at tage sig af det hidtil forsømte Almueskolevæsen.) I Øvrigt er der kun lidet mærkværdigt at berette sgavel om Kongerne felv som om d ;; af Norge. Vi ville derfor heller e end, der have gjort …

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse1 side

      Kongen» understøtlet af et ansvarligt Statksraad, har den udøvende Magt, Domstølene, blandt hvilke Høiesteret! er Rigets øverste Domstol, har den dømmende Magt; og Folket har ved sine valgte Repræsentanter, hvis Forsamling kaldes Skorthing, Ret til at give Love, paalægge Skatter, give Fremmede Borgerret osv.

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn1 side

      7. Olaf Kyrre og Efterføolgere.

      Han anlagde Bergen, som snart blev Norges vigtigste Handelsstad.») For at hindre de mange Uordener, svm ved de almindelige Omgangsdrikkelag fandt Sted, indrettede han i Stæderne Gildestuer, som i Almindelighed bleve helligede St.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      Næringsveienes, især H l Forfald og Pengevæsenets Forværrelse havde df pen siadDeligsta Virkning paa Landets Velstand.

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      Hovedsagen laa derimod deri, at Folkeaanden efterhaanden sygnede hen og at de ligesaa sluge som mægtige tydske Kjøbmænd, der dannede Hanseforbundet, tilreve sig Norges Handel.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion1 side

      18. Reformationens Indførelse og Regjenuk

      – 37 – som ikke ret passede. Skolevæsenet blev forbedret og den protestantiske Læres Renhed overholdt, idet flere Jesuiter*») dels bleve landsforviste, dels snege sig ud af Landet. Handelen og de øvrige Næringsveie søgte Christian at fremme. Den hidindtil forsømte Bjergverksdrift blev ophjulpen. En Bondedreng i Sandsvær, som gjetede sin Faders Kveg, fandt ved en Hendelse Sølvmalm. Da venne lovede …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Den sorte død1 side

    Paa et inddrevet Skib, hvis Mandskab var uddøet, blev den 1349 bragt til Bergen, hvorfra den udbredte sig overalt i Landet, ødelagde Folk og Fæ, tilintetgjorde al Virksomhed og svækkede Norge uerstatteligen.

    I andre bøker og planer
  • Einveldets innføring i Danmark 16601 side

    Denne er bleven mærkværdig derved, at Geistligheden og Borgerstanden, misfornøiede med Adelens Magt og Forhold, overgave Kongen Kronen arvelig, ja endog indrømmede ham Ret til at bestemme Regseringsformen.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    Det dyrkede derimod mange Afguder som Odin, Thor, Freyr, Baldr, Frygga, Freya o. fl., til hvilke de paa bestemte Høitider, især ved Julefesten, offrede Dyr, fornemlig Heste, og stundom endog Mennesker.«) Hakon, som i England var bleven opdragen i den christne Tro, ansaa det for sin Pligt at gjøre sine Undersaatter bekjendte med samme.

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    Det dyrkede derimod mange Afguder som Odin, Thor, Freyr, Baldr, Frygga, Freya o. fl., til hvilke de paa bestemte Høitider, især ved Julefesten, offrede Dyr, fornemlig Heste, og stundom endog Mennesker.«) Hakon, som i England var bleven opdragen i den christne Tro, ansaa det for sin Pligt at gjøre sine Undersaatter bekjendte med samme.

    I andre bøker og planer
  • Hakons død (Hakon den gode)1 side

    … den ædle Hakens Dod bleve hans Brvver Eini Sønner Norges Herskere. De kaldtes almindelig efter deres Moder, Gunhilds Sønner. Den ældste af dem hedte Harald Graafeld. Han var egentlig at betragte som Overkonge:» …

    I andre bøker og planer
  • Konventionen i Moss1 side

    En Overenskomst blev i Moss sluttet den 14de August 1814, hvorved Christian Frederik forbandt sig til at nedlægge Kongeværdigheden Et overordentligt Storthing blev sammenkaldt, til hvilket han overleverede sin Afsigelsesakt, inden han vendte tilbage til Danmark.

    I andre bøker og planer
  • Norges Adskillelse fra Danmark og Forening med Sverige under een Konge1 side

    Frederik VI. Norges Adskillelse fta Danmark og Forening med Sverige under een Konge.

    I andre bøker og planer

Personer

• Adalstein5 sider

  Faderens Forkjerlighed for en yngre Søn Eirik, som han havde bestemt til Efterfølger, opvakte de ældre Brødres Misnøie.

  Også side 4, side 5, side 6, side 7

  I andre bøker og planer
• Fredrik III5 sider

  Christians Søn og Efterfølger Frederik den Tredie

  Også side 41, side 42, side 49, side 59

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige5 sider

  Han besad mange Færdigheder, kunde skyde godt med Bue, var en dygtig Svømmer og en hændig Smed.

  Også side 17, side 18, side 32, side 55

  I andre bøker og planer
• Eirik Håkonsson4 sider

  Jarl Eirik

  Også side 12, side 18, side 55

  I andre bøker og planer
• Frederik VI4 sider

  20. Frederik VI. Norges Adskillelse fta Danmark og Forening med Sverige under een Konge.

  Også side 51, side 52, side 59

  I andre bøker og planer
• Christian 3.3 sider

  Efterfølger Christian den Tredie

  Også side 58, side 59

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve3 sider

  EinarThamb ar skjelver

  Også side 17, side 18

  I andre bøker og planer
• Karl XIII3 sider

  hans Farbroder Carl den Trettende

  Også side 52, side 59

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan3 sider

  den svensie Kronprinds Carl Johan

  Også side 53, side 54

  I andre bøker og planer
• Kristian VI3 sider

  Under zerenk den Fjerdes Efterfolgere Cyhristian ben Sjette, Frederik den Femte og Christian den Syvende nød den dansk-norske Stat ; 1720 til 1807 en saa godt som uafbrudt Fred.

  Også side 48, side 59

  I andre bøker og planer
• Magnus Erlingsson3 sider

  lod sin fem Aar gamle Søn Magnus kaare til Konge.

  Også side 24, side 28

  I andre bøker og planer
• Margrete I3 sider

  Kong alen; den Sjette havde med den danske Kongedatter Margreta en Søn, Olaf den Femte.

  Også side 30, side 57

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge14 sider

  Norge med Skat og Skyld

  Også side 3, side 5, side 8, side 10, side 15, side 16, side 24, side 29, side 30, side 31, side 33, side 35, side 51

  I andre bøker og planer
• Danmark13 sider

  Konge i Danmark og England

  Også side 24, side 29, side 30, side 31, side 33, side 36, side 38, side 41, side 46, side 51, side 57, side 58

  I andre bøker og planer
• Sverige10 sider

  døde kort efter i Sverige.

  Også side 30, side 37, side 40, side 42, side 51, side 52, side 57, side 58, side 59

  I andre bøker og planer
• Oslo6 sider

  Han har anlagt Staden Oslø.

  Også side 21, side 24, side 27, side 35, side 37

  I andre bøker og planer
• Trondheim5 sider

  Staden Nidaros

  Også side 23, side 24, side 26, side 27

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning4 sider

  Akershus

  Også side 34, side 35, side 43

  I andre bøker og planer
• Bergen4 sider

  Han anlagde Bergen, som snart blev Norges vigtigste Handelsstad.»)

  Også side 25, side 29, side 45

  I andre bøker og planer
• England4 sider

  Som Barn blev han sendt den engelske Konge Athelstan eller Adalstein til Opfostring

  Også side 7, side 16, side 19

  I andre bøker og planer
• Holstein3 sider

  Holstein

  Også side 42, side 58

  I andre bøker og planer
• Island3 sider

  de oprettede en Fristat. Alle offentlige Anliggender bleve der afgjorte paa et almindeligt Thing, som kaldtes Althinget

  Også side 11, side 28

  I andre bøker og planer
• Færøyene2 sider

  Færøerne

  Også side 23

  I andre bøker og planer
• Grønland2 sider

  Grønland

  Også side 45

  I andre bøker og planer

Verk

• Snorres kongesoger2 sider

  Han gjorde sig berømt ved at skrive Heimskringla eller de norske Kongers Sagaer indtil Magnus Erlingsson.

  Også side 39

  I andre bøker og planer
• Beskrivelse af Norge (Peder Klaussøn)1 side

  en Beskrivelse over Norge.

  I andre bøker og planer
• Biskop Kingos Psalmebog1 side

  Biskop Kingos Psalmebog

  I andre bøker og planer
• Danmarks Riges Kronike (Arild Hvitfeld)1 side

  Danmarks Krønike

  I andre bøker og planer
• Fortælling af de vilde Folks fornemste Indretninger, Skikke og Meninger1 side

  hans Fortælling af de vilde Folks fornemste Indretninger, Skikke og Meninger til Dplnr mn det Menneskeliges Oprindelse og Fremgang

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  Gift

  I andre bøker og planer
• Grundloven af 17de Mai 18141 side

  17de Mai 1814 en Grundlov

  I andre bøker og planer
• Gulathings- og Frostathingslovene1 side

  bragte han Gulathings og Frvstahengverne i Stand, som Almuen paa Gulathinget paa Hordaland*») og paa Frostathinget»*) gav Lovs Kraft.

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  Under denne Konge antages det merkværdige Skrift Kongespeilet at være forfattet

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Ormen hin Lange

  I andre bøker og planer
• Sinclar drog1 side

  «Hr. Zinklar drog over salten Hav.»

  I andre bøker og planer
• Sverres saga1 side

  Til sin egen Historie eller Saga, som den islandske Abed Carl Jonson begyndte

  I andre bøker og planer