Ferdigheter og arbeidsmåter

… lette forbindelser (uden direkte tale), og at han kortelig kan gjengive et oplæst stykke af ganske let fortællende indhold, alt udført med orden og tydelighed.

I begyndelsen bringes ved samarbeide i klassen en kort gjengivelse af hovedindholdet i en bestemt form, som, ialfald paa det første trin, efterhvert kan skrives …

For at sikre sig, at eleverne arbeider hjemme med leksen i læsning, bør man af og til lade dem fortælle indholdet af stykket, før bøgerne …

Men selvfølgelig vil der kræves fortsat øvelse, baade i læsning, hvor fremdeles for det første vegten maa lægges paa tydelig, det er høi og ren …

… eksaminationen paasees, at spørgsmaalene stilles saa, at eleverne faar anledning til at fortælle et stykke i sammenhæng eller (hvor stoffet er vanskeligere eller indholdet ræsonnerende) …

Ved bedømmelsen sees dels paa eksaminandens almindelige aandelige udvikling, dels og især paa hans evne til at behandle opgaven med orden og tydelighed, i en …

… der kræves, at han dels ved selve oplæsningen, dels ved friere gjengivelse af det oplæste eller under nærmere gjennemgaaelse deraf skal vise, at han har …

… Ogsaa skriftlige besvarelser til opøvelse i nøiagtighed i tanke og udtryk hører med til enhver undervisning, selv om der ikke er forordnet skriftlig prøve i …

Ialfald i øverste klasse maa der gives anledning til at lade eleverne et par gange i hvert halvaar (deraf den ene gang ved tentamen) skrive …

… kan gjøre rede for udvalgte stykker af litteraturen i begge maal samt med orden og tydelighed i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.“

I de høiere klasser et skriftligt arbeide hver anden uge og ved siden deraf diktat, i 2den klasse 1—2 gange om maaneden, i 3dje og …

Man kan nu ogsaa lade eleverne fortælle, hvad de selv har oplevet, helst først mundtlig og siden skriftlig; herved banes vei til friere fortælling eller …

I 1ste klasse faar eleverne hvor uge et skriftligt arbeide, som udføres dels paa skolen, dels hjemme; ved siden

… anden retning; eleverne vil igjennem dem lære i et kjendt stof at fæste sig ved det vigtigste, det, som giver det hele sammenhæng, og de …

… Lærerne i fremmede sprog maa have nøie kjendskab til den grammatiske lærebog, som benyttes i skolens norskundervisning, og i definitioner og udredninger af fællesgrammatiske emne …

… forøvrigt nær til lærebogens fremstilling, og forsaavidt man paa noget punkt finder det nødvendigt at fravige denne, bør man konferere derom med læreren i historie.

… det vilde imidlertid være heldigt, om et mindre udvalg af saadanne digte, som man særlig ønsker, at eleverne skal bevare fortroligt kjendskab til, blev udgivet …

Men saadan retledning bør vel at mærke gives fuldt saa meget under elevernes tale som under læsningen.

… hvilket fag en lærer end underviser i, er det hans skyldighed at anvende megen omhu for at vænne eleverne til at tale tydelig, greit, korrekt …

Det stof, eleverne skal tilegne sig, maa han ogsaa hjælpe dem til at gjengive tilfredsstillende, og sine krav til denne gjengivelse maa han øge med …

Lærebogens omfang maa ikke være større, end at elever med almindelige evner med lethed kan overkomme den, og

Daglig lekse I (3 timer) side 1—100 (Karl d. store) . . c. 1¼ side II (2 „ ) „ 100—199 (Martin Luther) . .

Litteraturhistorie læses ikke efter nogen særskilt lærebog, men en samlet oversigt over udviklingens gang gives i tilslutning til, hvad den historiske lærebog derom meddeler.

… kan læse et let stykke af fortællende indhold tydelig og jevnt med forstandig betoning og pausering, og at han kan gjøre rede for indholdet deraf;

Med andre ord, undervisningsplanens hovedopgave er at angive, hvad der er at anse som væsentligt og ikke maa forsømmes; ved siden deraf peger den ogsaa …

Medens der paa det første trin lægges særlig vegt paa at øve i tydelig og sikker læsning, stilles der paa de høiere trin efterhaanden større …

Det læsestykke, som gives i hjemmelekse, bør paa det første trin gjennemgaaes paa forhaand, saavidt muligt saaledes, at disciplene faar anledning til selv at øve …

… for øie, at discipelen skal faa saadant herredømme over sit foredrag, at han frit kan moderere hastigheden i læsning efter indhold og form (digte bør …

… vigtighed, at eleverne lærer at læse langsomt, mere eller mindre, eftersom det kræves, og at de lærer at stanse paa rette sted, dels hvor der …

Til ren læsning hører ogsaa, at eleven læser sikkert, uden famlen, uden hakkende afbrydelser, uden at pauser udfyldes af stemmelyd alene eller uartikulerede lyd.

Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig …

Indledningen og vanskeligere ting vedkommende kulturhistorie og statsforfatning gjennemgaaes og forklares, men kan paa dette trin ikke kræves tilegnede med samme nøiagtighed som det øvrige.

… at eleverne arbeider hjemme med læsningen, og særlig søger man her at give dem forstaaelse af, hvor nødvendig omhyggelig forberedelse er for en udtryksfuld læsning.

Klasse I. Læsning med gjengivelse af indholdet og samtale om det læste; fremsigelse af digte.

Stoffet til saadanne øvelser kan tages af lette fortællende stykker, som er læst med fuld forstaaelse, eller som er vel kjendt f. eks. fra historieundervisningen, …

Opgaver fra historie, geografi og naturhistorie, som nærmer sig til fagopgaver, kan gives af norsklæreren; han maa da skaffe sig nøie underretning om, hvad eleverne …

litteraturhistoriske oplysninger i tilslutning til den historiske lærebog og efter læsebogen.

… læreren gjennem kortere spørgsmaal søger at pointere det væsentligste, korrigere det utydelige, supplere det manglende og sikre sig, at saavel det hele som enkelthederne er …

… tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere skal optræde som aktive medlemmer.

Naar det i undervisningsplanen flere steder udtales, at disse eller hine afsnit af det gjennemgaaede stof bliver at repetere og oplægge til aarsprøven, ligger ikke …