Se boka hos NBVU
… Publikums Bifald, for hvilket det nærmest er bestemt, eller, med andre Ord, blive en Folkebog, i en ikke ubetydelig Grad vil bidrage til at vække Sandsen for og Lysten til at beskjeftige sig med vore egne fædrelandshistorisfke Minder hos Læsere, der ellers manglede Leilighed, Tid eller Forkundskaber til at gjøre sig tilgavns bekjendt med og fuldstændigen nyde den egentlige Saga-Literatur.
5. Kong Half.
1. Skongerne Hagbard og Hake.
Saadanne Søkonger vare Brødrene Hagbard og Hake, Sønner af Romund, en af de gamle norske Smaakonger.
4. Iølandø Opdagelse.
5. Sbkallagrim og Egil.
… at gaae i Kongens Hoftjeneste, begav sig til ham og blev vel modtagen. Snart udmærkede han sig fremfor de Øvrige, og blev meget afgjort af Kongen. I Slaget i Hafrsfjorden stred han tappert, og blev saa haardt saaret, at han laa længe syg. Da han kom sig igjen, belønnede Kongen ham ved at gjøre ham til Lendermand, den fornemste Titel …
… bestemte, at de under Slaget skulde staa inde i Skjoldborgen, der omgav ham, for med egne Øine at kunne see hvad der skete, og digte derom. Morgenen før Slaget ved Stiklestad, da den hele Hær var samlet og laa under Vaaben, vaagnede Kongen tidligt, uagtet han havde tilbragt næsten hele Natten under Bøn, kaldte paa Thormod og bad ham kvæde …
… og deres større Cultur var ei i sig selv nok til at værge dem mod de Indfødte, især efterat Skrælingerne eller Eskimoerne vare fortrængte af de stridbare og listige Indianere, der endog ofte satte Englænderne i Forlegenhed. Hvis Seiladsen paa Viinland og Forbindelsen med Grønland blot havde kunnet holde sig over 1500, da vilde maaskee den nordiske Coloni i hine …
Men Pesten vedblev at rase, indtil næsten de to Trediedele af Landets Befolkning var bortrykket.
146 Rom; de døde alle 4 paa denne Reise, men mange af deres Ledsagere kom tilbage og fortalte hjemme, hvor stor Berømmelse de havde indlagt sig. Paa denne Tid begyndte ogsaa Korstogene. Nylig før Skoptes Tog var Jerusalem erobret af franske Korsfarere, og hele Christenheden i Vesteuropa ansaa det for en Samvittighedssag at komme dem til Hjælp og staa dem …
… til Generaladmiral, og begyndte priisværdige Foranstaltninger til Flaadens Opkomst, men blev uheldigviis syg og døde før Krigens Udbrud, og førend han saaledes kunde høste Frugten af sine Bestræbelser. Krigen i 1716 –1720. Ved faa Anledninger i den nyere Tid har det norske Folk udviklet saamegen Kraft og Fædrenelandskjerlighed, som i Krigen mod Karl den Tolfte 1716—1718: Danmark havde fuld op …
5. Sbkallagrim og Egil.
… at gaae i Kongens Hoftjeneste, begav sig til ham og blev vel modtagen. Snart udmærkede han sig fremfor de Øvrige, og blev meget afgjort af Kongen. I Slaget i Hafrsfjorden stred han tappert, og blev saa haardt saaret, at han laa længe syg. Da han kom sig igjen, belønnede Kongen ham ved at gjøre ham til Lendermand, den fornemste Titel …
6. Haakøon Jarl.
– Jonmøvikingeslaget er et af de største, der har staaet i Norge.
… dette Møde, var den anseede Ketil paa Ringunes; denne Gaard ligger midt paa Hedemarken, i det frugtbare Stange Sogn. Han havde gjort Kong Olaf stor Nytte i Slaget ved Nesje mod Svend Jarl, og Olaf havde til Belønning skjenket ham en Karfe eller et hurtigseilende lille Fartøi; dette fik Ketil bragt heelt op i Mjøsen ved at lade det drage …
2. Ffridthjof.
I tre Aar laa han ude paa Vikingstog, besøgte mange fremmede Lande, og samlede sig store Rigdomme.
4. Iølandø Opdagelse.
de to Stolper, der hjemme i Norge havde staaet paa hver sin Side af hans Høisæde; disse Stolper vare udskaarne som Gudebilleder, og betragtedes som Familiens Helligdom. Ingolf besluttede at lade det komme an paa dem, hvor han skulde opslaae sin Bolig i Landet.
Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae, de frembøde nemlig kostbart Peltsværk, hvilket Karlsefne og hans Folk betalte med smaae Stykker rødt Klæde, hvilke Skrælingerne
5. Kong Half.
T [g.) " 7 24 nu i Kæmpernes Tal. Ham kaldte man fra den Tid Utstein. Innstein og Utstein vare Halfs ypperste Kæmper. Half gav strenge Love for sine Kæmper. Ingen maatte have Sverd længere end en Alen; saa nær skulde de gaae Fjenden under Øinene. Kvinder og Børn maatte Ingen tage til Fange eller bruge Vold imod. Ingen maatte …
5. Sbkallagrim og Egil.
Han lod Stangen staae i en Klipperift, og skar de Ord, han havde udtalt, ind med Runer paa Stangen.
Han saa ved denne Leilighed, at der øverst i Kisten laa en stor Guldring og en prægtig Guldkjede, ligeledes at Haakon Jarls Navn stod med Runer paa Kistelaaget.
VU
… det nærmest er bestemt, eller, med andre Ord, blive en Folkebog, i en ikke ubetydelig Grad vil bidrage til at vække Sandsen for og Lysten til at beskjeftige sig med vore egne fædrelandshistorisfke Minder hos Læsere, der ellers manglede Leilighed, Tid eller Forkundskaber til at gjøre sig tilgavns bekjendt med og fuldstændigen nyde den egentlige Saga-Literatur. Han har endog, med
6. Haakøon Jarl.
… ham til at antage Christendommen. Han sendte Bud til Haakon Jarl om at denne snarest muligt skulde komme ham til Hjælp, og Haakon, som skjønnede at der nu var Fare paa Færde for den gamle hedenske Religion, og maaskee for begge Rigers Frihed, besluttede for denne Gang at følge Opfordringen. Der stod et stort Slag ved Danevirke, den stærke 3*
VU
Hensyn til denne, tænkt sig at Skriftet kunde afgive etslags forberedende Læsning, hvorved den, der endnu ei kjendte Saga-Stilens Egenheder, og let kunde finde dem afskrækkende, umærkeligen vantes dertil; thi overalt, hvor det lod sig gjøre, nemlig i Fortællinger, hentede fra Sagaerne selv, ere disses egne Ord saavidt muligt benyttede. Noget Bedre lod sig desuden ei sætte i Stedet. De …
VU
… smigrer sig med det Haab, at Skriftet, hvis det skulde komme til at vinde det Publikums Bifald, for hvilket det nærmest er bestemt, eller, med andre Ord, blive en Folkebog, i en ikke ubetydelig Grad vil bidrage til at vække Sandsen for og Lysten til at beskjeftige sig med vore egne fædrelandshistorisfke Minder hos Læsere, der ellers manglede Leilighed, Tid …
Leif Eriksson er saaledes Amerikas første Opdager, og Amerikas første Opdagelse maa henføres til Aaret 1000.
… uden at kunne sætte sig til Modværge. Lige derfra gik Sigurd ombord paa en Skude, lagde med denne udenfor Kongebryggen og biede indtil det var Dag: da lyste han Haralds Drab, og opfordrede Byens Folk til at give ham Kongenavn. Men Alle svarede som een, at de ei vilde have nogen Brodermorder til Konge, og han maatte derfor skynde sig …
Grønlands og Amerika's Opdagelse. Paa Agder i Norge boede under Harald Haarfagres Regjering en rig og mægtig Mand ved Navn Thorer, der eiede tre Øer, og paa hver af disse havde 80 Øxne. Derfor kaldtes han Øxne-Thorer. Hans Broder Nadd-Odd var blandt de Vikinger, der allerførst tilfældigviis fandt Island. En af Øerne, med alle Øxnene, der gik paa dem, forærede …
VU
Indhold. Side Søkongerne Hagbard og Hake . Fridthjof......... 8. Kong Half ..... * 22. Islands Opdagelse. 27. Skallagrim og Egil ⁸ …
… der heller vilde lyde ham, end udenlandske Konger eller Jarler. Hans egen Stiffader, Sigurd Syr, boede paa Ringerike, i de andre nysomtalte Landskaber vare fem Konger, der alle, overtalte af Sigurd Syr, hyldede Kong Olaf ved et Møde paa Hadeland. Ved denne Leilighed var der dog en af dem, den kloge Rørek ¹¹f af Hedemarken, der meente at Smaakongerne havde
1. Skongerne Hagbard og Hake.
Sætonger kaldte man i de ældste Tider her i Norden krigslystne Mænd af kongelig Byrd, der ikke havde noget Land at raade over, men i Spidsen for tappre Krigere sværmede om paa Søen, herjede paa fremmede Kyster eller strede mod andre Søkrigere, og saaledes vandt sig baade Rigdomme og Berømmelse.
1. Skongerne Hagbard og Hake.
… sig stor Berømmelse. Undertiden vare de tilsammen, undertiden bver for sig. De berømteste Kæmper ledsagede dem; blandt andre havde Hake med sig den baade som Stridsmand og Skald navnkundige Starkad. Engang, da Hake var paa et Tog i Irland, men Hagbard sværmede om i Farvandene nærmere Hjemmet, traf denne Kong Sigars to Sønner, Alf og Alfgeir, der ligeledes laae ude …
Pesten, eller Store Manndauden, som den kaldtes, gav derfor Norge et frygteligt Knæk, som det førft seent, ja neppe førend i vore Tider, forvandt, thi strax efter indtraf andre, ydre Uheld, der bidroge til at holde Landet i en forknyt Tilstand, nemlig Handelens og Søfartens Forfald ved Hansestædernes Overmagt, Krigene i Anledning af Calmarunionen, siden i Anledning af Reformationen, og …
… Thorfind, hvis Raskhed havde givet ham Tilnavnet Karlsefne (Karls-Evne) og Thorsteins Enke Gudrid fattede Godhed for hinanden, og de holdt Bryllup i Julen. Sommeren efter foretog Thorfind Karlsefne en stor Expedition til Viinland; han ledsagedes af sin Hustru Gudrid, af sin Stalbroder Snorre, og mange andre: de vare i Alt 160. Efter nogen Søgen fandt de det Sted, hvor Leif …