Internasjonale samfunnsforhold emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for klassene. › 5. klasse. 86 Foruten Egypt fans andre storriker i elvedaler rundt det innerste av Middelhavet og østover i Asia: Babylonia, Assyria, India, China. | Historie | |
IV. Arbeidsplan for skuleåra. Engelske pengar i Noregs fyrste jarnveg — i norsk industri — såleis er det og i mange andre land. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 94 NB | ||
I. Mål. Så langt ein kan, skal ein og hjelpa elevane til å kjenna og forstå andre folks kultur og tenkjemåte og gjeva dei syn for kor naudsynleg samarbeid og fred mellom folka er. | Historiei planen: Soge | |||
| Alle 201 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | VI. Plan for 6. skoleår › i. Pensum: 2. De store oppdaginger. Fortellinger om Leiv Eiriksson, Marco Polo, Columbus, Vasco da Gama, Magelhan. Hva fikk de store oppdaginger å si for Europa? Noe om de kultursamfunn som ble trukket inn i européernes interessesfære ved oppdagingsferdene. | Samfunnsfag | s. 168 NB |
I. Mål. › 11. Samfunnsfagene og andre fag. Videre vil det ha tilknytning til geografistoffet når. det gjelder slike emner som næringsmidler, handel, import — eksport. | Samfunnsfag | s. 159 NB | ||
| Alle 33 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 4. klassetrinn Norrøne utferder: Handelsferder. Vikingferder i øst og vest. Vikingriker. Utvandring og landnåm. Oppdagelser. | Historiei planen: Samfunnsfag (4. klassetrinn) | s. 204 NB |
LÆRESTOFF › 7.-9. klassetrinn I den grad det er mulig, bør faget være framtidsrettet, slik at en stadig tar framtidens muligheter og den utfordring som ligger i fortsatt framgang for alle folk på jorda, opp til drøfting. | Samfunnsfag7.-9. klassetrinn | s. 201 NB | ||
| Alle 57 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆRESTOFF › 12. Aktuelt stoff. Her kan ein nemne nokre døme : Aktuelt tilfeldig stoff: Viktige møte og samkomer, romfart, ulykker, brannar, naturkatastrofar, hjelpeaksjonar, vitjing av utanlandske statsmenn, prisutdelingar. | Samfunnsfagi planen: Heimstadlære | 1980 s. 204 NB |
| Alle 150 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Norsk utenrikspolitikk En rekke delemner under dette området har nær tilknytning til kulturgeografien i første klasse og til sosialøkonomien, f. eks. i-land/ u-landproblematikken. | Historie | 1974 s. 109 NB |
D. Hydrologi Men ellers bør man trekke fram aktuelle eksempler fra nasjonale og internasjonale forhold. | Historie | |||
2. MÅL › 3. ARBEIDSSTOFF Grunnlaget for sameksistens, homogene og/eller flerkulturelle samfunn, bør tas opp til diskusjon. | Samfunnsfag | 1992 s. 402 NB | ||
| Alle 199 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | KROPP OG HELSE › 4.-6. klasse Sjukdom og helsevern i ulike samfunn: Døme frå norsk historie. Litt om den norske velferdsstaten i dag. Samanlikning mellom i-land og u-land. | Historie | 1986 s. 204 NB |
MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS Norsk og nordisk historie kan ikkje stå isolert, men på barnesteget skal europeisk historie og verdshistorie i fyrste rekkje takast med der utviklinga har hatt mykje å seie for den kulturkrinsen landet vårt høyrer til, eller for globale samfunnsforhold i dag. | Samfunnsfag | 1986 s. 201 NB | ||
NOREG OG NORDEN. GEOGRAFI › 4.-6. klasse Nordiske granneland: Sentrale geografiske trekk og namn. Nordisk samarbeid. Folketal. Næringsvegar. | Samfunnsfag | 1986 s. 203 NB | ||
| Alle 71 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › KROPP OG HELSE › 4.-6. klasse Sykdom og helsevern i ulike samfunn: Eksempler fra norsk historie. Litt om den norske velferdsstaten i dag. Sammenligning mellom i-land og u-land. | Historie | 1991 s. 223 NB |
KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE Derfor må elevene arbeide med samfunnsfaglige og naturfaglige temaer, slik at de får allsidige opplevelser og erfaringer og blir oppmuntret til aktivitet og medansvar for samfunnsutviklingen, lokalt, nasjonalt og internasjonalt. | Samfunnsfag | 1991 s. 212 NB | ||
KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › NORGE OG NORDEN › 4.-6. klasse Styringsverk og samfunnsliv: Det lokale demokratiet. Lags- og foreningsliv. Organisasjoner. Oversikt over det nasjonale styringsverket og vårt politiske system. Det norske forsvaret. Fredsbevarende innsats. Beredskap. Sikkerhetspolitikk. | Historie | 1991 s. 221 NB | ||
| Alle 49 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Om faget › Tverrfaglige temaer › Demokrati og medborgerskap I tillegg skal faget gi dem kunnskap om nasjonale og internasjonale institusjoner og avtaler, inkludert hva internasjonale konvensjoner betyr for urfolks rettigheter. | Samfunnsfag | s. 3 Udir |
| Alle 28 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 10 sitater
- M87 – samiske planer 34 sitater
- R94 – samiske planer 3 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 15 sitater
- LK06 – samiske planer 41 sitater
- LK20 – samiske planer 11 sitater
- LK20 – voksne 2 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 6 av 7 omtaler.
- «den vestindiske, islandske og finmarkske Handel frigaves for Danske og Norske.» 1831 s. 269
- «Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien» 1834 s. 81
- «Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet.» 1834 s. 275
- «4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.» 1856 s. 54
- «De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1856 s. 107
- ««at Stæderne lagde flere Krigsskibe (Kogger) i Øresund og paa andre Steder for at hindre Tilførsel til Norge af Korn, Brød eller andre Varer. Deraf» 1856 s. 116
Vis omtaler
- «den bevæbnede Neutralitet» s. 26
Vis omtaler
- «Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme» s. 25
Vis omtaler
- «Om Vaaren kom der engang endnu flere, gjorde de samme Tegn og begyndte nu, da Karlsefnes Folk besvarede det, at kjøbslaae» s. 79
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 4 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «Siden anlagde ogsaa Grækerne Handels-Kolonier og gjorde enkelte Rejser paa lignende Vis.» s. 11
- «De Østerlændinger, der søgte hidop, var saaledes kun nogle faa Skippere og Kjøbmænd» s. 11
- «Fønikerne (i «Tyrus og Sidon» nordfor JIødeland) var, saavidt man ved, det ældste sjøfarende Folkeslag. Allerede 1000 Aar før Kristus gjorde de lange Rejser for» s. 11
Vis omtaler
- «De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse» 1872 s. 142
- «Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).» 1874 s. 33
- «Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.» 1874 s. 139
- «Handelen fik ligesom i Danmark og Norge stort Opsving under den nordamerikanske Frihedskrig.» 1874 s. 154
Vis omtaler
- «Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet» s. 82
Vis omtaler
- «Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen» 1884 s. 139
- «I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø» 1884 s. 162
- «I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit» 1888 s. 136
- «1800. Den væbnede neutralitet.» 1888 s. 172
Vis omtaler
- «stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.» s. 142
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «Samferdsli med England og Irland og Frankrike fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøyma til Norig» 1890 s. 132
- «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
- «Norig og Danmark var lenge utanfor denne slaastingi, og handelen treivst utifraa, helst den norske trelasthandelen, og store rikdomar, aa kaUa, strøymde inn i landet.» 1906 s. 176
- «Ved freden i Tilsit vart Russland og Frankrik samstelte um aa tvinga baade Sverik og Norig og Danmark til samlag mot England» 1906 s. 177
- «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland, daa Sverik ikkje vilde vera med i samlaget mot England» 1906 s. 178
Vis omtaler
- «skibe ikke alene fra Sverige og Danmark, men ogsaa fra England, Tyskland og fjernere lande.» s. 77
Vis omtaler
- «Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de» s. 7
- «Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes» s. 65
- «Efter Amerikas opdagelse flytted storhandelen sig fra Middelhavet til Atlanterhavet; Atlanterhavet blev fra nu af folkenes store handelsvei.» s. 74
Vis omtaler
- «Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.» s. 311
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 9 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 9 omtaler.
- «Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere» 1900 s. 1
- «Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.» 1900 s. 12
- «Nordmændene drog seiv ud paa handelsfærder til England og Irland, og i de norske havne var der fuldt op af fremmede skibe.» 1900 s. 32
- «handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.» 1902 s. 31
- «Handelen blev mindre plaget af toldafgifter.» 1902 s. 105
- «Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om» 1902 s. 119
Vis omtaler
- «Handel og skipsferd hev teke seg so godt upp, at det er berre tvo land i verdi som hev fleire handelsskip en Norig, og det» s. 84
Vis omtaler
- «Han slo lag med den danske kongen og vilde tugta hanseatarne. Men dei hadde store skip med kanonar.» s. 49
Vis omtaler
- «Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene» s. 22
Vis omtaler
- «Hollendingarne hjelpte deim, for dei vilde sleppa Øresunds-tollen.» s. 62
Vis omtaler
- «sperret al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden.» s. 83
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
Vis omtaler
- «På den måten blev det knyttet forbindelse mellem land som tidligere hadde været vidt adskilt. Fra Norge drog kjøbmenn til Danmark, Frisland, Flandern, Frankrike, England,» s. 18
Vis omtaler
- «På den tid fantes det et stort handelsforbund av nordtyske byer.» s. 62
- «Mange mente at nu måtte Norge, Sverige og Danmark slutte sig sammen på like vilkår for å kunne verge sig mot Russland.» s. 107
- «De store hendinger ute i verden fikk folk i Norge til å tenke mere på politikk enn de før hadde gjort.» s. 107
Vis omtaler
- «Noen foreninger sender ut prester til de største sjøbyene i utlandet for å hjelpe de norske sjømennene der ute (sjømannsmisjonen).» s. 140