Ferdigheter og arbeidsmåter

Da det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Fagopgaver kan, naar vedkommende faglærer under arbeidet med dem stiller de rette krav til sprogbehandling og ordnet fremstilling, støtte norskundervisningen, men bør ikke indgaa som en del af denne.

I. De skriftlige opgaver.

Naar man senere finder at kunne gaa videre og begynder at lade eleverne skrive stile af ræsonnerende art om emner, hentede fra almindelige, men høiere liggende livsinteresser, bliver det lærerens opgave under henvisning til konkrete livsforhold at faa eleverne til at se, at de kjender mere til emnet, end de selv ved af, og at hjælpe dem til at klare …

I. De skriftlige opgaver.

… er tilfredsstillende baads med hensyn til form og indholde Meningen er ikke, at den norske stil skal være en kundskabsprøve, 'endmindre at der ved bedømmelsen af besvarelserne skal sees paa detaljeret kundskab i et enkelt fag; men der fordres, at stilen skal have et indhold, og at dette indhold skal være i det væsentlige korrekt og have en vis fylde.

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Meningen er ikke, at den norske stil skal være en kundskabsprøve, endmindre at der ved bedømmelsen af besvarelserne skal sees paa detaljeret kundskab i et enkelt fag; men der fordres, at stilen skal have et indhold, og at dette indhold skal være i det væsentlige korrekt og have en vis fylde.

I. De skriftlige opgaver.

Derefter gaar man efterhaanden over til friere øvelser.

Paa det første trin i gymnasiet bør man fortsætte arbeidet fra middelskolen med stile af fortællende og skildrende art; i 1ste klasses 2det halvaar gaar

I. De skriftlige opgaver.

Som ekstemporale stile medregnes stile ved tentamen og aarsprøven.

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme elevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. Det almindelige bogmaal.

Det er af stor betydning, at der læses saa meget som muligt.

A. Den mundtlige undervisning.

Det er af stor betydning, at der læses saa m eget som muligt.

I. Det almindelige bogmaal.

Under gjennemgaaelsen paavises grundtanken nærmere, og hvorledes denne kommer til udfoldelse; desuden meddeles nødvendige oplysninger om sprogform, metrik, retorik m. m.

I. Det almindelige bogmaal.

Paa grundlag heraf vil der kunne stilles bestemtere krav til elevens forberedelse, der for det første vil bestaa i, at han, saa godt han formaar, sætter sig ind i digtets grundtanke eller grundstemning og giver udtryk derfor i sin oplæsning.

… saa der kan vindes et sikkert grundlag for forstaaelsen af udviklingen fra og med den franske revolution. Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse. Stykkerne gjennemgaaes og fortolkes indgaaende; men vegten maa altid lægges paa det historiske og almendannende, ikke paa det rent

I. De skriftlige opgaver.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse af litteraturverker eller dele deraf vil arbeidet bestaa i at gribe og følge tankeudviklingen og derefter klargjøre sig indholdet; en saadan klargjørelse kan afsluttes med, at eleven leverer en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen i form af et mundtligt foredrag.

I. De skriftlige opgaver.

Elevernes opøvelse i mundtlig brug af sproget er imidlertid af den vigtighed, at den kræver særskilt opmerksomhed, navnlig fra norsklærernes side.

I. De skriftlige opgaver.

Arbeidet med de norske udarbeidelser vil i høi grad lettes, naar eleverne vænnes til at give det mundtlige udtryk for sin tanke en klar og bestemt form.

I. De skriftlige opgaver.

Der er da anledning til at give eleverne, en eller flere, det hverv at forberede sig paa mundtlig at udvikle en del af opgaven, dels at angribe, dels forsvare en side af den.

Disse foredrag, hvis nærmeste øiemed er at vække og nære en dyberegaaende historisk interesse, kan læreren lægge efter eget skjøn indenfor de omraader, som han har gjort til gjenstand for et speciellere studium, og hvor han derfor føler sig mest hjemme.

I alle klasser bør læreren benytte endel timer til friere foredrag over enkelte punkter eller et sammenhængende afsnit.

A. Den mundtlige undervisning.

Paa grundlag heraf vil der kunne stilles bestemtere krav til elevens forberedelse, der for det første vil bestaa i, at han, saa godt han formaar, sætter sig ind i digtets grundtanke eller grundstemning og giver udtryk derfor i sin oplæsning.

Af og til prøves ved en skriftlig opgave, hvorvidt eleverne har formaaet at opfatte et vanskeligere emne.

A. Den mundtlige undervisning.

Herfor vil saa eleven have at gjøre rede; endelig har han ved god oplæsning at vise, at det læste er fuldt tilegnet.

A. Den mundtlige undervisning.

Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den

A. Den mundtlige undervisning.

Paa grundlag heraf vil der kunne stilles bestemtere krav til elevens forberedelse, der for det første vil bestaa i, at han, saa godt han formaar, sætter sig ind i digtets grundtanke eller grundstemning og giver udtryk derfor i sin oplæsning.

I. De skriftlige opgaver.

Hvor vidt en lærer bør gaa i en saadan forberedende behandling af emnet, beror paa dettes beskaffenhed og klassens standpunkt.

I. De skriftlige opgaver.

13 Da nu de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor, at de ud fra den alene skulde kunne behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner, som ikke kan forudsættes at have faaet ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

A. Den mundtlige undervisning.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gjennemgaaes i gymnasiets tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold. Da den danske litteratur efter 1814 i mange dele staar i den hærmeste berøring med den norske, bør man ikke undlade …

I. De skriftlige opgaver.

Disse opgaver bliver at vælge saaledes, at eleverne til behandling deraf kan hente det fornødne stof fra den kreds af kundskaber og forestillinger, som dels skolens undervisning dels livet selv maa antages at have indført dem i.

III. Litteraturhistorie

Som gjenstand for prøve ved artium oplægges: 1. To hovedverker af skjønlitteraturen, et fra fælleslitteraturen og et fra den nyere norske litteratur efter 1814.

I. De skriftlige opgaver.

Begge de skriftlige opgaver kan besvares saavel paa landsmaal som paa det almindelige bogmaal.

A. Den mundtlige undervisning.

Gjennemgaaelsen af det udvalg, der lægges op til artium, bør fornemmelig foregaa i gymnasiets 2 øverste klasser.

I. De skriftlige opgaver.

Som ekstemporale stile medregnes stile ved tentamen og aarsprøven.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den

I. De skriftlige opgaver.

Derfor vil det være godt, at læreren, naar han har rettet elevernes arbeider, giver dem en af ham selv udarbeidet besvarelse af samme opgave til sammenligning; særlig naar vanskeligere emner første gang opgives til behandling, vil dette være at anbefale.

I. Det almindelige bogmaal.

Herfor vil saa eleven have at gjøre rede; endelig har han ved god oplæsning at vise, at det læste er fuldt tilegnet.

I. De skriftlige opgaver.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse af litteraturverker eller dele deraf vil arbeidet bestaa i at gribe og følge tankeudviklingen og derefter klargjøre sig indholdet; en saadan klargjørelse kan afsluttes med, at eleven leverer en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen i form af et mundtligt foredrag.

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i

I. De skriftlige opgaver.

… skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte. Grammatik benyttes ikke. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards «Oldnorsk læsebog for begyndere" ca. 20 sider efter den plan, som i denne bogs forord er …

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i

I. De skriftlige opgaver.

Da det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet frem; men ved ordningen deraf maa lærerens veiledning være mere fremtrædende; naar man er blevet enig om en hensigtsmæssig ordning, bør eleverne gjengive denne i en kort disposition, som de saa skal følge i sin …

I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards „Oldnorsk læsebog for begyndere“ ca. 20 sider efter den plan, som i