Fagstoff

A. Forfatningen. › 1. Konge og regjering.

1. Konge og regjering.

A. Fællesundervisningen.

Landets bebyggelse, dommerne, kongedømmet, erobringen af assyrer og babylonier, det senere theokrati.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

I. De skriftlige opgaver.

Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift% Forslag til advalg af læsestof vil senere blive offentliggjort.

A. Den mundtlige undervisning.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

A. Den mundtlige undervisning.

Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek.

A. Den mundtlige undervisning.

Eleverne skal lære saameget af oldnorsk, at de kjender sprogets regelmæssige former og faar nogen anledning til at se vor gamle litteratur i dets originale skikkelse.

III. Lokalforvaltningen.

Stykkerne gjennemgaaes og fortolkes indgaaende; men vegten maa altid lægges paa det historiske og almendannende, ikke paa det rent

Opfindelser og maskinvæsenets udvikling. Arbeiderne.

I. De skriftlige opgaver.

Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Føorholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder …

A. Fællesundervisningen.

… ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. Kirkefædrene. Basilikaer.

I. De skriftlige opgaver.

Paa den sproglig-historiske linje gjennemgaaes yderligere et pensum svarende til 25 sider i Nygaards udvalg.

III. Litteraturhistorie

III. Litterataurhistorie læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

… hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norgsæ. Aandelig og materiel udvikling. c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst Skandinavismen. Kristian …

I. Det almindelige bogmaal.

Skal de forberede sig paa at læse et for en forfatter karakteristisk digt eller et større verk, maa som regel læreren give en orienterende veiledning og navnlig søge at sætte det i forbindelse med forfatterens eiendommelighed og stilling i litteraturen, maaske ogsaa nævne de forhold, hvorunder digtet er fremkommet.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

III. Litteraturhistorie

Som gjenstand for prøve ved artium oplægges: 1. To hovedverker af skjønlitteraturen, et fra fælleslitteraturen og et fra den nyere norske litteratur efter 1814.

I. Det almindelige bogmaal.

Maalet er, at eleverne med færdighed skal kunne læse og forstaa landsmaalet og have kjendskab til den derpaa skrevne litteratur.

I. Det almindelige bogmaal.

Eleverne skal lære saameget af oldnorsk, at de kjender sprogets regelmæssige former og faar nogen anledning til at se vor gamle litteratur i dets originale skikkelse.

A. Den mundtlige undervisning.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun sanmeget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. Det almindelige bogmaal.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun saameget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

A. Den mundtlige undervisning.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun sanmeget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens

A. Fællesundervisningen.

50 1241; striden med kirken. Hertugerne af Sønderjylland og greverne af Holsten. Hanseaterne. De nordiske riger 1319–1523. Norges og Sveriges forening. Norges tilbagegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark. Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige. Slaget ved Falköping. D anmarks opløsning under Kristofer IU og gjenopreisning under Valdemar Atterdag. Margrete. Mødet i Kalmar. Margretes …

I. Det almindelige bogmaal.

Skal de forberede sig paa at læse et for en forfatter karakteristisk digt eller et større verk, maa som regel læreren give en orienterende veiledning og navnlig søge at sætte det i forbindelse med forfatterens eiendommelighed og stilling i litteraturen, maaske ogsaa nævne de forhold, hvorunder digtet er fremkommet.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Kampen i Kina og Ostindien De forene de stater: Republikaner og demokrater.

III. Litteraturhistorie

Desuden kan landsmaalslitteratur medtages i det under 1) og 2) nævnte udvalg af nyere norske forfattere.

A. Den mundtlige undervisning.

Maalet er, at eleverne med færdighed skal kunne læse og forstaa landsmaalet og have kjendskab til den derpaa skrevne litteratur.

III. Litteraturhistorie

III. Litterataurhistorie læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

III. Litteraturhistorie

Som gjenstand for prøve ved artium oplægges: 1. To hovedverker af skjønlitteraturen, et fra fælleslitteraturen og et fra den nyere norske litteratur efter 1814.

A. Fællesundervisningen.

Landets bebyggelse, dommerne, kongedømmet, erobringen af assyrer og babylonier, det senere theokrati.

A. Fællesundervisningen.

… grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og …

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

Portugisers og spaniers opdagelser og deres betydning for Europa.

A. Fællesundervisningen.

Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, Sven Tjugeskjæg, Knut den mægtige).

A. Fællesundervisningen.

a) Norges og Sveriges forening. Norges tilbagegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark. Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige. Slaget ved Falköping.

III. Litteraturhistorie

3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt sanmeget, som kan gjennemgaaes i en ugentlig time i et skoleaar.

A. Fællesundervisningen.

Reformationen og dens udbredelse mod nord (Skandinavien) og mod vest (Frankrig, Nederlandene, England, Skotland).

IV. Indskrænkninger i statsmyndigheden og garantier for den individuelle frihed.

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele af Danmarks og Sveriges historie, bør afsnitsvis læses i m med den v historie.