Læreplanatlas

Vurdering for videre læring emne

I læreplanene

ÅrPlanUtdragFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Norsk. › I. De skriftlige opgaver.

Under den fremadskridende undervisning gjælder det at have for øie, hvilken veiledning eleverne efter sit standpunkt behøver for at kunne skrive villig og godt.

Norsks. 13 NB · 1903
«Da det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet»
Norsks. 13 NB · 1903
«Paa det første trin i gymnasiet bør man fortsætte arbeidet fra middelskolen med stile af fortællende og skildrende art; i 1ste klasses 2det halvaar gaar»
Norsks. 13 NB · 1903
1911Gymnasiet (1911)
«At læsestoffet er tilegnet, maa stadig kontroleres ved eksamination og samtale, hvorunder samtidig stoffet nærmere behandles og utdypes. Av og til prøves ved en skriftlig»

At læsestoffet er tilegnet, maa stadig kontroleres ved eksamination og samtale, hvorunder samtidig stoffet nærmere behandles og utdypes. Av og til prøves ved en skriftlig opgave hvorvidt elevene har formaadd at opfatte et vanskeligere emne.

Histories. 94 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

111. Rettleiing. › Innleiing.

På det viset får både lærar og elev greie på korleis det er fatt med lesinga, og kva ein kan gjera for at eleven skal læra lesa betre.

✓
Norsks. 55 NB · 1939
Alle 13 utdrag
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VI. Plan 3. › 7. SKOLEÅR

Læreren rettleier ved høytlesning og gir forsiktig kritikk; ved stillelesning gis kontrollspørsmål.

Norsks. 85 NB · 1960
«Elevene må få den nødvendige instruksjon; kritikken av elevenes prestasjoner må være varsom, idet det er av større verdi at mange deltar frivillig enn at»

IV. Plan 1.

Elevene må få den nødvendige instruksjon; kritikken av elevenes prestasjoner må være varsom, idet det er av større verdi at mange deltar frivillig enn at hver av deltakerne uttrykker seg riktig.

Norsks. 66 NB · 1960
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

VURDERING

I norsk er det særlig viktig at vurderingen er rådgivende. Skal den kunne være det, må den ta hensyn til individuelle forutsetninger.

✓
Norski planen: Norsk m/skriftformings. 107 NB
Alle 8 utdrag
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Prøvingen i faget bør inngå mest mulig som en naturlig del av undervisningen og slik at den kan motivere og fremme læringen.»
Norsks. 43 (utledet) NB · 1973
«Den informasjon som kommer fram ved evalueringen, skal være til nytte for eleven selv ved læringen i fa C et, for læreren ved under visningen»

EVALUERING

Den informasjon som kommer fram ved evalueringen, skal være til nytte for eleven selv ved læringen i fa C et, for læreren ved under visningen og endelig som grunnlag for karaktersetting.

Norsks. 42 (utledet) NB · 1973
«Han kan da få undersøkt om hovedlinjer og sentrale punkter er forstått, oppklare eventuelle misforståelser og foreta en siste sammenfatning av stoffet før klassen går»
Samfunnsfags. 110 (utledet) NB · 1973
Alle 4 utdrag
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

VURDERING

Den enkelte elevs arbeid må vurderes med jevne mellomrom, både for å stimulere interessen for faget og for å gi rettledning for videre arbeid.

✓
Samfunnsfags. 188 NB · 1974
«Den einskilde eleven sitt arbeid må vurderast med jamne mellomrom, både for å stimulere interessa for faget og for å gje rettleiing for vidare arbeid.»

VURDERING

Den einskilde eleven sitt arbeid må vurderast med jamne mellomrom, både for å stimulere interessa for faget og for å gje rettleiing for vidare arbeid. Eit avslutta arbeid må vurderast snarast mogeleg.

✓
Samfunnsfags. 188 NB · 1980
Alle 27 utdrag
1976Læreplan for den videregående skoleR76

5. VURDERING

Prøvinga i faget bør gå inn som ein naturleg del av undervisninga, og slik at ho kan motivere og fremje læringa.

✓
Norsks. 62 NB · 1976
Alle 69 utdrag
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

SKRIFTLEG BRUK AV SPRÅKET

Den som rettar og rettleier, må gje råd om kva som er føremålstenleg for at bodskapen i teksten skal nå fram.

Norsks. 120 NB · 1986

ANDRE RELIGIONER OG LIVSSYN › Mål

Elevene har norsklaget et spesielt ansvar for å ta vare på helhetstenkningen og for å gi språklig veiledning gjennom hele skoletiden.

Norsks. 111 NB · 1986

LITTERATUR

Det bør vere ei fast ordning at elevane vurderer positive og negative sider ved dei tekstane som vert laga i klassen.

Norsks. 118 NB · 1986
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 20 NORSK › SPRÅKLÆRE

I de første tre årene må læreren legge hovedvekten på individuell veiledning, og rettlede oppmuntrende og rette varsomt.

Norsks. 144 NB · 1991

KAPITTEL 20 NORSK › SKRIFTLIG BRUK AV SPRÅKET

Den som retter og veileder, må gi råd om hva som er formålstjenlig for at budskapet i teksten skal nå fram.

Norsks. 140 NB · 1991

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › Mål › Arbeidsmåter og læremidler

Elevene må få øvelse i å vurdere både arbeidsprosessene og resultatene av arbeidet.

Samfunnsfags. 231 NB · 1991
Alle 5 utdrag
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 3: Vurdering

… to hovedtyper av vurdering: Vurdering underveis. Avsluttende vurdering. Vurdering underveis har til hensikt å informere og motivere elever og lærere i arbeidet med å nå opplæringsmålene. Slik vurdering kan være formell eller uformell. Et nyttig hjelpemiddel i vurderingsarbeidet underveis kan være at eleven fører arbeidsbok, loggbok, dagbok e.l. knyttet til gjennomføringen av opplæringen. Formell vurdering underveis kommer til uttrykk i …

✓
Samfunnsfags. 13 NB · 1996
Alle 12 utdrag
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 10. klasse › Kunnskap om språk og kultur

Få noko kjennskap til teaterhistorie, vurdere verkemiddel i film, forteljemåte, samspel mellom bilete, tale og lyd, og samanlikne bok og film få røynsle i å arbeide ut kriterium for å vurdere tema- og prosjektarbeid eller prosjektoppgåver

Norsks. 129 NB · 1996

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 3. klasse › Lese og skrive

… og i nærmiljøet, lese aviser saman og samtale om det dei er opptekne av hente førebilete og inspirasjon til eiga skriving frå det dei les, høyrer og ser, skrive i ulike sjangrar, blant anna dikt, og eksperimentere med språklege verkemiddel som gjentaking, samanlikning og bilete samtale om tekstane til kvarandre og gi positiv og grunngitt tilbakemelding på teikningar og tekstar

Norsks. 119 NB · 1996

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 2. klasse › Lese og skrive

Gi positiv og grunngitt tilbakemelding på andre sine teikningar og tekstar

Norsks. 118 NB · 1996
Alle 6 utdrag
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• beskrive og vurdere egen framgang i arbeidet med å lære finsk eller kvensk

Andre fags. 227 NB · 2006

LÆREPLAN I ENGELSK

Å kunne vurdere egen språkbruk, definere egne behov og velge strategier og arbeidsmåter er forutsetninger for å oppnå dette.

Andre fags. 94 NB · 2006

Kompetansemål etter 10. årstrinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• vurdere egne tekster og egen skriveutvikling ved hjelp av kunnskap om språk og tekst

Norsks. 48 NB · 2006
Alle 16 utdrag
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Kompetansemål › Underveisvurdering

Læreren skal gi veiledning om videre læring og tilpasse opplæringen slik at elevene kan bruke veiledningen for å utvikle kompetansen sin i politikk og menneskerettigheter.

Samfunnsfags. 5 Udir · 2024

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg2 yrkesfaglige utdanningsprogram › Underveisvurdering

Underveisvurderingen skal bidra til å fremme læring og til å utvikle kompetanse i faget.

NorskKompetansemål etter vg2 yrkesfaglige utdanningsprogram

Kompetansemål › Underveisvurdering

Underveisvurderingen skal bidra til å fremme læring og til å utvikle kompetanse i samfunnsgeografi.

Samfunnsfags. 5 Udir · 2021
Alle 93 utdrag
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · N22 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag)
Særskilte planer

Beslektet