Historie

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele av Danmarks og Sveriges historie, bør avsnitsvis læses i flugt med den almindelige historie.✓

Julirevolutionens følger i Belgien, Polen, Tyskland, Italien, Schweiz.✓

6. Tiden fra 1848—1871 (nationalitetskampenes tid).

Februarrevolutionens virkninger i Tyskland (Marsbevægelsen. Frankfurterparlamentet).✓ Opstandene i det østerrikske monarki og kampen i Italien. Reaktionens seier. Den 2den franske republik. Nationalverkstedene. Statskupet 1851. Napoleon III og Frankrikes overvegt i Europa. Krimkrigen. Italiens samling. Vilhelm I av Preussen og krigen med Danmark 1864 og med Østerrike 1866. Det nordtyske forbund. I England vekslende ministerier. Kampen i Kina og i Ostindien. …

Nordens historie fordeles paa samme maate mellem 2 G og 3 G.

7. Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid).

Nordens historie.

b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar I. Riksdagsordningen 1866. Partiene i riksdagen. Aandelig og materiel utvikling.

c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingene. Striden med slesvigholstenerne. Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven av 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven av 1866. Partiene i riksdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig utvikling siden 1814.

Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar I.

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingene. Striden med slesvigholstenerne. Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven av 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven av 1866. Partiene i riksdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig utvikling siden 1814.

Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 1824. 17demai-striden. Norskhets-iveren (Wergeland, Welhaven), Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersaken). Partiene i stortinget. Statsraadssaken). Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om juryen, hæren, skolen). 1905. Den materielle utvikling og aandslivet siden 1814.

II. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718.

Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og med Danmark. Karl XI i forbund med Frankrike. Riksdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske krig.

I almindelig verdenshistorie bør man i 1 G. komme ialfald et stykke ut i avsnittet »Lensstaten og kirken«, kanske helt ut dette tidsrum. I 2 G. maa man kunne naa til julirevolutionen.

2. Vikingtiden.

2. Vikingtiden. Vikingtogene. Politiske og sociale forhold. Aasatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olavene). Danmark det mægtigste rike i Norden (Harald Blaatand, Svein Tjugeskjeg, Knut den mægtige).

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

III. Frihetstiden og den gustavianske tid. › 7. De nordiske riker efter 1814.

a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Riksforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheter. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsaken.

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele av Danmarks og Sveriges historie, bør avsnitsvis læses i flugt med den almindelige historie.