Se boka hos NBSagn og Fortællinger af Oldtidens Historiefor Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne
Emner
Fagstoff
Historie
Den peloponnesiske krig8 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
… Mængde Prøver paa saadanne »lakoniske Svar. Da en vilde have Lykurgos til at indføre Folkestyrelsen i Staten, svarede han: »lndfør den først i dit eget Hus«. Efter den store peloponnesiske Krigs Ende sendte Lysandros kun de Ord hjem: »Athen er faldete. Engang bad Makedonerne om Lov til at drage gjennnem Lakonien og sendte et langt Brev, hvori de paa en …
Historie.
… med Peloponnesierne, hvorfor disse ogsaa var forskaanede for den. Og hvor man ikke kunde skaffe saadanne Talemaader Indgang, hed det, at Pesten var en Følge af Krigeny men Krigens Ophavsmand var jo Perikles; følgelig bar han ogsaa Skylden for Sygdommen. Medens Perikles var fraværende paa en Flaadeekspedition til Peloponnes, var hans Modstandere virksomme, og da han kom tilbage, maatte han …
Nordisk historie4 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… han ikke glemme sin Harme; da Odysseus paa sine Omflakninger kommer derhen, flygter han mørk fra ham og vil ikke høre paa hans venlige Tiltale (Side 149). Ti lange Aars Kamp havde ikke kunnet bringe Ilion til at falde; men Skjebnens Vilje maatte fuldbyrdes, og da Byen ikke kunde erobres ved Magt, maatte man gribe til List. Efter Odysseus' Raad …
Historie. › 30. Stammevandringer i Hellas.
30. Stammevandringer i Hellas. Det Had, hvormed Eurystheus havde forfulgt Herakles (Stykke 19), gik efter Sagnet ogsaa i Arv til dennes Sønner. En af disse ved Navn Hyllos blev tagen til Konge af den doriske Stamme, som da boede i Mellemgrækenland i det efter den benævnte lille Landskab Doris. Dette gjorde Dorierne til Tak for de Velgjerninger, Herakles havde vist …
Slaget ved Maraton4 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… Broder Kimons Søn, Stesagoras. Da denne døde 518, kom hans yngre Broder Miltiades fra Athen og overtog Regjeringen. Denne er den i den græske Historie saa berømte Helt, Seierherren fra Marathon. Da Kong Dareios i Aaret 515 gjorde sit Skythertog, maatte Miltiades og de i Egnene om Propontis (Marmorasøen) boende græske Kolonister slutte sig til den store Konge. Hvor uheldigt …
Slaget ved Platææ4 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… ind mellem Fiendens Rækker og fandt den Død, han søgte. Aristodemos flygtede derimod; men i Sparta mødtes han kun af Foragt, saa han fattede Lede til Livet. I Slaget ved Platææ afvaskede han den Plet, der hvilede paa hans Navn, idet han efter at have kjæmpet som en Helt fandt Døden i Slaget. Da Kampen var enelt, besøgte Xerxes Slagmarken …
Norsk historie3 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 21. Sagnene om Kadmeos og hans Slegt.
21. Sagnene om Kadmeos og hans Slegt. Merkelig er den tragiske Skjebne, som hviler over de fleste græske Helte, og som undertiden gjentager sig gjennem flere Slegtled. Følgerne af en Brøde, begaaet af Slegtens Stifter, hviler truende over hans Efterkommere; det er, som om Nemesis*) aldrig lod sig forsone, aldrig kunde glemme den begaaede Brøde. Men vi har i disse …
Historie. › 30. Stammevandringer i Hellas.
Også side 217Verdenshistorie3 sider
I andre bøker og planerHistorie.
Dette var den Skikkelse, hvorunder Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne.
Historie. › 36. De syv vise.
Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr., men af hvilken dog over Halvparten er gaaet tabt.
Også side 251Befolkning og migrasjon2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
Da de udgjorde over Halvparten af hele Lakoniens Befolkning, der løb op til henved 800,000 Sjæle, og stedse bevarede en sterk Følelse af sin undertrykte Stilling, holdt Spartanerne stadig et vaagent Øie med dem.
Den anden messeniske Krig2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 32. Aristodemos og den første messeniske
… indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livstraad«. 939. Aristomenes og den anden messeniske Krig. I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne …
Den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630.
Historie. › 32. Aristodemos og den første messeniske
Han blev valgt til Konge, men lod sig kun kalde Anfører, og nu begyndte den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630.
Felttoget mod Potidæa2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 47. Sokrates.
… klar Bevidsthed. Dette førte undertiden til, at han blev staaende timevis hensunken i egne Tanker, saa at han forglemte alt omkring sig. Saaledes fortælles der, at han under Felttoget mod Potidæa (Side 327) en Dag begyndte at tænke over et Problem. Dette beskjæftigede ham i den Grad, at han blev staaende ubevægelig paa samme Sted udenfor Leiren. Middag kom, og …
Historie. › 47. Sokrates.
… Sommer. Saagodtsom bestandig gik han barfodet. Ved sin Levevis havde han hærdet sig til at taale Frost og Hede, Nattevaagen, Hunger og Tørst med stor Lethed. Paa det før nævnte Tog mod Potidæa overgik han alle sine Medkjæmpere i at taale Strabadser og Besværligheder. Det var en særdeles streng Vinter, men medens de andre hyllede sig ind i tykke Klæder …
Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
Hans Levetid er omstridt, men hensættes rimeligst til den første Halvdel af det ode Aarh.
Slaget ved Chaironeia2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
Efter flere Smaatræfninger, hvori Grækerne tildels var heldige, kom det til et Hovedslag paa Sletterne ved Chæroneia i Bøotien den Iste September 338.
Slaget ved Mykale2 sider
I andre bøker og planerMedens de mindeværdige Seire ved Platææ og Mykale blev vundne
Historie.
292 Indflydelse fik igjen Overvegten, og Aaret efter Slaget ved Salamis, medens de mindeværdige Seire ved Platææ og Mykale blev vundne, finder vi Themistokles fjernet fra Anførselen Dog kom han igjen i 478 i Spidsen for Statens Styrelse.
Antikken
Den sicilianske ekspedisjonen1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… de, om Dagen plagede af Hede, om Natten af Kulde, udstod alle Hungerens og Tørstens Kvaler og omkom i Mængdevis. Efter sytti Dages Forløb blev det rædsomme Fængsel aabnet, og af de gjenlevende blev Størsteparten solgt som Træler og Resten holdt tilbage i Fangenskab. Paa en saa ulykkelig Maade endte Toget til Sicilien, der var begyndt under saa store For-
Den franske revolusjon1 side
I andre bøker og planerDen første messeniske Krig1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 32. Aristodemos og den første messeniske
32. Aristodemos og den første messeniske Krig. Efterat den lykurgiske Lovgivning havde frembragt Orden og Enighed i den spartanske Stat, vandt denne hurtig saa stor Styrke, at den kunde optræde som Erobrer og bringe sine Naboer, den ene efter den anden, i Afhængighedsforhold til sig. De merkeligste af disse Erobringskrige er de, som Sparta førte med sin Nabostat Messenien, og …
Den hellige Krig mot lokrerne i Amphissa1 side
I andre bøker og planerDen trojanske krigen (sagntradisjon)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… senere dræbt af sin egen Hustru, Klytæmnestra, og hendes Elsker, Ægisthos. Klytæmnestras og gisthos' Mord ved Orestes, Agamemnons Søn, danner Slutstenen paa denne lange Række af Forbrydelser. 26. Den troiske Krig. Iliaden. Ved Indseilingen til Hellespontos, der hvor Asien rækker Europa Haanden, ligger paa den asiatiske Kyst et Landskab, der i Oldtiden kaldtes Troas; det danner en bølgeformig Slette, gjennemskaaret …
Gravhaug1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… dødelige Skud traf ham i Hælen, og under Achæernes lydelige Klageraab sank den skjønne Helteskikkelse i Døden paa Troias Slette. Ved Forbjerget Sigeion, nær Hellespontens Vande, opkastede Achæerne en Gravhaug, og i denne hvilede Achilleus' Støv ved Siden af Patroklos's I Livet havde dette ædle Vennepar ei veget fra hinandens Side; den milde, forsonende Død forenede dem paany. Den sørgende …
Hellig krig i Hellas (mot phokerne)1 side
I andre bøker og planerIoniens Erobring1 side
I andre bøker og planer… deres Stæder blev erobrede den ene efter den anden af Storkongens Hærfører Harpagos, »skjønt lndvaanerne«, som Herodot siger, »stred som tapre Mænd, enhver for sin Stad.« Ioniens Erobring var tilendebragt i Aaret 545. Efter at have ordnet Forholdene i Lilleasien drog Kyros mod Babylon, som var den største og mægtigste By paa den Tid. Den dannede ,en Firkant med et …
Krigen mellom Lyderne og Mederne1 side
I andre bøker og planerMiddelalderen1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… den venstre Arm og den høire Haand løftet høit iveiret og støttet til Lansen fremstillede den 70 Fod hæie Figur Gudinden som Promachos 2: som Athe$) I Middelalderen omdannedes Parthenon til en Kirke. Da Venetianerne 1687 beleirede Athen, slog en Bombe ned i Templet, der af Tyrkerne benyttedes til Krudtmagasin ; Eksplosionen var saa voldsom, at Bygningen med Undtagelse af …
Nikias' Fred1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… havde maattet staa tilskamme for de heltemodige, selvopofrende Platæere. De jevnede Staden med Jorden. Disse Træk er tilstrækkelige til at vise den Maade, hvorpaa Krigen mellem Athen og Sparta og mellem de med disse forbundne Stater førtes. Endelig stansede foreløbig Krigen, idet det i 421 lykkedes den retsindige Athener Nikias at faa sluttet en Vaabenstilstand, der blev kaldt Nikias' Fred
Slaget ved Salamis1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… anførte det Kor af nglinger, der efter Slaget afsang Seierspæanen, og Euripides blev født paa denne Dag. Af deres talrige Stykker er der levnet os 32, af hvilke kun ét, Æschylos' Perserne», behandler en samtidig Begivenhed, nemlig Perserkrigen og Slaget ved Salamis, medens Stoffet til de andre er hentet fra Sagntiden, især fra Sagnene om Kadmos' og Pelops' ulykkelige Familier.
Samfunn og politikk
Kunnskap om samfunnsordenen8 sider
I andre bøker og planerHistorie.
For at fjerne Adelens Forrettigheder, der kun var grundede paa Fødsel, ophævede han Theseus' Stænderinddeling, medens han lod de gamle Fyler bestaa, og foretog derpaa en ny Deling af Folket efter Formuen.
Historie.
Ved denne Inddeling var der altsaa kun taget Hensyn til Indtægt af Landeiendom; efter Solons Overbevisning var nemlig Grundeiendom det solideste Grundlag for Ordningen af Borgersamfundet.
Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse6 sider
I andre bøker og planerHistorie.
Solon gav alle Klasser lige Ret og Stemme i Folkeforsamlingen, og de fleste Dommere skulde tages af det hele Folk; men Adgang til Raadet og Statens Embeder havde kun de tre øverste Klasser, og det høie Archontembede maatte alene beklædes af de Borgere, der tilhørte første Klasse.
Historie.
I den attiske Stat laa egentlig al Magt i det suveræne Folks Hænder; det udøver denne enten selv personlig i Folkeforsamlingen eller gjennem Myndigheder, der er at betragte som dets Repræsentanter eller engere Udskud af det hele Folk, som Raadet og de heliastiske Domstole.
Internasjonale samfunnsforhold3 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 30. Stammevandringer i Hellas.
Gjennem livlige Handelsforbindelser tilsøs og tillands naaede de ioniske Kolonier tidlig en høi Grad af Udvikling, og i aandelig Dannelse gik de i Spidsen for de andre Hellenere; det var saaledes hos dem, at det homeriske Epos skabtes, og hos dem skjød ogsaa de fleste af de øvrige Digtarter sine første friske Skud.
Historie.
Athen var ikke længer Hovedstad i et lidet Land, det var nu Hovedet for et mægtigt Forbund af Søstater, og Perikles vilde, at Athen ogsaa i det ydre skulde vise sig denne Stilling værdig, og dette Ønske fandt begeistret Tilslutning hos det skjønhedselskende Athenerfolk.
Også side 323Rettigheter og plikter3 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
Også side 217Arbeids- og næringsliv2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 35. Peisistratiderne.
Historie.
Athen og dets Havne blev i denne Tid et Midtpunkt for den europæiske Verdenshandel, en Stapelplads, hvor Østens og Vestens Frembringelser samledes i storartede Magasiner.
Bolig2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 21. Sagnene om Kadmeos og hans Slegt.
Dette Dragemord maatte Kadmos afsone med et otteaarigt Slaveri hos Krigens Gud Ares, hvem den før nævnte Kilde var helliget.
Historie. › 83. De græske Festlege.
Det profane Rum i Olympia laa udenfor Muren og tjente til Bolig for Stedets Indbyggere.
Økonomi og arbeidsliv2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 35. Peisistratiderne.
Historie.
Athens Koffardiflaade var meget stor og stod under Statens særlige Beskyttelse, der lod Krigsfartøier krydse i de fleste Dele af Middelhavet, saa at det attiske Handelsskib var ligesaa sikkert i de inderste Kroge af Pontos som ved Hjemmets Kyst.
Økonomiske systemer og makt2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
Raadet holdt daglig Møder paa Raadhuset; da det *) Oldtidens Stater opkrævede ikke gjennem egne Embedsmænd Told og andre Afgifter, men bortforpagtede disse Indtægter for en vis Sum til Enkel d eller Kompagnier, som da selv besørgede Opkrævningen.
Historie.
Perikles tog imidlertid ikke i Betænkning dertil at anvende de bundsforvandtes Tribut, hvad han saa meget lettere kunde gjøre, efterat det fælles Skatkammer allerede i 460 var bleven flyttet fra Delos til Athen og efterhaanden mere og mere blev betragtet som en særlig athenisk Eiendom.
Samliv, familie og samfunn1 side
I andre bøker og planerSkole1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 47. Sokrates.
Heller ikke samlede han om sig ligesom de senere Filosofer en sluttet Kreds af Disciple eller en Skole; men han søgte at gavne alle, høi som lav, med sin Undervisning.
Religion, livssyn og filosofi
Religion7 sider
I andre bøker og planer… faa Hevn over Amasis, der jo egentlig var den, som havde vakt hans Vrede, blev dennes Lig opgravet og mishandlet paa det værste og tilsidst brændt. Herved forhaanede Kambyses ikke blot Ægypternes Religion, men syndede endog mod Persernes egen, da disse aldrig lod et Lig brænde. Til de længelevende« **) Æthiopere, som boede i det nuværende Abessinien, sendte Perserkongen under …
Historie. › 47. Sokrates.
… den Karikatur af ham, der fremstilledes paa Scenen, Det, som man i Almindelighed bebreidede Sokrates, var, at hans Virksomhed var farlig for Statens Bestaaen ; man paastod nemlig, at han undergrov baade den bestaaende Religion og den demokratiske Forfatning, og at *) Aristophanes, Grækernes største Komedieskriver, levede mellem Aarene 452 og 388 f. Kr. Af hans Komedier er 11 bevarede.
Geografi
Ørken5 sider
I andre bøker og planerDog blev han ikke færdig hermed, skjønt Arbeidet dreves med saa stor Iver, at 120,000 Mennesker efter Herodots Fortælling mistede Livet under den anstrengende Kanalgravning i Ørkenen.
Historie. › 51. Alexander den store (336—983293).
Litteratur3 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
Historie. › 35. Peisistratiderne.
Men ogsaa andre Digterverker blev paa hans Foranstaltning samlede og afskrevne, og den, som vilde have Overblik over alt, hvad der var digtet i det helleniske Sprog, maatte vandre til Athen for paa Akropolis at se samlet i prægtige Værelser den hele literære Skat, der her fandtes opbevaret i omhyggelig skrevne Eksemplarer som den hele Nations Eiendom.
Også side 388Kunst, kultur og håndverk
Kunst2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
Al Kunst, al Overdaadighed var banlyst fra det spartanske Liv.
Historie. › 83. De græske Festlege.
Ferdigheter og arbeidsmåter
Kilder og studieteknikk
Utenatlæring3 sider
I andre bøker og planerHistorie.
De homeriske Digte overleveredes i Begyndelsen mundtlig fra det ene Slegtled til det andet, og det forundrer os, at Digte af et saadant Omfang (tilsammen henved 28,000 Verslinjer) har kunnet bevares i Hukommelsen.
Historie. › 31. Lykurgos og den spartanske Stat.
… at blæse paa Fløite, spille paa Lyre og at synge hellige Hymner og Krigssange. Homers og senere Tyrtæos' og Terpandros'*) Digte var saagodtsom Spartanernes eneste aandelige Føde, og mange kunde dem udenad. Mausernes Kunst forenede sig i Sparta med Krigskunsten. Efter Digteren Alkmans **) Ord »tonede Citharens søde Klang den skarpe Klinge kjekt imædeæs. »Der blomstrere, siger Pindar, »de gamles …
Også side 200
Tenkning, samarbeid og holdninger
Kritisk tenkning1 side
I andre bøker og planerI sin Søgen efter Sandhed undlod han ikke sammen med sine Tilhørere at kritisere Statsforfatningen
Historie. › 47. Sokrates.
I sit Forhold ligeoverfor Staten lagde Sokrates vistnok for Dagen den fuldstændigste Lydighed mod Lovene; men i sin Søgen efter Sandhed undlod han ikke sammen med sine Tilhørere at kritisere Statsforfatningen, og herunder omtalte han baade som latterlige og ukloge mange af de demokratiske Indretninger, hvorved alle Borgere, den udannede og uvidende ligesaavel som den kundskabsrige og indsigtsfulde, var stillede …
Samfunnsengasjement1 side
I andre bøker og planerHistorie.
318 stokratiske Tankesæt erkjendte nemlig Perikles Demokratiet som den eneste Statsform, der kunde gjøre Regning paa Varighed.
Muntlig
Muntlig presentasjon1 side
I andre bøker og planerHistorie.
Men hvad der bevirkede, at Perikles ved disse Aandens Gaver fik en Magt over sine Landsmænd som ingen, var den herlige Veltalenhed, han havde faaet som Vuggegave.
Skriving
Skrive1 side
I andre bøker og planer
Undervisning og arbeidsformer
Diskusjon og samtale som arbeidsform1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 47. Sokrates.
Han bar sig ikke ad som tidligere Visdomslærere, der holdt belærende Foredrag om dette eller hint; men han indlod sig altid i Samtale med sine Tilhørere om de Ting, som de bedst forstod sig paa, om deres daglige Livsgjerning.
Andre emner
Apollon26 sider
I andre bøker og planer… blev guldholdig, hvilken Egenskab den beholdt i lange Tider. Men Midas var og blev en Daare. Han dyrkede ivrig Hyrdeguden Pan. Denne formastede sig engang til at opfordre Sangens Gud Apollon til en Veddekamp i Spil paa Bjerget Tmolos. Bjergets gamle Guddom, der ogsaa hed T molos, var tilstede som Dommer; rundt om stod Nymfer og andre landlige Guddomme for …
… ham Prisen. Alle Tilhørere og Tilhørerinder tiltraadte med Begeistring hans Dom. Midas alene var smagløs nok til at klandre Apollons Spil og erklærede Tmolos' Dom for partisk. Apollon vrededes over saadan uforstandig Tale, og forat ikke saadanne enfoldige Øren skulde have menneskeligt Udseende, halede han ham derfor i Ørene med de Ord, at det var rettest at give dem det …
Herakles17 sider
I andre bøker og planer19. Sagnene om Herakles
… vor Tid bragt tilende. Et andet storartet Foretagende af Neko var, at Sømænd fra Phønikien paa hans Befaling seilede fra det røde Hav rundt Afrika og tilbage gjennem Herakles' Støtter (Gibraltarstrædet) At denne Søvei, som først blev *) Et lignende Forsøg skal være bleven foretaget af Jakob IV (1488 1513) af Skotland, dog med det Resultat, at de Børn, med …
Poseidon13 sider
I andre bøker og planerHistorie.
70 sine Brødre Poseidon (Neptunus) og Hades (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn Prometheus morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af …
Historie.
… Ved at dræbe dem befriede Herakles Egnen for den Rædsel, de havde udbredt. 7) Den kretensiske Okse. Kong Minos paa Kreta havde en Dag lovet at ofre til Havets Gud Poseidon det første, som Havet maatte bringe ham. Straks efter kom der en prægtig Okse op af Havet; men Kongen brød trods Presternes Advarsler sit Løfte og bragte Dyret til …
Hades11 sider
I andre bøker og planerHistorie.
70 sine Brødre Poseidon (Neptunus) og Hades (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn Prometheus morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af …
Historie.
… mod Slangehaar; den stod lænket ved Indgangen til Underverdenen og hindrede alle, der var komne derind, fra igjen at vende tilbage. Denne skulde Herakles bringe op til Oververdenen. Underverdenens Herre Hades gav ham Lov til at hente den, hvis han var istand dertil uden at bruge Vaaben. Hurtig greb Herakles den, klemte den fast mellem sine Ben og holdt med …
Artemis8 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 21. Sagnene om Kadmeos og hans Slegt.
… andre Bakchantinder blandt hvilke hendes Søstre Ino og Autonoe var. Kadmos' yngste Datter var Auton oe. Hendes Søn var Aktæon, der pralede af at kunne maale sig med Jagtens Gudinde Artemis. Til Straf herfor omskabte den fortørnede Gudinde ham til en Hjort, medens han jagede paa Bjerget Kithæron, og han blev sønderslidt af sine egne Hunde. Ingen af Kadmos' Efterkommere …
Hera6 sider
I andre bøker og planer… der begge havde sit gode Udkomme og derhos besad en saa stor Legemsstyrke, at de begge vandt Laurbærkransen i de offentlige Lege. Og da engang deres Moder, som var Heras Prestinde, skulde kjøre til Gudindens Tempel, men Okserne, som skulde trække hendes Vogn, ikke var komne, spændte Sønnerne sig selv under Aaget og trak Vognen 45 Stadier**) lige til Templet, …
… Argiverne prisede i høie Ord Ynglingerne for deres Styrke, og Argiverinderne Moderen, som 'havde saadanne Sønner. Men den stolte og lykkelige Moder gik ind i Helligdommen og bad foran Gudindens Billede om, at denne vilde skjænke hendes Sønner, der havde hædret hende saa høit, det bedste, der kunde falde i et Menneskes Lod. Da Offeret var bragt og Festmaaltidet holdt, …
Babylon5 sider
I andre bøker og planerEfter at have ordnet Forholdene i Lilleasien drog Kyros mod Babylon, som var den største og mægtigste By paa den Tid.
Agamemnon4 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder Agame mnon, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til
Historie.
Hel mangloldige Heltes behjertede Sjæle den skikked Ned til Hades' Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Lig - fuldbragt blev Zeus' Beslutning — Alt fra den Stund, Uenghed først og Splid havde reist sig Mellem den Ædling Achilleus og Mændenes Drot Agamemnon.
Athene4 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… herpaa, men krævede til Erstatning Achilleus' elskede Briseis isteden. Der opstaar en Trætte mellem de tvende Helte, og Achilleus er allerede ifærd med at drage sit Sverd; da iler Pallas Athene ned fra Olympen, udsendt af den »liljegrmede« Hera, der forudser, at Kiv mellem de danaiske Høvdinger vil bringe de forhadte Troere Fordele, og beder Achilleus dæmpe sin opbrusende Vrede …
Historie.
Da ynkedes endelig Guderne over den sorgbetyngede Helt; medens hans argeste Fiende Poseidon er paa Besøg hos Æthioperne, samles de øvrige Guder paa Olympen; i Gudeforsamlingen tager Athene, Zeus' Datter »med de funklende Øine«, Ordet og beder sin Fader om, at Heltens
Achilleus3 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus' Styrke, var Tapperhed og ubetvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet …
Historie.
138 den vakre Kriger. Da vovede den af Sorgen nedbrudte Priamos sig ledsaget af Hermes i Nattens Stilhed til Achilleus' Telt, omfavnede hans Knæ og bønfaldt om at faa sin elskede Søns Lig udleveret. Ifelten ynkedes over den gamles hvide Haar, tænkte paa sin egen Fader Peleus, der snart skulde begræde sin Søns Død, og overgav ham Hektors Lig. Priamos …
Også side 149Hermes3 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 15. Sagnene om Io og Danaiderne.
… undgaa hans Hustrus Vrede. Men Hera fik Sammenhængen at vide og satte Argos med Tilnavnet Panoptes (den altseende), saa kaldet formedelst sine hundrede Øine, til hendes Vogter. Gudernes Sendebud Hermes (Mercurius) fik af Zeus den Befaling at dræbe Argos, hvilket han ogsaa gjorde, idet han først dyssede ham i Søvn ved sit Fløitespil og derpaa athuggede hans Hoved. Med Argos' …
Historie.
… forvandlede dem til Svin. Sin menneskelige Bevidsthed beholdt de dog. Da det udsendte Mandskab ikke kom tilbage, gik Odysseus selv for at opsøge de forsvundne. Paa Veien mødte han Hermes i en dunhaget Vnglings Skikkelse; han fortalte Odysseus, hvad der var hændt, og gav ham en Urt, der vilde tilintetgjøre Trylledrikkens Virkninger. Da Odysseus traadte ind i Kirkes Bolig, kom …
Også side 152Menelaos3 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… alle Troere, og vi finder dem stedse paa Grækernes Side i den Kamp, der blev Frugten af denne Afgjørelse. Ingen Kvinde kunde i Fagerhed maale sig med Helena. Kong Menelaos' hvidarmede« Hustru. Hende maatte da Paris besidde og drog derfor til Sparta, hvor han modtoges med megen Gjestevenlighed af den intet anende Egtemand. Under dennes Fravær paa en Reise til …
Historie.
… ulykkelige Troerinde gjennembores af Klytæmnestras Dolk Det blodige Drama i Pelopidernes Æt var dog endnu ikke spillet tilende, Hevnens Time slog snart, som vi siden skal se (Stykke 28). Menelaos havde gjenvundet Helena og var med hende draget hjemover; men i otte samfulde Aar maatte han flakke om paa Havet. Paa denne Færd besøgte han Ægypten og andre Lande og …
Også side 153Thesevs3 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
20. Sagnene om Theseus. Næst Herakles var Theseus den navnkundigste Helt i den græske Sagnkreds. Hans Fader var Ægeus, Konge i Attika. Men han blev opdragen hos sin Morfader Pittheus i Trøzen; her havde Ægeus ladet tilbage sit Sverd og sine Sko, som han havde lagt under en stor Klippeblok. Først naar Sønnen kom til ham med disse Kjendetegn, vilde …
Også side 310Ajas (Telamonieren)2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… hans Søn Neoptolemos' Bedrifter, glædede Pelcidens Helteskygge sig og gik med lange Skridt stolt hen over Slettenn Kun én af Skyggerne flygtede bort ved Synet af Odysseus; det var Salaminieren Ajas, der selv i Døden ei kunde glemme den Uret, han havde lidt paa Jorden (Side 139). Da Odysseus havde seet endnu mange Helte fra Fortid og Samtid, forlod han …
Historie.
… Kr. Alkibiades var baade paa Faders og Moders Side af fornem Herkomst. Gjennem sin Fader regnede han sine Ahner tilbage til Telamonieren Ajas, og hans Moder var en Sønnedatter af Lovgiveren Kleisthenes og altsaa af Alkmæonidernes mægtige Familie (Side 227); gjennem hende var han beslegtet med den store Perikles og noget længere ude med …
Aphrodite2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
Midt under Festens Jubel kastede hun et Æble ind i Salen, hvor Bryllupsgjesterne var samlede; det bar Indskriften: »Til den skjønnestelk Da spildtes den Samdrægtighed, der hidtil havde smykket Laget; alle Gudinder vilde bære Prisen for Skjønhed; men man blev dog enig om at skjænke Æblet til en af de tre Gudinder Hera, Aphrodite og Pallas Athene.
Historie.
132 der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa Æneas, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige …
Ares2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
89 9) Hippolytes Belte. De krigerske Amazoners*) Dronning Hippolyte havde faaet et Belte af Krigens Gud Ares, og det havde den Egenskab, at Kraften mangedobledes hos den, som bar det. I en Kamp, hvori Hippolyte faldt, tog Herakles det fra hende og bragte det som Gave til Eurystheus' Datter, den skjønne Admete. 10) Geryones' Kvæg. Geryones var Konge i Spanien …
dette Dragemord maatte Kadmos afsone med et otteaarigt Slaveri hos Krigens Gud Ares
Historie. › 21. Sagnene om Kadmeos og hans Slegt.
Dette Dragemord maatte Kadmos afsone med et otteaarigt Slaveri hos Krigens Gud Ares, hvem den før nævnte Kilde var helliget.
Atlas (sagnskikkelse)2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 16. Sagnet om Perseus.
Men Kongen i dette Land var en vild og ond skabsfuld Kjæmpe af umaadelig Størrelse ved Navn Atlas; han var ukjendt med eller ærede ialfald ikke Gjestevenskabets hellige Pligter, men drev ubarmhjertig den trætte Vandrer bort.
Historie.
… kom, blev han fangen af Kong Busiris, som ofrede alle fremmede til Zeuss Men Herakles sønderrev sine Baand og slog baade Busiris og hans Sønner ihjel. Endelig kom Herakles til Atlas, som bar Himmelhvælvingen paa sine Skuldre (Side 75*). Han var villig til at hente Æblerne, naar Herakles vilde holde Himmelen for ham, medens han udførte dette Erende. Herpaa gik …
Den ioniske Opstand2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
239 38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand. Hellenerne i Lilleasien var med Undtagelse af Øbeboerne lidt efter lidt blevne undertvungne af de lydiske Konger. Krøsos havde bragt denne langvarige Kamp tilende. De græske Kolonier maatte anerkjende hans Overhøihed og betale en liden aarlig Skat, men forvaltede selv sine indre Anliggender. Men da Kyros havde omstyrtet det lydiske Rige og …
Historie.
… derpaa alle Ionere til Kamp for sin Frihed. Alle var rede til at følge Opfordringen, da Perserne var meget forhadte, og Friheden var Grækerne en kjær Ting. Opstanden begyndte om Høsten 500. Ionerne forstod dog snart, at de ikke ved egen Kraft formaaede at fri sig fra det persiske Herredømme. Det var dem derfor om at gjøre at skaffe sig …
Kalchas2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… havde nemlig fortørnet Artemis ved at fælde en Hind i Gudindens hellige Lund, og det var til Straf herfor, at den krænkede Guddom holdt de kamplystne Skarer tilbage. Spaamanden Kalc has forkyndte, at Brøden alene kunde sones ved, at Agamemnon ofrede sin Datter Ip hig eneia; efter lang Modstræben maatte Faderkjærligheden vige for Hensynet til det almene Vel. Agamemnon førte …
Historie.
… over sit tabte Barn. Den »sølvbuevæbnede: Gud hørte hans Bøn; fluks sendte han en frygtelig Pest, der sterkt tyndede Krigernes Rækker, og »mangfoldige Dødsbaal brændte bestandig i Leiren.e Da Spaamanden Kalchas erklærede, at Agamemnon ved sin Haardhed mod Apollons graahærdede Prest var *) 9: Sanggudinden (Musen). hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muscrne, hvis Antal er ni, …
Laertes2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… *) 9: Sanggudinden (Musen). hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muscrne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer, **) 9: Peleus' Søn; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos' Søn (Side 109*), og Odys æus Laertiaden, d. e, Laertes' Søn, o. s. v. Utheim. Sagn og Fortællinger fra Oldtiden. I. 9
Historie.
Hun bad dem have Taalmod, indtil hun fik vævet færdigt et Ligklæde til den gamle Laertes; naar det var færdigt, lovede hun at træffe sit Valg; men det hele var kun en List af den kløgtige Kvinde; thi »Stadig nu sad hun om Dagen og vov paa Linet det brede, Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagverk.« …
Minos (konge på Kreta)2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… nogle uhyre Rovfugle med Vinger, Neb og Klør af Jern sine Reder. Ved at dræbe dem befriede Herakles Egnen for den Rædsel, de havde udbredt. 7) Den kretensiske Okse. Kong Minos paa Kreta havde en Dag lovet at ofre til Havets Gud Poseidon det første, som Havet maatte bringe ham. Straks efter kom der en prægtig Okse op af Havet; …
Historie. › 20. Sagnene om Theseus.
… atter fik Leilighed til at vise sit Mod og sin Styrke. Den kretensiske Okse, der som ovenfor fortalt (Side 88) var bleven tæmmet af Herakles, men igjen sluppen løs af Eurystheus, huserede slemt i Egnen om Marathon. Theseus fangede den levende og ofrede den til Gudinden Pallas Athene. Kong Minos fra Kreta havde med sin mægtige Flaade tvunget Ægeus ⁸
Nereus (havgud)2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… de samme Nymfer, der havde foræret Perseus den merkelige Pose til at gjemme Medusahovedet i (Side 74); disse gav ham det Raad, at han skulde fange den gamle kløgtige Havgud Nereus og tvinge ham til at fortælle, hvor de gyldne Æbler holdtes gjemte. Dette gjorde Herakles, og uagtet Gamlingen forvandlede sig til allehaande Ting, slap han ham ikke løs igjen, …
Historie.
126 at forstaa, hvad hun havde fore, for løs paa hende med draget Sverd. Da styrtede hun sig i Havet, hvor Havguden Nereus modtog sin fagre Datter. Udødelig blev saaledes Achilleus vel ikke; men usaarlig havde dette Ildbad gjort ham undtagen i den ene Hæl, der ikke var bleven berørt af Ilden, fordi Thetis havde holdt ham fast ved denne. …
Odysseus2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot Odysseus og den »fodrapper Achilleus og hans trofaste Ven Patroklos, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru Penelope nylig havde skjænket en Søn, Tele machos, vilde …
Historie. › 35. Peisistratiderne.
Alene Solon, der atter var vendt tilbage til Fædrelandet, gjennemskuede ham og sagde, idet han traadte hen til ham: »Det er ikke nogen vakker Maade, hvorpaa du, Hippokrates' Søn, spiller Odysseus' Rolle; han saarede sig for at skuffe sine Fiender **), du gjør det for at bedrage dine Medborgere.
Orpheus2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 24. Sagnet om Iason og Argonautertoget.
… e. Argoseilere. Til disse hørte de fleste Helte, som paa den Tid levede i Grækenland, Amphiaraos, Admetos, Kastor og Polydeukes (Pollux), Peleus, Telamon, Neleus, Meleagros, Tydeus, Theseus, Peirithoos, Herakles, Sangeren Orpheus, Lægen Asklepios o. fl. I det hele regner man femti. Efter heldig at have bestaaet mange Eventyr lander lason ved Kolchis og vinder Kongens Datters Hengivenhed. Denne, der hed …
Historie. › 29. Sagnet om Orpheus.
29. Sagnet om Orpheus. En af Deltagerne i Argonautertoget var, som tidligere nævnt, Orphæeus (Side 114), den mest berømte Sanger i den græske Sagntid. Hans Landsmænd var Thrakerne, der i Oldtiden var saa berømte for sin Kjærlighed til Musernes Kunst, og hans Hustru var den yndige E urydike. Da denne i ung Alder blev ham berøvet ved Dæ den, satte …
Pallas Athene2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
… atter fik Leilighed til at vise sit Mod og sin Styrke. Den kretensiske Okse, der som ovenfor fortalt (Side 88) var bleven tæmmet af Herakles, men igjen sluppen løs af Eurystheus, huserede slemt i Egnen om Marathon. Theseus fangede den levende og ofrede den til Gudinden Pallas Athene. Kong Minos fra Kreta havde med sin mægtige Flaade tvunget Ægeus ⁸
Historie.
Midt under Festens Jubel kastede hun et Æble ind i Salen, hvor Bryllupsgjesterne var samlede; det bar Indskriften: »Til den skjønnestelk Da spildtes den Samdrægtighed, der hidtil havde smykket Laget; alle Gudinder vilde bære Prisen for Skjønhed; men man blev dog enig om at skjænke Æblet til en af de tre Gudinder Hera, Aphrodite og Pallas Athene.
Pan2 sider
I andre bøker og planer… Kongens Legeme og meddelte sig til Elven, som paa den Maade blev guldholdig, hvilken Egenskab den beholdt i lange Tider. Men Midas var og blev en Daare. Han dyrkede ivrig Hyrdeguden Pan. Denne formastede sig engang til at opfordre Sangens Gud Apollon til en Veddekamp i Spil paa Bjerget Tmolos. Bjergets gamle Guddom, der ogsaa hed T molos, var tilstede …
Historie.
I denne lod Miltiades opreise en Støtte med følgende Indskrift af Digteren Simonides*): »Mig, den arkadiske Pan, Athenernes Ven og Beskytter, Medernes Uven saa arg, stilled' Miltiades herr.
Peleus2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… Prest var *) 9: Sanggudinden (Musen). hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muscrne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer, **) 9: Peleus' Søn; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos' Søn (Side 109*), og Odys æus Laertiaden, d. e, Laertes' Søn, o. s. v. Utheim. Sagn og Fortællinger fra Oldtiden. …
Historie.
… Nattens Stilhed til Achilleus' Telt, omfavnede hans Knæ og bønfaldt om at faa sin elskede Søns Lig udleveret. Ifelten ynkedes over den gamles hvide Haar, tænkte paa sin egen Fader Peleus, der snart skulde begræde sin Søns Død, og overgav ham Hektors Lig. Priamos bragte det derpaa hjem til Troia, og den Helt, der havde udgydt sit Hjerteblod for Fædrelandet, …
Penelope2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
… de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot Odysseus og den »fodrapper Achilleus og hans trofaste Ven Patroklos, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru Penelope nylig havde skjænket en Søn, Tele machos, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en …
Historie.
Det ene Aar efter det andet var imidlertid gaaet, uden at noget Bud havde naaet den sørgende Penelope om hendes Egteherre; hans Moder var hentæret af Længsel og havde allerede truffet ham i Hades' Bolig; hans Fader, den gamle La ertes, havde i sin Sorg trukket sig tilbage i Ensomhed ude paa Landet.
Prometheus2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
70 sine Brødre Poseidon (Neptunus) og Hades (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn Prometheus morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af …
Historie. › 15. Sagnene om Io og Danaiderne.
Efter lang Omflakken kom hun derpaa til Kaukasus, hvor hun traf Prometheus, som viste hende den Vei, hun skulde følge.
Python (dragen i Delphi)2 sider
I andre bøker og planerHistorie. › 18. Sagnet om Daphne.
78 at han elskede hende, men det var, fordi han havde vakt Eros"*) grumme Vrede. Den sterke Apollon havde i Delphi netop nedlagt den frygtelige Drage Python. Stolt af sin Seier talte han haanende til Eros, da han saa denne spænde sin Bue: »Hvad skal du, kaade Dreng, med et saa farligt Vaaben? Buen passer for mine Skuldre, jeg som …
Historie.
… ud for at vælge sig et passende Sted for et Orakel. De delphiske Klippeegne behagede ham, og han besluttede at grundlægge det her. Men et frygteligt Uhyre, Dragen Python, holdt til i Nærheden og sperrede ham Veien. Den unge Gud optog Kampen og nedlagde Uhyret med sine Pileskudi Derpaa brød han en Gren af et *) Hesiodos er den fornemste …
Sandon2 sider
I andre bøker og planer… Hans Tipoldefader Gyges*) havde snigmyrdet sin Herre og Velgjører Kandaules, den sidste af Sandonidernes Kongeæt, der i over 500 Aar skulde have hersket over Lyderne og ansaaes for at nedstamme fra Solguden Sandon. Derpaa egtede Gyges den dræbtes Enke; men en stor Del af Folket vilde ikke anerkjende Kongemorderen, og Afgjørelsen blev overdraget til den græske Solgud Apollons Orakel i …
Æneas2 sider
I andre bøker og planerHistorie.
132 der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa Æneas, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige …
Historie.
… Antenor og neas; med sin gamle, lamme Fader Anchises paa sine Skuldre og sin unge Søn Askanios ved Haanden redder den sidste sig ud af den brændende Stad. Thi Æneas skulde efter Skjebnens Bestemmelse blive Stamfader for en Slegt, der var kaldet til at beherske Verden. 27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen. Efterat Grækerne havde ofret Priamos' Datter Polyxena som Sonoffer …
Ahriman1 side
I andre bøker og planer… Ormuzd, og under ham stod alt godt, Solen, Lyset, Ilden, de milde Vinde og den klare Luft, Kvæget, Hesten, Hunden og de andre Husdyr o. s. v. Under Ahriman, Mørkets Fyrste, derimod hørte Nat og Kulde, Snestorm og Ørkenvind, Orme og Rovdyr o. s. v. Efter Døden gaar Aanden til Salighed eller retfærdig Straf; dog skal Ahrimans Rige fuldstændig gaa …
Ajas (Oileus' sønn fra Lokris)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredjer, Ajas, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra Ajas, Oileus' Søn fra Lokris, Diome des, Tydeus' Søn fra Argos, Philoktetes, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter …
Ajas (Salaminieren)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… hans Søn Neoptolemos' Bedrifter, glædede Pelcidens Helteskygge sig og gik med lange Skridt stolt hen over Slettenn Kun én af Skyggerne flygtede bort ved Synet af Odysseus; det var Salaminieren Ajas, der selv i Døden ei kunde glemme den Uret, han havde lidt paa Jorden (Side 139). Da Odysseus havde seet endnu mange Helte fra Fortid og Samtid, forlod han …
Ajas (Telamons sønn fra Salamis)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… bedagede Nest or fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredjer, Ajas, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra Ajas, Oileus' Søn fra Lokris, Diome des, Tydeus' Søn fra Argos, Philoktetes, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue …
Apis1 side
I andre bøker og planerDa lo han og sagde til Presterne: »O I Dumhoveder, er det Guder, som har Kjød og Ben, og som sern bider Denne Apis var en Okse, der dyrkedes som en Gud i gypten.
Ariadne1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
… Oljegren*) i Haanden ind i Apollons Tempel, Delphinion, for at anraabe om Gudens Beskyttelse og indskibede sig derpaa med sine Ulykkesfæller. Efter Ankomsten til Kreta vandt han Kongens skjønne Datter Ariadnes Kjærlighed, trængte ved hendes Hjælp ind i Labyrinthen, hvor Uhyret holdt til, dræbte det og fandt igjen ud af Bygningens talrige Værelser og krogede Gange ved Hjælp af et …
Busiris (konge i Ægypten)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… da Herakles tog og løftede ham op i Luften, svandt al hans Kraft, og han blev overvunden og dræbt. I Æægypten, hvorhen Herakles dernæst kom, blev han fangen af Kong Busiris, som ofrede alle fremmede til Zeuss Men Herakles sønderrev sine Baand og slog baade Busiris og hans Sønner ihjel. Endelig kom Herakles til Atlas, som bar Himmelhvælvingen paa sine …
Den græske Friheds Undergang1 side
I andre bøker og planerHistorie.
50. Den græske Friheds Undergang 83838 f. Kr. Philip at Makedonien 360-—9886. Demosthenes. Phokion. Nord for Grækenland laa Makedonien, et Biergland, ikke mere end roo Kvadratmile stort. Skjønt Indbyggerne var beslegtede med Hellenerne, blev de af disse dog ikke satte stort høiere end Barbarer. Deres Konger stræbte imidlertid at udbrede hellenisk Dannelse blandt sine Undersaatter og samlede om sig Kunstnere …
Den kerynitiske Hind1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… to nye Hoveder for hvert, som afhuggedes. Dette hindrede han dog ved at brænde Saarene med glødende Brande, og det udødelige Hoved begrov han tilslut under store Klippestykker. 3) Den kerynitiske Hind. Paa Bjerget Keryneia mellem Arkadien og Achaia havde en Hind, der var Artemis*) helliget, sit Tilhold. Dens Fødder var af Kobber, den havde gyldne Horn og udmerkede sig …
Den kretensiske Okse1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
… fuld af Glæde hilsede sin heltemodige Søn velkommen. Her ventede der ham imidlertid nye Kampe, hvorved han atter fik Leilighed til at vise sit Mod og sin Styrke. Den kretensiske Okse, der som ovenfor fortalt (Side 88) var bleven tæmmet af Herakles, men igjen sluppen løs af Eurystheus, huserede slemt i Egnen om Marathon. Theseus fangede den levende og ofrede …
Den lernæiske Hydra1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… sine Seierstropæer. Løvens Hud benyttede Herakles senere istedenfor Hjelm og Kappe, og Rællen var fra nu af hans Yndlingsvaaben; derfor fremstiller Billedhuggerkunsten ham ogsaa stadig med disse Emblemer. 2) Den lernæiske Hydra. Indsøen Lerna i Argolis var Opholdsstedet for en Vandslange (Hydra). Denne havde flere Hoveder (nogle siger 7, andre 9, andre 50 og atter andre endog 100), hvoraf det …
Den perikleiske Tid1 side
I andre bøker og planerHistorie.
Da Perserkrigenes Kampgny døde hen, og Hellas' Frihed var sikret ved hint Tidsrums udødelige Bedrifter, oprandt der for dette Land en ny Tid, i hvilken dets Kultur naar sin høieste, kun altfor kortvarige Blomstring.
Det erymanthiske Vildsvin1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… Horn og udmerkede sig ved sin overordentlige Hurtighed, saa Herakles forfulgte den et helt Aar, før det lykkedes ham at gribe den og føre den levende for Eurystheus. 4) Det erymanthiske Vildsvin. En sand Landeplage var det Vildsvin, som sværmede om paa Bjerget Erymanthos i det nordvestlige Arkadien. Egnen blev først befriet for det, da Herakles fangede det og bragte …
Diomedes (konge i Thrakien)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… Lethed og svømmede paa dens Ryg over til Grækenland, hvor Eurystheus igjen slap den løs. Senere fangede Theseus den igjen ved Marathon (Side 99). 8) Diomedes' Heste. Diomedes var Konge i Thrakien. Denne Mand fodrede sine glubske Heste med Menneskekjød, idet han kastede for dem alle fremmede, som betraadte hans Land. Herakles lod dem fortære Diomedes selv og bragte dem …
Diomedes (Tydeus' sønn fra Argos)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredjer, Ajas, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra Ajas, Oileus' Søn fra Lokris, Diome des, Tydeus' Søn fra Argos, Philoktetes, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde …
Dionysos (Bakchos)1 side
I andre bøker og planer… i fornuftige Folks Øine faaet sin Opfyldelse derved, at han var bleven Konge; men dette var ham ikke nok. Engang havde han faaet Anledning til at vise Vinens Gud Dionysos eller Bakchos en Tjeneste ved at bringe ham en af hans fordrukne Ledsagere tilbage, og da Guden til Tak herfor bad ham gjøre et Ønske, vidste han intet bedre end …
Helios1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… de omflakkende, var fortæret, begyndte de at lide Hunger; tilslut blev Fristelsen dem for svær, og en Dag, medens Odysseus sov, glemte de sin Ed og forgreb sig paa Helios' Kvæg. I seks Dage levede de nu høit paa den forbudne Kost, paa den syvende heisede de atter de hvide Seil for at pløie det vildsomme Hav. Men Straffen fulgte …
Helle (Athamas' datter)1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 24. Sagnet om Iason og Argonautertoget.
Kadmos' Datter Ino var, som før nævnt (Side 105), efter Sagnet bleven gift med Athamas, Konge i Orchomenos i Bøotien; denne havde med en tidligere Hustru havt to Børn, Datteren Helle og Sønnen Phrixos. Den onde Stedmoder stod Børnene efter Livet og bragte det ved sine Rænker saa vidt, at Faderen besluttede at ofre Phrixos for at faa godt Aar. …
Jagten paa det kalydoniske Vildsvin1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
… dog ikke længe føle sig tilfreds med det fredelige Liv, han maatte føre i Hjemmet: han begav sig igjen snart ud paa Eventyr. I horening med Herakles bekjæmpede han Amazonerne (Side 89*); endvidere tog han Del i Argonautertoget og i Jagten paa det kalydoniske Vildsvin. Meget ofte omtales Venskabet mellem ham og Peirithoos, som han hjalp i Kampen mod Kentaurerne.
Kalypso1 side
I andre bøker og planerHistorie.
Her boede den »skjønlokkeder Nymfe Kalypso, der venlig modtog den haardt prøvede skibbrudne. I syv Aar opholdt Odysseus sig hos Kalypso, der fattede inderlig Kjærlighed til ham og ved Løfte om Udødelighed og evig Ungdom søgte ,at bringe ham til at glemme Hjemmet; men han kan ikke glemme sin sørgende Viv og sin unge Søn.
Kerkyon1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
… medens de var beskjæftigede hermed, sparke dem ud i Havet. Theseus lod nu Ugjerningsmanden lide den Skjebne, som han havde beredt saa mange andre. Tæt ved Eleusis tvang Kjæmpen K erkyon alle, han mødte, til at kjæmpe med ham og dræbte dem, naar de tabte; men han fandt i den unge Helt sin Overmand og maatte bøde med Livet Værst …
Kirke (trollkvinnen på Ææa)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
Midt inde i en Skov laa her den skjønne Troldkvinde K i r kes Palads, bygget af hugne Stene.
Klytæmnestra1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… han Klippen, og Bølgerne slugte den overmodige. Agamemnon naaede lykkelig Mykenæ, men kun for i Hjemmet at finde Døden, som han havde undgaaet paa det stormfulde Hav. Hans stolte Hustru Klytæmnestra havde skjænket sin Kjærlighed til Ægisthos, Thyestes' Søn og saaledes hendes Mands nære Frænde (Side 119). Med hyklet Glæde modtog den falske Kvinde sin Mand, da han i festligt …
Kronos1 side
I andre bøker og planerHistorie.
Hellenerne. 14 Sagnene om Prometheus og Deukalion. Den fornemste blandt Grækernes talrige Guder var Zeus (Jupiter)*). Hans Moder fødte ham efter Sagnet paa Øen Kreta. Hans Fader Kronos (Saturnus) var ct Uhyre, der slugte sine Børn, straks de fødtes, fordi det var spaaet ham, at en af hans Sønner skulde støde ham fra Thronen; men ved Zeus' Fødsel blev Kronos …
Libye (datter av Epaphos)1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 15. Sagnene om Io og Danaiderne.
… skulde følge. Tilslut kom hun endelig til Ægypten, hvor hun fandt Forløsning for sine Lidelser, idet Zeus gav hende hendes Fornuft tilbage. Ios Søn med Zeus var Epaphos, hvis Datter Libye fødte en Søn ved Navn Belos; denne havde igjen to Sønner, Ægyptos og Danaos, som delte Faderens Rige mellem sig; men da der senere opstod Uenighed mellem dem, flygtede …
Midas (Gordios' sønn)1 side
I andre bøker og planer… paa en Bondevogn. Da nu Gordios engang med sin voksne Søn kjørte til Byen paa sin Lastvogn, tog Phrygerne Sønnen til Opmand i sine Stridigheder, og saaledes blev Midas Phrygernes Konge. Han byggede sig en Hovedstad og kaldte den Gordion efter sin Fader. Lastvognen lod han høitidelig indvie og opstille paa Stadens Borg. Aaget bandt Faderen fast til Vognstangen paa …
Minotauros1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
100 til at underkaste sig og hvert niende Aar betale en Skat bestaaende af syv unge Piger og syv Vnglinger, som skulde tjene til Føde for Minotauros, et Uhyre, halvt Menneske halv Okse. Allerede to Gange var den skjendige Skat afgaaet til den fjerne Ø, og Tiden til den tredje Sending var nu kommen, da Theseus tilbød sig frivillig at …
Nestor fra Pylos1 side
I andre bøker og planerHistorie.
Derpaa udrustede Telemachos et Skib og seilede, fulgt af Athene, til Pylos; men den gamle Nestor havde kun lidet at melde ham om hans Fader, hvem han ikke havde seet, siden de skiltes ved Troias Kyst.
Omphale1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… uventede Lykke, og Herakles drog sin Vei videre til ny Daad. Da Herakles engang i Vanvid havde begaaet et Mord, lod han sig sælge for tre Talenter til Lydiens Dronning Omphale, for hvem han udførte store Heltegjerninger, medens han dog ogsaa til andre Tider skal være bleven nødt til at træde Rokken for hende. Efter tre Aars Trælearbeide vendte han …
Ormuzd1 side
I andre bøker og planerMørkets. Over det første herskede Ormuzd, og under ham stod alt godt, Solen, Lyset, Ilden, de milde Vinde og den klare Luft, Kvæget, Hesten, Hunden og de andre Husdyr o. s. v. Under Ahriman, Mørkets Fyrste, derimod hørte Nat og Kulde, Snestorm og Ørkenvind, Orme og Rovdyr o. s. v. Efter Døden gaar Aanden til Salighed eller retfærdig Straf; dog …
Peirithoos1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
… dog ikke længe føle sig tilfreds med det fredelige Liv, han maatte føre i Hjemmet: han begav sig igjen snart ud paa Eventyr. I horening med Herakles bekjæmpede han Amazonerne (Side 89*); endvidere tog han Del i Argonautertoget og i Jagten paa det kalydoniske Vildsvin. Meget ofte omtales Venskabet mellem ham og Peirithoos, som han hjalp i Kampen mod Kentaurerne.
Pittheus (Theseus' morfar)1 side
I andre bøker og planerHistorie. › 20. Sagnene om Theseus.
Næst Herakles var Theseus den navnkundigste Helt i den græske Sagnkreds. Hans Fader var Ægeus, Konge i Attika. Men han blev opdragen hos sin Morfader Pittheus i Trøzen; her havde Ægeus ladet tilbage sit Sverd og sine Sko, som han havde lagt under en stor Klippeblok. Først naar Sønnen kom til ham med disse Kjendetegn, vilde han erkjente ham som …
Polyphemos (Poseidons sønn)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… Kurve med færdiglavet Ost, store Kar med Myse og Bøtter og Spand til at melke i; der vrimlede af Lam og Killinger, hvert Kuld i sit Aflukke. Hulens Eier, der hed Polyphemos og var en Søn af Poseidon, var ude og passede sin Buskap. Da Kjæmpen om Kvelden kom hjem med Kvæget, slængte han et vældigt Fang knastør Ved foran …
Polyxena1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… Thi Æneas skulde efter Skjebnens Bestemmelse blive Stamfader for en Slegt, der var kaldet til at beherske Verden. 27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen. Efterat Grækerne havde ofret Priamos' Datter Polyxena som Sonoffer paa Achilleus' Grav, indskibede de sig for endelig at vende tilbage til Hjemmet; men havde den vundne Seier været dyrekjøbt, blev Hjemreisen det i endnu høiere Grad. Gudernes …
Pyrrha (Deukalions hustru)1 side
I andre bøker og planerHistorie.
… indtil han blev befriet af Herakles (Stykke 19). De af Prometheus skabte Mennesker blev udryddede ved en skrækkelig Oversvømmelse, ved hvilken alle druknede undtagen Prometheus' Søn Deukalion og dennes Hustru Pyrrha; disse reddede sig paa et Skib, som Deukalion havde ladet bygge ifølge sin Faders Raad. Efter ni Dages Forløb stansede Skibet paa Toppen af Bjerget Parnassos i Phokis. IDa …
Personer
Demosthenes8 sider
I andre bøker og planerHerodot7 sider
I andre bøker og planerFilip II av Makedonia6 sider
I andre bøker og planer
Alle 107
Aleksander den store4 sider
I andre bøker og planerKambyses (perserkonge)4 sider
I andre bøker og planerLykurgos (spartansk lovgiver)4 sider
I andre bøker og planerAristodemos (den første messeniske krig)2 sider
Hipparchos (sønn av Peisistratos)2 sider
I andre bøker og planerHans yngre Broder Hi pparchos, der var af et mildere og finere Gemyt, havde arvet sin Faders Sans for Literatur og Kunst.
Også side 226Miltiades (anfører ved Marathon)2 sider
I andre bøker og planerPausanias (spartansk overanfører)2 sider
I andre bøker og planerAdrastos (Gordios' sønn)1 side
I andre bøker og planerArchelaos (konge av Makedonia)1 side
I andre bøker og planerGordios (Adrastos' far)1 side
I andre bøker og planerJulian den frafalne1 side
I andre bøker og planerKallistratos (taleren som inspirerte Demosthenes)1 side
I andre bøker og planerKimon (Miltiades’ sønn)1 side
I andre bøker og planerKonstantin den store1 side
I andre bøker og planerKriton (Sokrates’ velgjører)1 side
I andre bøker og planerMegakles (kystboernes fører i Athen)1 side
I andre bøker og planerPausanias (Philips drabant og morder)1 side
I andre bøker og planerSmerdes (Gaumata)1 side
I andre bøker og planerTheodosius I den store1 side
I andre bøker og planerTimandra (Alkibiades' venninne)1 side
I andre bøker og planer
Steder
Alle 43
Dardanellene2 sider
I andre bøker og planerOraklet i Delfi2 sider
I andre bøker og planer
Verk
Iliaden6 sider
I andre bøker og planer
Bokopplysninger
- Utgitt
- 1880
- Bind
- 1 :
- Målform
- bokmål
- Forlag
- Cammermeyer