Læreplanatlas

Verdenshistorie emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1885Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885)

Verdenshistorien og Nordens Historie, tilsammen paa omtrent 450 Sider (i Kl. II — 30; i Kl. III — 125; i Kl. IV — 130; i Kl. V — 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*).

Histories. 17 NB
Alle 5 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Ved optagelsen i middelskolen skal eleven have gjennemgaaet „fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien“.

Histories. 69 NB

fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — …

Histories. 73 NB
Alle 9 sitater
1911Gymnasiet (1911)

I almindelig verdenshistorie bør man i 1 G. komme ialfald et stykke ut i avsnittet »Lensstaten og kirken«, kanske helt ut dette tidsrum. I 2 G. maa man kunne naa til julirevolutionen.

Histories. 93 NB
Alle 2 sitater
1921Treårig middelskole (1921)
«Målet for undervisningen i middelskolen er »kjennskap til hovedtrekkene av verdenshistorien, utførligst for den nyere tids og for fedrelandets vedkommende; kjennskap til vår borgerlige samfundsordning«. »
Histories. 4 NB
«1ste klasse: Såvel i verdenshistorie som i fedrelandshistorie leses ut til Reformasjonstiden. »
Histories. 4 NB

5 2nen klasse: Verdenshistorie leses til »Tiden efter 1815«, i fedrelandshistorie til »Norge efter 1814«.

Histories. 5 NB
Alle 6 sitater
1925Middelskolen (1925)

Målet for undervisningen i middelskolen er »kjennskap til hovedtrekkene av verdenshistorien, utførligst for den nyere tids og for fedrelandets vedkommende; kjennskap til vår borgerlige samfund sordning«.

Histories. 39 NB
Alle 5 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

11. Minstekrav.

… enkelte stormenn, høvdinger, som eide mye gods, rådde over mange tjenere som de kunne væpne og føre i krig. Somme tider kaltes slike høvdinger for småkonger. De store oppdaginger, omkr. 1500 (6. klasse). Kolumbus gjenoppdager Amerika. Leiv Eiriksson hadde vært der i år 1000. Kolumbus drog ut for å finne veien til India mot vest, og trodde han kom dit …

HistorieII. Minstekrav1948 s. 81 NB
«De store oppdaginger (omkr. 1500): Europeerne lærer å kjenne mer av verden. »
Historie

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 1. Dei store oppdagingar og oppfinningar

Dei store oppdagingar og oppfinningar (ikring 1500): Europearane lærer å kjenna meir av verda.

Historiei planen: Soge1940 s. 90 NB
Alle 47 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

Arbeidsplan.

Ein les verdshistoria, nordisk historie og samfunnslæra i lærebøkene for gymnaset.

Samfunnsfags. 75 NB

Til grunn for undervisningen i historie legges en godkjent lærebok i verdenshistorie på omkring 250 sider i vanlig oktav og en godkjent lærebok i Norges historie med de viktigste trekk av de andre nordiske lands historie på omkring 150 sider i vanlig oktav.

Samfunnsfags. 66 NB

Pensum.

Dessutan les ein i dei høgre klassane: I. Utvalde bolkar (epokar) av historia i gamaltid, mellomalder og nytid, som skal gje vidare innføring i verdshistoria før 1815.

Historie
Alle 36 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VI. Plan for 6. skoleår › Historie (2 t).

Historie (2 t). Verdens og Nordens historie i tidsrommet 1750 — 1850 med særlig vekt på 1.

Historiei planen: Samfunnsfags. 170 NB
Alle 9 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«verdenshistorien etter 1945»
Historiei planen: Samfunnsfags. 100 (utledet) NB
Alle 11 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn

Europa inn i 1900-årene: Nasjonalstater. Imperialisme. Den første verdenskrig. Fredsslutning. Nye stater.

Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn)s. 185 NB

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn

India og Sørøst- Asia: Gamle kulturer. Europeiske handelsinteresser. Kolonistyre. Gandhis frigjøringsbevegelse. Ikke-vold som kampmiddel. Avviklingen av kolonistyret.

Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn)s. 185 NB

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn

Europa i etterkrigstiden : Politiske blokker. Handelsblokker. Samarbeidsorganer. Europarådet.

Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn)s. 185 NB
Alle 16 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

C. Norsk utenrikspolitikk

… 3. Fordypningslesning, epoker eller temaer: Ca. 50 timer Følger man alternativ A, må man regne med de laveste tallene, fordi man mister flere timer i 3. klasse. I verdenshistorie er fordypningslesningen det vesentlige. Oversikts lesningen skal bare gi en viss sammenheng mellom fordypningsemnene, og den skal ikke regnes med til eksamenspensum. Tyngdepunktet for oversiktslesningen vil avhenge av hvilke emner man …

Historie1974 s. 110 NB

I. Nordens historie › 11. Verdenshistorie

Epokelesning Det velges én epoke fra hvert av de fire tidsrom a-d.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1985 s. 161 NB

I. Nordens historie

164 I verdenshistorie kan den enkelte klasse eller elev fordype seg i enkelte emner og gå lettere over andre.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1985 s. 164 NB
Alle 57 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

Frå europeisk historie og verdshistorie: Til dømes det gamle Hellas og Romarriket. Det kinesiske riket. Europa i høgmellomalderen og under dei store oppdagingane. Trekk frå den industrielle revolusjonen. Kolonisering. Sør- og Nord- Amerika på 1700-talet.

Historie1986 s. 202 NB
Alle 9 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › DET NORSKE SAMFUNNET I FORANDRING

Utviklingen i andre deler av verden kan trekkes inn der det er naturlig.

Historie1991 s. 234 NB
Alle 7 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1750

… verdssamfunnet arbeide med den politiske utviklinga i Europa etter den andre verdskrigen, diskutere problem og mogleg utvikling som følgjer av dei politiske omveltingane i Mellom- og Aust-Europa samanlikne utviklinga i to regionar i Afrika, Asia eller Sør-Amerika med to regionar i Nord- Amerika eller Vest-Europa med vekt på forhold som har skapt variasjonar i samfunnsutviklinga på ulike stader i verda

Historiei planen: Samfunnsfag (10. klasse)s. 187 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Mål for mellomsteget, 5.-7. klasse › Historie - frå dei eldste tidene

Dei skal kjenne til viktige hendingar og personar i landet vårt og verda elles.

Samfunnsfags. 180 NB
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «I tre Aar laa han ude paa Vikingstog, besøgte mange fremmede Lande» s. 17
  2. Vis omtaler
    • «vidt omkring» 1852 s. 13
    • «den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813» 1852 s. 51
    • «men solgte til Skotland Suderøerne, hvilket Nogle betragte som en af Aarsagerne til den norske Flaades Forfald.» 1858 s. 28
  3. Vis omtaler
    • «at han ei mere vilde blande sig i Tydsklands Anliggender.» s. 186
  4. Vis omtaler
    • «i den vide Verden» s. 176
    • «Den store gotiske Folkeudvandring et Par Hundrede Aar efter Kristus kom vel især fra de gotiske Landskaber, gik, som vi ved, imod Syd, knuste med» s. 275
    • «Anglernes Udvandring fra Slesvig (tilligemed Saksernes fra Nordtyskland) gik for sig omtrent Aar 450.» s. 275
  5. Vis omtaler
    • «i Aaret 1000 Amerika» s. 24
  6. Vis omtaler

    Viser 5 av 8 omtaler.

    • «Verdenshistorten» 1872 s. 148
    • «De levede af Jagt og Fiskeri.» 1874 s. 1
    • «Denne Tid kaldes Stenalderen.» 1874 s. 1
    • «Den næste Tidsalder kaldes Broncealderen, fordi man da kjendte Brugen af Bronce, en Blanding af Kobber og Tin.» 1874 s. 1
    • «de nye frisindede Meninger, som i denne «Oplysningens Tidsalder» gik Europa rundt» 1877 s. 134
  7. Vis omtaler
    • «Øiegwart petersen: Verdenshistorie.» side
    • «Lærebog i Verdenshistoørien» side
  8. Vis omtaler
    • «Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne.» s. 70
    • «Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr.» s. 230
    • «Den store Kamp, som nu begyndte mellem Persien og Grækenland, er af den største verdenshistoriske Betydning» s. 251
  9. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «22. Den første puniske Krig 264–241 f. Kr.» s. 105
    • «28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre. Anden puniske Krig 218—201 f. Kr.» s. 114
    • «Paa den femtende Dag, etterat han havde overtaget Kommandoen, havde han i én Times Kamp kuldkastet Alexanders Rige.» s. 149
  10. Vis omtaler
    • «Det var en pest, som fom fra Asien og for herjende hele Europa rundt paa 8 aar.» s. 62
    • «Man havde nylig fundet Amerika og sjøveien til Ostindien, krudtet og bogtrykkerkunsten havde man opfundet, og en renere tro indførtes mange steder.» s. 78
  11. Vis omtaler
    • «nogle ganske faa af de allervigtigste verdenshistoriske begivenheder, institutioner og personer fra middelalderen og den nyere tid» side
    • «lidt kundskab om de allervigtigste begivenheder og personer i verdenshistorien» side
    • «Indien var allerede i oldtiden bekjendt som et skjønt og rigt land» s. 58
  12. Vis omtaler

    Viser 6 av 11 omtaler.

  13. Vis omtaler
    • «Rundt om i Europa førtes der voldsomme krige» s. 3
  14. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «I 1672 angreb Ludvig 14 Holland og fremkaldte derved en almindelig europæisk krig.» s. 125
    • «nordamerikanerne sin frihedskamp» s. 135
    • «freden i Tilsit (1807) mellem Frankrige, Rusland og Preussen» s. 137
  15. Vis omtaler
    • «13. Syvaarskrigen (1563—1570). Hvad der især bidrog meget til at kue Norges fremgang, var en syvaarig krig, som den danske og svenske konge førte.» s. 50
  16. Vis omtaler
    • «Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland.» s. 61
  17. Vis omtaler
    • «Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder «en liden illustreret verdenshistorie for folkeskolen ved Siegw. Petersen, 4de omarbeidede og forøgede udgave ved prof. Gustav Storm.» s. 4
    • ««verdenshistorien»» s. 4
    • «I. Verdenshistorie. II. Norges historie.» side
  18. Vis omtaler
    • «Verdenshistorien deles i tre store afsnit:» s. 3
    • «Verdenshistorien beretter om, hvorledes det er gaaet jordens folk ligefra de tider, vi først har noget kjendskab til, og til vor egen tid.» s. 3
  19. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «verdenshistorien beretter om, hvad der er hændt alle disse folk igjennem tiderne» s. 1
    • «Verdenshistorien deles i tre store afsnit» s. 2
    • «Verdenshistorien» s. 2
  20. Vis omtaler
    • «Om kulturfolkene derimod lærer ogsaa rerdenshistorien: den beretter om. hvad der er hændt disse folk igjennem tiderne, og viser, hvorledes de er gaaede frem eller» s. 1
    • «Italien havt en digter af verdenshistorisk betydning, Dante.» s. 103
    • «41. Opdagelsesreiser.» s. 200
  21. Vis omtaler
    • «Jeg begrænsede opgaven, saa bogen kun kom til at behandle en del af historien, den del nemlig, som først og fremst har krav paa en» s. III
    • «Nordmændene opdager Amerika.» s. 39
  22. Vis omtaler
    • «Armfelt drog med den finske heren mot Trondheim,» 1896 s. 65
    • «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen av Jonas Vellesen.» 1896 s. 93
    • «verdens-, kirke- og Norges historie er flettet sammen til et» 1896 s. 93
    • «dei kalla han trettiaarskrigen» 1900 s. 60
  23. Vis omtaler
    • «men vind og storm var perserne imod, og de led et forfærdeligt nederlag.» s. 9
    • «Efter perserkrigene naadde Grækenland sin høieste magt.» s. 9
    • «Rom som verdensrige.» s. 16
  24. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «VERDENSHISTORIE» s. I
    • «Verdenshistorien deles i tre store afsnit: oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 e. Kr.» s. 2
    • «Grækenland var i hele oldtiden delt i mange smaa stater,» s. 19
  25. Vis omtaler
    • «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Røsts lærebog.» 1900 side
    • «Men det maa ikke glemmes, at nordmændene først af alle folk i aaben baad og uden kompas seilede over verdenshavet.» 1900 s. 28
    • «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Høsfs lærebog (2den udgave).» 1902 side
    • «Hvilken svensk konge har havt størst betydning for verdenshistorien?» 1902 s. 138
  26. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Nordmennerne hæyrer til den ger manske folkeætt.» s. 12
    • «dei kalla han trettiaarskrigen» s. 60
    • «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen, godkjendt ved kongelig resolution, 0.70.» side
  27. Vis omtaler
    • «I1 verdenshistorien læser vi, at Gange-Rolvs ætling, Vilhelm robreren, gjorde en navnkundig hærfærd til England (1066);» s. 19
    • «De store korstoq til det hellige land begynder omkr. aar 1100 og ender omkr. aar 1300.» s. 72
    • «En ny tid. Omkring aar 1500 begynder en ny tid i verdenshistorien.» s. 90
  28. Vis omtaler
    • «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen, godkjendt ved kungelig resolution, 0.70.» side
  29. Vis omtaler
    • «Det tør antages, at et ønske især for de skoler, hvor verdenshistorie ikke læses er imødekommet.» s. 2
    • «Vore fædre var raske sjømænd, og flere drog over havet for at vinde ære og gods i fremmede lande.» s. 15
  30. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «og grunnlagt eit kriste rike der;» s. 70
    • «krossferder» s. 70
    • «Dei hadde nyleg funne Amerika og sjøvegen til Austindia.» s. 132
  31. Vis omtaler
    • «grækernes krige i Asien og paa Sicilien» s. 28
  32. Vis omtaler
    • «Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder» s. 4
    • «Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder «En liten verdenshistorie for folkeskolen» ved Siegw. Petersen.» s. 4
  33. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Ved de germanske folkevandringer» s. 6
    • «Ved de germanske folkevandringer i det ste aarh. e. Kr. blev handelen med romerriket og Vesten avbrutt.» s. 6
    • «ja i hele verdenshistorien.» s. 22
  34. Vis omtaler
    • «Den tyske keiser vilde tvinge protestantene til at gaa over til den katolske kirke. Da blev det ufred, og den varte saa længe, at den» s. 91
  35. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «kronologien for den eldre orientalske histories vedkommende» s. III
    • «verdenshistorisk rolle» s. 13
    • «Xerxes's tog 480—479.» s. 44
  36. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «De store lærde (Kopernikus, Gallilei, Keppler) hadde for lenge siden vist at jorden er en liten planet i verdensrummet og beveger sig omkring solen.» s. 101
    • «Engelskmannen Newton hadde opdaget tyngdeloven.» s. 101
    • «Og just på Holbergs tid hadde store engelske, franske, hollandske og tyske tenkere drøftet nye tanker om politikk og religion.» s. 101
  37. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «De levde nesten som ville dyr, i bergholer eller jordhytter. Redskapen lagde de av flintestein, bein og tre, rå og tarvelig.» s. 3
    • «På den tida hadde korstoga nettopp begynt ute i Europa» s. 47
    • «Der skulle de avgjøre hvem som for ettertida skulle rå over de landa Napoleon hadde hatt.» s. 116

Beslektet

Hendelser og emner