Læsebog i Nordens historie for middelskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt3 sider

    Historie

    KRISTIANIA

    … . . Harald Haarfagre ⁷mg Noge til ett rige . Af Haakon den godes hislorie Haakon og trønderne ; Slaget paa Stord. Haakons død . . Af Haakon jarls historie: : Jomsvikingerne : Slaget i Hjorungavaag . Haakon jarls ded . Af Olav Trygvessøns historie: Slaget ved Svolder Olav Trygvessøn . Nordmændene opdager Umerika Ak Olav den helliges historie: Forlig …

    KRISTIANIA

    »»venk fre bi Llioteh Fo p] Feedri htad Den forhistoriske tid. Først fra aar 800 efter Kristus har vi sikre historiske tidender om de nordiske folß. Men længe før den tid har der boet folk i Norden. Det skjønner vi deraf, at vi finder redskaber og vaaben, som har ligget i jorden i flere tusind aar. Af slige fund kan …

    Også side 10

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie11 sider

      KRISTIANIA

      Mest udførlig har jeg behandlet fædrelandets historie i de sidste hundrede aar, som, forsaavidt angaar tiden efter 1814, efter mit skjøn ikke er tillagt den vegt i vor historieundervisning, som den har krav paa.

      KRISTIANIA

      Samfundsforhold og privatliv hos nordmændene før den kristne tid: Stat og samfund * Ætten og familien.

      Også side 1, side 2, side 29, side 30, side 64, side 76, side 81, side 82, side 84

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad9 sider

      KRISTIANIA

      … . Haakon jarls ded . Af Olav Trygvessøns historie: Slaget ved Svolder Olav Trygvessøn . Nordmændene opdager Umerika Ak Olav den helliges historie: Forlig med sveame . . Slaget ved Stiklestad Olav den hellige . . . . Samfundsforhold og privatliv hos nordmændene før den kristne tid: Stat og samfund * Ætten og familien. Ungdomsopdragelse. . . . . Boliger, …

      KRISTIANIA

      … maatte bøie sig for deres vilje. Han maatte slutte fred og forlig med den norske konge og love at give ham sin datter. Saa drog Bjørn stallare bort og kom lykkelig tilbage til Olav Haraldssøn, som var vel tilfreds med hans færd. Slaget ved Stiklestad. Fra Gardarike for kong Olav Haraldssøn over Sverige til Norge for at vinde sit rige

      Også side 45, side 46, side 48, side 75, side 78, side 91, side 94

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie8 sider

      LÆSE BO G

      I NORDENS HISTORIE FOR

      KRISTIANIA

      En saadan bog er det, som her fremlægges, forsaavidt angaar de tre nordiske folks historie.

      Også skann 9, side 6, side 7, side 13, side 21, side 95

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder6 sider

      KRISTIANIA

      … trønderne ; Slaget paa Stord. Haakons død . . Af Haakon jarls historie: : Jomsvikingerne : Slaget i Hjorungavaag . Haakon jarls ded . Af Olav Trygvessøns historie: Slaget ved Svolder Olav Trygvessøn . Nordmændene opdager Umerika Ak Olav den helliges historie: Forlig med sveame . . Slaget ved Stiklestad Olav den hellige . . . . Samfundsforhold og privatliv …

      KRISTIANIA

      30 Af Olav Trygvessøns historie. Slaget ved Svolder. Kong Olav Trygvessøn friede til den svenske enkedronning Sigrid Storraade, og de havde et møde med hverandre i byen Konghelle ved Gøtaelvens munding. Olav satte som vilkaar for giftermaal, at Sigrid skulde blive kristen. Da svarede Sigrid: «Ikke vil jeg gaa fra den tro, som jeg har havt og mine frænder før …

      Også side 32, side 33, side 38, side 41

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden4 sider

      KRISTIANIA

      Kristendommen ændrede i mange stykker folkets levevis og seder. Meget af den gamle vildhed blev lidt efter lidt lagt af, vikingetogene stansede, og barneudsættelsen blev forbudt.

      KRISTIANIA

      … Lærdal i Sogn. Deres nød var endt; men turen over fjeldet havde kostet Sverre 30 af hans mænd og 140 heste. Paa denne vis flakkede Sverre endnu om i over halvandet aar. Lidt efter lidt vokste flokken, som fulgte ham; men det manglede endnu meget paa, at de var saa talrige som Erlings og Magnus's mænd. Men var birkebeinerne faa …

      Også side 76, side 95

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen3 sider

      KRISTIANIA

      … kirkens mænd, som gav sig af med boglige sysler; derfor blev ogsaa i andre lande de fleste bøger skrevet paa latin, som var Europas fælles kirkelige og lærde sprog i middelalderen. I Norge og paa Island var det derimod de verdslige høvdinger, der gik i spidsen som forfattere. Derfor blev literaturen her ligesom mere folkets eget eie, den fik et …

      KRISTIANIA

      Det verk, som Snorre paa den maade skabte, regnes for det ypperste i hele den norsk- islandske literatur; ja i hele Europa var der intet folk i middelalderen, som har frembragt et historisk arbeide, der kan lignes med Heimskringla.

      Også side 94

      I andre bøker og planer
    • Korstogene2 sider

      KRISTIANIA

      I middelalderens historie kom de til at spille en stor rolle De blev Europas gjæveste riddere og tog med ære del i korstogene.

      KRISTIANIA

      Det var ikke bare handelen, som bragte nordmændene i forbindelse med udlandet. Da korstogene kom igang, tog nordmændene med iver del i dem, og Sigurd Jorsalafarers navnkundige tog var ikke det eneste, som udgik fra Norge.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      KRISTIANIA

      Jeg begrænsede opgaven, saa bogen kun kom til at behandle en del af historien, den del nemlig, som først og fremst har krav paa en fyldigere fremstilling end den, en kort lærebog kan give, og hvor 7932

      KRISTIANIA

      … mændene kom til at staa i et halvt overnaturligt lys, og at der over hele Norge blev en sand landesorg, da det spurgtes, at Olav Trygvessøn var falden. Nordmændene opdager Amerika. Paa Olav Trygvessøns tid boede der paa Island en mand, som hed Bjarne. Han havde fra sin ungdom ligget paa reiser for at vinde gods og ære; men anden …

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug1 side

      KRISTIANIA

      Paa gaarden Gokstad ved Sandefjord fandt de i 1880 i en gravhaug et skib fra vikingetiden.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      KRISTIANIA

      Mest udførlig har jeg behandlet fædrelandets historie i de sidste hundrede aar, som, forsaavidt angaar tiden efter 1814, efter mit skjøn ikke er tillagt den vegt i vor historieundervisning, som den har krav paa.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18141 side

      KRISTIANIA

      Mest udførlig har jeg behandlet fædrelandets historie i de sidste hundrede aar, som, forsaavidt angaar tiden efter 1814, efter mit skjøn ikke er tillagt den vegt i vor historieundervisning, som den har krav paa.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      KRISTIANIA

      Hvad vi f. eks. ved om slaget i Haversfjord, skyldes et kvæde, digtet af en af Harald Haarfagres skalde.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      KRISTIANIA

      … at komme uventet over Haakon, saa han ikke fik tid til at samle mandskab. Derfor rustede de sine skibe, 60 i tallet, og seilede nord til Norge. Slaget i Hjørungavaag. Det varede ikke længe, før Haakon jarl fik nys om deres tog. Stor var den fare, som truede ham; thi jomsvikingerne var nordens djerveste krigerflok, og han vidste, at det …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Fitjar1 side

      KRISTIANIA

      … lagde en lindug omkring hanken og gabede over den; derefter gik han tilbage til sit høisæde. Men baade kongen og bønderne var misnøide med, hvad der var skeet. Slaget paa Stord. Kong Haakons død. Kong Haakon var i gjestebud paa en gaard paa Stordøen i Hordaland og havde sin hird og mange bønder hos sig. En dag, som kongen sad …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Bolig1 side

      KRISTIANIA

      De tog bolig for bestandig i det fremmede land og grundlagde nye riger.

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      KRISTIANIA

      Bergen blev snart Norges største handelsby; did kom skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.

      I andre bøker og planer
    • Kunnskap om samfunnsordenen1 side

      KRISTIANIA

      Nogen skolegang var der ikke tale om i de tider; thi skoler fandtes der ikke, og ved ungdommens opdragelse blev der lagt mere vegt paa at udvikle legemet end at udvikle aanden.

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn1 side

      KRISTIANIA

      … Borg eller Sarpsborg. Andre byer fandtes der ikke, og selv disse var ganske smaa, mindre end vore mindste kjøbstæder nutildags, og bestod kun af en husrække eller to. Ætten og familien. Ungdomsopdragelse. Vi hørte, at nordmændene lagde sterk vegt paa, enten en mand var af høi eller lav byrd, og at det var høvdingeætterne, som var de ledende blandt dem. …

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      KRISTIANIA

      Jeg har ikke tænkt mig denne bog læst fra perm til perm paa skolen og under lærerens veiledning, omtrent som en læsebog i modersmaalet.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      KRISTIANIA

      Egen mynt synes Norge at have faaet i det 10de aarhundrede. Men antallet af norske mynter var endnu lidet Handelen gik som oftest enten saaledes for sig, at de byttede varer mod varer, eller ogsaa brugte de tynde stænger af guld eller sølv, hvoraf de skar smaastykker, og dem brugte de da til at betale med.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune2 sider

      KRISTIANIA

      … og med den kommer vi hel ind i den historiske tid. I den ældre ning fra Baahuslen). jernalder blev bogstavskriften kjendt blandt nordboerne. De bogstaver, som de brugte, kaldtes runer og er dannet paa grundlag af det latinske alfabet. Af gudelæren. Hvorledes verden blev til. Æserne. Det var nordboernes tro, at i tidens ophav var der to verdener. Den ene …

      KRISTIANIA

      Forsaavidt som børnene fik nogen aandelig uddannelse, bestod den især i kjendskab til runer, til lovene og til de gamle sagn, indsigt i skaldekunsten, undervisning i veltalenhed samt øvelse i at tale fremmede sprog.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Ørken1 side

      KRISTIANIA

      … men ogsaa prester og kirketjenere og munker og nonner.” Og store var ogsaa de ulykker, som de bragte over Vesteuropas lande. I lange tider efter var der som en ørken der, hvor de havde huseret som værst: kirker og klostre og byer i ruiner, jorden udyrket, folkene flygtet eller dræbt eller ført bort for at sælges paa trællemarkederne i Norden. …

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Valhall1 side

      KRISTIANIA

      … med at fortælle, at Oden sender sine valkyrjer til jorden, forat de skal bestemme, hvem af den norske kongeæt der skal falde i slaget paa Stord og komme til Valhal. Valkyrjerne kaarer Haakon og bestemmer, at han skal falde i slaget. Saa skildres kampen: spydoddene brækkes, skjoldene knuses, hjelmene kløves; stridsøkserne svinges i luften, og sverdene suser over mændenes hoveder; …

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Lesing2 sider

    KRISTIANIA

    Enkelte af bogens fortællinger er saa lette i sit indhold og vil, som jeg haaber, ogsaa findes saa underholdende af de unge, at de kan overlades til læsning i hjemmet efter lærerens anvisning.

    KRISTIANIA

    Dengang havde de ikke leilighed til at korte tiden ved læsning; thi !) Se Bjarkemsal, side 45, og verset af Haavamaal, side 59, hvor bogstavrimet er bevaret i oversættelsen.

    I andre bøker og planer
  • Muntlig

    • Muntlig presentasjon1 side

      KRISTIANIA

      I saadanne tilfælde mente jeg da, at læsebogen kunde tjene som en ledetraad for lærerens foredrag, den kunde, om jeg saa maa udtrykke mig, yde ham den tekst, som han skulde præke over.

      I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk1 side

      KRISTIANIA

      Jeg har ment, at læreren kunde indtage en friere stilling til bogen og afpasse dens brug efter sine elevers standpunkt og efter den tid, han kan have at raade over.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden2 sider

    KRISTIANIA

    … der, hvor de havde huseret som værst: kirker og klostre og byer i ruiner, jorden udyrket, folkene flygtet eller dræbt eller ført bort for at sælges paa trællemarkederne i Norden. …

    ESTEIN

    Da svenskerne tog Trondhjem i 1564, under den nordiske syvaarskrig, brugte de, siges der, kirken som stald og plyndrede den for de faa kostbarheder, som endnu var igjen; de levnede ingenting, som havde noget værd, men tog med sig lige til den mindste sølvnagle.

    I andre bøker og planer
  • Ragnarok2 sider

    KRISTIANIA

    … skulde fare til hende. I Hels bolig er der fælt at være. Selv er hun halvt blaasort, halvt af almindelig hudfarve, og hun er barsk og grum at skue. Ragnarok. Æserne og hele verden skal gaa tilgrunde, naar ragnarok eller «gudernes undergang» kommer. Store tegn og ulykker gaar forud og varsler, hvad der skal ske. Ondskaben og fordærvelsen vokser i …

    det meste af det, vi her i bogen har læst om verdens tilblivelse og om dens undergang i Ragnarok, det kjender vi oprindelig fra Vøluspaa.

    KRISTIANIA

    Det meste af det, vi her i bogen har læst om verdens tilblivelse og om dens undergang i Ragnarok, det kjender vi oprindelig fra Vøluspaa.

    I andre bøker og planer
  • Bodø-sagen1 side

    KRISTIANIA

    … . . Norge efter 1814 (delvis efter V. Nielsen: Norges historie efter 1814) : Norges bank og pengevæsen.. . . Karl Johan . . . Karl Johan og goringet Bodø-sagen . 17de mai Norges flag » w.ig Norskhedstiden. Wergeland og Welhaven Bønderne (med benyttelse af Jonas Lie: Ueland - i dansk illustreret tidende) . Statholdersagen ⁶h Schweigaard og Sverdrap Statsraadsagen …

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    KRISTIANIA

    … er af jotunæt, men har tilhold blandt æserne. Han er fager af aasyn, men ond af sind. Han er ofte æserne til stor hjælp; thi han er kraftig og listig Men ofte er han ogsaa æsernes fiende og volder dem stor fortræd. Med en jotunkvinde har Laake tre børn, Fenrisulven, Midgardsormen og Hel. Det var spaaet, at disse tre søskende

    I andre bøker og planer
  • Hermod (Odins utsending)1 side

    KRISTIANIA

    … dræbte sprøiter over krigerne og over de blanke skjolde. Tilsidst falder Haakon. Den faldne konge rider derefter til Valhal for at optages blandt einherjerne, og Oden sender ud Hermod og Brage for at tage imod ham. Brage byder ham velkommen til Valhal, og alle æserne hilser ham med venlighed. De sidste vers af digtet udtaler folkets sorg over Haakons død. …

    I andre bøker og planer
  • Hild (valkyrje)1 side

    KRISTIANIA

    … venner kjære, alle de ypperste Adils' gjester*). Rolv bueskytter, haandfaste helt, ætgode mænd, som aldrig flyr ! Ei til vin jeg jer vækker, ei til væne kvinder, men til Hilds haarde leg?). Da vaagnede hæren. Alle takkede Tormod for kvædet, fordi de syntes, det passede godt til tid og sted, og kongen gav ham en guldring, som veiede en halv …

    I andre bøker og planer
  • Haakon jarls død1 side

    KRISTIANIA › 3) Nu Livaag.

    … han havde gjort. Erik gav ham ogsaa et godt og fuldt rustet hærskib. De skiltes som de kjæreste venner, og Vagn drog med sit skib syd til Danmark. Haakon jarls død. Slaget i Hjørungavaag havde styrket Haakon jarls magt og sikret Norges uafhængighed af Danmark. Men idet jarlen nu følte sig tryg i sin stilling, tog han lidt efter lidt …

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    KRISTIANIA

    Hans hustru Idun har nogle æbler, som giver ungdom tilbage til den, der spiser af dem.

    I andre bøker og planer
  • Mandjevningen mellem Øistein og Sigurd Jorsalafarer1 side

    KRISTIANIA

    … gjælde for hvert fylke. Efter kristendommens indførelse svandt trællenes antal raskt ind; men det varede endda et par hundrede aar, før trællevæsenet var helt ophævet i Norge. Mandjevningen mellem Øistein og Sigurd Jorsalafarer. Efter sit korstog til Jerusalem blev kong Sigurd stolt og overmodig. Han saa ned paa sin broder Øistein som en hjemføding og misagtede hans fredelige arbeide for …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    KRISTIANIA

    … Mjolner, som dvergene smedede til ham. Odens anden søn er Balder. Han er vis og mild, fager af udseende og saa lys, at det skinner af ham. Njord raader for vind og veir. Han stiller sjøen og stanser ilden og deler ud rigdom blandt menneskene. Ham skal man paakalde for at faa held ved sjøfart og fiskeri. Njords søn Frøi …

    I andre bøker og planer

Personer

• Olav den hellige14 sider

  Forlig med svearne.

  Også side 42, side 43, side 45, side 46, side 47, side 48, side 49, side 50, side 52, side 64, side 78, side 80, side 91

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre11 sider

  Harald Haarfagre ⁷mg Noge til ett rige

  Også side 13, side 16, side 48, side 49, side 50, side 52, side 58, side 74, side 80, side 84

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason11 sider

  Olav og hans følge bort.

  Også side 29, side 30, side 32, side 33, side 34, side 35, side 38, side 48, side 52, side 66

  I andre bøker og planer
• Eirik Håkonsson8 sider

  Haakons søn Erik

  Også side 24, side 25, side 26, side 32, side 35, side 36, side 37

  I andre bøker og planer
• Håkon Sigurdsson7 sider

  Af Haakon jarls historie.

  Også side 22, side 23, side 24, side 32, side 65, side 66

  I andre bøker og planer
• Erling Skakke6 sider

  Da Erling Skakkes søn Magnus var blevet konge i Norge,

  Også side 69, side 71, side 72, side 73, side 75

  I andre bøker og planer
• Olav Kyrre6 sider

  Olav Kyrre, som ogsaa var med paa toget, førte hæren tilbage til Norge.

  Også side 77, side 78, side 79, side 91, side 94

  I andre bøker og planer
• Sverre Sigurdsson5 sider

  Kong Sverre

  Også side 67, side 69, side 74, side 84

  I andre bøker og planer
• Tore Hund5 sider

  Tore Hund fra Bjarkø i Haalogaland

  Også side 46, side 50, side 76, side 78

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve4 sider

  Han var bare 18 aar gammel, men blev ligevel taget med; thi han var Norges skarpeste bueskytter

  Også side 36, side 37, side 48

  I andre bøker og planer
• Erling Skjalgsson4 sider

  Erling Skjalgssøn fra Sole, Norges mægtigste lendermand

  Også side 33, side 48, side 57

  I andre bøker og planer
• Håkon den gode4 sider

  Da Haakon Adelstensfostre var blevet konge i Norge

  Også side 18, side 38, side 84

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge18 sider

  Fra Norge og Danmark seilede de til landene ved Nordsjøens sydkyst og herjede i Friesland og det rige Flandern.

  Også side 8, side 13, side 16, side 20, side 22, side 29, side 30, side 31, side 32, side 38, side 52, side 64, side 65, side 68, side 78, side 81, side 95

  I andre bøker og planer
• England8 sider

  For at komme til England seilede de fæarst langs Nordsjøens sydkyst og saa over den britiske kanal.

  Også side 10, side 22, side 30, side 64, side 76, side 77, side 78

  I andre bøker og planer
• Trondheim8 sider

  Trondhjem

  Også side 30, side 52, side 69, side 72, side 73, side 78, side 91

  I andre bøker og planer
• Bergen6 sider

  Hansestæderne (delvis efter . Nielsen: Bergen) . . .

  Også side 64, side 66, side 69, side 70, side 77

  I andre bøker og planer
• Trondheimsfjorden4 sider

  i Trondhjemsfjorden

  Også side 44, side 56, side 76

  I andre bøker og planer
• Viken4 sider

  Viken

  Også side 31, side 41, side 66

  I andre bøker og planer
• Danmark3 sider

  Fra Norge og Danmark seilede de til landene ved Nordsjøens sydkyst og herjede i Friesland og det rige Flandern.

  Også side 64, side 77

  I andre bøker og planer
• Gauldalen3 sider

  En af bønderne, Asbjørn fra Medalhus (i Guldalen), stod frem og svarede saaledes paa kongens tale

  Også side 27, side 71

  I andre bøker og planer
• Kalvskinnet3 sider

  Slaget paa Kalvskindet

  Også side 71, side 73

  I andre bøker og planer
• Konghelle3 sider

  byen Konghelle

  Også side 52, side 67

  I andre bøker og planer
• Nidelven (ved Nidaros)3 sider

  Nidelvens munding

  Også side 73, side 91

  I andre bøker og planer
• Oslo3 sider

  Skibet er nu at se ved universitetet i Kristiania

  Også side 70, side 77

  I andre bøker og planer

Verk

• Ormen Lange4 sider

  Nu fik det nye skib navnet Ormen Lange

  Også side 33, side 34, side 37

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet3 sider

  Kongespeilet

  Også side 86, side 91

  I andre bøker og planer
• Bjarkemål2 sider

  det gamle digt Bjarkemaal

  Også side 80

  I andre bøker og planer
• Håvamål2 sider

  «11d behøver den, som ind er kommet og er kold om sine knæ,» heder det i det gamle digt «Haavamaal»;

  Også side 79

  I andre bøker og planer
• Jernbarden2 sider

  skib Jernbarden

  Også side 36

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger2 sider

  Heimskringla fortæller os Norges historie fra de ældste tider til 1177.

  Også side 85

  I andre bøker og planer
• De tre nordiske rigers historie (Allen)1 side

  Ved udarbeidelsen af denne bog har jeg foruden de under indholdsfortegnelsen nævnte kilder væsentlig benyttet Munch: Det norske folks historie, Sars: Udsigt over den norske historie, Keyser: Efterladte skrifter, Allen: De tre nordiske rigers historie, Aall: Erindringer, delvis ogsaa Øverland: Illustreret Norges historie og for den nyeste tid Paulsen: Fortællinger af Norges historie.

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  En merkelig samling af gamle kvad findes i den bog, som har faaet navnet den ældre Edda.

  I andre bøker og planer
• Efterladte skrifter (Keyser)1 side

  Ved udarbeidelsen af denne bog har jeg foruden de under indholdsfortegnelsen nævnte kilder væsentlig benyttet Munch: Det norske folks historie, Sars: Udsigt over den norske historie, Keyser: Efterladte skrifter, Allen: De tre nordiske rigers historie, Aall: Erindringer, delvis ogsaa Øverland: Illustreret Norges historie og for den nyeste tid Paulsen: Fortællinger af Norges historie.

  I andre bøker og planer
• Egils Saga1 side

  Egils saga

  I andre bøker og planer
• Erindringer (Aall)1 side

  Ved udarbeidelsen af denne bog har jeg foruden de under indholdsfortegnelsen nævnte kilder væsentlig benyttet Munch: Det norske folks historie, Sars: Udsigt over den norske historie, Keyser: Efterladte skrifter, Allen: De tre nordiske rigers historie, Aall: Erindringer, delvis ogsaa Øverland: Illustreret Norges historie og for den nyeste tid Paulsen: Fortællinger af Norges historie.

  I andre bøker og planer
• Fortællinger af Norges historie (Paulsen)1 side

  Ved udarbeidelsen af denne bog har jeg foruden de under indholdsfortegnelsen nævnte kilder væsentlig benyttet Munch: Det norske folks historie, Sars: Udsigt over den norske historie, Keyser: Efterladte skrifter, Allen: De tre nordiske rigers historie, Aall: Erindringer, delvis ogsaa Øverland: Illustreret Norges historie og for den nyeste tid Paulsen: Fortællinger af Norges historie.

  I andre bøker og planer