Læreplanatlas

Verdenshistorie emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1885Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885)

Forat dette skal ske, maa den verdenshistoriske Baggrund beholdes og samtidige historiske Forhold af indgribende Betydning behandles enten i Form af Indledninger eller indarbeidede i selve Fremstillingen; det maa med andre Ord tydelig træde frem, at vedkommende Kulturfolks Historie kun fremstiller én, omend en vigtig Side af den almindelige Udvikling.

Histories. 45 NB
Alle 5 sitater
1889Departementets modellplan for landsfolkeskolen (1889)

Saaledes kan f. eks. det vigtigste af oldtidens historie behandles i forbindelse med bibel- og kirkehistorien, korstegene med fædrelandsbistorien, de store opdagelser med jordbeskrivelsen o.

Histories. 13 NB
Alle 3 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

Maalet for undervisningen i historie i middelskolen er „kjendskab til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende; kjendskab til vor borgerlige samfundsordning.“

Histories. 69 NB
Alle 9 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie.

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele af Danmarks og Sveriges historie, bør afsnitsvis læses i m med den v historie.

Historie1903 s. 41 NB
1911Gymnasiet (1911)

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

Histories. 93 NB
Alle 2 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL › 1. Frå 181k til vår tid.

Brukar ein ikkje serskild lærebok i heimssoge, må læreboki i Norigs soga ha det heimssoge-tilfanget som trengst.

Histories. 42 NB

MÅL

Blir det ikke brukt noen særskilt lærebok i verdenshistorie, må læreboken i Norges historie ha med det verdenshistoriske stoff som trengs.

Histories. 41 NB
Alle 6 sitater
1925Middelskolen (1925)
«Ved repetisjonen av det samlede pensum som skal legges op til middelskoleeksamen, må mest tid ofres på de kulturhistoriske og i sine følger viktigste begivenheter,»
Histories. 40 NB
Alle 5 sitater
1925Normalplan for byfolkeskolen (N25)

MÅL › 4. klasse. › 4. Staten og kirken ordnet (1030 —1130).

Fra verdenshistorien: Fortellinger fra Grekenlands og Roms historie og fra folkevandringstiden.

Historie4. klasse.s. 34 NB
Alle 4 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

I. Mål.

Noko kjennskap til dei viktigaste bolkane av Noregssoga og dei bolkane av heimssoga som har hatt mest å seia for folket vårt.

Historiei planen: Soge
«2. Elevane skal få noko kjennskap til dei viktigaste bolkane av Noregs soge og til nokre av dei bolkar av heimssoga som har hatt mest»
Historiei planen: Heimstadlære1954 s. 77 NB

III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 5. klasse.

Kort repetisjon av steinalder-forhold i Norge: Samtidig med at folk i Norge levde slik, så det helt annerledes ut på andre steder i verden.

Historie1957 s. 85 NB
Alle 47 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Arbeidsplan

I klasse V les ein fyrst anten (etter alternativ A) epokane (1) Den industrielle revolusjonen og (2) Åndslivet på 1700-talet, eller (etter alternativ B) fritt vald lesnad.

Historie1959 s. 83 NB

Arbeidsplan.

Når det gjeld verdshistoria, er kunsten sers høveleg arbeidstilfang.

Samfunnsfags. 71 NB

I klasse II tar en prøve i verdenshistorien inntil omkring 1870; i klasse III tar en prøve i det øvrige pensum.

Samfunnsfag
Alle 36 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

I. Mdl.

Videre skal elevene få kjennskap til viktige hendinger og til framtredende personligheter i nordisk historie og i verdenshistorien.

Samfunnsfag1966 s. 140 NB
«a. Den historiske utvikling innenfor et større område i verden, f. eks. Sør-Amerika, Australia, Afrika, India, Indonesia, Det fjerne østen, Alaska, Canada, Grønland.»
Historiei planen: Samfunnsfag1964 s. 29 NB
Alle 9 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«kan det også være aktuelt å kombinere denne med en verdenshistorisk grunnbok,»
Historiei planen: Samfunnsfags. 113 (utledet) NB
«75 undervisningstimer - brukes på tiden etter 1870 i verdenshistorie og etter 1905 i Nordens historie.»
Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfags. 104 (utledet) NB
Alle 11 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 6. klassetrinn

De fem verdensdeler Europa. Kart (grenser osv.). Land. Topografi, klimasoner, vegetasjon (vanlige planter og dyr). Styreformer. Handel og industri. Historie (enkelt). Historiske personer (f. eks. dronning Elisabet 1., Ludvig 14.).

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 211 NB

LÆRESTOFF

Stoff om fremmede kulturer og utviklingen i andre deler av verden må trekkes inn, selv om dette ikke har hatt noen direkte innvirking på utviklingen i vårt land.

Historiei planen: Samfunnsfags. 179 NB
«Oppdagelser. Renessanse. Reformasjon.»
Historiei planen: Samfunnsfag (6. klassetrinn)s. 184 NB
Alle 16 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

5. VURDERING

Hvert oppgavesett skal dekke de ulike disiplinene i årskurset (Nordens historie, verdenshistorie og samfunnskunnskap).

Samfunnsfag1985 s. 169 NB

5. VURDERING

Hvert oppgavesett skal dekke de ulike disiplinene i årskurset (Nordens historie og verdenshistorie).

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1992 s. 414 NB

C. Norsk utenrikspolitikk › 14. Fra analfabetisme til utdanningssamfunn.

Nordens historie leses mest mulig parallelt med verdenshistorien.

Historie1974 s. 113 NB
Alle 57 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

Mål

På same vis må elevane lære å sjå samtida i historisk perspektiv når dei møter stoff frå norsk historie og verdshistoria.

Samfunnsfag1986 s. 195 NB
Alle 9 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › Mål › Lærestoff og progresjon

På samme måte må elevene lære å se samtiden i historisk perspektiv når de møter stoff fra norsk historie og verdenshistorien.

Historie1991 s. 213 NB

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › VERDEN UTENFOR EUROPA

Emnet skal gi elevene kunnskaper om verden utenfor Europa, om de ulike verdensdeler og et utvalg av land og regioner.

Samfunnsfag1991 s. 237 NB
Alle 7 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål

- bruke historiske kart og framstille oppdagingsreiser som europearar gjorde, skildre kulturmøte og samtale om korleis dei ulike kulturane opplevde møtet

SamfunnsfagKompetansemål Udir

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• forklare drivkrefter bak den europeiske oversjøiske ekspansjonen og diskutere kulturmøter, sett fra ulike perspektiver

Histories. 161 NB
Alle 4 sitater
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «I tre Aar laa han ude paa Vikingstog, besøgte mange fremmede Lande» s. 17
  2. Vis omtaler
    • «vidt omkring» 1852 s. 13
    • «den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813» 1852 s. 51
    • «men solgte til Skotland Suderøerne, hvilket Nogle betragte som en af Aarsagerne til den norske Flaades Forfald.» 1858 s. 28
  3. Vis omtaler
    • «at han ei mere vilde blande sig i Tydsklands Anliggender.» s. 186
  4. Vis omtaler
    • «i den vide Verden» s. 176
    • «Den store gotiske Folkeudvandring et Par Hundrede Aar efter Kristus kom vel især fra de gotiske Landskaber, gik, som vi ved, imod Syd, knuste med» s. 275
    • «Anglernes Udvandring fra Slesvig (tilligemed Saksernes fra Nordtyskland) gik for sig omtrent Aar 450.» s. 275
  5. Vis omtaler
    • «i Aaret 1000 Amerika» s. 24
  6. Vis omtaler

    Viser 5 av 8 omtaler.

    • «Verdenshistorten» 1872 s. 148
    • «De levede af Jagt og Fiskeri.» 1874 s. 1
    • «Denne Tid kaldes Stenalderen.» 1874 s. 1
    • «Den næste Tidsalder kaldes Broncealderen, fordi man da kjendte Brugen af Bronce, en Blanding af Kobber og Tin.» 1874 s. 1
    • «de nye frisindede Meninger, som i denne «Oplysningens Tidsalder» gik Europa rundt» 1877 s. 134
  7. Vis omtaler
    • «Øiegwart petersen: Verdenshistorie.» side
    • «Lærebog i Verdenshistoørien» side
  8. Vis omtaler
    • «Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne.» s. 70
    • «Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr.» s. 230
    • «Den store Kamp, som nu begyndte mellem Persien og Grækenland, er af den største verdenshistoriske Betydning» s. 251
  9. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «22. Den første puniske Krig 264–241 f. Kr.» s. 105
    • «28. Hannibal og Scipio Africanus den ærldre. Anden puniske Krig 218—201 f. Kr.» s. 114
    • «Paa den femtende Dag, etterat han havde overtaget Kommandoen, havde han i én Times Kamp kuldkastet Alexanders Rige.» s. 149
  10. Vis omtaler
    • «Det var en pest, som fom fra Asien og for herjende hele Europa rundt paa 8 aar.» s. 62
    • «Man havde nylig fundet Amerika og sjøveien til Ostindien, krudtet og bogtrykkerkunsten havde man opfundet, og en renere tro indførtes mange steder.» s. 78
  11. Vis omtaler
    • «nogle ganske faa af de allervigtigste verdenshistoriske begivenheder, institutioner og personer fra middelalderen og den nyere tid» side
    • «lidt kundskab om de allervigtigste begivenheder og personer i verdenshistorien» side
    • «Indien var allerede i oldtiden bekjendt som et skjønt og rigt land» s. 58
  12. Vis omtaler

    Viser 6 av 11 omtaler.

  13. Vis omtaler
    • «Rundt om i Europa førtes der voldsomme krige» s. 3
  14. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «I 1672 angreb Ludvig 14 Holland og fremkaldte derved en almindelig europæisk krig.» s. 125
    • «nordamerikanerne sin frihedskamp» s. 135
    • «freden i Tilsit (1807) mellem Frankrige, Rusland og Preussen» s. 137
  15. Vis omtaler
    • «13. Syvaarskrigen (1563—1570). Hvad der især bidrog meget til at kue Norges fremgang, var en syvaarig krig, som den danske og svenske konge førte.» s. 50
  16. Vis omtaler
    • «Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland.» s. 61
  17. Vis omtaler
    • «Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder «en liden illustreret verdenshistorie for folkeskolen ved Siegw. Petersen, 4de omarbeidede og forøgede udgave ved prof. Gustav Storm.» s. 4
    • ««verdenshistorien»» s. 4
    • «I. Verdenshistorie. II. Norges historie.» side
  18. Vis omtaler
    • «Verdenshistorien deles i tre store afsnit:» s. 3
    • «Verdenshistorien beretter om, hvorledes det er gaaet jordens folk ligefra de tider, vi først har noget kjendskab til, og til vor egen tid.» s. 3
  19. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «verdenshistorien beretter om, hvad der er hændt alle disse folk igjennem tiderne» s. 1
    • «Verdenshistorien deles i tre store afsnit» s. 2
    • «Verdenshistorien» s. 2
  20. Vis omtaler
    • «Om kulturfolkene derimod lærer ogsaa rerdenshistorien: den beretter om. hvad der er hændt disse folk igjennem tiderne, og viser, hvorledes de er gaaede frem eller» s. 1
    • «Italien havt en digter af verdenshistorisk betydning, Dante.» s. 103
    • «41. Opdagelsesreiser.» s. 200
  21. Vis omtaler
    • «Jeg begrænsede opgaven, saa bogen kun kom til at behandle en del af historien, den del nemlig, som først og fremst har krav paa en» s. III
    • «Nordmændene opdager Amerika.» s. 39
  22. Vis omtaler
    • «Armfelt drog med den finske heren mot Trondheim,» 1896 s. 65
    • «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen av Jonas Vellesen.» 1896 s. 93
    • «verdens-, kirke- og Norges historie er flettet sammen til et» 1896 s. 93
    • «dei kalla han trettiaarskrigen» 1900 s. 60
  23. Vis omtaler
    • «men vind og storm var perserne imod, og de led et forfærdeligt nederlag.» s. 9
    • «Efter perserkrigene naadde Grækenland sin høieste magt.» s. 9
    • «Rom som verdensrige.» s. 16
  24. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «VERDENSHISTORIE» s. I
    • «Verdenshistorien deles i tre store afsnit: oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 e. Kr.» s. 2
    • «Grækenland var i hele oldtiden delt i mange smaa stater,» s. 19
  25. Vis omtaler
    • «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Røsts lærebog.» 1900 side
    • «Men det maa ikke glemmes, at nordmændene først af alle folk i aaben baad og uden kompas seilede over verdenshavet.» 1900 s. 28
    • «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Høsfs lærebog (2den udgave).» 1902 side
    • «Hvilken svensk konge har havt størst betydning for verdenshistorien?» 1902 s. 138
  26. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Nordmennerne hæyrer til den ger manske folkeætt.» s. 12
    • «dei kalla han trettiaarskrigen» s. 60
    • «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen, godkjendt ved kongelig resolution, 0.70.» side
  27. Vis omtaler
    • «I1 verdenshistorien læser vi, at Gange-Rolvs ætling, Vilhelm robreren, gjorde en navnkundig hærfærd til England (1066);» s. 19
    • «De store korstoq til det hellige land begynder omkr. aar 1100 og ender omkr. aar 1300.» s. 72
    • «En ny tid. Omkring aar 1500 begynder en ny tid i verdenshistorien.» s. 90
  28. Vis omtaler
    • «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen, godkjendt ved kungelig resolution, 0.70.» side
  29. Vis omtaler
    • «Det tør antages, at et ønske især for de skoler, hvor verdenshistorie ikke læses er imødekommet.» s. 2
    • «Vore fædre var raske sjømænd, og flere drog over havet for at vinde ære og gods i fremmede lande.» s. 15
  30. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «og grunnlagt eit kriste rike der;» s. 70
    • «krossferder» s. 70
    • «Dei hadde nyleg funne Amerika og sjøvegen til Austindia.» s. 132
  31. Vis omtaler
    • «grækernes krige i Asien og paa Sicilien» s. 28
  32. Vis omtaler
    • «Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder» s. 4
    • «Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder «En liten verdenshistorie for folkeskolen» ved Siegw. Petersen.» s. 4
  33. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Ved de germanske folkevandringer» s. 6
    • «Ved de germanske folkevandringer i det ste aarh. e. Kr. blev handelen med romerriket og Vesten avbrutt.» s. 6
    • «ja i hele verdenshistorien.» s. 22
  34. Vis omtaler
    • «Den tyske keiser vilde tvinge protestantene til at gaa over til den katolske kirke. Da blev det ufred, og den varte saa længe, at den» s. 91
  35. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «kronologien for den eldre orientalske histories vedkommende» s. III
    • «verdenshistorisk rolle» s. 13
    • «Xerxes's tog 480—479.» s. 44
  36. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «De store lærde (Kopernikus, Gallilei, Keppler) hadde for lenge siden vist at jorden er en liten planet i verdensrummet og beveger sig omkring solen.» s. 101
    • «Engelskmannen Newton hadde opdaget tyngdeloven.» s. 101
    • «Og just på Holbergs tid hadde store engelske, franske, hollandske og tyske tenkere drøftet nye tanker om politikk og religion.» s. 101
  37. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «De levde nesten som ville dyr, i bergholer eller jordhytter. Redskapen lagde de av flintestein, bein og tre, rå og tarvelig.» s. 3
    • «På den tida hadde korstoga nettopp begynt ute i Europa» s. 47
    • «Der skulle de avgjøre hvem som for ettertida skulle rå over de landa Napoleon hadde hatt.» s. 116

Beslektet

Hendelser og emner