Fagstoff

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele af Danmarks og Sveriges historie, bør afsnitsvis læses i m med den v historie.✓

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

A. Forfatningen. › 2. Stortinget.

2. Stortinget.

A. Fællesundervisningen.

… schweizerne. Det pavelige schisma og kirkemøderne. Maximilian I og Tysklands forfatning. Vesteuropas samfundsforhold, materiel og aandelig kultur, seder og skikke ved middelalderens slutning. Østeuropa (Rusland, mongoler, tyrker). Reformationstiden. Den begyndende absolutisme. 1500—1 6 60. Frankrigs kamp med Habsburg (de italienske krige). Renæssancens udbredelse i Vest- og Mellemeuropa. Reformationen og dens udbredelse mod nord (Skandinavien) og mod vest (Frankrig, Nederlandene, England, …

A. Fællesundervisningen.

45 Crassuss Krigen mod Sertorius. Gladiatorkrigen. Sjørøverkrigen. Sidste krig mod Mithradates. Den katilinariske sammensvergelse. Cicero. Cæsar. Det første triumvirat. Cæsar i Gallien. Anden borgerkrig. Cæsars diktatur og ordning. Cæsars død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, …

d. Den konstitutionelle kontrol.

A. Fællesundervisningen.

… kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske tid. Perikles. Det rene demokratis gjennemførelse. Athen den græske verdens midtpunkt. Byggeforetagender og kunst. Litteratur. Peloponneserkrigen. Tiaarskrigen. Toget til Sieilien. Alkibiadess Den dekeleiske krig. Athens fald. Spartas hegemoni. De 30 tyranner. De titusendes tog. …

IV. Indskrænkninger i statsmyndigheden og garantier for den individuelle frihed.

A. Fællesundervisningen.

… Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den sullanske ordnings opløsning. Pompeius og

A. Fællesundervisningen.

… keiserdømme. Karls indre styre: administration, lovgivning. Aandslivet og materiel kultur. Araberne. 2den klasse. Lensstaten og kirken indtil korstogene. 9de—12te aarhund red e. Det frankiske riges opløsning. Iensvæsenets oprindelse og dets udvikling under Karolingerne. Pavedømmet og kirken; klostervæsenet. Frankrig. Normannerne og de sidste Karolinger; de første Kapetinger (lensstaten). Tyskland og Italien under de sachsiske og frankiske keisere. Pavedømmet i dets første …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

… striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. …

I. Det almindelige bogmaal.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gj g i gy tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold.

III. Litteraturhistorie

3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt sanmeget, som kan gjennemgaaes i en ugentlig time i et skoleaar.

I. Det almindelige bogmaal.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

I. Det almindelige bogmaal.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet; nogle digte af den ældre Edda).

I. Det almindelige bogmaal.

Ved passende anledninger meddeles tillige saadanne bemerkninger og oplysninger om bogmaalets former og ordføining, som udkræves, forat eleverne kan blive istand til med større sikkerhed at bruge bogmaalet rigtig i tale og skrift.

A. Fællesundervisningen.

Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden.

A. Fællesundervisningen.

… Unionens opløsning 1448. Kristian I's og Hans's forsøg paa at fornye unionen. Kristian II. Materiel og aandelig kultur i unionstiden-. De nordiske riger 1523—1800. a. Danmark—N orge. 1. 1623–1660. Reformationen. Grevefeiden og dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Materiel fremgang. Føorholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark …

I. Vasatiden 1523—1654.

Befrielsen. Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Forfatningen. Freden 1721. Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den …

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.

A. Den mundtlige undervisning.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet ; nogle digte af den ældre Edda).

A. Fællesundervisningen.

… og ordning. Cæsars død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og de flaviske keisere, karakteristik af …

A. Fællesundervisningen.

… Pompei. De gode kæeis ere, karakteristik Trajans erobringer. Erobringernes afslutning under Hadrian. Romerrigets udstrækning i 2det aarhundrede. Materielt velvære. Provinsernes romanisering. Kristendommens udbredelse; Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. …

A. Fællesundervisningen.

… død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og de flaviske keisere, karakteristik af disse. Jerusalems ødelæggelse. …

I. De skriftlige opgaver.

Paa den sproglig-historiske linje gjennemgaaes yderligere et pensum svarende til 25 sider i Nygaards udvalg.

A. Fællesundervisningen.

… De græske kolonier. Etruskerne. Latinerne. Italikernes religion. Rom i kongetiden. Roms grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden …

I. Vasatiden 1523—1654.

… Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske krig.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Forfatningen. Freden 1721. Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den …

A. Fællesundervisningen.

… ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of rightss Det parlamentariske styre i 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament) Materiel fremgang. Kampen mellem England og Frankrig om kolonierne. (sjøkrigenv den nordamerikanske frihedskamp. Rusland under Peter den store. Fredrik II og Marie Therese. Sociale og religiøse forhold. Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede («de oplyste despo« …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Vilhelm I af Preussen og krigen med Danmark 1864 og Østerrig 1866.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

A. Fællesundervisningen.

Hellas's natur og dennes betydning for landets historie.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel …

A. Fællesundervisningen.

Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660.

A. Fællesundervisningen.

Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden.

I. De skriftlige opgaver.

Det er nødvendigt, at de, som vil skrive landsmaal, maa faa speciel undervisning i landsmaalets grammatik.

A. Den mundtlige undervisning.

Skal litteraturlæsningen bringe det rette udbytte, maa der kræves hjemmearbeide af eleverne.

I. Det almindelige bogmaal.

Den litteraturlæsning, der kan naaes med det ringe timetal, som afsættes til oldnorsk, navnlig i realgymnasiet og for de latinlæsende elever, vil dog blive altfor ubetydelig.

I. De skriftlige opgaver.

Begge de skriftlige opgaver kan besvares saavel paa landsmaal som paa det almindelige bogmaal.

I. De skriftlige opgaver.

Men det forudsættes, at i regelen ingen indlader sig paa disse øvelser, medmindre et bygdemaal er hans barndomssprog.

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

A. Fællesundervisningen.

… Nebukadnesar. Tranerne. Zoroasters lære. Mederne. De lilleasiatiske folk. Perserriget. Kyros. Kambyses. Darius Hystaspis. Rigets ordning, satraper, veie. Hellas. Hellas's natur og dennes betydning for landets historie. Den heroiske tid. Vandringerne. Homæer. Samfundsforhold. Religion. Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske …

A. Fællesundervisningen.

… Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. Argos og Korinthh Athen før Solon. Drascon. Den solonske forfatning. Det attiske tyranni. Kleisthenes; overgangen til demokrati. Theben. Græske kolonier. Den hellenske enhed. Perserkrigene. Jonernes opstand. Marathon. Themistokles og Aristides. erxes's tog. Det attiske sjøforbund. Kampene mellem aristokratiet og demokratiet. Kimon. Perserkrigenes afslutning. Den perikleiske …