Internasjonale samfunnsforhold emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om … | Historie | 1903 s. 53 NB |
Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og … | Historie | 1903 s. 53 NB | ||
Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. Alliancens kamp mod frihedsbevægelserne i Tyskland, Spanien og Italien. | Historie | 1903 s. 51 NB | ||
| Alle 38 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse. … 1880 og 1910.) Kappløpet om kolonier og om makt over handelen fører til strid og stadig skarpere motsetninger. Foruten England blir Frankrike, Tyskland, Italia, Russland, Japan, De forente stater kolonimakter — slutter forbund med hverandre. Omkring 1910. Ententen. Alliansen. Arbeidet mot krigen — fredsbevegelsen, arbeiderbevegelsen. 17. Verdenskrigen 1914 18 (kort). Versaillesfreden. Folkeforbundet, Fridtjof Nansens innsats der. Den russiske revolusjon 1917. | Historie | |
IV. Arbeidsplan for skuleåra. 12. Imperialismen og heimskrigen: Striden om koloniar: Storstatane tek frå ikring 1875 til å leggja under seg koloniar for å få tak i råemne til industrien, for å sikra seg marknader for industrivarer og jord til utvandrarar. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 95 NB | ||
IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 5. Europa ikring 1650—1814. Vis og kor godt landet ligg til etter at trafikken går mellom Europa og Amerikas auststrand og frå Nord-Amerika til Sør-Europa. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 92 NB | ||
| Alle 201 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | IX. Plan for g. skoleår. › Geografi (1 t.). 2. Etterkrigstida, internasjonalt samarbeid (FN) og konfliktstoff. Særlig vekt på utviklingen i Asia, Afrika og Sør-Amerika. | Samfunnsfag | 1966 s. 155 NB |
I. Mål. Undervisningen skal videre gi dem forståelse for hvordan kommunikasjoner, handel og varebytte mellom landene er nødvendige for økonomien og det materielle livsgrunnlaget for hvert enkelt folk. | Samfunnsfag | s. 158 NB | ||
| Alle 33 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn Handel og transport : Samhandel. Kommunikasjoner. Handelsbalanse. Regioner: Sovjetunionen. Midtøsten. Latin- Amerika. Nord-Amerika. Sørøst-Asia. Australia. India. Kina. Japan. Afrika. Europa : Blokkdannelser. Europarådet. Samferdsel. Kommunikasjon. Turisttrafikk. Norden: Samhandel. Felles oppgaver. Nordens enhet. Norge: Befolkningsstrukturen. By og land. Næringsliv. | Samfunnsfag | s. 204 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 3. klassetrinn … klær, penger, fritid, lek, skolegang, kommunikasjoner, arbeidsforhold. Eldre mennesker på besøk. Utstilling av gamle ting og bilder i klasserommet. Intervju. Verdensrom og værlag: Sola og årstidene. Månen. Stjerner. Nedbør. Tåke. Skyer. Lyn og torden. Vind. Vannets kretsløp. Fjerne land: Barn under andre himmelstrøk. Varer fra fjerne land. Fremmede planter og dyr. FN. UNICEF. UNESCO. Musikk, eventyr, sagn fra andre land. | Samfunnsfagi planen: Heimstadlære (3. klassetrinn) | s. 194 NB | ||
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn Verden blir mindre: Samferdsel før og nå. Reisemåter. Turisttrafikk. Samhandel. Støyproblemer. Plassproblemer. Telekommunikasjoner. (Lengdesnitt). | Historiei planen: Samfunnsfag (7. klassetrinn) | s. 204 NB | ||
| Alle 57 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn Europa i etterkrigstiden : Politiske blokker. Handelsblokker. Samarbeidsorganer. Europarådet. (Epoke). | Samfunnsfag | s. 185 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn Handel og transport: Samhandel. Kommunikasjoner. Handelsbalanse. Regioner: Sovjetunionen. Midt-Østen. Latin-Amerika. Nord-Amerika. Sørøst-Asia. Australia. India. Kina. Japan. Afrika. Europa : Blokkdannelser. Europarådet. Samferdsel. Kommunikasjon. Turisttrafikk. Norden: Samhandel. Felles oppgaver. Nordens enhet. Nordkalottsamarbeldet. Kulturelle fellesoppgaver for samer. Norge: Befolkningsstrukturen. By og land. Næringsliv. | Samfunnsfag | s. 183 NB | ||
| Alle 150 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | 2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF › 3.2. Emneliste med arbeidsstoff og kommentarer Ellers er det naturlig å utvide perspektivet og peke på forhold mellom egeninteresse, gruppesolidaritet og internasjonalt fellesskap. | Samfunnsfag | 1992 s. 377 NB |
C. Norsk utenrikspolitikk Norsk sikkerhetspolitikk Forsvarets funksjoner Norge og internasjonalt samarbeid Norge og u-land | Samfunnsfag | s. 102 NB | ||
EMNER TIL VALG › 8. Internasjonal politikk A. Det internasjonale samfunn Den suverene stat Suverenitet og overnasjonale organer Suverenitet og internasjonal okonomi Alliansepolitikk og kollektiv sikkerhet Det internasjonale system og små stater Rike og fattige stater Nasjonalbegrep og nasjonalisme Folkeretten B. Staters åtferd Utenrikspolitiske mål, kapasitet og intensjon Ideologi og utenrikspolitikk Rustningskontroll og våpenkappløp | Samfunnsfag | s. 102 NB | ||
| Alle 199 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | VERDA UTANFOR EUROPA Ein må kaste lys over fattigdomsproblema i verda, med utgangspunkt i situasjonen for både fattige og rike land, og utviklinga deira. | Historie | 1986 s. 218 NB |
DET NORSKE SAMFUNNET I ENDRING Verda og Noreg: Noregs plass i Norden, Europa, verda - samarbeid og problem gjennom tidene. | Historie | 1986 s. 215 NB | ||
| Alle 71 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE … og konflikter mellom nasjoner: Ulike typer av konflikter, konfliktanalyse og løsningsmodeller. Historiske og nåtidige eksempler. Stater og suverenitet. Folkerett. Internasjonal politikk: Øst-vest-konflikten, våpenkappløp og nedrustningsarbeid. Nord-syd-konflikten, avhengighet og maktforhold. Det norske forsvaret. Fredsbevarende innsats. Beredskap. Forsvarsallianser. Norsk utenriks- og sikkerhetspolitikk. Fredsarbeid: Økonomisk, sosialt og kulturelt samarbeid mellom enkeltmennesker, land og regioner. FN. Fredsbevegelser. Internasjonalt hjelpearbeid: Frivillige organisasjoner. Misjon. NORAD. Verdensbanken. | Samfunnsfag | 1991 s. 239 NB |
KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE Fred og konflikter mellom nasjoner: Ulike typer av konflikter, konfliktanalyse og løsningsmodeller. | Samfunnsfag | 1991 s. 239 NB | ||
| Alle 49 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Samfunnskunnskap - mennesket i møte Samtale om årsaker til fordommar mot innvandrarar skaffe seg oversikt over internasjonalt arbeid for menneskerettar. Søkje informasjon om det arbeidet FN og andre organisasjonar gjer, bli kjende med bakgrunnen for og innhaldet i FNs barnekonvensjon, ILOs konvensjon om rettane til urbefolkninga og ta del i praktisk hjelpearbeid | Samfunnsfag | s. 184 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1750 finne ut korleis moderne teknologi har gjort verda mindre og korleis kontakt, handel og samarbeid over landegrensene og mellom kontinenta har vorte stadig meir nødvendig gjere seg kjende med konfliktar og samarbeid i Europa og elles i verda og med arbeidet for nedrusting, fred og internasjonal rettferd. | Historiei planen: Samfunnsfag (10. klasse) | s. 187 NB | ||
| Alle 8 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål › Kompetansemål etter Vg3 i studieforberedende utdanningsprogram › Samfunn og mennesker i tid - undersøke to eller flere internasjonale konflikter etter 1945, og vurdere konfliktene, sett fra ulike perspektiver | HistorieKompetansemål etter Vg3 i studieforberedende utdanningsprogram | Kompetansemål etter Vg3 i studieforberedende utdanningsprogram Udir |
Kompetansemål › Internasjonale politiske systemer og aktører - beskrive og analysere hvordan politiske beslutninger blir påvirket av internasjonalisering | Samfunnsfag | Kompetansemål Udir | ||
Mål for opplæringa er at eleven skal kunne • beskrive hovudtrekk i norsk økonomi og korleis vår økonomi heng saman med den globale økonomien | Samfunnsfag | s. 124 NB | ||
| Alle 80 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 10 sitater
- M87 – samiske planer 34 sitater
- R94 – samiske planer 3 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 15 sitater
- LK06 – samiske planer 41 sitater
- LK20 – samiske planer 11 sitater
- LK20 – voksne 2 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 6 av 7 omtaler.
- «den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.» 1831 s. 269
- «Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien» 1834 s. 81
- «Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet.» 1834 s. 275
- «4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.» 1856 s. 54
- «De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1856 s. 107
- ««at Stæderne lagde flere Krigsskibe (Kogger) i Øresund og paa andre Steder for at hindre Tilførsel til Norge af Korn, Brød eller andre Varer. Deraf» 1856 s. 116
Vis omtaler
- «den bevæbnede Neutralitet» s. 26
Vis omtaler
- «Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme» s. 25
Vis omtaler
- «Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae» s. 79
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 4 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «Siden anlagde ogsaa Grækerne Handels-Kolonier og gjorde enkelte Rejser paa lignende Vis.» s. 11
- «De Østerlændinger, der søgte hidop, var saaledes kun nogle faa Skippere og Kjøbmænd» s. 11
- «Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland) var, saavidt man ved, det ældste sjøfarende Folkeslag. Allerede 1000 Aar før Kristus gjorde de lange Rejser for» s. 11
Vis omtaler
- «De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse» 1872 s. 142
- «Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).» 1874 s. 33
- «Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.» 1874 s. 139
- «Handelen fik ligesom i Danmark og Norge stort Opsving under den nordamerikanske Frihedskrig.» 1874 s. 154
Vis omtaler
- «Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet» s. 82
Vis omtaler
- «Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen» 1884 s. 139
- «I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø» 1884 s. 162
- «I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit» 1888 s. 136
- «1800. Den væbnede neutralitet.» 1888 s. 172
Vis omtaler
- «stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.» s. 142
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «Samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
- «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
- «Norig og Danmark var lenge utanfor denne slaastingi, og handelen treivst utifraa, helst den norske trelasthandelen, og store rikdomar, aa kaUa, strøymde inn i landet.» 1906 s. 176
- «Ved freden i Tilsit vart Russland og Frankrik samstelte um aa tvinga baade Sverik og Norig og Danmark til samlag mot England» 1906 s. 177
- «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland, daa Sverik ikkje vilde vera med i samlaget mot England» 1906 s. 178
Vis omtaler
- «skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.» s. 77
Vis omtaler
- «Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de» s. 7
- «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
- «Efter Amerikas opdagelse flytted storhandelen sig fra Middelhavet til Atlanterhavet; Atlanterhavet blev fra nu af folkenes store handelsvei.» s. 74
Vis omtaler
- «Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.» s. 311
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 9 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 9 omtaler.
- «Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere» 1900 s. 1
- «Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.» 1900 s. 12
- «Nordmændene drog seiv ud paa handelsfærder til England og Irland, og i de norske havne var der fuldt op af fremmede skibe.» 1900 s. 32
- «handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.» 1902 s. 31
- «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1902 s. 105
- «Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om» 1902 s. 119
Vis omtaler
- «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp, at det er berre tvo land i verdi som hev fleire handelsskip en Norig, og det» s. 84
Vis omtaler
- «Han slo lag med den danske kongen og vilde tugta hanseatarne. Men dei hadde store skip med kanonar.» s. 49
Vis omtaler
- «Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene» s. 22
Vis omtaler
- «Hollendingarne hjelpte deim, for dei vilde sleppa Øresunds-tollen.» s. 62
Vis omtaler
- «sperret al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden.» s. 83
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
Vis omtaler
- «På den måten blev det knyttet forbindelse mellem land som tidligere hadde været vidt adskilt. Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England,» s. 18
Vis omtaler
- «På den tid fantes det et stort handelsforbund av nordtyske byer.» s. 62
- «Mange mente at nu måtte Norge, Sverige og Danmark slutte sig sammen på like vilkår for å kunne verge sig mot Russland.» s. 107
- «De store hendinger ute i verden fikk folk i Norge til å tenke mere på politikk enn de før hadde gjort.» s. 107
Vis omtaler
- «Noen foreninger sender ut prester til de største sjøbyene i utlandet for å hjelpe de norske sjømennene der ute (sjømannsmisjonen).» s. 140