Internasjonale samfunnsforhold emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1922 | Normalplan for landsfolkeskolen (N22) | MÅL › 1. Frå 181k til vår tid. … Riksrådsaki, vetostriden. Flaggsaki. Demokratiske umbøter, — 1905 (Chr. Michelsen). — Storindustri og arbeidarspursmål. — Utvandring. Frå heimslivet i nytidi: England heimsmakt, koloniar, Gladstone. Den nordamerikanske borgarkrigen. Lincoln. Krigane millom Danmark og Tyskland. Den fransk-tyske krigen. Bismarck. Sosialismen. Verdskrigen 1914—1918. Fredssaki. Grunndrag or statsskipnaden og den kommunale skipnaden hjå oss. RETTLEIDINGAR. Gjenom alle skuleåri lyt den munnlege forteljingi til læraren vera … | Historie | s. 41 NB |
MÅL › 1. Frå 181k til vår tid. … Storindustri og arbeidarspursmål. — Utvandring. Frå heimslivet i nytidi: England heimsmakt, koloniar, Gladstone. Den nordamerikanske borgarkrigen. Lincoln. Krigane millom Danmark og Tyskland. Den fransk-tyske krigen. Bismarck. Sosialismen. Verdskrigen 1914—1918. Fredssaki. Grunndrag or statsskipnaden og den kommunale skipnaden hjå oss. RETTLEIDINGAR. Gjenom alle skuleåri lyt den munnlege forteljingi til læraren vera grunnlaget. Han bør difor allstødt fyrebu seg vel til sogetimane, … | Historie | s. 41 NB | ||
| Alle 6 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for skuleåra. Sigurd og norske stormenn med han drog på krossferd. | Historiei planen: Soge | s. 89 NB |
IV. Arbeidsplan for skuleåra. Engelske pengar i Noregs fyrste jarnveg — i norsk industri — såleis er det 6g i mange andre land. | Historiei planen: Soge | s. 94 NB | ||
«gjeva dei syn for kor naudsynt samarbeid og fred mellom folka er.» | Historiei planen: Heimstadlære | 1954 s. 77 NB | ||
| Alle 201 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | I. Mdl. Undervisningen skal videre gi dem forståelse for hvordan kommunikasjoner, handel og varebytte mellom landene er nødvendige for økonomien og det materielle livsgrunnlaget for hvert enkelt folk. | Samfunnsfag | 1966 s. 140 NB |
| Alle 33 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 6. klassetrinn Kampen mot sykdom og nød: UNICEF. WHO. Redd Barna. Røde Kors. | Samfunnsfag | s. 206 NB |
MÅL Orientering om næringsliv, produksjon og handel i ulike deler av verden skal vise elevene hvordan landene er avhengige av hverandre, og hvordan en fornuftig utnytting av naturressursene og en jevnere fordeling av de materielle goder kan bedre levevilkårene for mange mennesker. | Samfunnsfag | s. 197 NB | ||
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 6. klassetrinn … . På reise med bil, båt, bane, fly.. Tur- og ferieutstyr. De fem verdensdeler Europa. Kart (grenser osv.). Land. Topografi, klimasoner, vegetasjon (vanlige planter og dyr) . Styreformer. Handel og industri. Historie (enkelt). Historiske personer (f.eks. dronning Elisabet 1., Ludvig 14.). Asia. Kart (grenser osv.) Land. Topografi, klimasoner, vegetasjon (vanlige planter og dyr). Styreformer. Handel og industri. Kontakt med Europa … | Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår) | s. 230 NB | ||
| Alle 57 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | D. Kriminologi - Straffereaksjoner, begrunnelse for straff Internasjonal politikk 3 A. Det internasjonale samfunn Den suverene stat Suverenitet og overnasjonale organer Alliansepolitikk og kollektiv sikkerhet Det internasjonale system og små stater Nasjonalbegrep og nasjonalisme Folkeretten B. Staters atferd Utenrikspolitiske mål, kapasitet og intensjon Ideologi og utenrikspolitikk Rustningskontroll | Samfunnsfag | s. 97 (utledet) NB |
| Alle 24 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | RETTLEIANDE ÅRSPLANAR … det rundt omkring i verda. UNICEF og UNESCO. FN-fråsegna om barnerettane. Internasjonale barneleirar - stemner 0.1. Internasjonale barne- og ungdomsorganisasjonar. Samfunnet og minoritetane. Samane i minoritet og majoritet. Mennesket i høve til alt som lever, utnytting av naturressursane. Sentrale kosthaldsproblem i verda. Underskot/overflod. Folkeauken i verda. FN's organisasjonar FAO og WHO. Ureining av luft og vatn. Friluftslova. Framtidsperspektiv. Aktuelt stojj. | Samfunnsfag | s. 211 NB |
«Europa i etterkrigstida: Politiske blokker. Handelsblokker. Samarbeidsorgan. Europa-rådet. (Epoke.) » | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 185 NB | ||
RETTLEIANDE ÅRSPLANAR Forsvar og tryggleik: Forsvarsspørsmål. Forsvarsalliansar. Nøytralisme. Nedrusting. Fredsarbeid. Følgjene av krigen. Radioaktiv og biologisk krigføring. Misbruk av militærmakt. | Samfunnsfag | s. 186 NB | ||
| Alle 150 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Privatrett › 8. Internasjonal politikk A. Det internasjonale samfunn Den suverene stat - Suverenitet og overnasjonale organer | Samfunnsfag | |
KULTURGEOGRAFI I forbindelse med den organiske ressurssituasjonen må en behandle verdens ernæringssituasjon. | Samfunnsfag | s. 105 NB | ||
Del 3 a › 2. MÅL … økonomisk verdensordning — Internasjonale konfliktlinjer: nord— sør, øst—vest Staters åtferd — Utenrikspolitiske spørsmål, kapasitet og virkemidler — Ideologi, moral og utenrikspolitikk — Forholdet mellom stormakter og småstater — Alliansepolitikk og kollektiv sikkerhet — Våpenkappløp og nedrustningsarbeid. Fredsarbeid Norsk utenriks- og sikkerhetspolitikk — Norsk utenrikspolitikk — Norsk sikkerhetspolitikk. Forsvarets funksjoner — Deltakere i den utenrikspolitiske beslutningsprosessen — Norge i internasjonalt samarbeid … | Samfunnsfag | 1986 s. 78 NB | ||
| Alle 199 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | KOMMUNIKASJON, DRAMA, BILDE OG MEDIER › Mål › Lærestoff og progresjon Lærestoff med tilknyt- ning til samfunnskunnskap må hjelpe elevene til å forstå internasjonale sammen- heng og hvordan forhold mellom mennesker, grupper og nasjoner kan være preget av interesse- eller konflikter. | Samfunnsfag | 1986 s. 210 NB |
NATURGRUNNLAG, NÆRINGS- OG ARBEIDSLIV OG ØKONOMI … næringsstruktur. Oljeindustrien. Datateknologi, anvendelsesområ- der og konsekvenser for individ og samfunn. Lovverk, styring og påvirkning. Arbeidslivskunnskap og yrkesorientering: Arbeids- og yrkeskunnskap. Arbeids- miljø, likestilling, medbestemmelse, samarbeid og konfliktløsning. Organisasjoner i arbeidslivet. Fagbevegelsen. Sysselsetting og arbeidsløshet. Framtidens arbeids- liv. Utdannings- og yrkesmuligheter. Økonomi og handel: Privat økonomi og samfunnsøkonomi. Økonomisk fordeling og levekår. Norge i internasjonal økonomi og handel. Økonomisk samarbeid. | Samfunnsfag | 1986 s. 216 NB | ||
RESSURSER OG NÆRINGSLIV Land og steder: Bruk av ressurser, nærings- og arbeidsliv. Produksjon og forbruk i rike og fattige land. Følger for naturmiljø og velferd. Arbeidsdeling mel- lom landene etter ressursgrunnlag. Konkrete eksempler. Sammenligning. | Samfunnsfag | 1986 s. 206 NB | ||
| Alle 71 sitater | ||||
| 1993 | Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94 | Kapittel 2: Mål og hovedmomenter … rede for norsk sikkerhets-og utenrikspolitikk og ha innsikt i Forsvarets og Det sivile beredskaps oppgaver og organisasjon 6b kunne gjøre rede for og vurdere de virkemidlene Norge bruker for å nå sine mål på det ressurs-og miljømessige, forsvarsmessige, økonomiske, humanitære og kulturelle området 6c ha kjennskap til sentrale aktører i norsk utenrikspolitikk og kunne gjøre rede for hvordan den offisielle … | Samfunnsfag | 1996 s. 9 NB |
| Alle 26 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Mål for opplæringa er at eleven skal kunne • gjere greie for årsaker til at somme land er fattige og somme rike og drøfte tiltak for å redusere fattigdom i verda | Samfunnsfag | s. 126 NB |
Samfunnsøkonomi 1 Hovedområdet internasjonal økonomi dreier seg om årsaker til og virkninger av internasjonal handel. | Samfunnsfag | 2016 Kompetansemål Udir | ||
Kompetansemål › Internasjonale forhold - gjere greie for kva som kjenneteiknar internasjonal terrorisme og reflektere over årsaker til terrorisme | Samfunnsfag | 2010 Kompetansemål Udir | ||
| Alle 80 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 10 sitater
- M87 – samiske planer 34 sitater
- R94 – samiske planer 3 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 15 sitater
- LK06 – samiske planer 41 sitater
- LK20 – samiske planer 11 sitater
- LK20 – voksne 2 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 6 av 7 omtaler.
- «den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.» 1831 s. 269
- «Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien» 1834 s. 81
- «Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet.» 1834 s. 275
- «4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.» 1856 s. 54
- «De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1856 s. 107
- ««at Stæderne lagde flere Krigsskibe (Kogger) i Øresund og paa andre Steder for at hindre Tilførsel til Norge af Korn, Brød eller andre Varer. Deraf» 1856 s. 116
Vis omtaler
- «den bevæbnede Neutralitet» s. 26
Vis omtaler
- «Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme» s. 25
Vis omtaler
- «Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae» s. 79
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 4 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «Siden anlagde ogsaa Grækerne Handels-Kolonier og gjorde enkelte Rejser paa lignende Vis.» s. 11
- «De Østerlændinger, der søgte hidop, var saaledes kun nogle faa Skippere og Kjøbmænd» s. 11
- «Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland) var, saavidt man ved, det ældste sjøfarende Folkeslag. Allerede 1000 Aar før Kristus gjorde de lange Rejser for» s. 11
Vis omtaler
- «De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse» 1872 s. 142
- «Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).» 1874 s. 33
- «Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.» 1874 s. 139
- «Handelen fik ligesom i Danmark og Norge stort Opsving under den nordamerikanske Frihedskrig.» 1874 s. 154
Vis omtaler
- «Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet» s. 82
Vis omtaler
- «Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen» 1884 s. 139
- «I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø» 1884 s. 162
- «I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit» 1888 s. 136
- «1800. Den væbnede neutralitet.» 1888 s. 172
Vis omtaler
- «stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.» s. 142
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «Samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
- «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
- «Norig og Danmark var lenge utanfor denne slaastingi, og handelen treivst utifraa, helst den norske trelasthandelen, og store rikdomar, aa kaUa, strøymde inn i landet.» 1906 s. 176
- «Ved freden i Tilsit vart Russland og Frankrik samstelte um aa tvinga baade Sverik og Norig og Danmark til samlag mot England» 1906 s. 177
- «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland, daa Sverik ikkje vilde vera med i samlaget mot England» 1906 s. 178
Vis omtaler
- «skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.» s. 77
Vis omtaler
- «Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de» s. 7
- «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
- «Efter Amerikas opdagelse flytted storhandelen sig fra Middelhavet til Atlanterhavet; Atlanterhavet blev fra nu af folkenes store handelsvei.» s. 74
Vis omtaler
- «Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.» s. 311
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 9 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 9 omtaler.
- «Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere» 1900 s. 1
- «Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.» 1900 s. 12
- «Nordmændene drog seiv ud paa handelsfærder til England og Irland, og i de norske havne var der fuldt op af fremmede skibe.» 1900 s. 32
- «handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.» 1902 s. 31
- «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1902 s. 105
- «Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om» 1902 s. 119
Vis omtaler
- «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp, at det er berre tvo land i verdi som hev fleire handelsskip en Norig, og det» s. 84
Vis omtaler
- «Han slo lag med den danske kongen og vilde tugta hanseatarne. Men dei hadde store skip med kanonar.» s. 49
Vis omtaler
- «Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene» s. 22
Vis omtaler
- «Hollendingarne hjelpte deim, for dei vilde sleppa Øresunds-tollen.» s. 62
Vis omtaler
- «sperret al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden.» s. 83
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
Vis omtaler
- «På den måten blev det knyttet forbindelse mellem land som tidligere hadde været vidt adskilt. Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England,» s. 18
Vis omtaler
- «På den tid fantes det et stort handelsforbund av nordtyske byer.» s. 62
- «Mange mente at nu måtte Norge, Sverige og Danmark slutte sig sammen på like vilkår for å kunne verge sig mot Russland.» s. 107
- «De store hendinger ute i verden fikk folk i Norge til å tenke mere på politikk enn de før hadde gjort.» s. 107
Vis omtaler
- «Noen foreninger sender ut prester til de største sjøbyene i utlandet for å hjelpe de norske sjømennene der ute (sjømannsmisjonen).» s. 140