Læreplanatlas

Magnus Lagabøte person (1238–1280)

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… kirken, kongemagtens kamp med kirken under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Landskaberne. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskab og kristendom. Birger Jarl og Magnus Lagabøter. De frelse og ofrelse stænder. Finland. c) Danmark. Sven Estridsssn og hans sønner (konge og kirke). Valdemarernes korstog. Slaget ved Bornhøved. Indre forhold (styrelsen, stænderne, krigsvæsænet, kirken, aandslivet) …

Historie1903 s. 49 NB
1911Gymnasiet (1911)

3. De nordiske riker 1030—1319.

under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskap og kristendom. Birger jarl og Magnus Lagabøter. De frälse og ofrälse stænder. Finland. c) Danmark. Svein Estridssøn og Valdemarenes tid. Danmarks tilbakegang efter 1241.

Histories. 102 NB
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL

40 5. skuleåret. 1. Det nye kongedømet (1130 —1319). Borgarkrigane. Erkebispestolen i Nidaros. Magnus Erlingsson krynt til konge. Sverre Sigurdsson, birkebedner og baglar. Håkon Håkonsson. Sogone (Snorre). Magnus Lagabøtes landslov. Dei tyske byane. Kongeætti døyr ut.

Histories. 40 NB
1925Normalplan for byfolkeskolen (N25)

MÅL › 5. klasse.

1. Det nye kongedømme (1130 —1319). Borgerkrigene. Erkebispestolen i Nidaros. Magnus Erlingsson kronet til konge. Sverre Sigurdsson, birkebeiner og bagler. Håkon Håkonsson. Sagaene (Snorre). Magnus Lagabøters landslov. De tyske byene. Kongs-ætten dør ut.

Histories. 35 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 5. klasse.

91 h. Håkon Håkonsson. Magnus Lagabøter, i. Svartedauen 1350. j. Samfunnsbilde fra Norge like etter svartedauen: Godseierne — kirken — klosterne. Byer — torskefisket i Lofoten — og Bergen. Hanseatene. k. Kalmarunionen (1397) — skildres sterkt forenklet: Ve- sentlig at Norge og Danmark får samme konge. Sverige også for en tid — men Sverige greier å skille seg ut. Norge …

Historie

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 7 av 11 omtaler.

    • «Magnus Lagabæter 2Sygehuse i Bergen for Spedalske» 1831 s. 160
    • «Magnus Laga-» 1834 s. XIII
    • «Magnus IV Lagaboeter. 1262—1280.» 1834 s. 141
    • «som ved Magnus Lagabieters Fortjenester meget forbedredes,» 1834 s. 156
    • «Andet Cidsrum, fra Magnus den Gode – Magnus Lagabæter, 1035—1263,» 1856 s. 65
    • «Hakon IV indbød saaledes ikke mindre end 1100 Gjester til sin Søn Magnus's Bryllup, der varede i 3 Dage.» 1856 s. 107
    • «Storre Krav paa Efterverdenens Ros har Magnus erhvervet sig ved sine Fortjenester af den norske Lovgivning, hvoraf han har faaet sit Tilnavn Lagabæter» 1856 s. 114
  2. Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 · 1862 3 omtaler
    Vis omtaler
  3. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1858 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Magnus Lagabøters» s. 36
    • «Magnus ven Sjen» ?x133 an den Fjerdes Søn, til!?» s. 57
    • «Magnus ven Sjen» ?x133 an den Fjerdes Søn, til!?» s. 57
  4. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Freden med Magnus Lagabøter» s. 93
    • «Magnus Haakonssøn Lagabøter. 1263–1280.» s. 76
  5. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 22 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 22 omtaler.

  6. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter» s. 2
    • «Magnus Lagabøter . 1263—01280» s. 2
    • «Haakons Søn Magnus er især bleven navnkundig som Lovgiver» s. 13
  7. Fortællinger af Norges Historie 1877 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Magnus Lagabøter . 1263—1280» s. 2
    • «Magnus Lagabøter» s. 2
  8. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Magnus Lagabøtar fekk Sturla Tordsson, Broderson hans Snorre, til aa skriva um Haakon Haakonsson og seg sjølv» s. 113
    • «Magnus Lagabøtar. 1263—1280.» s. 115
    • «Magnus Lagabøtar og Son hans let setja ihop ei drjug Bibelhistoria, Stjorn.» s. 114
  9. Norges historie for almuskolen 1883 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «opskrev Haakon Haakonssons saga og hans søn Magnus Lagabøters saga,» s. 55
    • «Sturla Tordsson, brodersøn af Snorre, opskrev Haakon Haakonssons saga og hans søn Magnus Lagabøters saga» s. 55
    • «Magnus Lagabøter og hans søon lod skrive en stor bibelhistorie.» s. 56
  10. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 11 omtaler.

    • «15. Magnus lagabøter. Haakons søn Magnus blev nu konge;» 1884 s. 50
    • «Han reiste om paa lagtingene og gjorde folket kjendt med de forandringer, han holdt for gavnlige; disse blev lovtagne, og nu lod han skrive en» 1884 s. 50 · 1888 s. 49
    • «Denne /andslov kom til at gjælde i næsten 400 aar,» 1884 s. 50
    • «Magnus Lagabøter.» 1888 s. 49
    • «Magnus Lagabøter. Haakons søn Magnus blev nu konge;» 1888 s. 49
  11. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Haakon Haakonssøn den gamle Haakon den unge Magnus Lagabøter Kristina g. m. Filip af Kastilien» s. 44
    • «Magnus Lagabøter» s. 44
    • «Magnus Lagabeter (1263—980), Haakons søn» s. 45
  12. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «I Olav Kyrres og Magnus Lagabøters tid foregik der større forandringer inden hirden.» s. 20
    • «Magnus Lagabøter (1263—128o).» s. 35
    • «Magnus Lagabøters» s. 35
  13. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Fra Magnus Lagabøters tid gik Norges handel mere og mere over i tyskernes hænder» s. 49
  14. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 16 omtaler.

    • «Magnus Lagabøtar fekk Sturla Tordsson, broderson hans Snorre, til aa skriva um Haakon Haakonsson og seg sjølv» 1890 s. 118
    • «Magnus Lagabøtar fekk Sturla Tordsson, broderson hans Snorre, til aa skriva um Haakon Haakonsson og seg sjølv,» 1890 s. 118
    • «Etter Haakon vart Magnus, son hans, konge.» 1890 s. 120
    • «Magnus Lagabøtar fekk Sturla Tordsson, brorson hans Snorre, til aa skriva um Haakon Haakonsson og seg sjølv» 1906 s. 96
    • «Magnus Lagabøtar» 1906 s. 96
    • «Magnus Lagabøtar» 1906 s. 97
  15. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Haakons søn Magn us er især blevet navnkundig som lovgiver, og derfor har han faat tilnavnet Lagabøter eller lovforbedrer.» s. 17
    • «Magnus Lagabøter og hans sønner.» s. 17
  16. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Magnus Lagabøter.» s. 98
    • «Haakons søn Magnus afstod Man og Suderøerne til Skotland mod en aarlig pengesum.» s. 98
    • «Magnus lagde stort arbeide paa at forbedre Norges love og har derfor faaet tilnavnet Lagabøter.» s. 98
  17. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «tilnavnet Lagaløter» s. 132
    • «B. Magnus Lagabøter.» s. 132
  18. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «2. Magnus Lagabøter.» s. 225
    • «Magnus Lagabøter.» s. 225
  19. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 12 omtaler.

    • «Magnus Lagabøtar» 1896 s. 37 · 1900 s. 38
    • «Magnus Lagabøtar.» 1896 s. 37 · 1900 s. 46
    • «Magnus Lagabøtar (1263—980) let den skotske kongen faa Sudrøyarne mot ei aarleg avgiftt» 1896 s. 46
    • «Magnus Lagabøter (1263—980) let den skotske kongen faa Sudrøyarne mot ei aarlig avgift.» 1900 s. 46
  20. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Men Magnus fik ophævet disse fire love og fik alle nordmænd til at samle sig om en fælles lov.» s. 58
    • «Paa Magnus Lagabøters tid fik Norges stormænd de samme titler som dengang var brugelige i andre lande.» s. 58
    • «Med Magnus Lagabøters yngste søn Haakon uddøde Harald Haarfagres æt paa mandssiden (aar 1319).» s. 58
  21. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Magnus Lagabøter. Haakons søn Magnus blev konge efter ham.» s. 272
    • «Magnus Lagabøter» s. 272
    • «Magnus Lagabter» s. 346
  22. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 10 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter og landsloven; Norges byer.» 1900 s. 43 · 1902 s. 42
    • «Magnus Lagabøter» 1900 s. 44
    • «Magnus Lagabøter gav en fælles lov for alle Norges byer» 1900 s. 44
    • «Haakons søn Magnus var en fredelig konge» 1902 s. 42
    • «han solgte Suderøerne og Man til Skotland mod en aarlig afgift.» 1902 s. 42
  23. Norigs soga aat folkeskulen 1900 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Magnus Lagabotar.» s. 38
    • «Magnus Lagaboeter (1263—980) let den skotske kongen faa Sudrøyarne mot ei aarlig avgiftt» s. 46
    • «Han er kalla Lagabøtar, denne kongen, for di han bøtte paa loverne.» s. 46
  24. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Haakons søn Maqgnus var en fredelig konge, som skydde strid.» s. 63
    • «Magnus Lagabøters anden søn Iaakon var en af Norges dygtigste konger, en myndig og streng hersker.» s. 64
    • «Magnus Lagabøters gamle love» s. 94
  25. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 17 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 17 omtaler.

    • «Magnus Lagabøtar.» 1904 s. 38 · 1910 s. 60
    • «Haakon den unge. Magnus Lagabøtar.» 1904 s. 38
    • «Magnus Lagabøtar (1263—980), son til Haakon Haakonsson, lét den skotske kongen faa Sudrøyarne for ei aarleg avgift.» 1904 s. 47
    • «Magnus Lagabøtar (1263—80), son til Haakon Haakonsson» 1910 s. 73
    • «Han er kalla Lagabøtar, for di han bøtte paa loverne.» 1910 s. 73
  26. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Fra Magnus Lagabøters tid gik Norges handel mere og mere» s. 58
    • «Hans søn Magnus bedrede lovene og fik derfor tilnavnet Lagaløter.» s. 57
  27. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter» s. 4
    • «Haakons son, Magnus, blev nu konge; han fik fred med den skotske konge og gav slip ima Sudrøene imot en aarlig avgift.» s. 42
    • «Mest navnknndig er Magnus blit som lovgiver, og derfor har man git ham det hæderlige tilnavn Lagabøter eller lovforbeclrer.» s. 42
  28. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter» s. 4
    • «Magnus Lagabøter» s. 20
    • «Magnus Lagabøter» s. 20
  29. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter og landsloven; Norges byer.» s. 68
    • «Men Magnus var stor som lovgiver og fortjener sit navn Lagabøter» s. 69
    • «Magnus Lagabøter gav en fælles lov for alle Norges byer» s. 70
  30. Norges historie for skole og hjem 1910 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter» s. 53
    • «Magnus Lagabøter (1263—80), søn av Haakon Haakonssøn, lot den skotske konge faa Sudrøene mot en aarlig avgift.» s. 66
    • «Han blev kaldt Lagabøter, fordi han bedret lovene. Før hadde hvert lagdømme sin egen lov; men nu fik Magnus i stand en lov for hele» s. 66
  31. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Magnus Lagabøter» s. 4
    • «Magnus Lagabøter . 1263 — 1280» s. 4
    • «Haakons søn, Magnus, blev nu konge; han fik fred med den skotske konge og gav slip paa Sudrøene imot en aarlig avgift.» s. 42
  32. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Magnus Lagabøter. Håkons sønn Magnus blev nu konge.» s. 54
    • «Den årlige skatt for Sudrøiene som Skottland efter freden med Magnus Lagabøter (s. 54) skulde betale Norges konge» s. 75
  33. Norges historie for folkeskolen 1928 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Magnus Lagabøters sønner, Eirik og Håkon 62» s. 3
    • «Magnus Lagabøters» s. 3
    • «Magnus Lagabøter (1263—80)» s. 3
  34. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Magnu§ Lagaboter (1263—1280).» s. 59
    • «Magnus Lagabøter» s. 60
    • «Da Magnus Lagabøter døde, ble hans 12 år gamle sønn Eirik konge.» s. 61