Fagstoff

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning.

A. Fællesundervisningen.

… aandelig kultur i unionstiden-. De nordiske riger 1523—1800. a. Danmark—N orge. 1. 1623–1660. Reformationen. Grevefeiden og dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet …

A. Fællesundervisningen.

Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning.

A. Fællesundervisningen.

… Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den sullanske ordnings opløsning. Pompeius og

A. Fællesundervisningen.

Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

I. Det almindelige bogmaal.

Da den danske litteratur efter 1814 i mange dele staar i den nærmeste berøring med den norske, bør man ikke undlade at medtage stykker af nyere danske forfattere.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

Til bøiningseksemplerne i begynderbogen føies de nødvendigste grammatiske supplementer. En kort oversigt over vort sprogs historiske udvikling gjennemgaaes i sammenhæng.

I. Det almindelige bogmaal.

I forbindelse med oldnorsk og landsmaal gives en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og vort sprogs historiske udvikling.

A. Fællesundervisningen.

Reformationen. Grevefeiden og dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden.

A. Fællesundervisningen.

… verk. Hellenismen. Diadokerne. Makedoniens og Hellas's senere historie. Kleomenes III. Ptolæmæerne. Aleksandria. Syrien og Selevkiderne. Partherne. Pergamon. Rhodos. Den aleksandrinske videnskab. Senere filosofi, epikureerne og stoikerne. Rom. Ttaliens naturlige forhold og ældste befolkning. De græske kolonier. Etruskerne. Latinerne. Italikernes religion. Rom i kongetiden. Roms grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og …

A. Fællesundervisningen.

Folkevandringen og de nye germanske stater (østgoter, vestgoter, burgunder, langobarder, franker) Merovingerne og hushovmestrene.

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog).

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

A. Den mundtlige undervisning.

1 forbindelse med oldnorsk og landsmaal gives en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og vort sprogs historiske udvikling.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning.

A. Fællesundervisningen.

Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark løsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. Den hellige alliance og kongresserne. Alliancens …

A. Fællesundervisningen.

50 1241; striden med kirken. Hertugerne af Sønderjylland og greverne af Holsten. Hanseaterne. De nordiske riger 1319–1523. Norges og Sveriges forening. Norges tilbagegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark. Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige. Slaget ved Falköping. D anmarks opløsning under Kristofer IU og gjenopreisning under Valdemar Atterdag. Margrete. Mødet i Kalmar. Margretes …

Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede („de oplyste despoter“ og deres virksomhed i Preussen, Rusland, Østerrig, Neapel, Spanien, Portugal, Danmark-Norge, Sverige).

A. Fællesundervisningen.

… grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og …

A. Fællesundervisningen.

… ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; overgangen til demokrati. Theben. Græske kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske tid. Perikles. Det rene …

A. Fællesundervisningen.

… England: Alfred, danerne, Vilhelm. erobrer. Lensstaten og kirken paa høiden af sin magt. Korstogenes tid. 12te og 13de aarhundred e. Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 d Stændernes udvikling: adelen og riddervæsenet (ridderdigtningen); byerne og borgerstanden; bondestanden og landboforholdene. Videnskab (universiteter) og kunst (kirkebygningen). Tyskland og Italien: Hohenstauferne og deres kamp med pavedømmet

Den græske filosofi. Litteratur og kunst.

A. Fællesundervisningen.

… Kampen mellem kongen og parlamentet. Cromwell, 30 aars krigen. Materiel og aandelig kultur. Absolutismens tid. 1660—178 9. Frankrig: Ludvig XIV, hoffet. Administrationen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (merkantile system). Hærvæsenet. Litteratur og kunst. Ludvigs krige og koalitionerne mod Frankrig. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrigs tilstand ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of rightss Det …

III. Lokalforvaltningen.

… saa der kan vindes et sikkert grundlag for forstaaelsen af udviklingen fra og med den franske revolution. Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse. Stykkerne gjennemgaaes og fortolkes indgaaende; men vegten maa altid lægges paa det historiske og almendannende, ikke paa det rent

A. Fællesundervisningen.

… sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske tid. Perikless Det rene demokratis gjennemførelse Athen den græske verdens midtpunkt. Byggeforetagender og kunst. Litteratur. Peloponneserkrigen. Tiaarskrigen. Toget til Sicilien. Alkibiadess Den dekeleiske krig. Athens fald. Spartas hegemoni. De 30 tyranner. De titusendes tog. A perserkrig og den korinthiske krig. Thebens opkomst. inondas. Filip af Makedoni D th Chæronea.

I. De skriftlige opgaver.

… bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte. Grammatik benyttes ikke. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards «Oldnorsk læsebog for begyndere" ca. 20 sider efter den plan, som i denne bogs forord er angivet. *) Se noten paa foregaaende side,

De gode keisere, karakteristik. Trajans erobringer.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

53 Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysningsvæsenet. Kolonialpolitik Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitik Trekei det Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

53 Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og …

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven.

A. Fællesundervisningen.

… attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske tid. Perikless Det rene demokratis gjennemførelse Athen den græske verdens midtpunkt. Byggeforetagender og kunst. Litteratur. Peloponneserkrigen. Tiaarskrigen. Toget til Sicilien. Alkibiadess Den dekeleiske krig. Athens fald. Spartas hegemoni. De 30 tyranner. De titusendes tog. A perserkrig og den korinthiske krig. Thebens opkomst. inondas. Filip af Makedoni D th …

Herved opnaaes, at eleverne med rimeligt arbeide sikkert kan tilegne sig, hvad lærebogen byder.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Vilhelm I af Preussen og krigen med Danmark 1864 og Østerrig 1866.

I. De skriftlige opgaver.

Landsmaal, oldnorsk ete. I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal. Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver.

I. De skriftlige opgaver.

Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver. I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men der tages ogsaa med stykker, der tjener til at uddybe kjendskabet til de middelalderske samfund og til den tidligere del af den nyere tids historie, saa der kan vindes et sikkert grundlag for forstaaelsen af udviklingen fra og med den franske revolution.

III. Lokalforvaltningen.

Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men der tages ogsaa med stykker, der tjener til at uddybe kjendskabet til de middelalderske samfund og til den tidligere del af den nyere tids historie, saa der kan vindes et sikkert grundlag for forstaaelsen af udviklingen fra og med den franske revolution.

A. Fællesundervisningen.

… 1448. Kristian I's og Hans's forsøg paa at fornye unionen. Kristian II. Materiel og aandelig kultur i unionstiden-. De nordiske riger 1523—1800. a. Danmark—N orge. 1. 1623–1660. Reformationen. Grevefeiden og dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens …

A. Fællesundervisningen.

Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 d Stændernes udvikling: adelen og riddervæsenet (ridderdigtningen); byerne og borgerstanden; bondestanden og landboforholdene.

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele af Danmarks og Sveriges historie, bør afsnitsvis læses i flugt med den almindelige historie.

Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøse omraade