Rettigheter og plikter emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1856 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 4 av 5 omtaler.

   • «Landets gamle Love derimod holdt de i Agt» 1831 s. 52
   • «Sine Love» 1856 s. 21
   • «Almuens Samtykke udfordredes ved vigtige Bestemmelser, og at den besad daade Mod og Kraft til selv ved Vaabenmagt at hevde nedarvede Rettigheder» 1856 s. 53
   • «tabte som saadanne Lovens Beskjermelse» 1856 s. 133
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 1 omtale
   Vis omtaler

   • «i Frankrige, i Skrift og Tale at anstille Undersøgelser om Menneskernes Rettigheder, og om de bedste Statsforfatninger.» s. 57
3. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Half gav strenge Love for sine Kæmper.» s. 24
4. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Barnets Ret» side
   • «havde hans Brøodre eller deres Ætmænd Ret til at indløse den» s. 156
   • «Kvinden vel efter Loven havde liden Frihed og faa Rettigheder» s. 230
5. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1858 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Efter den ulykkelige Johan Frederik Struensee's Raad blev i Aaret 1770 invført den saakaldte Trykke- eller Pressefrihed»,» s. 47
   • «Kun Indfødte have statsborgerlig Stemmeret» s. 53
6. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Ophævelsen af Grundlovens Forbud mod Jøders Ophold i Landet.» s. 174
7. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 10 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 10 omtaler.

   • «der ligesom de norske Herser skulde staa paa Folkets Bedste og forsvare dets Ret mod Kongen.» 1872 s. 53
   • «Jernbyrd afskaffedes, og Begyndelsen gjordes til Trældommens Ophævelse» 1872 s. 55
   • «Men de bevarede uformindsket den personlige Frihed, de havde modtaget fra Forfædrene. Fogder og adelige Lensmænd kunde vel ofte være baade haarde og trykkende; men» 1872 s. 111
   • «Fæstebøndernes Vornedskab gik i visse Dele af Landet over til fuldstændig Ufrihed» 1874 s. 89
   • «Bonden betragtedes som Herremandens Eiendom» 1874 s. 89
   • «uden Eierens Tilladelse» 1874 s. 89
   • «men han agtede tillige Folkets Ret og vandt dets Kjærligher.» 1877 s. 64
   • «de bevarede uformindsket den personlige Frihed, de havde modtaget fra Forfædrene» 1877 s. 111
   • «Da Bønderne selv havde Ret til at kalde sine Prester» 1877 s. 111
8. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Ingen fekk Lov til aa fara utor Landet fyrutan Lov av Kongen» s. 58
   • «1854 kom det ut ei Log um, at Menner og Kvinnur skulde erva likt» s. 231
9. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Men idet Lykurgos lod den enkelte gaa aldeles op i Staten, sønderrev han Livets skjønneste Baand og krænkede den enkeltes Ret til frit at udfolde» s. 185
   • «Ingen maatte for Fremtiden gjøres til Træl paa Grund af Gjeld.» s. 202
   • «Metøkerne havde ingen borgerlige Rettigheder og maatte betale en aarlig Skat til Staten, men var forresten frie Mænd og stod under Lovenes Beskyttelse.» s. 217
10. Norges historie for almuskolen 1883 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Jøderne havde efter grundloven ikke lov til at opholde sig i Norge, men dette forbud blev ophævet 1851.» s. 116
    • «1854 kom der ud en lov om, at mænd og kvinder skulde arve ligt» s. 116
    • «alle, ikke bare bønder, skulde være med i hæren» s. 116
11. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 1 omtale
    Vis omtaler

    • «protestanterne skulde i et og alt have lige rettigheder med katholikerne.» s. 73
12. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Trælerne fik det bedre end før. Hvert aar blev flere af dem givne fri, og omtrent halvandet hundrede aar efter kristendommens indførelse var trældommen afskaffet.» s. 22
13. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1888 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Kongens dygtigste minister var Johan Hartvig Bernstorff; han var den første adelsmand i Danmark, som paa sine godser gav bønderne frihed for hoveri og andre» s. 135
    • «Ligeledes blev religions-friheden udvidet ved dissenter-loven og ved ophævelse af grundlovens forbud mod jøders ophold i riget.» s. 165
14. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Trælarne kunne dei drepa elder selja, men dei var fyr det meste snilde med dei, og gav dei tidt frie. Kona stod høgt i æra» 1890 s. 13
    • «I 1882 fekk kvinnor lov til aa verta studentar.» 1906 s. 216
15. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1891 1 omtale
    Vis omtaler

    • «I 1851 blev grundloven ændret, saa at jøderne fik lov til at bo og virke i Norge.» s. 89
16. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Plebeierne fik nu stemmeret; men alene patricier kunde faa embeder.» s. 13
    • «Keiseren maatte give protestanterne fuld religionsfrihed og lige rettigheder med katolikerne.» s. 47
    • «afskaffe adeleni Norge.» s. 119
17. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Keiseren maatte give protestanterne fuld religionsfrihed og lige rettigheder med katolikerne.» s. 65
18. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Han bestemte ogsaa, at den som var anklaget for en forbrydelse, maatte ikke tvinges ved pinsler til at tilstaa, at han var skyldig.» s. 107
19. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Han gjorde forresten meget for lov og ret i sit rige» s. 253
    • «6. Borgernes rettigheder og pligter.» s. 330
    • «Alle nordmænd er lige for loven; alle maa rette sig efter loven.» s. 330
20. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 6 omtaler.

    • «Lovene blev strengere end før mod selvtægt og manddrab.» 1900 s. 42
    • «Alle kunde soge Lovena vern, endog mod selve kongen.» 1900 s. 87
    • «Han indførte fuld trykkefrihed» 1900 s. 101
    • «Landsforsvaret. Grundloven kræver, at enhver nordmand skal verge sit land og gjøre tjeneste i hær og flaade (almindelig vernepligt).» 1902 s. 131
21. Norigs soga aat folkeskulen 1900 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Ingen skulde pina dei som var paa forhøyr.» s. 69
22. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Ordholden burde altid en konge være.» s. 46
    • «Landsforsvaret. Grundloven kræver, at enhver nordmand skal verge sit land og gjøre tjeneste i hær eller flaade (almindelig vernepligt)» s. 144
    • «den utrættelige kjæmper for menneskets og borgerens frihed og ret» s. 149
23. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 1 omtale
    Vis omtaler

    • «der skulde være religions f riket, trykkefrihet og almindelig vernepligt, og alle skulde være like for loven.» s. 83
24. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Haakon gav bønderne deres odel, og gamle frihet tilbake,» s. 8
    • «Ogsaa religionsfriheten blev utvidet ved dissenter-loven og ophævelse av forbildet mot jøders ophold i riket.» s. 43
    • «Stemmeret. Stemmeret har enhver mand, som har fyldfe sit 25de aar, har opholdt sig i riket i 5 aar» s. 52
25. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Elsk Gud overalt» s. 77
    • «Grundloven kræver at enhver nordmand skal verge sit land og gjøre tjeneste i hær eller flaate (almindelig vernepligt).» s. 207
    • «for at jøderne skulde ha lov til at bo i Norge.» s. 214
26. Norges historie for skole og hjem 1910 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Da mente de at de hadde mistet odelen og bare var leilændinger, og det syntes de var skam.» s. 18
    • «Borgerret. Alle er like for loven. Ingen kan bli dømt uten efter lov, og ingen straffes uten efter dom. Alle har lov til at tale» s. 161
27. Norigs soga for skule og heim 1910 1 omtale
    Vis omtaler

    • «tingfred ; ingen maatte bera vaapn paa tingvollen.» s. 14
28. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Bøndene blev for utskrivningens skyld bundet til godset fra det 14de til det 36te år» s. 126
    • «religionsfrihet, trykkefrihet og almindelig verneplikt» s. 145
    • «alle skulde være like for loven» s. 145
29. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Ellers ordnet han staten på timokratisk grunn, det vil si, formuen lagdes til grunn for enhvers rettigheter og plikter.» s. 35
30. Norges historie for folkeskolen 1928 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Nu var det slutt med den skikk at de kunde betale bøter for drap til den dreptes slektninger. Heller ikke hadde nogen lov til å» s. 61
    • «Han tok sterkt fatt på embedsmenn og andre hvis de misbrukte makten sin til skade for de små i samfundet.» s. 122
    • «Hvert barn er pliktig til å gå i skole til det har nådd folkeskolens mål eller fylt 15 år.» s. 152
31. Norges historie 1934 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Kongen ble overmåte harm og dømte at Asbjørn skulle drepes, som det var fastsatt i loven.» s. 36
    • «Men nesten bare de som eide bondegårder på landet eller hus i byene, og så embetsmennene, skulle ha stemmerett.» s. 113