Historie

til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende, samt kjendskab til vor borgerlige samfundsordning — alt i det omfang, som er givet ved godkjendte lærebøger. [Reglem. § 3, A, 5].

III. Verdenshistorien fra den nyere tid til Wienerkongressen (side 106—173).

Ved optagelsen i middelskolen skal eleven have gjennemgaaet „fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien“.

fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — …

Hovedopgaven her bliver at fremstille den for hele den følgende verdenshistorie bestemmende udvikling, hvorved kristendommen gik over fra jøderne, som stødte den fra sig, til den græsk-romerske hedningeverden, i hvis store kulturcentrer — Antiochia, Efesus, Korint, Rom — den fik slaa rod.

Læreren maa benytte enhver tilknytning til den kundskab i verdenshistorie, han kan gjøre regning paa hos børnene.

Under repetitionen gjennemgaaes derfor fuldstændig de dele af lærebogen, som omfatter fædrelandshistorien og verdenshistorien

I. Om elevers optagelse og afgang.

Historie: Fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien.

Maalet for undervisningen i historie i middelskolen er „kjendskab til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende; kjendskab til vor borgerlige samfundsordning.“

I. Om elevers optagelse og afgang.

Historie: Fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien.

I 4de klasse gjennemgaaes kirkens historie i sine grundtræk, idet en kirkehistorie paa ca. 50 sider læses og repeteres.

Maalet for undervisningen i historie i middelskolen er „kjendskab til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende; kjendskab til vor borgerlige samfundsordning.“

Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling.

Norsk.

Fortællinger og skildringer fra menneskelivet, historien og naturen vil komme til at udgjøre udvalgets stamme.

Nordens historie fra „Sverige indtil 1319“ til „Norge efter 1814“ (side 227—270).

Kl. III. Den nyere tid indtil „Nordens historie under den franske revolution og Napoleon“ (omtrent 120 sider).

fremstillingen maa være saadan, at gangen i udviklingen træder tydelig frem, og opmerksomheden ikke ved unødige detaljer bortledes fra det væsentlige.

Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling.

… hjemmeforberedelse til næste gang. I forbindelse dermed søger han at lette en sikker tilegnelse derved, at ukjendte ord og udtryk tydes og rigtig udtale af navne meddeles; — tankegang og sammenhæng forklares, hvor det findes fornødent — de hovedpunkter, som opmerksomheden især skal fæste sig ved, fremhæves; — tidligere omtalte forbigangne eller samtidige forhold, som det for emnet er nødvendigt …

Der skal saaledes ikke blot meddeles en række fortællinger om personer og begivenheder i kronologisk orden, men man skal bestræbe sig for „at give barnet, saavidt dette lader sig gjøre, et ordentligt begreb om, hvad historie virkelig er“ ved at fremholde begivenhedernes sammenhæng og de fremtrædende personers betydning for udviklingen.

I forbindelse dermed søger han at lette en sikker tilegnelse derved, at ukjendte ord og udtryk tydes og rigtig udtale af navne meddeles; — tankegang og sammenhæng forklares, hvor det findes fornødent — de hovedpunkter, som opmerksomheden især skal fæste sig ved, fremhæves; — tidligere omtalte forbigangne eller samtidige forhold, som det for emnet er nødvendigt at erindre, gjenkaldes.

Kl. II. Resten af middelalderen (omtrent 60 sider).

Oldtiden og af middelalderen til „Tiden fra 843 til omtrent 1300“ (omtrent 50 sider).

II. Resten af middelalderen side 63—105, Nordens historie til „Sverige indtil 1319“ (side 202—227).

… forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — folkevandringerne — middelalderens lensvæsen og kirke — korstogenes følger — „Middelalderens slutning“ — reformationen — enevældets udvikling i den nyere tid¹) o. l.). Ved eksamen undersøges, om eksaminanden har kjendskab

Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere skal optræde som aktive medlemmer.

Nordens historie fra „Norge efter 1814“ (side 270—84).

Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere skal optræde som aktive medlemmer.

Ved optagelsen i middelskolen skal eleven have gjennemgaaet „fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien“.

Under repetitionen gjennemgaaes derfor fuldstændig de dele af lærebogen, som omfatter fædrelandshistorien og verdenshistorien

fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — …

… man skal bestræbe sig for „at give barnet, saavidt dette lader sig gjøre, et ordentligt begreb om, hvad historie virkelig er“ ved at fremholde begivenhedernes sammenhæng og de fremtrædende personers betydning for udviklingen. Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere …

… forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — folkevandringerne — middelalderens lensvæsen og kirke — korstogenes følger — „Middelalderens slutning“ — reformationen — enevældets udvikling i den nyere tid¹) o. l.). Ved eksamen undersøges, om eksaminanden har kjendskab

… forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — folkevandringerne — middelalderens lensvæsen og kirke — korstogenes følger — „Middelalderens slutning“ — reformationen — enevældets udvikling i den nyere tid¹) o. l.). Ved eksamen undersøges, om eksaminanden har kjendskab