Ferdigheter og arbeidsmåter

III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

Litteraturhistorie. Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.

I. Det almindelige bogmaal.

Skal litteraturlæsningen bringe det rette udbytte, maa der kræves hjemmearbeide af eleverne.

I. Det almindelige bogmaal.

Det er af stor betydning, at der læses saa meget som muligt.

I. De skriftlige opgaver.

13 Da nu de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor, at de ud fra den alene skulde kunne behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner, som ikke kan forudsættes at have faaet ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

i 1ste klasses 2det halvaar gaar man over til opgaver, som, om de end fremdeles er væsentlig skildrende, berettende og forklarende, dog stiller større krav

I. De skriftlige opgaver.

Enhver besvarelse vil gjerne falde i forskjellige dele, hvoraf hver særskilt skal advikles.

I. De skriftlige opgaver.

Som minimum af øvelse maa det ansees at være, at der skrives en stil hver 3dje uge; dertil maa komme, at der i regelen to gange hvert halvaar i alle klasser gives anledning til at lade eleverne skrive extemporalstil paa skolen i flere sam] timer.

I. De skriftlige opgaver.

Som minimum af øvelse maa det ansees at være, at der skrives en stil hver 3dje uge; dertil maa komme, at der i regelen to gange hvert halvaar i alle klasser gives anledning til at lade eleverne skrive extemporalstil paa skolen i flere sammenhængende timer.

Et hovedhensyn bliver det altid, at ikke elevernes selvvirksomhed utilbørlig hemmes; derfor maa den forberedende gjennemgaaelse af emnet efterhaanden indskrænkes til korte antydninger og anledning

I. De skriftlige opgaver.

Fagopg kan, naar vedkommende faglærer under arbeidet med dem stiller de rette krav til sprogbehandling og ordnet fremstilling, støtte norskundervisningen, men bør ikke indgaa som en del af denne.

I. De skriftlige opgaver.

Hvor vidt en lærer bør gaa i en saadan forberedende behandling af emnet, beror paa dettes beskaffenhed og klassens standpunkt.

Naar man senere finder at kunne gaa videre og begynder at lade eleverne skrive stile af ræsonnerende art om emner, hentede fra almindelige, men høiere

I. De skriftlige opgaver.

Som ekstemporale stile medregnes stile ved tentamen og aarsprøven.

I. De skriftlige opgaver.

Maalet er, at eleverne paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillente maade kan skriftlig behandle opgaver, passende for deres alder og udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

Hentes emnerne fra den mundtlige norskundervisning, eller er de berørt under denne, kan den forberedende behandling indskrænkes eller spares.

I. De skriftlige opgaver.

… det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet frem; men ved ordningen deraf maa lærerens veiledning være mere fremtrædende; naar man er blevet enig om en hensigtsmæssig ordning, bør eleverne gjengive denne i en kort disposition, som de saa skal følge i sin besvarelse.

I. De skriftlige opgaver.

Paa den sproglig-historiske linje gjennemgaaes yderligere et pensum svarende til 25 sider i Nygaards udvalg.

Litteraturhistorie. Lærebogen læses til ende; det hele repeteres.

Et udvalg af historiske aktstykker, ekskurser og fremstillinger af kulturhistorisk indhold gjennemgaaes efter en godkjendt samling, der er ordnet med hensyntagen til det historiske stof, der optages i samme gymnasiums læsestykker i de respektive sprog.

III. Litteraturhistorie

læses efter en kortfattet lærebog, der giver en oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og derefter især dvæler ved fælleslitteraturen og den norske litteratur efter 1814; af Danmarks litteratur efter 1814 berøres de mest fremtrædende forfattere.

III. Litteraturhistorie

b) paa den sproglig-historiske linje et udvalg svarende til 55—60 sider i Nygaards udvalg.

Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse.

a) paa reallinjen og af latinlæsende elever – et udvalg svarende til 30–35 sider i Nygaards ,,Udvalg af den norrøne litteratur“; (3 sider i Nygaards

I. De skriftlige opgaver.

19 Til sammenligning læses en del af læsestykkerne i omsætning paa landsmaal, hvor det hensigtsmæssig kan gjøres.

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

I. Det almindelige bogmaal.

Herfor vil saa eleven have at gjøre rede; endelig har han ved god oplæsning at vise, at det læste er fuldt tilegnet.

I. Det almindelige bogmaal.

Man kan forudsætte, at gymnasiets elever i regelen vil have interesse af at udvide sit litteraturkjendskab udover, hvad undervisningen direkte byder.

I. Det almindelige bogmaal.

Maalet er, at eleverne med færdighed skal kunne læse og forstaa landsmaalet og have kjendskab til den derpaa skrevne litteratur.

I. Det almindelige bogmaal.

Herfor vil saa eleven have at gjøre rede; endelig har han ved god oplæsning at vise, at det læste er fuldt tilegnet.

I. De skriftlige opgaver.

Læreren bliver da nødt til, saavidt det. lader sig gjøre, at samle slige feil under ett og behandle dem for den hele klasse; men han vil kunne sikre sig, at hans bemerkninger naar frem til den enkelte ved at kræve, at han omarbeider mangelfulde partier.

I. De skriftlige opgaver.

Læreren bliver da nødt til, saavidt det lader sig gjøre, at samle slige feil under ett og behandle dem for den hele klasse; men han vil kunne sikre sig, at hans bemerkninger naar frem til den enkelte ved at kræve, at han omarbeider mangelfulde partier.

I. Det almindelige bogmaal.

Gjennemgaaelsen af det udvalg, der lægges op til artium, bør fornemmelig foregaa i gymnasiets 2 øverste klasser.

A. Den mundtlige undervisning.

Den sproglig-historiske linjes særtimer deles mellem oldnorsk litteratur og fremmed litteratur (i oversættelse).

A. Den mundtlige undervisning.

Den litteraturlæsning, der kan naaes med det ringe timetal, som afsættes til oldnorsk, navnlig i realgymnasiet og for de latinlæsende elever, vil dog blive altfor ubetydelig.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal.

III. Lokalforvaltningen.

Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse.

Paa det første trin i gymnasiet bør man fortsætte arbeidet fra middelskolen med stile af fortællende og skildrende art; i 1ste klasses 2det halvaar gaar

III. Litteraturhistorie

1 Iste klasse indskrænker man sig væsentlig til de biografiske oplysninger for de forfatteres vedkommende, hvis verker her gjennemgaaess Naar man i 2den klasse har faaet noget mere litteraturkjendskab at bygge paa, begynder man paa gjennemgaaelse af litteraturhistorien i sammenhæng.

I. De skriftlige opgaver.

Hentes emnerne fra den mundtlige norskundervisning, eller er de berørt under denne, kan den forberedende behandling indskrænkes eller spares.

I. De skriftlige opgaver.

Ved artium gives to opgaver; begge kan tages fra skolens undervisningsfelt, ialfald en af dem skal tages derfra.

Ved artium kræves grundigt kjendskab til og forstaaelse af det læste udvalg.

III. Litteraturhistorie

2. Et udvalg af digte og prosastykker, dels af forfattere fra fælleslitteraturen, dels og fornemmelig af nyere forfattere.

I. De skriftlige opgaver.

Denne redegjørelse er en god skole for det mundtlige udtryk; kræves en vidtløftigere og sammenhængende redegjørelse, bliver den ogsaa en skole for, hvad man kunde kalde «mundtligt foredrag".

I. De skriftlige opgaver.

Denne redegjørelse er en god skole for det mundtlige udtryk; kræves en vidtløftigere og sammenhængende redegjørelse, bliver den ogsaa en skole for, hvad man kunde kalde ,,mundtligt foredrag"".

Anvisning til mere interesserede elever af passende historisk læsning maa ogsaa anbefales.

A. Den mundtlige undervisning.

Men det er ikke af mindre vigtighed at modarbejde tilbøieligheden til flygtig læsning og at bringe eleverne til at forstaa, hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning, som giver sig tid til at dvæle ved form og indhold.