Læreplanatlas

Internasjonale samfunnsforhold emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden og fastlandssystemet. Den nationale reisning (Spanien,

Historie1903 s. 48 NB

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. …

Historie1903 s. 51 NB
Alle 38 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 6. klassetrinn

… ulikheter (sed og skikk). Barnas stilling i verden. UNICEF og UNESCO. FN-erklæring om barnets rettigheter. Internasjonale barneleirer — stevner o. 1. Internasjonale barne- og ungdomsorganisasjoner. Samfunnet og minoritetene. Menneskets forhold til alt som lever og utnytting av naturressursene. Sentrale kostholdsproblemer i verden. Underskott/overflod. Befolkningstilveksten i verden. FN's organisasjoner FAO og WHO. Forurensninger i luft og vann. Friluftsloven. Framtidsperspektiver. Aktuelt stoff.

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår)s. 230 NB

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 5. klassetrinn

Samarbeid i vår tid. (Nordisk råd, vennskapsbyer, nordkalottsamarbeid.) Årstidene i Norden.

Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår)s. 229 NB

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 5. klassetrinn

… velferd. Arbeidsliv og samfunnsklasser. Framgang i næringslivet. Reformasjonen. Opplysning. Topografi. Klima. Næringsgrunnlag (store trekk). Natur. Sverige. Historiske tidsbilder. Enkelte personligheter. Topografi. Klima. Næringsgrunnlag. Natur. Familieliv — seder — skikker. Nordisk samarbeid. Kontakt i Norden gjennom tidene. Samarbeid i vår tid. (Nordisk råd, vennskapsbyer, nordkalottsamarbeid.) Årstidene i Norden. Årsakene til veksling av årstidene. Karakteristiske trekk ved vinter, vår, sommer, høst. Plante- …

Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår)s. 229 NB
Alle 57 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)

Del I. Perspektiver og generelle målsettinger › 1. Innledning › 2. Sentrale begreper og sammenhenger i samfunnsøkonomien

Men elevene må få rede på de momenter som fører til utenriksøkonomisk samkvem, og de virkninger dette får for landenes produksjon og inntekt.

Samfunnsfag1974 s. 112 NB

D. Kriminologi

- Straffereaksjoner, begrunnelse for straff Internasjonal politikk 3 A. Det internasjonale samfunn Den suverene stat Suverenitet og overnasjonale organer Alliansepolitikk og kollektiv sikkerhet Det internasjonale system og små stater Nasjonalbegrep og nasjonalisme Folkeretten B. Staters atferd Utenrikspolitiske mål, kapasitet og intensjon Ideologi og utenrikspolitikk Rustningskontroll

Samfunnsfags. 97 (utledet) NB
Alle 24 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74
«Kampen mot sykdom og nød: Permanente problemer i verden. Hjelpearbeid. WHO. Andre organisasjoner. Aktuelle prosjekter. Naturkatastrofer. Flyktningeproblemer. »
Samfunnsfags. 186 NB

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

… arbeidstilhøve. Eldre menneske ser innom. Barna syter for enkel servering. Utstilling av gamle ting og bilete i klasserommet. Intervju. Verdsrom og verlag: Sola og årstidene. Månen. Stjerner. Nedbør. Skodde. Skyer. Lyn og tore. Vind. Krinslaupet til vatnet. Fjerne land: Barn under andre himmelstrøk. Varer frå fjerne land. Framande plantar og dyr. FN. UNICEF. UNESCO. Musikk, eventyr, segner frå andre land.

Samfunnsfagi planen: Heimstadlære1980 s. 173 NB

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR › Gruppearbeid.

Samarbeid til beste for alle. FN (menneskerettar). Overflod og svolt. Krig og fred - Raudekrossen.

Samfunnsfag1980 s. 209 NB
Alle 150 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

Del 3 a › 2. MÅL

78 — Folkeretten — Ressursbruk, forurensninger, miljøvern som internasjonalt problem — Ulike former for internasjonalt samarbeid, internasjonale organisa- sjoner og deres funksjoner — Flernasjonale selskaper — Internasjonal ressurs- og inntektsfordeling — Ny økonomisk verdensordning — Internasjonale konfliktlinjer: nord— sør, øst—vest Staters åtferd — Utenrikspolitiske spørsmål, kapasitet og virkemidler — Ideologi, moral og utenrikspolitikk — Forholdet mellom stormakter og småstater — …

Samfunnsfag1986 s. 78 NB

INTERNASJONAL POLITIKK

«Nasjonale minoritetar» er ofte knytt saman med konfliktstoff, og kunne dermed like gjerne plasserast i emne 16.

Samfunnsfag1991 s. 145 NB
«Økonomiske og politiske organisasjoner»
Samfunnsfag1992 s. 401 NB
Alle 199 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

SAMSPILL OG SAMARBEID MELLOM MENNESKER

Fredsarbeid: Konflikter og konfliktløsning mellom grupper og nasjoner. Vilkår for fred. Trygging av freden i verden.

Samfunnsfag1986 s. 200 NB

FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE

Temaet skal bidra til å utvikle kunnskaper om fred og konflikter, både mellom mennesker, grupper og nasjoner.

Samfunnsfag1986 s. 219 NB

FRED OG INTERNASJONAL FORSTÅELSE

En må informere om hva Norge kan gjøre for å bidra til avspenning.

Samfunnsfag1986 s. 219 NB
Alle 71 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › DET NORSKE SAMFUNNET I FORANDRING

Verden og Norge: Norges plass i Norden, Europa, verden, samarbeid og problemer gjennom tidene.

SamfunnsfagKapittel 29 Samfunnsfag 7.–9. klasse1991 s. 234 NB

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › EUROPA OG ANDRE VERDENSDELER › 4.-6. klasse

Vi samarbeider med andre: Norge og Europa. Norsk u-hjelp. Norge og FN.

Samfunnsfag1991 s. 222 NB
Alle 49 sitater
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovedmomenter

… for sentrale forskjeller mellom politiske systemer nasjonalt og internasjonalt og kunne drøfte nasjonalstatens stilling i det internasjonale samfunnet 5b ha kunnskaper om sentrale organisasjoner i det internasjonale politiske systemet og kunne analysere aktørenes ressurser, deres innflytelse og makt, mål og virkemidler 5c kunne gjøre rede for og drøfte problemstillinger i tilknytning til internasjonalt samarbeid og konflikt om sikkerhet, økonomi, menneskerettigheter, …

Samfunnsfag1996 s. 8 NB
Alle 26 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål › Internasjonale politiske systemer og aktører

- diskutere massemedienes rolle som internasjonal aktør

SamfunnsfagKompetansemål Udir
Alle 80 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 6 av 7 omtaler.

    • «den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.» 1831 s. 269
    • «Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien» 1834 s. 81
    • «Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet.» 1834 s. 275
    • «4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.» 1856 s. 54
    • «De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1856 s. 107
    • ««at Stæderne lagde flere Krigsskibe (Kogger) i Øresund og paa andre Steder for at hindre Tilførsel til Norge af Korn, Brød eller andre Varer. Deraf» 1856 s. 116
  2. Vis omtaler
    • «den bevæbnede Neutralitet» s. 26
  3. Vis omtaler
    • «Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme» s. 25
  4. Vis omtaler
    • «Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae» s. 79
  5. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Siden anlagde ogsaa Grækerne Handels-Kolonier og gjorde enkelte Rejser paa lignende Vis.» s. 11
    • «De Østerlændinger, der søgte hidop, var saaledes kun nogle faa Skippere og Kjøbmænd» s. 11
    • «Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland) var, saavidt man ved, det ældste sjøfarende Folkeslag. Allerede 1000 Aar før Kristus gjorde de lange Rejser for» s. 11
  6. Vis omtaler
    • «Handelen med Udlandet op.» s. 50
    • «For at svække Hansestædernes Samlag, der saagodtsom alene havde al Handel paa de nordiske Lande, søgte Kristiern at støtte og hjælpe Kjøbstæderne» s. 103
  7. Vis omtaler
    • «De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse» 1872 s. 142
    • «Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).» 1874 s. 33
    • «Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.» 1874 s. 139
    • «Handelen fik ligesom i Danmark og Norge stort Opsving under den nordamerikanske Frihedskrig.» 1874 s. 154
  8. Vis omtaler
    • «Difyr gav Magnus fleire av dei tyske Byarne «Fribrev» og lettad Handelen fyr dei med Norig.» s. 118
    • «Dei tyske Byarne ved Nordsjoen og Østersjøen hadde gjort eit stort Samlag, Hanse-Samlaget; detta vart so stort, at sistpaa var 84 Byar med i det.» s. 123
  9. Vis omtaler
    • «Gjennem livlige Handelsforbindelser tilsøs og tillands naaede de ioniske Kolonier tidlig en høi Grad af Udvikling» s. 169
    • «det var nu Hovedet for et mægtigt Forbund af Søstater» s. 320
    • «Vestens Frembringelser samledes i storartede Magasiner.» s. 323
  10. Vis omtaler
    • «Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet» s. 82
  11. Vis omtaler
    • «1498 kom Vasco de Gama til Indien, hvor portugiserne fik fast fod og saaledes den rige indiske handel i sine hænder.» s. 58
    • «de europæiske stater erhvervede sig kolonier i Ostindien og Amerika.» s. 60
  12. Vis omtaler
    • «Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen» 1884 s. 139
    • «I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø» 1884 s. 162
    • «I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit» 1888 s. 136
    • «1800. Den væbnede neutralitet.» 1888 s. 172
  13. Vis omtaler
    • «stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.» s. 142
  14. Vis omtaler

    Viser 5 av 8 omtaler.

    • «Samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
    • «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
    • «Norig og Danmark var lenge utanfor denne slaastingi, og handelen treivst utifraa, helst den norske trelasthandelen, og store rikdomar, aa kaUa, strøymde inn i landet.» 1906 s. 176
    • «Ved freden i Tilsit vart Russland og Frankrik samstelte um aa tvinga baade Sverik og Norig og Danmark til samlag mot England» 1906 s. 177
    • «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland, daa Sverik ikkje vilde vera med i samlaget mot England» 1906 s. 178
  15. Vis omtaler
    • «2. Mest vandt byerne og borgerstanden ved korstogenæ Da europæerne gjennem dem blev bedre kjendt med østens lande, tog handelen stort» s. 32
    • «Norges forhold til andre stater» s. 121
  16. Vis omtaler
    • «skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.» s. 77
  17. Vis omtaler
    • «Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de» s. 7
    • «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
    • «Efter Amerikas opdagelse flytted storhandelen sig fra Middelhavet til Atlanterhavet; Atlanterhavet blev fra nu af folkenes store handelsvei.» s. 74
  18. Vis omtaler
    • «Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.» s. 311
  19. Vis omtaler

    Viser 6 av 9 omtaler.

    • «Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere» 1900 s. 1
    • «Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.» 1900 s. 12
    • «Nordmændene drog seiv ud paa handelsfærder til England og Irland, og i de norske havne var der fuldt op af fremmede skibe.» 1900 s. 32
    • «handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.» 1902 s. 31
    • «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1902 s. 105
    • «Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om» 1902 s. 119
  20. Vis omtaler
    • «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp, at det er berre tvo land i verdi som hev fleire handelsskip en Norig, og det» s. 84
  21. Vis omtaler
    • «Han slo lag med den danske kongen og vilde tugta hanseatarne. Men dei hadde store skip med kanonar.» s. 49
  22. Vis omtaler
    • «Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene» s. 22
  23. Vis omtaler
    • «Hollendingarne hjelpte deim, for dei vilde sleppa Øresunds-tollen.» s. 62
  24. Vis omtaler
    • «sperret al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden.» s. 83
  25. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Erik av Pommerns krig med hansestæderne» s. 102
    • «Det lykkedes Bernstorff at holde Danmark og Norge utenfor de krige som fra 1793 av raste i Europa» s. 173
    • «siden har Norge faat en stor dampskibsflaate paa over 1000 skibe som gaar langs vor kyst, 1 bringer varer til og fra utlandet og gaar» s. 218
  26. Vis omtaler
    • «Isteden handlet de mere med utlændinger; derfor satte mange sig ned i byer.» s. 46
    • «Den mand som førte saken, laget saa mange falske papirer som han mente han hadde bruk for, og den engelske gesandt i Stockholm ymtet om» s. 131
  27. Vis omtaler
    • «hansestæderne gjorde sig til herrer over næsten al Norges handel paa utlandet; tyskerne satte sig fast i Norges byer» s. 46
    • «Krigen førtes for en stor del ved leiede fremmede krigsmænd, ti staaende hærer var endnu ikke almindelige.» s. 60
  28. Vis omtaler
    • «På den måten blev det knyttet forbindelse mellem land som tidligere hadde været vidt adskilt. Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England,» s. 18
  29. Vis omtaler
    • «På den tid fantes det et stort handelsforbund av nordtyske byer.» s. 62
    • «Mange mente at nu måtte Norge, Sverige og Danmark slutte sig sammen på like vilkår for å kunne verge sig mot Russland.» s. 107
    • «De store hendinger ute i verden fikk folk i Norge til å tenke mere på politikk enn de før hadde gjort.» s. 107
  30. Norges historie 1934 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Noen foreninger sender ut prester til de største sjøbyene i utlandet for å hjelpe de norske sjømennene der ute (sjømannsmisjonen).» s. 140

Beslektet

Hendelser og emner