Verdenshistorie emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | Forat dette skal ske, maa den verdenshistoriske Baggrund beholdes og samtidige historiske Forhold af indgribende Betydning behandles enten i Form af Indledninger eller indarbeidede i selve Fremstillingen; det maa med andre Ord tydelig træde frem, at vedkommende Kulturfolks Historie kun fremstiller én, omend en vigtig Side af den almindelige Udvikling. | Historie | s. 45 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1889 | Departementets modellplan for landsfolkeskolen (1889) | Saaledes kan f. eks. det vigtigste af oldtidens historie behandles i forbindelse med bibel- og kirkehistorien, korstegene med fædrelandsbistorien, de store opdagelser med jordbeskrivelsen o. | Historie | s. 13 NB |
| Alle 3 sitater | ||||
| 1897 | Undervisningsplan for middelskolen (1897) | Maalet for undervisningen i historie i middelskolen er „kjendskab til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende; kjendskab til vor borgerlige samfundsordning.“ | Historie | s. 69 NB |
| Alle 9 sitater | ||||
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele af Danmarks og Sveriges historie, bør afsnitsvis læses i m med den v historie. | Historie | 1903 s. 41 NB |
| 1911 | Gymnasiet (1911) | Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning. | Historie | s. 93 NB |
| Alle 2 sitater | ||||
| 1922 | Normalplan for landsfolkeskolen (N22) | MÅL › 1. Frå 181k til vår tid. Brukar ein ikkje serskild lærebok i heimssoge, må læreboki i Norigs soga ha det heimssoge-tilfanget som trengst. | Historie | s. 42 NB |
MÅL Blir det ikke brukt noen særskilt lærebok i verdenshistorie, må læreboken i Norges historie ha med det verdenshistoriske stoff som trengs. | Historie | s. 41 NB | ||
| Alle 6 sitater | ||||
| 1925 | Middelskolen (1925) | «Ved repetisjonen av det samlede pensum som skal legges op til middelskoleeksamen, må mest tid ofres på de kulturhistoriske og i sine følger viktigste begivenheter,» | Historie | s. 40 NB |
| Alle 5 sitater | ||||
| 1925 | Normalplan for byfolkeskolen (N25) | MÅL › 4. klasse. › 4. Staten og kirken ordnet (1030 —1130). Fra verdenshistorien: Fortellinger fra Grekenlands og Roms historie og fra folkevandringstiden. | Historie4. klasse. | s. 34 NB |
| Alle 4 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | I. Mål. Noko kjennskap til dei viktigaste bolkane av Noregssoga og dei bolkane av heimssoga som har hatt mest å seia for folket vårt. | Historiei planen: Soge | |
«2. Elevane skal få noko kjennskap til dei viktigaste bolkane av Noregs soge og til nokre av dei bolkar av heimssoga som har hatt mest» | Historiei planen: Heimstadlære | 1954 s. 77 NB | ||
III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 5. klasse. Kort repetisjon av steinalder-forhold i Norge: Samtidig med at folk i Norge levde slik, så det helt annerledes ut på andre steder i verden. | Historie | 1957 s. 85 NB | ||
| Alle 47 sitater | ||||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | HISTORIE OG SAMFUNNSLÆRE › Arbeidsplan I klasse V les ein fyrst anten (etter alternativ A) epokane (1) Den industrielle revolusjonen og (2) Åndslivet på 1700-talet, eller (etter alternativ B) fritt vald lesnad. | Historie | 1959 s. 83 NB |
Arbeidsplan. Når det gjeld verdshistoria, er kunsten sers høveleg arbeidstilfang. | Samfunnsfag | s. 71 NB | ||
I klasse II tar en prøve i verdenshistorien inntil omkring 1870; i klasse III tar en prøve i det øvrige pensum. | Samfunnsfag | |||
| Alle 36 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | I. Mdl. Videre skal elevene få kjennskap til viktige hendinger og til framtredende personligheter i nordisk historie og i verdenshistorien. | Samfunnsfag | 1966 s. 140 NB |
«a. Den historiske utvikling innenfor et større område i verden, f. eks. Sør-Amerika, Australia, Afrika, India, Indonesia, Det fjerne østen, Alaska, Canada, Grønland.» | Historiei planen: Samfunnsfag | 1964 s. 29 NB | ||
| Alle 9 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «kan det også være aktuelt å kombinere denne med en verdenshistorisk grunnbok,» | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 113 (utledet) NB |
«75 undervisningstimer - brukes på tiden etter 1870 i verdenshistorie og etter 1905 i Nordens historie.» | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | s. 104 (utledet) NB | ||
| Alle 11 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 6. klassetrinn De fem verdensdeler Europa. Kart (grenser osv.). Land. Topografi, klimasoner, vegetasjon (vanlige planter og dyr). Styreformer. Handel og industri. Historie (enkelt). Historiske personer (f. eks. dronning Elisabet 1., Ludvig 14.). | Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn) | s. 211 NB |
LÆRESTOFF Stoff om fremmede kulturer og utviklingen i andre deler av verden må trekkes inn, selv om dette ikke har hatt noen direkte innvirking på utviklingen i vårt land. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 179 NB | ||
«Oppdagelser. Renessanse. Reformasjon.» | Historiei planen: Samfunnsfag (6. klassetrinn) | s. 184 NB | ||
| Alle 16 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | 5. VURDERING Hvert oppgavesett skal dekke de ulike disiplinene i årskurset (Nordens historie, verdenshistorie og samfunnskunnskap). | Samfunnsfag | 1985 s. 169 NB |
5. VURDERING Hvert oppgavesett skal dekke de ulike disiplinene i årskurset (Nordens historie og verdenshistorie). | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1992 s. 414 NB | ||
C. Norsk utenrikspolitikk › 14. Fra analfabetisme til utdanningssamfunn. Nordens historie leses mest mulig parallelt med verdenshistorien. | Historie | 1974 s. 113 NB | ||
| Alle 57 sitater | ||||
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | Mål På same vis må elevane lære å sjå samtida i historisk perspektiv når dei møter stoff frå norsk historie og verdshistoria. | Samfunnsfag | 1986 s. 195 NB |
| Alle 9 sitater | ||||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › Mål › Lærestoff og progresjon På samme måte må elevene lære å se samtiden i historisk perspektiv når de møter stoff fra norsk historie og verdenshistorien. | Historie | 1991 s. 213 NB |
KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › VERDEN UTENFOR EUROPA Emnet skal gi elevene kunnskaper om verden utenfor Europa, om de ulike verdensdeler og et utvalg av land og regioner. | Samfunnsfag | 1991 s. 237 NB | ||
| Alle 7 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål - bruke historiske kart og framstille oppdagingsreiser som europearar gjorde, skildre kulturmøte og samtale om korleis dei ulike kulturane opplevde møtet | Samfunnsfag | Kompetansemål Udir |
Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • forklare drivkrefter bak den europeiske oversjøiske ekspansjonen og diskutere kulturmøter, sett fra ulike perspektiver | Historie | s. 161 NB | ||
| Alle 4 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 4 sitater
- M87 – samiske planer 2 sitater
- LK06 – samiske planer 2 sitater
- LK20 – samiske planer 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «I tre Aar laa han ude paa Vikingstog, besøgte mange fremmede Lande» s. 17
Vis omtaler
- «vidt omkring» 1852 s. 13
- «den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813» 1852 s. 51
- «men solgte til Skotland Suderøerne, hvilket Nogle betragte som en af Aarsagerne til den norske Flaades Forfald.» 1858 s. 28
Vis omtaler
- «at han ei mere vilde blande sig i Tydsklands Anliggender.» s. 186
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 3 omtaler
Vis omtaler
Vis omtaler
- «i Aaret 1000 Amerika» s. 24
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «Verdenshistorten» 1872 s. 148
- «De levede af Jagt og Fiskeri.» 1874 s. 1
- «Denne Tid kaldes Stenalderen.» 1874 s. 1
- «Den næste Tidsalder kaldes Broncealderen, fordi man da kjendte Brugen af Bronce, en Blanding af Kobber og Tin.» 1874 s. 1
- «de nye frisindede Meninger, som i denne «Oplysningens Tidsalder» gik Europa rundt» 1877 s. 134
Vis omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 11 omtaler.
- «krig udbrød i Tyskland i 1618 (tretiaarskrigen»)» 1884 s. 106
- «langt større hær i det tre dage lange slag udenfor Varschau.» 1884 s. 113
- «krigen mod Napoleon» 1884 s. 156
- «den store folkevandring» 1888 s. 7
- «de store krige i Evropa» 1888 s. 165
- «Verdenshistorie.» 1888 s. 169
Vis omtaler
- «Rundt om i Europa førtes der voldsomme krige» s. 3
Vis omtaler
- «13. Syvaarskrigen (1563—1570). Hvad der især bidrog meget til at kue Norges fremgang, var en syvaarig krig, som den danske og svenske konge førte.» s. 50
Vis omtaler
- «Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland.» s. 61
Vis omtaler
- «Armfelt drog med den finske heren mot Trondheim,» 1896 s. 65
- «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen av Jonas Vellesen.» 1896 s. 93
- «verdens-, kirke- og Norges historie er flettet sammen til et» 1896 s. 93
- «dei kalla han trettiaarskrigen» 1900 s. 60
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 4 omtaler
Vis omtaler
- «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Røsts lærebog.» 1900 side
- «Men det maa ikke glemmes, at nordmændene først af alle folk i aaben baad og uden kompas seilede over verdenshavet.» 1900 s. 28
- «Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Høsfs lærebog (2den udgave).» 1902 side
- «Hvilken svensk konge har havt størst betydning for verdenshistorien?» 1902 s. 138
Vis omtaler
Vis omtaler
- «Verdenshistorie med kirkehistorie for folkeskolen, godkjendt ved kungelig resolution, 0.70.» side
Vis omtaler
- «grækernes krige i Asien og paa Sicilien» s. 28
Vis omtaler
- «Den tyske keiser vilde tvinge protestantene til at gaa over til den katolske kirke. Da blev det ufred, og den varte saa længe, at den» s. 91
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «De store lærde (Kopernikus, Gallilei, Keppler) hadde for lenge siden vist at jorden er en liten planet i verdensrummet og beveger sig omkring solen.» s. 101
- «Engelskmannen Newton hadde opdaget tyngdeloven.» s. 101
- «Og just på Holbergs tid hadde store engelske, franske, hollandske og tyske tenkere drøftet nye tanker om politikk og religion.» s. 101
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.