Kunnskap om samfunnsordenen emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 64 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 64 omtaler.

   • «Haralds Enevælde» 1831 s. 27
   • «indforte en fri republifanft Regjeringsform» 1831 s. 30
   • «den danske Adel, Geistlighed og Borgerstand» 1831 s. 230
   • «"norsk Adel" hur jeg som vildledende ombyttet med det eensketydende anseede Familier og lignende» 1834 s. IX
   • «Norges Negjeringsform har fra Arilds Tid v«ret monarchist.» 1834 s. 66
   • «Bsndernc valgte dog oftest paa Høvdingernes og Geistlighedens Forslag.» 1834 s. 128
   • «stadsforfatning, Krigsvæsen, Næringsveie, Oplysning» 1856 side
   • «Haralds Erobringer frembragte vigtige Forandringer i Norges indre Forfatning» 1856 s. 24
   • «da han rundt om i Landet tilegnede sig al Odel, og bød alle Bønder at betale Landskyld.» 1856 s. 24
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 8 omtaler.

   • «hele det vestenfjældske og fjældske Norge forenedes til to store Lagdømmer med hver sit Lagthing» s. 12
   • «Skibreder» s. 12
   • «Varder oprettedes paa de høieste Bjerge» s. 12
3. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «De valgte sig en egen Lovsigemand, nemlig Hall paa Sida, og saaledes var da Landet deelt i to Statssamfund, eet christent og eet hedenskt.» s. 70
   • «saaledes var da Landet deelt i to Statssamfund, eet christent og eet hedenskt.» s. 70
4. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 17 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 6 av 17 omtaler.

   • «De gamle Love bleve forbedrede, en Kirkelov (Chriftenret) blev forfattet af BiskopGrimkell, og en Gaardsret (Hirdskraa) given» 1852 s. 15
   • «Norges Forfatning var under Frederiks lange Regjering høist maadelig.» 1852 s. 35
   • «En norsk Kirkeordinants blev udstedt, da man forhen havde maattet hjelpe sig med den danske, som ikke ret passede.» 1852 s. 37
   • «Magt var bog meget indskrænket, da de kun sjelden kunde foretage sig noget af Betydenhed uden først paa Thinget at have hørt Folkets Mening og» 1858 s. 1
   • «For lettere at regjere sit urolige Rige indsatte Harald Jarler, der skulde dømme Almuen efter Lov og Landsret, og under dem Hersir, hvilke maatte holde» 1858 s. 2
   • «Gulathinget paa Hordaland*») og paa Frostathinget»*) gav Lovs Kraft.» 1858 s. 5
5. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 9 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 9 omtaler.

   • «Keysers Afhandling om den norske Samfundsorden i Middelalderen (i Tidsskriftet «Nor» 1846).» side
   • «der maa leveres, hvad man sædvanlig kalder, en «Kulturhistorie».» s. 14
   • «en «Kulturhistorie»» s. 14
6. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 25 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 25 omtaler.

   • «Alle Nordmænd tilsammen udgjorde een Tjod, eller, som vi kalder det, een Nasjon; de var igjen delte i flere Folk, som boede hvert i sit» s. 4
   • «De almindelige Sammenkomster, hvor Bønderne afgjorde alle sælles Sager, hvor Trætter blev paadømte og Love vedtagne, kaldtes Thing; det var Heredsthing for det enkelte Hered,» s. 4
   • «Harald tog Odelen fra Bønderne og tvang dem alle til at betale Skat; derfor holdt Bønderne sig ikke længere for Selvejere, men bare for Kongens» s. 8
7. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 123 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 123 omtaler.

   • «Kongedømmet» 1872 s. 26
   • «Norges Indvaanere bestod af Bønder og Træle» 1872 s. 26
   • «Kongerne kunde betragtes som Landets rigeste Odelsmænd.» 1872 s. 26
   • «Herederne i samme Fylke havde et Sambaand i en fælles Helligdom og en fælles Hovding, Fylkes. kongen; denne støttede sin Magt paa den Rigdom og» 1874 s. 8
   • «Folket afgjorde felo fine Sager paa Tingene; disse var dels Heredsting, dels Fylkesting. Her gaves Love og Tvistigheder afgjordes.» 1874 s. 8
   • «to nye Lagting: Gulatinget og Frostatinget med hver sin Lov» 1874 s. 15
   • «Ved Bosættelsen kaldtes et Folks Land Fylke og en Hærs Hered. Hvert Hered havde sin arvelige Høvding, kaldet Herfe, der var Anfører i Krig og» 1877 s. 8
   • «Folket afgjorde selv sine Sager paa Tingene; disse var dels Heredsting, dels Fylkesting. Her gaves Love, og Tvistig. heder afgjordes.» 1877 s. 8
   • «Lagdømmerne var følgende fire: 1. Frostatingslag 2. kiokag 3. Eidsivatingslag. 4. Borgartingsl» 1877 s. 10
8. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 8 omtaler.

   • «Lovene bedredes; Kirker, Klostre og Kongsgaarde byggedes.» s. 13
   • «Norge fik nu en fælles Landslov for hele Riget, istedetfor at man før havde havt 4 forskjellige Love.» s. 13
   • «Presteskabet fik ogsaa store Rettigheder under denne Konge.» s. 13
9. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 32 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 32 omtaler.

   • «Fylki var soleids i Fyrstningi smaa sjølvstyrde Rike, der Stormennerne (Odelsbonderne) raadde mest (aristokratiske Republikkar), men etter kvart trengde Kongsmagti seg inn utantil i mange» s. 16
   • «Han gjorde Eidsiva-Tinget paa Eidsvoll til Ting fyr Riket sitt» s. 20
   • «let den gamle EidsivaLo gi gjelda fyr alle dei Fylki, som høyrde til Riket hans» s. 20
10. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 19 omtaler.

    • «Han foretrak at sikre det attiske Folk en fri Forfatning, et frit Selvstyre.» s. 203
    • «For at fjerne Adelens Forrettigheder, der kun var grundede paa Fødsel, ophævede han Theseus' Stænderinddeling» s. 203
    • «foretog derpaa en ny Deling af Folket efter Formuen.» s. 203
11. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 2 : Romerne 1882 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Senatorernes Antal siges fra først af at have været 100, men skal være bleven fordoblet ved Sabinernes Optagelse i Statssamfundet.» s. 17
    • «derfor delte han alle Borgere i fem Klasser, idet han ved denne Inddeling ikke tog Hensyn til Borgernes patriciske eller plebeiiske Herkomst, men alene» s. 31
    • «intet Folk og ingen Konge længere at modsætte sig deres Magt» s. 164
12. Norges historie for almuskolen 1883 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Efter dette slag delte Haakon alle sjøbygderne i skibreder. Naar der var krig, skulde bønderne i hvert skibrede udruste et skib med mandskab, vaaben og» s. 16
    • «Folket havde den dømmende og lovgivende magt.» s. 49
    • «Han indsatte sorenskrivere, som skulde være raadgivere for lagretten» s. 82
13. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 19 omtaler.

    • «Landene deltes i erreder, svarende omtrent til vore sogne, og i fylker eller følklande, svarende omtrent til vore amter. Bønderne havde mellem sig forsamlinger, som» 1884 s. 2
    • «Paa tinget gav bønderne love og dømte i retssager.» 1884 s. 2
    • «Norge deltes i 4 lagdømmer med hver sin lov:» 1884 s. 35
    • «de kaldtes i Norge herser. Men hvis der var én høvding, kaldtes han jarld eller konge.» 1888 s. 3
    • «Kongens værdighed gik i arv til sønnen; men hvis arvingen ikke var dygtig, tog man sig en anden konge.» 1888 s. 3
    • «Harald tog odelen fra bønderne og tvang dem til at betale skat af sine gaarde; derfor holdt bønderne sig ikke længer for selveiere, men bare» 1888 s. 14
14. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Norge mistede sit rigsraad, men beholdt navnet «kongerige» og sine gamle love.» s. 62
15. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 19 omtaler.

    • «Folket afgjorde selv sine sager paa tingene; disse var dels herredsting, dels fylkesting. Her gaves love, og tvistigheder afgjordes.» s. 8
    • «I hvert fylke indsatte han en jarl, som skulde styre landet paa kongens vegne og i krig hjælpe ham med» s. 11
    • «I alle de fylker, Harald underlagde sig, tilegnede han sig al odel (d. e. fri eiendomsret til jorden), saa at bønderne blev hans leilændinger og» s. 11
16. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Norge først af mange smaariger, som styredes af hver sin høvding.» s. 3
    • «Byens øverste embedsmand var gjaldkeren (d. e. byfogden), som bymændene selv valgte.» s. 26
    • «Byens anliggender afgjordes paa et ting, hvor alle bofaste mænd mødte.» s. 26
17. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 8 omtaler.

    • «Efter grundloven havde kongen ret til at sætte en statholder over Norge, enten en norsk eller en svensk mand. Dette likte ikke nordmændene.» 1888 s. 89
    • «Her paa Eidsivating blev Norges første lov, Eidsivaloven, given og vedtagen.» 1891 s. 15
    • «Norge mistede sit rigsraad, men fik have navnet ,,kongeriget og sine gamle love.» 1891 s. 58
    • «DanmarkNorge var ikke længer et valgrige, men et arverige.» 1891 s. 61
18. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 79 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 79 omtaler.

    • «Det stykke land, som eit »folk« busette seg i, kallad dei fylke.» 1890 s. 2
    • «Kvart folk var bytt i fleire mindre »herar«*), og det stykke land, som ein »her« busette seg i, kallad dei herad.» 1890 s. 2
    • «Der fanst ufrie folk og, som dei kallad trælar, som dei anten hadde kaupt elder fangat paa herferd.» 1890 s. 3
    • «Dei, som ikkje fekk taka seg jord sjølve, leigde av odelsbønderne og het leiglendingar eller smaabønder. Det fanst ufrie folk og, som dei kalla trælar,» 1906 s. 7
    • «Det stykke land, som eit «folk» busette seg i, kalla dei fylke. Kvart folk var bytt i fleire mindre «herar», og det stykke land, som» 1906 s. 6
    • «Desse var odelsbønder, storbønder (eller «holdar»).» 1906 s. 7
19. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Bønderne i et fylke havde mellem sig forsamlinger, som kaldtes ting eller fylkesting; der mødtes alle bønder, gav love for hele fylket og dømte i» s. 5
    • «Landet var delt mellem de frie mænd, bønderne.» s. 5
    • «En bonde kunde eie mange træler, som var ufrie mænd.» s. 5
20. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Rom blev nu republik.» s. 13
    • «Der blev valgt 10 mænd til at skrive love for romerne, og disse love blev kaldte de tolv tavlers love, fordi de var skrevne paa» s. 14
    • «De styredes af romerske statholdere og blev ofte haardt behandlede.» s. 15
21. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «samfundet var gal» s. 89
    • «nationalforsamlingen» s. 94
    • «De vil afskaffe den nuværende samfundsorden ved voldsomme midler» s. 110
22. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 19 omtaler.

    • «Borgerne blev efter sine indkomster delte i 4 klasser» s. 17
    • «Alle, som vilde rette sig efter den nye forfatning, fik tilgivelse» s. 168
    • «Socialdemokraterne vil have den nuværende samfundsordning afskaffett De vil,» s. 189
23. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Nogen skolegang var der ikke tale om i de tider; thi skoler fandtes der ikke, og ved ungdommens opdragelse blev der lagt mere vegt paa» s. 54
24. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 11 omtaler.

    • «med det sterkare kongeveldet fylgde mykje stas» 1896 s. 46
    • «All styremagt var no lagt under kongen.» 1896 s. 47
    • «Husbonden hadde stor magt. Til arbeidsfolk brukte han titt trælar.» 1900 s. 5
    • «Harald tok odelen fraa bønderne, det vil segja let dei svara skatt av gardarne sine.» 1900 s. 15
    • «Bønderne, som aldri fyrr hadde lagt skatt, vart misnøgde.» 1900 s. 15
25. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «I Østerlandenes store riger var det en enevældig konge som styrte.» s. 7
    • «der havde folket selv del i statsstyret.» s. 7
    • «I Athen var der næsten fire gange saa mange trælle som der var frie borgere; og det var bare de sidste som havde del i» s. 7
26. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 26 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 26 omtaler.

    • «I mange stater stillede da en dygtig og ærgjerrig mand sig i spidsen for de misfornøiede og rev ved deres hjælp den høieste magt i» s. 20
    • «I Sparta blev kongedømmet aldrig afskaffet; men adelen fik det delt mellem to kongeslegter.» s. 20
    • «Deres bedste sider kom frem i deres forhold til staten.» s. 57
27. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 22 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 22 omtaler.

    • «alle skulde lyde lovene og kongen, baade smaafolk og stormænd.» 1900 s. 23
    • «Nogle blev kongens ombud (sysselmænd), medens andre blev sat til at raade bønderne paa tingene i lov og ret (lagmcend).» 1900 s. 39
    • «Haakon viste stor dygtighed i landets indre styre.» 1900 s. 42
    • «Norge mistede sit rigsraad, og Danmarks konger og rigsraad afgjorde heréfter alene norske sager.» 1902 s. 70
    • «Meofét? sTå^ var haandfæstningen og hele den gamle forfatning omstyrtet, og adelen mistede sin politiske magt.» 1902 s. 86
    • «Hølge kongeloven 1 ) stod kongen over alle menneskelige love,» 1902 s. 87
28. Norigs soga aat folkeskulen 1900 15 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «Husbonden hadde stor magt.» s. 5
    • «Harald tok odelen fraa bønderne, det vil segja let dei svara skatt av gardarne sine. ver kvart fylke sette han ein jarl til aa skifta» s. 15
    • «Nordmennerne skipa ein fristat paa lsland. I den raadde stor! Dei dingarne sette upp hov paa gGardarne sine. Dei var godar og stod fyre blotingii» s. 15
29. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «3. Enevældigt styre i Norge og Norden (1660—1814).» s. 3
    • «De storbønder som gjorde det, blev siden kaldt lendermænd. De styrte over herrederne og fik kongsgaarder at bo paa. Et trin høiere stod jarlerne, som» s. 24
    • «Olavs rigsstyre. Olav var en streng hersker, og han taalte ikke selvraadighed hos bønderne; han kræved at baade stormænd og smaafolk skulde lyde loven og» s. 37
30. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 26 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 26 omtaler.

    • «No la Sverre under seg heile landet. Smaafolk hadde hjelpt honom til magti, og no hjelpte han deim upp. Nokre fekk gode gardar, andre vart» 1904 s. 43
    • «Av Frosta- og Gulatingslogi og nye paabod gjorde Magnus difor ei log for heile landet, og lagtingi vedtok den.» 1904 s. 47
    • «Stormennerne hadde vore harde med bønderne daa bror hans var konge; men no fastsette Haakon at det ikkje lenger skulde vera jarlar og lendmenner i» 1904 s. 48
    • «Hus og skikkar. So langt attende som me veit um, var husi timbra upp av stokkar og takte med næver og torv.» 1910 s. 5
    • «Skaalen eller halli var det gildaste huset paa garden.» 1910 s. 5
    • «Husbonden hadde stor magt. Til arbeidsfolk brukte han tidt trælar.» 1910 s. 6
31. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Erik arbeidede paa at indføre en kristelig aand i landets love og folkets sæder.» s. 59
    • «Birger jarl bragte orden og ro istand.» s. 59
    • «Kongen kaldte da en rigsdag sammen 1680; ogsaa den svenske adel og de høie herrer maatte bøie sig for de andre stænder. Kongen fik tilslut» s. 89
32. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Nidaros skulde være erkebiskop og ha 10 biskoper under sig: 4 biskoper i Norge, 2 paa Island, 1 paa Grønland, 1 paa Sudrøene, 1 paa» s. 34
    • «Begge land beholdt sin særegne riksordning og sine egne love; mens Magnus var mindreaarig, raadde formyndere for hvert av landene.» s. 45
    • «kongen skulde ha den utøvende magt, folket skulde ha ret til seiv ved «stortinget» at gi sine love og paalægge skatter» s. 83
33. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Landet var delt mellem de frie mænd, bønderne. Det stykke land en bonde eide, kaldtes hans odel, og seiv kaldtes han odelsmand; den som hadde» s. 5
    • «Bønderne iet fylke hadde mellem sig forsamlinger, som kaldtes ting eller fylkesting; der møttes alle bønder, gav love for hele fylket og dømte i retssaker.» s. 5
    • «Lovene bedredes; kirker, klostre og kongsgaarde byggedes;» s. 19
34. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 41 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 41 omtaler.

    • «Efter seieren ordnet Harald landets styre.» s. 25
    • «Kongen la nøie merke til de mægtigste bønder i fylkerne og søkte ved løfter og trusler at faa dem til at tjene sig. Han indsatte» s. 25
    • «Efter seieren ordnet Harald landets styre. Han søkte hjælp hos de gamle, høiættede herser, som endnu var de gjæveste mænd i bygdene.» s. 25
35. Norges historie for skole og hjem 1910 21 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 21 omtaler.

    • «men jeg har ogsaa trodd at burde flette ind saadanne smaafortællinger som illustrerer folkelivet i de forskjellige tidsaldre» s. 2
    • «jeg har derfor tat mere kulturhistorisk stof med; dels er det indflettet i den almindelige historie, og dels har det faat særegne stykker.» s. 2
    • «Solgte odelsbonden en gaard, kunde en av ætten hans løse den igjen med odelsretten ; for gaarden hørte ætten til.» s. 5
36. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Harald Haarfagre. Harald tok odelen fra bønderne og tvang dem til at betale skat av sine gaarder.» s. 10
    • «Biskopen valgtes av kongen, og biskopen indsatte prester ; men biskopen blav indviet av erkebiskopen i Lund, som styrte kirkerne i alle de nordiske land.» s. 34
    • «Biskopen valgtes av kongen, og biskopen indsatte prester» s. 34
37. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 19 omtaler.

    • «Landet var delt mellem de frie menn, bøndene.» s. 8
    • «Bøndene hadde imellem sig forsamlinger som blev kalt ting.» s. 9
    • «På tinget gav bøndene lover og dømte i rettssaker.» s. 9
38. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Den politiske utvikling i dette tidsrum» s. 29
    • «Hele Lykurgs historie er imidlertid meget tvilsom; den ham tillagte forfatning og lovgivning må rettere opfattes som et resultat av en lengere indre utvikling.» s. 31
    • «Lakonias befolkning falt i tre hovedgrupper: 1. Helot e r eller livegne, 2. Periøker eller «omboende», 3. Spart i a t e r eller doriske» s. 31
39. Norges historie for folkeskolen 1928 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «Norsk samfundsorden og styremåte» s. 4
    • «De styrte efter dansk lov og la skatter på bøndene.» s. 40
    • «Av dem blev det dannet et riksråd med erkebispen som formann.» s. 61
40. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Lendmanns-slektene fikk på det vis heretter mye mindre makt enn før.» s. 54
    • «makta over landet skulle være delt mellom stortinget, kongen og domstolene.» s. 113
    • «De skulle komme sammen til storting hvert 3dje år (etter nyttår, nå hvert år). Da skulle de gi lover (på folkets vegne), de skulle avgjøre» s. 113