Læreplanatlas

Internasjonale samfunnsforhold emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«9. Unionsstriden med Sverige fram til 1905: Nordmennene ville ha større sjølvstende enn svenskane ville gå med på. Konsulatsaka (nemner at det var fleire andre»
Historiei planen: Soge1964 s. 93 NB

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 4. Noreg ikring 1500—1660.

Enno er det utlendingar som kjem og hentar dei norske varene: nederlendingar — seinare engelskmenn.

Historiei planen: Soge1940 s. 91 NB

III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse.

… Afrika 1880 og 1910.) Kappløpet om kolonier og om makt over handelen fører til strid og stadig skarpere motsetninger. Foruten England blir Frankrike, Tyskland, Italia, Russland, Japan, De forente stater kolonimakter — slutter forbund med hverandre. Omkring 1910. Ententen. Alliansen. Arbeidet mot krigen — fredsbevegelsen, arbeiderbevegelsen. 17. Verdenskrigen 1914—18 (kort). Versaillesfreden. Folkeforbundet, Fridtjof Nansens innsats der. Den russiske revolusjon 1917.

Historie1957 s. 93 NB
Alle 201 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

I sammenheng med historien eller samfunnslæren skal elevene få noe kjennskap til det som er gjort for å fremme samarbeid mellom folkene.

Historie og Samfunnsfags. 66 NB
Alle 4 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

IX. Plan for g. skoleår. › Geografi (1 t.).

Det gjelder å vekke interesse for å lese om moderne utenrikspolitikk og å følge med i aktuelle stridspørsmål i kommune- og statsstyring.

Samfunnsfag1966 s. 155 NB

IX. Plan for g. skoleår.

(Bruk guttebøker og reiseskildringer, og nytt ut materiale fra Wild-West-filmer og tegneserier.) 2. Hvorfor er ikke de nordiske land blitt forent til én stat?

Samfunnsfag1966 s. 158 NB

I. Mdl.

De må få se eksempler på hvordan det praktiske samarbeidet mellom ulike land har gitt gode resultater.

Samfunnsfag1966 s. 140 NB
Alle 33 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«D. Oversikt over større internasjonale organisasjoner og deres funksjoner»
Samfunnsfags. 98 (utledet) NB
Alle 24 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF

Samfunnsfag - Fagplan for geografi 398 Emne K/T Arbeidsstoff Kommentarer Verdens ernæringssituasjon Matvaresituasjonen i forskjel lige deler av verden. K Endringer i utbredelse bør også tas opp. Skog og skogavvirkning K/T Utbredelse av forskjellige typer skog i Norge og i verden Skog som ressurs KyT Avvirkning og skogskjøtsel. Industri knyttet til trevirke. Kjenne til områder som er særlig produktive mht. …

Samfunnsfag1992 s. 398 NB
«Konflikter forårsaket av miljøforstyrrelser»
Samfunnsfag1992 s. 401 NB

Del 1 › FORORD › 1. MÅL OG MIDDEL › 1.10. Økologisk forståing og internasjonalt medansvar

Elevane må få orientering som kan hjelpe dei til å forstå kvifor verda i så høg grad er prega av krig og av konfliktar mellom nasjonar og trugslar om krig.

Generell dels. 13 NB
Alle 199 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE

… og konflikter mellom nasjoner: Ulike typer av konflikter, konfliktanalyse og løsningsmodeller. Historiske og nåtidige eksempler. Stater og suverenitet. Folkerett. Internasjonal politikk: Øst-vest-konflikten, våpenkappløp og nedrustningsarbeid. Nord-syd-konflikten, avhengighet og maktforhold. Det norske forsvaret. Fredsbevarende innsats. Beredskap. Forsvarsallianser. Norsk utenriks- og sikkerhetspolitikk. Fredsarbeid: Økonomisk, sosialt og kulturelt samarbeid mellom enkeltmennesker, land og regioner. FN. Fredsbevegelser. Internasjonalt hjelpearbeid: Frivillige organisasjoner. Misjon. NORAD. Verdensbanken.

Samfunnsfag1991 s. 239 NB

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE

En må informere om hva Norge kan gjøre for å bidra til avspenning.

Samfunnsfag1991 s. 239 NB

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE

… til fred. Fred og konflikter mellom nasjoner: Ulike typer av konflikter, konfliktanalyse og løsningsmodeller. Historiske og nåtidige eksempler. Stater og suverenitet. Folkerett. Internasjonal politikk: Øst-vest-konflikten, våpenkappløp og nedrustningsarbeid. Nord-syd-konflikten, avhengighet og maktforhold. Det norske forsvaret. Fredsbevarende innsats. Beredskap. Forsvarsallianser. Norsk utenriks- og sikkerhetspolitikk. Fredsarbeid: Økonomisk, sosialt og kulturelt samarbeid mellom enkeltmennesker, land og regioner. FN. Fredsbevegelser. Internasjonalt hjelpearbeid: Frivillige organisasjoner. …

Samfunnsfag1991 s. 239 NB
Alle 49 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Samfunnskunnskap - mennesket i møte

Gjere -lære om ulike former for internasjonalt seg kjende med korleis europearane oppdasamarbeid, slik som arbeidet i Nordisk råd, ga og koloniserte andre verdsdelar, og dei Europarådet og EU, og korleis dei verkar på skal drøfte følgjer koloniseringa fekk for Kun ikke bange for Cholera!

Samfunnsfags. 183 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 9. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- skaffe seg kunnskap om auken i verdshandelen, korleis det har gjort landa økonomisk avhengige av kvarandre og endra dei sosiale forholda og klasse- og lagdelinga innanfor landa

Historiei planen: Samfunnsfag (9. klasse)s. 185 NB
Alle 8 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 2. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• utforske og gi eksempler på hvordan mennesker i ulike deler av verden påvirker hverandres liv

SamfunnsfagKompetansemål etter 2. trinns. 6 Udir

Kompetansemål › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• drøfte sammenhengen mellom økonomisk vekst, levestandard og livskvalitet i et globalt og bærekraftig perspektiv

Samfunnsfags. 6 Udir
Alle 28 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 6 av 7 omtaler.

    • «den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.» 1831 s. 269
    • «Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien» 1834 s. 81
    • «Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet.» 1834 s. 275
    • «4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.» 1856 s. 54
    • «De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1856 s. 107
    • ««at Stæderne lagde flere Krigsskibe (Kogger) i Øresund og paa andre Steder for at hindre Tilførsel til Norge af Korn, Brød eller andre Varer. Deraf» 1856 s. 116
  2. Vis omtaler
    • «den bevæbnede Neutralitet» s. 26
  3. Vis omtaler
    • «Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme» s. 25
  4. Vis omtaler
    • «Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae» s. 79
  5. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Siden anlagde ogsaa Grækerne Handels-Kolonier og gjorde enkelte Rejser paa lignende Vis.» s. 11
    • «De Østerlændinger, der søgte hidop, var saaledes kun nogle faa Skippere og Kjøbmænd» s. 11
    • «Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland) var, saavidt man ved, det ældste sjøfarende Folkeslag. Allerede 1000 Aar før Kristus gjorde de lange Rejser for» s. 11
  6. Vis omtaler
    • «Handelen med Udlandet op.» s. 50
    • «For at svække Hansestædernes Samlag, der saagodtsom alene havde al Handel paa de nordiske Lande, søgte Kristiern at støtte og hjælpe Kjøbstæderne» s. 103
  7. Vis omtaler
    • «De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse» 1872 s. 142
    • «Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).» 1874 s. 33
    • «Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.» 1874 s. 139
    • «Handelen fik ligesom i Danmark og Norge stort Opsving under den nordamerikanske Frihedskrig.» 1874 s. 154
  8. Vis omtaler
    • «Difyr gav Magnus fleire av dei tyske Byarne «Fribrev» og lettad Handelen fyr dei med Norig.» s. 118
    • «Dei tyske Byarne ved Nordsjoen og Østersjøen hadde gjort eit stort Samlag, Hanse-Samlaget; detta vart so stort, at sistpaa var 84 Byar med i det.» s. 123
  9. Vis omtaler
    • «Gjennem livlige Handelsforbindelser tilsøs og tillands naaede de ioniske Kolonier tidlig en høi Grad af Udvikling» s. 169
    • «det var nu Hovedet for et mægtigt Forbund af Søstater» s. 320
    • «Vestens Frembringelser samledes i storartede Magasiner.» s. 323
  10. Vis omtaler
    • «Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet» s. 82
  11. Vis omtaler
    • «1498 kom Vasco de Gama til Indien, hvor portugiserne fik fast fod og saaledes den rige indiske handel i sine hænder.» s. 58
    • «de europæiske stater erhvervede sig kolonier i Ostindien og Amerika.» s. 60
  12. Vis omtaler
    • «Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen» 1884 s. 139
    • «I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø» 1884 s. 162
    • «I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit» 1888 s. 136
    • «1800. Den væbnede neutralitet.» 1888 s. 172
  13. Vis omtaler
    • «stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.» s. 142
  14. Vis omtaler

    Viser 5 av 8 omtaler.

    • «Samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
    • «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
    • «Norig og Danmark var lenge utanfor denne slaastingi, og handelen treivst utifraa, helst den norske trelasthandelen, og store rikdomar, aa kaUa, strøymde inn i landet.» 1906 s. 176
    • «Ved freden i Tilsit vart Russland og Frankrik samstelte um aa tvinga baade Sverik og Norig og Danmark til samlag mot England» 1906 s. 177
    • «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland, daa Sverik ikkje vilde vera med i samlaget mot England» 1906 s. 178
  15. Vis omtaler
    • «2. Mest vandt byerne og borgerstanden ved korstogenæ Da europæerne gjennem dem blev bedre kjendt med østens lande, tog handelen stort» s. 32
    • «Norges forhold til andre stater» s. 121
  16. Vis omtaler
    • «skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.» s. 77
  17. Vis omtaler
    • «Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de» s. 7
    • «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
    • «Efter Amerikas opdagelse flytted storhandelen sig fra Middelhavet til Atlanterhavet; Atlanterhavet blev fra nu af folkenes store handelsvei.» s. 74
  18. Vis omtaler
    • «Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.» s. 311
  19. Vis omtaler

    Viser 6 av 9 omtaler.

    • «Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere» 1900 s. 1
    • «Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.» 1900 s. 12
    • «Nordmændene drog seiv ud paa handelsfærder til England og Irland, og i de norske havne var der fuldt op af fremmede skibe.» 1900 s. 32
    • «handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.» 1902 s. 31
    • «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1902 s. 105
    • «Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om» 1902 s. 119
  20. Vis omtaler
    • «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp, at det er berre tvo land i verdi som hev fleire handelsskip en Norig, og det» s. 84
  21. Vis omtaler
    • «Han slo lag med den danske kongen og vilde tugta hanseatarne. Men dei hadde store skip med kanonar.» s. 49
  22. Vis omtaler
    • «Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene» s. 22
  23. Vis omtaler
    • «Hollendingarne hjelpte deim, for dei vilde sleppa Øresunds-tollen.» s. 62
  24. Vis omtaler
    • «sperret al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden.» s. 83
  25. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Erik av Pommerns krig med hansestæderne» s. 102
    • «Det lykkedes Bernstorff at holde Danmark og Norge utenfor de krige som fra 1793 av raste i Europa» s. 173
    • «siden har Norge faat en stor dampskibsflaate paa over 1000 skibe som gaar langs vor kyst, 1 bringer varer til og fra utlandet og gaar» s. 218
  26. Vis omtaler
    • «Isteden handlet de mere med utlændinger; derfor satte mange sig ned i byer.» s. 46
    • «Den mand som førte saken, laget saa mange falske papirer som han mente han hadde bruk for, og den engelske gesandt i Stockholm ymtet om» s. 131
  27. Vis omtaler
    • «hansestæderne gjorde sig til herrer over næsten al Norges handel paa utlandet; tyskerne satte sig fast i Norges byer» s. 46
    • «Krigen førtes for en stor del ved leiede fremmede krigsmænd, ti staaende hærer var endnu ikke almindelige.» s. 60
  28. Vis omtaler
    • «På den måten blev det knyttet forbindelse mellem land som tidligere hadde været vidt adskilt. Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England,» s. 18
  29. Vis omtaler
    • «På den tid fantes det et stort handelsforbund av nordtyske byer.» s. 62
    • «Mange mente at nu måtte Norge, Sverige og Danmark slutte sig sammen på like vilkår for å kunne verge sig mot Russland.» s. 107
    • «De store hendinger ute i verden fikk folk i Norge til å tenke mere på politikk enn de før hadde gjort.» s. 107
  30. Norges historie 1934 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Noen foreninger sender ut prester til de største sjøbyene i utlandet for å hjelpe de norske sjømennene der ute (sjømannsmisjonen).» s. 140

Beslektet

Hendelser og emner