Læreplanatlas

Historie emne

Folkeskole og grunnskole

Middelskole og realskole

Gymnas og videregående

med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid
Hvordan planene telles

Utvalget omfatter 93 læreplaner. Flere trykk og oversettelser av samme plan telles én gang. Lover, utkast, veiledninger og tillegg er ikke med. Ikke alle planene er fullstendig undersøkt for emnet.

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1885Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885)

… Læsebog, der bør være i fragmentarisk Fremstilling og væsentlig indeholde udførligere Biografier af Historiens mest fremtrædende Mænd og Kvinder, Skildringer fra de epokegjørende Begivenheder (f.

Histories. 17 NB
Alle 33 sitater
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

… og udtryk tydes og rigtig udtale af navne meddeles; — tankegang og sammenhæng forklares, hvor det findes fornødent — de hovedpunkter, som opmerksomheden især skal …

Histories. 70 NB

… historie virkelig er“ ved at fremholde begivenhedernes sammenhæng og de fremtrædende personers betydning for udviklingen. Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, …

Histories. 69 NB
Alle 39 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)
«De gode keisere, karakteristik. Trajans erobringer.»
Historie1903 s. 45 NB

Historie. › A. Fællesundervisningen.

Folkevandringen og de nye germanske stater (østgoter, vestgoter, burgunder, langobarder, franker) Merovingerne og hushovmestrene.

Historie1903 s. 46 NB
Alle 329 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 4. klasse.

Lenge før de hadde lamper eller stearin- eller talglys. Folk som ikke hadde tranlamper engang — bare bål.

Historie1948 s. 88 NB

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 6. klasse.

f. Krigen med England 1807 — 14 og med Sverige: Handelen brutt med vår beste kunde. Sambandet med Danmark nesten brutt. Regjeringsråd 1807. Herman Wedel …

Historie

II. Minstekrav.

4. Heimstadlæren skal også gi barna noe kjennskap til grunndragene i heimstadens geografi og til de enkleste trekk av dens historie.

Samfunnsfagi planen: Heimstadlære1957 s. 63 NB
Alle 2129 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

IV. Plan for 4. skoleår. › 1. Pensum:

4. Garder og bygder i sagatida (gardsnavn og bosetning)

Samfunnsfags. 166 NB

I. Mål.

I denne sammenheng må en bl. a. trekke opp hovedlinjene i den historiske utvikling i de fremmede verdensdeler.

Historiei planen: Samfunnsfags. 158 NB

VI. Plan for 6. skoleår › i. Pensum:

2. De store oppdaginger. Fortellinger om Leiv Eiriksson, Marco Polo, Columbus, Vasco da Gama, Magelhan. Hva fikk de store oppdaginger å si for Europa? Noe …

Historiei planen: Samfunnsfags. 168 NB
Alle 253 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

I OG PÅ HAVET

Havet som kommunikasjonsvei gjennom tidene. Båtens utvikling. Sjøfart i dag, handelsflåten, hyringsregler, sjonsvei mellom land og folk gjennom tidene. Utviklingen av båter og båttyper må …

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 213 NB
«Reformasjon.»
Historiei planen: Samfunnsfag (6. klassetrinn)s. 184 NB
Alle 734 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

C. Norsk utenrikspolitikk › 14. Fra analfabetisme til utdanningssamfunn.

Når man skildrer europeernes møte med ikke-europeiske folk f. eks. under de store oppdagelser, imperialismen og nasjonale reisninger mot kolonimaktene, må elevene få en følelse …

Historie1974 s. 113 NB

TEMAER

2. Politisk tenkning fra antikken til i dag

Samfunnsfags. 107 NB

I. Nordens historie

Med en hovedvekt på endringsfaser vil en nærme seg epokelesningen, i særlig grad dersom en velger faser som dekkes av epoker i det eksisterende læremateriell, …

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1992 s. 410 NB
Alle 490 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › VERDEN UTENFOR EUROPA

Elevene bør lære å finne fram til årsaksforhold, naturgitte og menneskeskapte, som kan forklare og gi forståelse for de store variasjoner i geografiske miljøer, i …

Samfunnsfag1991 s. 237 NB

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › Mål › Lærestoff og progresjon

På samme måte må elevene lære å se samtiden i historisk perspektiv når de møter stoff fra norsk historie og verdenshistorien.

Historie1991 s. 213 NB
Alle 124 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Mål for ungdomssteget, 8.- 10. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1750

Dei skal arbeide med, analysere og vurdere historiske kjelder og ulike historiske framstillingar.

✓
Historiei planen: SamfunnsfagMål for ungdomssteget, 8.- 10. klasses. 184 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

… om kampen for allmenn røysterett for menn og kvinner, og framvoksteren og følgjene av arbeidarrørsla og kvinnerørsla. Bli kjende med hovuddrag ved utviklinga av dei …

Samfunnsfags. 184 NB
Alle 121 sitater
72 planer med sitater
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner

Vis alle (36)