Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse emne

I lærebøkene

1. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «overgave Kongen Kronen arvelig» 1852 s. 40
   • «Kongen, nnderstøttet af et ansvarligt Statsraad, har den udovende Magt, Domstolene, blandt hvilke Høiesteret er Rigets øverste Domstol, har den dømmende Magt; ogFolket har ved» 1852 s. 53
   • «Kongen» understøtlet af et ansvarligt Statksraad, har den udøvende Magt, Domstølene, blandt hvilke Høiesteret! er Rigets øverste Domstol, har den dømmende Magt; og Folket har» 1858 s. 53
2. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Undervisning 1856 1 omtale
   Vis omtaler

   • «fik Rigsraadet Valgret» s. 165
3. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Uden Folkets Samtykke kunde Intet besluttes.» s. 164
4. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 13 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 8 av 13 omtaler.

   • «Folket afgjorde selv sine Sager paa Tingene; disse vare dels Heredsting, dels Fylkesting; her gaves Love, og Tvistigheder afgjordes.» 1872 s. 8
   • «Det egentlige Folk deltog næsten slet ikke i Statens Anliggender.» 1872 s. 51
   • «Hatter og Huer. Fredrik 1, en svag og letsindig Mand, formaaede ikke at udvide den Smule Indflydelse, der var levnet ham. Det blev da Adelen» 1872 s. 150
   • «I 1869 indførtes aarlige Storting, med nye Valg for hvert tredje.» 1874 s. 166 · 1877 s. 166
   • «Uenighed mellem Norges Storting og den svenske Rigsdag (Statholdersagen)» 1874 s. 166
   • «Folketing og Landsting» 1874 s. 171
   • «Karl 9 indrettede et bestandigt Rigsraad i Stokholm.» 1877 s. 121
   • «I Begyndelsen af Kong Karls Regjering udbrød en heftig Uenighed mellem Norges Storting og den svenske Rigsdag (Statholdersagen).» 1877 s. 166
5. Fortællinger af Norges Historie 1877 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Da gjorde Mængden Vaabenbrag og stort Gny. og Kongen maatte gjøre, hvad Bonderne vilde.» s. 18
6. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 4 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 4 omtaler.

   • «Folket hadde den dømande og loggjevande Magti.» s. 96
   • «Heradsting og Fylkesting heldt paa liksom fyrr.» s. 96
   • «Stortinget hev Retten til aa gjeva Loger.» s. 219
7. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 8 omtaler.

   • «Solon gav alle Klasser lige Ret og Stemme i Folkeforsamlingen, og de fleste Dommere skulde tages af det hele Folk; men Adgang til Raadet og» s. 205
   • «I den attiske Stat laa egentlig al Magt i det suveræne Folks Hænder; det udøver denne enten selv personlig i Folkeforsamlingen eller gjennem Myndigheder» s. 206
   • «Demokratiet kunde ikke taale noget Embedsvælde, og det søgte at forebygge, at noget saadant skulde opstaa, dels ved at forøge Embedernes Tal, dels ved at» s. 213
8. Norges historie for almuskolen 1883 1 omtale
   Vis omtaler

   • «kaldte ofte de norske stænder sammen til rigsdag.» s. 82
9. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Efter juli-rovolutionen blev ogsaa i Danmark ønsket om folkets indflydelse paa styrelsen saa levende» 1884 s. 165
   • «Under disse stridigheder skilte stortingsmændene sig ad i flere grupper, som efterhaanden blev til faste partier» 1888 s. 166
   • «Derved vokste venstrepartiets styrke og stortingets magt» 1888 s. 167
10. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D.2 : 1880-1884 1887 1 omtale
    Vis omtaler

    • «statsraadssagen» s. 52
11. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «selvstyrelse efterhaanden svækkedes.» s. 44
    • «Den lovgivende magt er hos folket, hvis udsendinger danner stortinget, der samles hvert 3dje aar (nu hvert aar) i Rristiania.» s. 160
12. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 17 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 17 omtaler.

    • «Naar det var ufred i heradet elder fylket, sende den, som fyrst merkad fienden, bodstikka umkring, og daa møtte bønderne fram, og hersen, som styrde» 1890 s. 16
    • «og taka Olav til yverkonge.» 1890 s. 51
    • «Me bønderne vil, at du, kong Olav, gjer forlik med Olav Digre, den norske kongen.» 1890 s. 53
    • «Folket miste retten til aa taka ved lover og» 1906 s. 99
    • «folket, som ingen part hadde i styringi, vart meir og meir Uke glad i offentlege saker og brydde seg ikkje um aa møta paa lagtingi» 1906 s. 102
    • «I 1815 kom det fyrste vanlege stortinget ihop.» 1906 s. 193
13. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1891 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Vort folk fik større sans for landets stel og styre. Fra den tid blev 17de mai festligholdt trods kongens forbud (s. 87).» s. 92
    • «Til storthinget 1833 valgtes 45 bønder, før havde kun 20 havt sæde der. Paa dette ting fik ogsaa bønderne sin fører i gamle Ueland, som» s. 92
    • «Det kommunale selvstyre. Ved formandskabsloven af 1837 (se side 88) fik landets kommuner ret til at ordne og styre sig selv under øvrighedens tilsyn.» s. 100
14. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «lov om formandskaber (1837) gav hver by og hvert herred ret til at styre sine egne sager ved en valgt herredsstyrelse» s. 38
    • «Stortinget. ”v/et udøver den lovgivende magt ved stortinget» s. 44
    • «Stemmeret. Stemmeret har (siden 1899 enhver» s. 44
15. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Fra aar 300 f. Kr. var der ingen politisk forskjel paa patricisr og plebeier.» s. 14
    • «De skulde ikke tvinges til at betale afgifter, som de ikke selv bevilgede i et møde.» s. 34
    • «Bøndernes tal i thinget steg da, og de fik en dygtig leder i gaardbruger 0O. G. Uelandd De fordrede især en yderliggaaende sparsomhed i statsstyrelsen.» s. 119
16. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Athens forfatning blev derfor i denne tid mer og mer demokratiskk Embedsmændenes myndighed blev indskrænket, mens folkeforsamlingen og folkedomstolene fik større magt.» s. 11
    • «Dette var begyndelsen til det engelske parlamént (nationalforsamling).» s. 48
    • «England og Skotland forenet til ett rige med fælles parlament» s. 76
17. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Athens forfatning blev derfor i denne tid mere og mere demokratisk.» s. 19
    • «det engelske parlamént» s. 85
    • «Parlamentet vedtog nu en lov om rettighederne; den gjorde det umuligt for kongen at regjere paa egenmægtig vis og er grundstenen for den engelske forfatning.» s. 134
18. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 4 omtaler
    Vis omtaler

    • «I1 1869 vart det vedteke, at stortinget skulde møta kvart aar. Dette var eit godt steg for folkestyret.» 1896 s. 87
    • «Norskt styre og riksstell.» 1900 s. 89
    • «Den lovgjevande magt er hjaa folke, og den makti bruker folke ved storthinge.» 1900 s. 90
    • «Dei som hev røysterett, vel valmenner for kvar by og kvart prestegjeld» 1900 s. 90
19. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Han bestemte at der i Athen ikke skulde være konger, men byen skulde være fristat eller republik. Størst magt fik folkeforsamlingen, hvor alle borgere var» s. 7
    • «Alle romerske borgere havde stemme i folkeforsamlingen, og det var folkeforsamlingen som valgte embedsmændene.» s. 17
    • «solgte de sin stemme i folkeforsamlingen.» s. 17
20. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «det var derfor let at forudse, at der vilde komme til alvorligt sammenstød mellem kongemagten og folkets repræsentanter.» s. 22
    • «Samtlige grundlovsforslag, de kongelige saavelsom de private, blev enstemmig og uden ordskifte forkastede.» s. 27
    • «Det var især ophævelsen af grundlovens s 79, han søgte at fan drevet igjennem; lykkedes det, vilde kongemagten faa absolut veto» s. 33
21. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 8 omtaler.

    • «Tingstedet var fredlyst. Paa herredstinget forte en af de gjæveste bønder (hersen) ordet, og han var herredets offerprest (gode).» 1900 s. 5
    • «begge riger tik sit eget styre» 1900 s. 53
    • «striden mellem Karl Johan og stortinget» 1900 s. 122
    • «Karl Johan prøvede derefter at ændre grundloven ior åt faa større magi Men stortinget forkastede enstemmig Kari Johans grundlovsforslag i 1824» 1902 s. 124
    • «Striden mellem stortinget og Karl Johan stansede ikke saa let. Den naaede sit høidepunkt i 1836, da Karl Johan opløste stortinget i utide;» 1902 s. 125
22. Norigs soga aat folkeskulen 1900 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Kongen let seg no nøgja med at han sette fram 10 forslag til endring av grunnloven. Millom anna vilde han hava rett til aa negta» s. 78
    • «Stortinge» s. 77
    • «Dei vilde ikkje at folkestyre skulde minka; men etter kvart tok dei til aa strida for at det skulde auka.» s. 80
23. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «En af borgerkrigenes følger var, at kongen og hans embedsmænd fik større magt end i andre lande.» s. 61
    • «[parlamentarisk styre]» s. 106
    • «Folket udøver sin magt gjennem stortinget (nationalforsamlingen), som bevilger penge og gir love.» s. 143
24. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Bønderne i et fylke hadde mellern sig forsamlinger, som kaldtes ting; der møttes alle bønder, gav love for hele fylket og dømte i retssaker.» s. 6
    • «folket skulde ha ret til seiv ved «stortinget» at gi sine love og paalægge skatter» s. 83
    • «stortinget i 1836 henla kongens forslag til grnndlovsforandringer nten ordskifte» s. 90
25. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «der stiftedes nye frisindede aviser i Kristiania, yngre mænd kom ind i stortinget, og mens man hittil mest hadde valgt embedsmænd til stortinget, begyndte især» s. 42
    • «I kong Oskars senere aar opkom der uenighet mellem storting og regjering.» s. 43
    • «men utfaldet blev et andet; «venstre» blev nu saa sterkt at det kunde fylde lagtinget med sine mænd,» s. 45
26. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 13 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «Norge mistet sit riksraad, og Danmarks konger og riksraad avgjorde herefter alene norske saker.» s. 120
    • «Norge en fri grundlov» s. 196
    • «Valgtingene holdes hvert tredje aar.» s. 205
27. Norges historie for skole og hjem 1910 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Alle frie mænd skulde møte paa tinget.» s. 14
    • «Grundloven la utenriksstyret i hænderne paa kongen, og han avgjorde norske saker, saavelsom svenske, efter samraad med den svenske utenriksminister og et svensk statsraad.» s. 131
    • «Efter dette vilde stortinget at kongen skulde ta den norske statsminister med paa raad, naar utenrikske spørsmaal skulde avgjøres men dette gjorde han ikke før» s. 131
28. Norigs soga for skule og heim 1910 1 omtale
    Vis omtaler

    • «dette valet var ulovlegt» s. 90
29. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «række forandringer i grund- loven til kongemagtens forøkelse [om ret til „absolut veto" ved lovbeslutninger, til at avsætte embedsmænd, utnævne stortingets præsidenter, opløse stortinget og» s. 88
    • «Hermed var parlamentarismen indført i Norge, d. v. s. kongen tar sine statsraader inden det parti som har flertal i stortinget.» s. 95
30. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 13 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «Enevoldsmakten i Danmark og Norge.» s. 109
    • «mange villfarelser og urimeligheter i statenes styring» s. 125
    • «Frihetstiden 1719 — 72. Ved regjeringsformene av 1719 og 1720 blev enevoldsmakten aldeles avskaffet og kongemakten sterkt innskrenket. Stendene fikk hele den lovgivende myndighet samt» s. 133
31. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Perikles gjennemførte det antikke demokrati i dets reneste skikkelse.» s. 50
    • «I folkeforsamlingen, hvor alle borgere hadde stemmerett, og hvor der stemtes efter hoder, kunde enhver borger tale og råde folket, enhver kunde stille forslag» s. 50
    • «de brukte ikke det representative system.» s. 56
32. Norges historie for folkeskolen 1928 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «I året 1833 fikk Norge det første »bondestorting«, et storting med 45 bønder og bare 30 embedsmenn.» s. 121
    • «Et stort skritt blev gjort i den retning, da formannskapsloven blev vedtatt (1836); for den gav hvert herred og hver by rett til å avgjøre» s. 123
    • «Stortingsvalg.» s. 149
33. Norges historie 1934 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Folket skulle hvert 3dje (nå hvert fjerde) år velge stortingsrepresentanter, 75 i alt (nå 150).» s. 113
    • «sendte de krav til stortinget om at arbeiderne skulle få være med og velge stortingsmenn» s. 127
    • «Enden ble at det reine venstre vant, og i de neste 12 åra hadde venstres folk flertall i stortinget.» s. 141