Læreplanatlas

Historie emne

Hvordan planene telles

Utvalget omfatter 91 læreplaner. Flere trykk og oversettelser av samme plan telles én gang. Lover, utkast, veiledninger og tillegg er ikke med. Ikke alle planene er fullstendig undersøkt for emnet.

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere …

Histories. 73 NB

Den nyere tid indtil „Nordens historie under den franske revolution og Napoleon“ (omtrent 120 sider).

Histories. 72 NB
Alle 39 sitater
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Forfatningen.

Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. BEr

Historie1903 s. 54 NB

Historie. › A. Fællesundervisningen.

49 Østerrig). Toget til Rusland. Leipzig: Waterloo. St. Helena. Wienerkongressen. Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrig og det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk …

Historie1903 s. 49 NB

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden …

Historie1903 s. 44 NB
Alle 329 sitater
1911Gymnasiet (1911)

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet …

Histories. 104 NB
Alle 137 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for klassene. › 3. klasse.

… unna, f. eks. gravhauger, bautasteiner, kirker, ruiner m. m. Historiske fortellinger som knytter seg til landsdelen. Kart: Geografiske begreper: Tur til et utsiktspunkt, der en …

Samfunnsfagi planen: Heimstadlære (3. klasse)1962 s. 73 NB

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 8. Noreg 1660—1814.

g. Kielfreden og riksmøtet på Eidsvoll: Grunnlova (17. mai 1814): Fortel og gå igjennom grunndraga i grunnlova. Syn verknaden av idear frå fridomsstriden i Nord-Amerika …

Historiei planen: Soge1964 s. 91 NB

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 4. Noreg ikring 1500—1660.

Ufred fleire gonger mellom Danmark—Noreg og Sverike i 16. og 17. hundreåret endar med at nye grenser vert fastsette endeleg i 1660.

Historiei planen: Soge1940 s. 91 NB
Alle 2129 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

Arbeidsplan.

Emne gjev verdshistoria etter 1815, nordisk historie etter 1815, samfunnslæra og sosialøkonomien.

Historie og Samfunnsfags. 72 NB

2. Å vekkje sans for dei viktigaste drivkreftene i samfunnsvoksteren i fortid og notid med tanke på å fremje samkjensle hos elevane med det samfunn …

Samfunnsfags. 68 NB
Alle 143 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«I verdenshistorie er fordypningslesningen det vesentlige. Oversiktslesningen skal bare gi en viss sammenheng mellom fordypningsemnene»
Historiei planen: Samfunnsfagca. s. 105 NB
Alle 115 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

OG I OG PÅ HAVET

Historiebøkene gjev opplysningar om korleis havet har vore nytta som sambandsveg mellom land og folk gjennom tidene.

Historie1980 s. 213 NB

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 9. klassetrinn

Mot den annen verdenskrig: Mellomkrigstiden. Folkeforbundet. Totalitære ideologier. Årsakene til krigen. Norge kommer med i krigen.

Historiei planen: Samfunnsfag (9. klassetrinn)s. 185 NB
Alle 734 sitater
1976Læreplan for den videregående skoleR76

D. Utviklingslandene og de industrialiserte land

I tredje år (Alternativ B) brukes vel 3 uketimer på tida etter ca. 1850 i Norges historie og verdens historie.

Historiei planen: Samfunnsfag1985 s. 161 NB

EMNEPLAN

… alternativer: a) 2-3 epoker b) 2-3 tematiske lengdesnitt c) 2 regioner d) lokalhistorie e) historiefilosofi og historisk metode f) en kombinasjon av to av alternativene …

Historie1975 s. 154 NB

2. MÅL

… obligatoriske kurset i historie. De spesielle mål er at elevene skal: utvide sine historiekunnskapen utvikle sin forståelse av historiske problemstillinger og arbeidsmåter, få et bedre …

Historie1978 s. 114 NB
Alle 490 sitater
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87
«Norsk historie er,»

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS

Norsk historie er, som andre lands historie, rik på myter og sagn om figurer som på ulike måter har hatt mye å si for kulturarven, …

Historie1991 s. 219 NB

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › KOMMUNIKASJON, MEDIER OG PÅVIRKNING

En må belyse ulike anvendelser og konsekvenser av data- og medieteknologi, og gi innsikt i teknologiens muligheter og begrensninger.

Samfunnsfag1991 s. 236 NB
Alle 124 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Mål for opplæringa er at eleven skal kunne

• presentere historiske hendingar gjennom å lage to forteljingar om same hendinga, sett frå ulike ståstader skape forteljingar om menneske i fortida og bruke dei …

Samfunnsfags. 122 NB

Mål for opplæringa er at eleven skal kunne

• presentere viktige utviklingstrekk i norsk historie på 1800-talet og første halvdelen av 1900-talet, og forklare korleis dei peikar fram mot samfunnet i dag

Samfunnsfags. 123 NB
Alle 448 sitater
2019Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20

Om faget › Tverrfaglige temaer › Demokrati og medborgerskap

Kunnskap om terrorhandlingen i Norge 22. juli 2011 skal inngå i opplæringen om dette.

Samfunnsfags. 4 Udir

Læreplan i antikkens kultur › Kjerneelementer › Bruk av antikken

Kunnskap om antikken som referanse og tema gjennom historien og forståelse av antikken og dens innvirkning på politisk tenkning, kunstuttrykk og vitenskap inngår også.

Histories. 3 Udir
Alle 278 sitater
81 planer med sitater
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner

Vis alle (36)