Økonomi og arbeidsliv emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 20 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 7 av 20 omtaler.

   • «Handelen blev ophjulpen, Blodhævn indskrænket» 1831 s. 52
   • «Handel og Agerdyrkning ophjalp han» 1831 s. 54
   • «At Fiskerie og især Sildefangst var af stor Vigtighed kan man blandt andet see deraf, at det var Gjenstand for en Eyvind Skjaldaspiller og en» 1831 s. 70
   • «I Amet 1736 oprettedes den dansknorske Courant Bank med et Fond af 500,000 Ndlr.» 1834 s. 277
   • «Handelen blev oplivet og Agerdyrkningen fremmet» 1856 s. 25
   • «De kongelige Indtægter (Konungstekiur) bestod foruden i Kongsgaardene 1) i Kongedømmets store Jordegods» 1856 s. 54
   • «Betydeligere var derimod vel Finne skatten, der efter Halogalændingen Othars Vidnesbyrd ydedes i Dyrehuder, Fjer, Fiskeben og Skibstauge.» 1856 s. 54
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Handel og Agerdyrkning begyndte at trives, og Kongen selv virkede allermest dertil.» s. 25
   • «Handel og Søfart blomstrede, Borgerne bleve velhavende, Landet rigt» s. 55
3. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 5 omtaler
   Vis omtaler

   • «Handelen, som i de ældre Tider næsten kun bestod i Sørøveri» 1852 s. 20
   • «Handel og blev vigtigere end før» 1852 s. 20
   • «Næringsveienes, især H l Forfald og Pengevæsenets Forværrelse havde df pen siadDeligsta Virkning paa Landets Velstand.» 1858 s. 51
   • «Pengevæsenets Forværrelse» 1858 s. 51
   • «Virkning paa Landets Velstand» 1858 s. 51
4. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 5 omtaler.

   • «for 3 Mark Sølv og derunder» s. 158
   • «En Mark deltes (idetmindste længere ude i Tiden) i 8 Drer, hver Dre i 3 Drtuger, og hver Prtug i 10 Penninger.» s. 260
   • «145. Om Landets andre Næringsveje i hine Dage er der vistnok ellers Lidet at sige. Fiskeriet er alt omtalt; det» s. 264
5. Momenter til Støtte for Hukommelsen ved den mundtlige Undervisning i Norges Historie 1862 1 omtale
   Vis omtaler

   • «De vigtigste Næringsveie var Fædrift, Fiskeri, Handel og Agerbrug.» s. 4
6. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 10 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 6 av 10 omtaler.

   • «Kongerne kunde betragtes som Landets rigeste Odelsmænd.» 1872 s. 26
   • «Havet ydede ogsaa de vigtigste Indtegtskilder, dels ved Vikingetog, dels ved Handel og Fiskeri.» 1872 s. 27
   • «I det hele aftog Danmarks Indtegter og dermed dets Velstand.» 1872 s. 109
   • «Handelen blomstrede, Velstanden tiltog.» 1874 s. 31
   • «Den før saa livlige Søfart og friske Handelsrørelse sank i Dvale, og Udlændinger, der baade havde Kapitalen og Dygtigheden, fik lidt efter lidt Handelen i» 1874 s. 51
   • «Love gaves for at ophjelpe Kjøbstædernes Handel» 1874 s. 86
7. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 1 omtale
   Vis omtaler

   • «fra denne Konges Tid begyndte Handelen mere og mere at komme i Hansestædernes Hænder.» s. 13
8. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 8 omtaler.

   • «Difyr gav Magnus fleire av dei tyske Byarne «Fribrev» og lettad Handelen fyr dei med Norig.» s. 118
   • «Daa dei, som hadde all Pengemagti, drog seg ut or Handelen, kunde inkje Smaahandlararne standa seg i Tevlingi med dei sløge og driftige Kaupmennerne fraa» s. 118
   • «Skattarne var reint urimeleg store,» s. 183
9. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Næringsveiene blev ophjulpne.» s. 224
   • «Dyrkningen af Oljetrær, som senere var den attiske Landbefolknings vigtigste Erhvervskilde, fik under ham stort Opsving. Handelen aabnede han nye Markeder.» s. 224
   • «Athens Koffardiflaade var meget stor og stod under Statens særlige Beskyttelse» s. 323
10. Norges historie for almuskolen 1883 1 omtale
    Vis omtaler

    • «I 1842 naaede papirsedlerne samme værdi som sølvpengene.» s. 115
11. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «handel og næring blomstrede, saa landet kom til velstand og kræfter igjen efter borgerkrigenes rædsler.» s. 52
    • «landets handel og fabrikdrift drevet op til en stor høide» s. 78
12. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Kongens nye landvindinger nødte ham til at paalægge nye skatter;» s. 76
13. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D.2 : 1880-1884 1887 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Handelen og skibsfarten blomstrede» s. 3
    • «Ved hans bestræbelser blev told- og næringslovgivningen fuldstændig omgjort efter frihandelens grundsætninger.» s. 40
    • «frihandelens grundsætninger» s. 40
14. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Tyskerne vedblev at tilrive sig handelen, selv den indenrigske» s. 50
15. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 1 omtale
    Vis omtaler

    • «det merkantile system» s. 68
16. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 9 omtaler.

    • «Handel og skips treivst utifraa godt» 1890 s. 88
    • «dei tyske kaupmennerne, som stødt vilde riva til seg større handelsrett» 1890 s. 126
    • «Dei tyske byarne ved Nordsjøen og Østersjøen hadde gjort eit stort samlag, Hanse-samlaget» 1890 s. 129
    • ««Det merkantile system». Indre tilstand. Under dei tri kongarne Fredrik den fjorde, Kristian den sette og Fredrik den femte freista styringi paa aa hjelpa upp» 1906 s. 167
    • «Strakst etter vart Finnmarks-handelen fri, og Hammerfest, Trums (Tromsø) og Vardø vart grunnlagde» 1906 s. 175
17. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 1 omtale
    Vis omtaler

    • «De var det første sjøfarts- og handelsfolk i oldtiden.» s. 6
18. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 1 omtale
    Vis omtaler

    • «I 1816 blev Norges bank oprettet ved tvungne bidrag (sølvskatten), og pengenøden bedredes efterhaanden.» s. 270
19. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Egen mynt synes Norge at have faaet i det 10de aarhundrede. Men antallet af norske mynter var endnu lidet Handelen gik som oftest enten saaledes» s. 52
    • «liden omsætning af varer.» s. 52
    • «Handelen gik som oftest enten saaledes for sig, at de byttede varer mod varer» s. 52
20. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp,» 1896 s. 82
    • «Pengar hadde dei ikkje, men betalte med gull og sylv etter vegt.» 1900 s. 5
21. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Til at bestride de udgifter, som rigets stilling krævede, havde kongen af rigsforsamlingen faaet bemyndigelse til at udstede papirpenge, som folket forpligtedes til at indløse.» s. 12
    • «For at afhjælpe pengenøden i landet havde regjeringen i 1818 faaet fuldmagt af storthinget til at optage et laan paa 2,400,000 kroner.» s. 23
22. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Handel og skibsfart tog stort opsving i hendes tid.» s. 145
    • «Han søgte ogsaa at ophjælpe handelen og andre næringsveie» s. 295
    • «indkaldte dygtige udenlandske haandverkere og bygmestere» s. 295
23. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 4 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus Lagabøter gav en fælles lov for alle Norges byer, og den gav nøie regler for bystyret.» 1900 s. 44
    • «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1900 s. 103 · 1902 s. 105
    • «Hvormange slags skatter maa en selvhjulpen norsk borger betale?» 1900 s. 137
    • «Norges næringsliv har siden 1814 gjort en glædelig fremgang» 1902 s. 119
24. Norigs soga aat folkeskulen 1900 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Næringsvegjerne var jordbruk, feavl, veiding, fiske og handel.» s. 5
    • «Magnus laut difyr gjeva Lybek og andre tyske byar rett til aa handla i Norig, og fraa den tid kom handelen meir og meir i» s. 46
25. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «han indkaldte tyske bergverksarbeidere, som var kjendt med arbeidet.» s. 98
    • «Norge havde omkring aar 1900 en stor statsgjæld over 300 millioner kroner og svære skatter hviler tungt paa folket.» s. 167
26. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 4 omtaler
    Vis omtaler

    • «Ved alle desse sal var det mange leiglendingar som vart sjølveigarar.» 1904 s. 68
    • «Næringsvegjerne var jordbruk, fe-avl, veiding, fiske og handel.» 1910 s. 6
    • «Det giekk attende med velstandet og. Hanseatarne reiv til seg inntekti av handel og skipsferd. Tyske kjøpmenner sende handelssveinar til Norig.» 1910 s. 79
    • «skattar» 1910 s. 82
27. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Rikernes pengevæsen kom under krigen i den sørgeligste uorden;» s. 37
    • «Loven gik enstemmig igjennem i odelsting og lagting,» s. 48
28. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Sverige trængte en duelig landsstyrer, for næringslivet og pengevæsenet var gaat tilbake under kampene mot de danske, og handelen hadde længe været i tyskernes hænder.» s. 137
    • «Men skjønt enevoldskongerne virket for at samle handel og industri i Danmark, og især i Kjøbenhavn, gik Norges byer raskt frem.» s. 150
    • «Norge hadde i det hele større utførsel end Danmark» s. 162
29. Norges historie for skole og hjem 1910 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Men da denne skattelov blev ophævet (1752), tok husmændene til at dyrke op husmandspladser.» s. 119
    • «Der kunde bo mange millioner mennesker i Norge, hvis jorden var godt opdyrket og alle næringsveier vel utnyttet.» s. 144
30. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «var der stor fattigdom i riket, og pengevæsenet var i uorden.» s. 88
    • «Vore næringsveier har i den senere tid været i sterk opgang.» s. 102
31. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Ved dronningens praktsyke vokste utgiftene og statsgjelden betydelig.» s. 126
    • «Under Kristian 6's regjering blev der gjort meget for å hjelpe op handel og fabrikkdrift.» s. 126
    • «Også Danmarks handel er gått meget sterkt frem.» s. 151
32. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «skibsfart, handel og industri» s. 29
    • «Atens havn P i r e u s, som forsyntes med ypperlige kaier og magasiner, svang sig op til å bli Grekenlands første handels- og» s. 52
    • «Ved kanaler og vannledninger øktes jordbrukets avkastning; industrien hevedes og fremfor alt handelen.» s. 79
33. Norges historie for folkeskolen 1928 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Den handel som byene tjente best på, var trelasthandelen med utlandet» s. 88
    • «Det opstod en rik kjøbmannsklasse i østlandsbyene på denne tid.» s. 88
34. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Nå bestemte kongen at størsteparten av alle disse gardene skulle tilhøre ham, og han lot fogdene sine kreve inn jord-leia av dem for hvert år.» s. 76
    • «Arbeiderrosla ©g ar bciderlo vgi vningcn .» s. 145
    • «Stortinget bestemmer hvor stor skatt folket skal innbetale til statskassa for hvert år» s. 151