Verdenshistorie emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | Verdenshistorien og Nordens Historie, tilsammen paa omtrent 450 Sider (i Kl. II — 30; i Kl. III — 125; i Kl. IV — 130; i Kl. V — 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*). | Historie | s. 17 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1897 | Undervisningsplan for middelskolen (1897) | Ved optagelsen i middelskolen skal eleven have gjennemgaaet „fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien“. | Historie | s. 69 NB |
fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — … | Historie | s. 73 NB | ||
| Alle 9 sitater | ||||
| 1911 | Gymnasiet (1911) | I almindelig verdenshistorie bør man i 1 G. komme ialfald et stykke ut i avsnittet »Lensstaten og kirken«, kanske helt ut dette tidsrum. I 2 G. maa man kunne naa til julirevolutionen. | Historie | s. 93 NB |
| Alle 2 sitater | ||||
| 1921 | Treårig middelskole (1921) | «Målet for undervisningen i middelskolen er »kjennskap til hovedtrekkene av verdenshistorien, utførligst for den nyere tids og for fedrelandets vedkommende; kjennskap til vår borgerlige samfundsordning«. » | Historie | s. 4 NB |
«1ste klasse: Såvel i verdenshistorie som i fedrelandshistorie leses ut til Reformasjonstiden. » | Historie | s. 4 NB | ||
5 2nen klasse: Verdenshistorie leses til »Tiden efter 1815«, i fedrelandshistorie til »Norge efter 1814«. | Historie | s. 5 NB | ||
| Alle 6 sitater | ||||
| 1925 | Middelskolen (1925) | Målet for undervisningen i middelskolen er »kjennskap til hovedtrekkene av verdenshistorien, utførligst for den nyere tids og for fedrelandets vedkommende; kjennskap til vår borgerlige samfund sordning«. | Historie | s. 39 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | 11. Minstekrav. … enkelte stormenn, høvdinger, som eide mye gods, rådde over mange tjenere som de kunne væpne og føre i krig. Somme tider kaltes slike høvdinger for småkonger. De store oppdaginger, omkr. 1500 (6. klasse). Kolumbus gjenoppdager Amerika. Leiv Eiriksson hadde vært der i år 1000. Kolumbus drog ut for å finne veien til India mot vest, og trodde han kom dit … | HistorieII. Minstekrav | 1948 s. 81 NB |
«De store oppdaginger (omkr. 1500): Europeerne lærer å kjenne mer av verden. » | Historie | |||
IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 1. Dei store oppdagingar og oppfinningar Dei store oppdagingar og oppfinningar (ikring 1500): Europearane lærer å kjenna meir av verda. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 90 NB | ||
| Alle 47 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Arbeidsplan. Ein les verdshistoria, nordisk historie og samfunnslæra i lærebøkene for gymnaset. | Samfunnsfag | s. 75 NB |
Til grunn for undervisningen i historie legges en godkjent lærebok i verdenshistorie på omkring 250 sider i vanlig oktav og en godkjent lærebok i Norges historie med de viktigste trekk av de andre nordiske lands historie på omkring 150 sider i vanlig oktav. | Samfunnsfag | s. 66 NB | ||
Pensum. Dessutan les ein i dei høgre klassane: I. Utvalde bolkar (epokar) av historia i gamaltid, mellomalder og nytid, som skal gje vidare innføring i verdshistoria før 1815. | Historie | |||
| Alle 36 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | VI. Plan for 6. skoleår › Historie (2 t). Historie (2 t). Verdens og Nordens historie i tidsrommet 1750 — 1850 med særlig vekt på 1. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 170 NB |
| Alle 9 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «verdenshistorien etter 1945» | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 100 (utledet) NB |
| Alle 11 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn Europa inn i 1900-årene: Nasjonalstater. Imperialisme. Den første verdenskrig. Fredsslutning. Nye stater. | Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn) | s. 185 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn India og Sørøst- Asia: Gamle kulturer. Europeiske handelsinteresser. Kolonistyre. Gandhis frigjøringsbevegelse. Ikke-vold som kampmiddel. Avviklingen av kolonistyret. | Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn) | s. 185 NB | ||
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn Europa i etterkrigstiden : Politiske blokker. Handelsblokker. Samarbeidsorganer. Europarådet. | Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn) | s. 185 NB | ||
| Alle 16 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Norsk utenrikspolitikk … 3. Fordypningslesning, epoker eller temaer: Ca. 50 timer Følger man alternativ A, må man regne med de laveste tallene, fordi man mister flere timer i 3. klasse. I verdenshistorie er fordypningslesningen det vesentlige. Oversikts lesningen skal bare gi en viss sammenheng mellom fordypningsemnene, og den skal ikke regnes med til eksamenspensum. Tyngdepunktet for oversiktslesningen vil avhenge av hvilke emner man … | Historie | 1974 s. 110 NB |
I. Nordens historie › 11. Verdenshistorie Epokelesning Det velges én epoke fra hvert av de fire tidsrom a-d. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1985 s. 161 NB | ||
I. Nordens historie 164 I verdenshistorie kan den enkelte klasse eller elev fordype seg i enkelte emner og gå lettere over andre. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1985 s. 164 NB | ||
| Alle 57 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse Frå europeisk historie og verdshistorie: Til dømes det gamle Hellas og Romarriket. Det kinesiske riket. Europa i høgmellomalderen og under dei store oppdagingane. Trekk frå den industrielle revolusjonen. Kolonisering. Sør- og Nord- Amerika på 1700-talet. | Historie | 1986 s. 202 NB |
| Alle 9 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › DET NORSKE SAMFUNNET I FORANDRING Utviklingen i andre deler av verden kan trekkes inn der det er naturlig. | Historie | 1991 s. 234 NB |
| Alle 7 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1750 … verdssamfunnet arbeide med den politiske utviklinga i Europa etter den andre verdskrigen, diskutere problem og mogleg utvikling som følgjer av dei politiske omveltingane i Mellom- og Aust-Europa samanlikne utviklinga i to regionar i Afrika, Asia eller Sør-Amerika med to regionar i Nord- Amerika eller Vest-Europa med vekt på forhold som har skapt variasjonar i samfunnsutviklinga på ulike stader i verda | Historiei planen: Samfunnsfag (10. klasse) | s. 187 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Mål for mellomsteget, 5.-7. klasse › Historie - frå dei eldste tidene Dei skal kjenne til viktige hendingar og personar i landet vårt og verda elles. | Samfunnsfag | s. 180 NB |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 4 sitater
- M87 – samiske planer 2 sitater
- LK06 – samiske planer 2 sitater
- LK20 – samiske planer 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «I tre Aar laa han ude paa Vikingstog, besøgte mange fremmede Lande» s. 17
Vis omtaler
- «vidt omkring» 1852 s. 13
- «den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813» 1852 s. 51
- «men solgte til Skotland Suderøerne, hvilket Nogle betragte som en af Aarsagerne til den norske Flaades Forfald.» 1858 s. 28
Vis omtaler
- «at han ei mere vilde blande sig i Tydsklands Anliggender.» s. 186
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 3 omtaler
Vis omtaler
Vis omtaler
- «i Aaret 1000 Amerika» s. 24
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «Verdenshistorten» 1872 s. 148
- «De levede af Jagt og Fiskeri.» 1874 s. 1
- «Denne Tid kaldes Stenalderen.» 1874 s. 1
- «Den næste Tidsalder kaldes Broncealderen, fordi man da kjendte Brugen af Bronce, en Blanding af Kobber og Tin.» 1874 s. 1
- «de nye frisindede Meninger, som i denne «Oplysningens Tidsalder» gik Europa rundt» 1877 s. 134
Vis omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 11 omtaler.
- «krig udbrød i Tyskland i 1618 (tretiaarskrigen»)» 1884 s. 106
- «langt større hær i det tre dage lange slag udenfor Varschau.» 1884 s. 113
- «krigen mod Napoleon» 1884 s. 156
- «den store folkevandring» 1888 s. 7
- «de store krige i Evropa» 1888 s. 165
- «Verdenshistorie.» 1888 s. 169
Vis omtaler
- «Rundt om i Europa førtes der voldsomme krige» s. 3
Vis omtaler
- «13. Syvaarskrigen (1563—1570). Hvad der især bidrog meget til at kue Norges fremgang, var en syvaarig krig, som den danske og svenske konge førte.» s. 50
Vis omtaler
- «Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland.» s. 61
Vis omtaler
- «Armfelt drog med den finske heren mot Trondheim,» 1896 s. 65
- «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen av Jonas Vellesen.» 1896 s. 93
- «verdens-, kirke- og Norges historie er flettet sammen til et» 1896 s. 93
- «dei kalla han trettiaarskrigen» 1900 s. 60
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 4 omtaler
Vis omtaler
- «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Røsts lærebog.» 1900 side
- «Men det maa ikke glemmes, at nordmændene først af alle folk i aaben baad og uden kompas seilede over verdenshavet.» 1900 s. 28
- «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Høsfs lærebog (2den udgave).» 1902 side
- «Hvilken svensk konge har havt størst betydning for verdenshistorien?» 1902 s. 138
Vis omtaler
Vis omtaler
- «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen, godkjendt ved kungelig resolution, 0.70.» side
Vis omtaler
- «grækernes krige i Asien og paa Sicilien» s. 28
Vis omtaler
- «Den tyske keiser vilde tvinge protestantene til at gaa over til den katolske kirke. Da blev det ufred, og den varte saa længe, at den» s. 91
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «De store lærde (Kopernikus, Gallilei, Keppler) hadde for lenge siden vist at jorden er en liten planet i verdensrummet og beveger sig omkring solen.» s. 101
- «Engelskmannen Newton hadde opdaget tyngdeloven.» s. 101
- «Og just på Holbergs tid hadde store engelske, franske, hollandske og tyske tenkere drøftet nye tanker om politikk og religion.» s. 101
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.