Internasjonale samfunnsforhold emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. Kampen i Kina og Ostindien De forene de stater: Republikaner og demokrater. | Historie | 1903 s. 52 NB |
| Alle 38 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse. England har svære økonomiske interesser overalt i verden. Engelske penger i Norges første jernbane i norsk industri slik er det. også i mange andre land. | Historie | 1965 s. 92 NB |
| Alle 201 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | «Lag kringkastingsprogram for FN-dag, Nordens dag o. l.» | Samfunnsfag9. skoleår. | 1966 s. 160 NB |
| Alle 33 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn Midt-Østen: Den arabiske verden. Kolonitiden. Selvstendige stater. Israel blir grunnlagt. Motsetninger. Fredsarbeid. (Region). | Samfunnsfag | s. 205 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 8. klassetrinn De forente stater: Innvandring. De første koloniene. Indianerne. Den amerikanske borgerkrig. Uavhengighetserklæringen. De fargedes problemer. USA og verden ellers. (Region). | Samfunnsfag | s. 205 NB | ||
LÆRESTOFF › 7.-9. klassetrinn Ulike sider ved Norges økonomi og Norges plass i verdensøkonomien bør belyses. | Samfunnsfag | s. 199 NB | ||
| Alle 57 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | EMNEPLAN › 1. Innledning › 3. Utenriksøkonomi - Internasjonale økonomiske samarbeidsavtaler | Samfunnsfag | 1974 s. 107 NB |
| Alle 24 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆRESTOFF Ein bør kaste lys over ulike sider ved Noregs økonomi og Noregs plass i verdsøkonomien. | Samfunnsfag | s. 178 NB |
«Europa inn i 1900-åra: Nasjonalstatar. Imperialisme. Den første verdskrigen. Fredsslutning. Nye statar. (Epoke.)» | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 185 NB | ||
LÆRESTOFF › 4.-6. klassetrinn Gjennom lærestoffet skal elevene orienteres om samfunnets oppgaver og de problemer mennesker i andre land og under andre forhold har å kjempe med. | Samfunnsfag | s. 182 NB | ||
| Alle 150 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | 2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF Obligatorisk arbeidsstoff er: Individ og samfunn, Politiske prosesser og rettsvesen, Økonomi og arbeidsliv, Fred og sikkerhet. | Samfunnsfag | 1992 s. 376 NB |
D. Hydrologi Man må se sammenhengen med det stoff som er behandlet i avsnittene om befolkning og næringsgeograf i. | Samfunnsfag | 1974 s. 104 NB | ||
INTERNASJONAL POLITIKK › 3.3.16. Internasjonale samarbeids- og konfliktlinjer (K) Dette kan knytte dei ulike delane av emnet klarare samen, og vere med på å skape forståing for globale samanhengar. | Samfunnsfag | 1992 s. 146 NB | ||
| Alle 199 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅING Dei gjev eit viktig kunnskapsgrunnlag for å forstå ulike typar av konfliktar og vilkår for å skape fred i verda. | Historie | 1986 s. 219 NB |
FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE Arbeidet med emnet må bidra til å gi elevene et globalt perspektiv, med forståelse av den gjensidige avhengighet mellom landene, og for nødvendigheten av internasjonalt samarbeid. | Samfunnsfag | 1986 s. 219 NB | ||
| Alle 71 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE Emnet skal bidra til å utvikle kunnskaper om fred og konflikter, mellom mennesker, grupper og nasjoner. | Samfunnsfag | 1991 s. 238 NB |
KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE Fredsarbeid: Økonomisk, sosialt og kulturelt samarbeid mellom enkeltmennesker, land og regioner. FN. Fredsbevegelser. | SamfunnsfagKapittel 29 Samfunnsfag 7.–9. klasse | 1991 s. 239 NB | ||
| Alle 49 sitater | ||||
| 1993 | Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94 | Kapittel 2: Mål og hovedmomenter 8 2h ha kunnskaper om handel og kapitalbevegelser mellom rike og fattige land, om hva dette betyr for fordeling av inntekter mellom disse landene og kunne drøfte mulige løsninger for en mer rettferdig økonomisk fordeling mellom fattige og rike land 2i kunne gjøre greie for bakgrunnen for og utviklingen av de viktigste internasjonale økonomiske samarbeidsorganene, og hvilke oppgaver disse har … | Samfunnsfag | 1994 s. 8 NB |
| Alle 26 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Økonomisk geografi Hovedområdet økonomisk geografi handler om sammenhenger mellom ressurser, økonomi og samfunnsendring. | Samfunnsfag | 2016 Kompetansemål Udir |
Formål I en globalisert økonomi med store forskjeller mellom fattige og rike land er det viktig å forstå hvilke faktorer som er med på å bestemme verdenssamfunnets økonomiske utvikling. | Samfunnsfag | 2016 Kompetansemål Udir | ||
| Alle 80 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 10. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gjøre rede for årsaker til og konsekvenser av sentrale historiske og nåtidige konflikter og reflektere over om endringer av noen forutsetninger kunne ha hindret konfliktene | SamfunnsfagKompetansemål etter 10. trinn | 2026 s. 10 Udir |
Om faget › Kjerneelementer › Demokratiforståelse og deltakelse De skal forstå hvorfor konflikter har oppstått og oppstår, og hvordan de har blitt og blir håndtert. | Samfunnsfag | s. 3 Udir | ||
Om fagene Fagenes relevans og sentrale verdier Samfunnsøkonomi handler om å forstå det økonomiske samspillet mellom ulike aktører i privat og offentlig sektor i Norge, og mellom Norge og andre land. | Samfunnsfag | 2021 s. 2 Udir | ||
| Alle 28 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 10 sitater
- M87 – samiske planer 34 sitater
- R94 – samiske planer 3 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 15 sitater
- LK06 – samiske planer 41 sitater
- LK20 – samiske planer 11 sitater
- LK20 – voksne 2 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 6 av 7 omtaler.
- «den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.» 1831 s. 269
- «Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien» 1834 s. 81
- «Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet.» 1834 s. 275
- «4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.» 1856 s. 54
- «De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1856 s. 107
- ««at Stæderne lagde flere Krigsskibe (Kogger) i Øresund og paa andre Steder for at hindre Tilførsel til Norge af Korn, Brød eller andre Varer. Deraf» 1856 s. 116
Vis omtaler
- «den bevæbnede Neutralitet» s. 26
Vis omtaler
- «Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme» s. 25
Vis omtaler
- «Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae» s. 79
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 4 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «Siden anlagde ogsaa Grækerne Handels-Kolonier og gjorde enkelte Rejser paa lignende Vis.» s. 11
- «De Østerlændinger, der søgte hidop, var saaledes kun nogle faa Skippere og Kjøbmænd» s. 11
- «Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland) var, saavidt man ved, det ældste sjøfarende Folkeslag. Allerede 1000 Aar før Kristus gjorde de lange Rejser for» s. 11
Vis omtaler
- «De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse» 1872 s. 142
- «Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).» 1874 s. 33
- «Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.» 1874 s. 139
- «Handelen fik ligesom i Danmark og Norge stort Opsving under den nordamerikanske Frihedskrig.» 1874 s. 154
Vis omtaler
- «Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet» s. 82
Vis omtaler
- «Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen» 1884 s. 139
- «I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø» 1884 s. 162
- «I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit» 1888 s. 136
- «1800. Den væbnede neutralitet.» 1888 s. 172
Vis omtaler
- «stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.» s. 142
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «Samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
- «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
- «Norig og Danmark var lenge utanfor denne slaastingi, og handelen treivst utifraa, helst den norske trelasthandelen, og store rikdomar, aa kaUa, strøymde inn i landet.» 1906 s. 176
- «Ved freden i Tilsit vart Russland og Frankrik samstelte um aa tvinga baade Sverik og Norig og Danmark til samlag mot England» 1906 s. 177
- «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland, daa Sverik ikkje vilde vera med i samlaget mot England» 1906 s. 178
Vis omtaler
- «skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.» s. 77
Vis omtaler
- «Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de» s. 7
- «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
- «Efter Amerikas opdagelse flytted storhandelen sig fra Middelhavet til Atlanterhavet; Atlanterhavet blev fra nu af folkenes store handelsvei.» s. 74
Vis omtaler
- «Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.» s. 311
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 9 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 9 omtaler.
- «Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere» 1900 s. 1
- «Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.» 1900 s. 12
- «Nordmændene drog seiv ud paa handelsfærder til England og Irland, og i de norske havne var der fuldt op af fremmede skibe.» 1900 s. 32
- «handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.» 1902 s. 31
- «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1902 s. 105
- «Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om» 1902 s. 119
Vis omtaler
- «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp, at det er berre tvo land i verdi som hev fleire handelsskip en Norig, og det» s. 84
Vis omtaler
- «Han slo lag med den danske kongen og vilde tugta hanseatarne. Men dei hadde store skip med kanonar.» s. 49
Vis omtaler
- «Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene» s. 22
Vis omtaler
- «Hollendingarne hjelpte deim, for dei vilde sleppa Øresunds-tollen.» s. 62
Vis omtaler
- «sperret al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden.» s. 83
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
Vis omtaler
- «På den måten blev det knyttet forbindelse mellem land som tidligere hadde været vidt adskilt. Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England,» s. 18
Vis omtaler
- «På den tid fantes det et stort handelsforbund av nordtyske byer.» s. 62
- «Mange mente at nu måtte Norge, Sverige og Danmark slutte sig sammen på like vilkår for å kunne verge sig mot Russland.» s. 107
- «De store hendinger ute i verden fikk folk i Norge til å tenke mere på politikk enn de før hadde gjort.» s. 107
Vis omtaler
- «Noen foreninger sender ut prester til de største sjøbyene i utlandet for å hjelpe de norske sjømennene der ute (sjømannsmisjonen).» s. 140