Ferdigheter og arbeidsmåter

I. De skriftlige opgaver.

Læreren bliver da nødt til, saavidt det. lader sig gjøre, at samle slige feil under ett og behandle dem for den hele klasse; men han vil kunne sikre sig, at hans bemerkninger naar frem til den enkelte ved at kræve, at han omarbeider mangelfulde partier.

I. De skriftlige opgaver.

Disse opgaver bliver at vælge saaledes, at eleverne til behandling deraf kan hente det fornødne stof fra den kreds af kundskaber og forestillinger, som dels skolens undervisning dels livet selv maa antages at have indført dem i.

Et hovedhensyn bliver det altid, at ikke elevernes selvvirksomhed utilbørlig hemmes; derfor maa den forberedende gjennemgaaelse af emnet efterhaanden indskrænkes til korte antydninger og anledning

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Arbeidet med de norske udarbeidelser vil i høi grad lettes, naar eleverne vænnes til at give det mundtlige udtryk for sin tanke en klar og i ri form.

I. De skriftlige opgaver.

Vælges opgaven med saadan forsigtighed, kan det kræves, at besvarelsen er tilfredsstillende baade med hensyn til form og indhold.

I. De skriftlige opgaver.

Enhver besvarelse vil gjerne falde i forskjellige dele, hvoraf hver særskilt skal udvikles.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

13 Da nu de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor, at de ud fra den alene skulde kunne behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner, som ikke kan forudsættes at have faaet ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme ælevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

Ved artium kræves grundigt kjendskab til og forstaaelse af det læste udvalg.

I. De skriftlige opgaver.

Alle hertil sigtende øvelser bør dog helst sættes i forbindelse med den øvrige norsk-undervisning, og saavel den mundtlige som den skriftlige del deraf vil kunne give an-

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme elevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme ælevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

I. De skriftlige opgaver.

Arbeidet med de norske udarbeidelser vil i høi grad lettes, naar eleverne vænnes til at give det mundtlige udtryk for sin tanke en klar og i ri form.

III. Litteraturhistorie

… vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng. Som gjenstand for prøve ved artium oplægges: 1. To hovedverker af skjønlitteraturen, et fra fælleslitteraturen og et fra den nyere norske litteratur efter 1814. 2. Et udvalg af digte og prosastykker, dels af forfattere …

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. Det almindelige bogmaal.

Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den

I. Det almindelige bogmaal.

Det er af stor betydning, at der læses saa meget som muligt. Men det er ikke af mindre vigtighed at modarbejde tilbøieligheden til flygtig læsning og at bringe eleverne til at forstaa, hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning, som giver sig tid til at dvæle ved form og indhold.

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

I. De skriftlige opgaver.

Der er da anledning til at give eleverne, en eller flere, det hverv at forberede sig paa mundtlig at udvikle en del af opgaven, dels at angribe, dels forsvare en side af den.

I. De skriftlige opgaver.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse af litteraturverker eller dele deraf vil arbeidet bestaa i at gribe og følge tankeudviklingen og derefter klargjøre sig indholdet; en saadan klargjørelse kan afsluttes med, at eleven leverer en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen i form af et mundtligt foredrag.

I. De skriftlige opgaver.

Herved sigtes fornemmelig til den agtpaagivenhed, læreren maa vise ved elevernes redegjørelse for sin kundskab.

… Kort repetition af 1ste og 2den klasses pensum. B. Den sproglig-historiske linjes særundervisning. Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog. Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men …

I. Det almindelige bogmaal.

Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek.

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

I. De skriftlige opgaver.

Litteraturhistorie Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.

III. Litteraturhistorie

III. Litterataurhistorie læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

Norges samfundsord] ning h hensigt igst til 3dje klasse; hvor for*) Om midlertidig ordning af historieundervisningen, indtil ny lærebog udkommer, se rundskrivelse af 24 november 1900, universitets- og skoleannaler for s.

I. De skriftlige opgaver.

Hvor vigtig den gjennem individuel eller generel rettelse givne veiledning er, saa vil den dog først da føre til maalet, naar eleverne gjennem tilstrækkelig øvelse faar anledning til at føre sig lærerens veiledning til nytte.

I. De skriftlige opgaver.

Derfor vil det være godt, at læreren, naar han har rettet elevernes arbeider, giver dem en af ham selv udarbeidet besvarelse af samme opgave til sammenligning; særlig naar vanskeligere emner første gang opgives til behandling, vil dette være at anbefale.

I. De skriftlige opgaver.

Under den fremadskridende undervisning gjælder det at have for øie, hvilken veiledning eleverne efter sit standpunkt behøver for at kunne skrive villig og godt.

Da det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.

I. Det almindelige bogmaal.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun saameget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

A. Den mundtlige undervisning.

Endel af de værdifuldeste digte, som Paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymmasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

I. Det almindelige bogmaal.

Endel af de værdifuldeste digte, som paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymnasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

56 sproglige. Ved artium kræves grundigt kjendskab til og forstaaelse af det læste udvalg. I de gymnasier, hvor kombination ikke finder sted mellem den historisk-sproglige linjes og reallinjens elever, kan den ombandlede læsning lægges ind i den ordinære historieundervisning; hvor kombination finder sted, bør særundervisningen ledsage den ordinære undervisning, saaledes at man i særtimerne til enhver tid bedst gjørligt behandler …

Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog.

I. Det almindelige bogmaal.

Paa grundlag heraf vil der kunne stilles bestemtere krav til elevens forberedelse, der for det første vil bestaa i, at han, saa godt han formaar, sætter sig ind i digtets grundtanke eller grundstemning og giver udtryk derfor i sin oplæsning.

III. Lokalforvaltningen.

Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog.

I. Det almindelige bogmaal.

Paa grundlag heraf vil der kunne stilles bestemtere krav til elevens forberedelse, der for det første vil bestaa i, at han, saa godt han formaar, sætter sig ind i digtets grundtanke eller grundstemning og giver udtryk derfor i sin oplæsning.

A. Fællesundervisningen.

1ste klasse. Orienten. Agypten. Landets natur. Kilder til Ægyptens historie. Den ægyptiske skrift. Oversigt over Ægyptens historie til den persiske erobring. Statsforfatning. Stænderforhold. Religion. Aandelig og materiel kultur. Semiter. Babyloniens og Assyriens ældste

I. Det almindelige bogmaal.

Endel af de værdifuldeste digte, som paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymnasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

A. Den mundtlige undervisning.

Endel af de værdifuldeste digte, som Paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymmasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

… er tilegnet, maa stadig kontrolleres ved eksamination og samtale, hvorunder samtidig stoffet nærmere behandles og uddybes.

Et hovedhensyn bliver det altid, at ikke elevernes selvvirksomhed utilbørlig hemmes