Ferdigheter og arbeidsmåter

Et passende udvalg af digte (paa bogmaal og landsmaal) læres gjennem alle klasser udenad; de gjennemgaaes og læses paa forhaand, og opmerksomheden fæstes ved verstakten, …

Som overgang til mere selvstændigt arbeide kan man lade eleverne forberede sig paa at give en kort gjengivelse af et bestemt stykke, først mundtlig paa …

… paa rette sted. Indholdet gjøres til gjenstand for samtale, og eleven fortæller indholdet af det læste. Det overholdes nøie, at der ikke læses for hurtig, …

Gjennemgaaelsen maa rette sig efter elevernes udviklingstrin og paa den anden side lempes efter den tid, man har til sin raadighed.

… vanskeligt; særlig for disse sidste vil det være heldigt, at de har to bøger, en „øvelsesbog“ til det første forsøg og en „stilebog“ til renskrift.

Hvad der er trykt med petit eller mærket med [uleseligt tegn], bliver dels at forbigaa, dels at gjennemlæse under lærerens veiledning.

I de høiere klasser skrives stile som de, der gives ved afgangsprøven, fra først af efter omhyggelig forberedelse og veiledning paa skolen, siden mere frit.

I begyndelsen bringes ved samarbeide i klassen en kort gjengivelse af hovedindholdet i en bestemt form, som, ialfald paa det første trin, efterhvert kan skrives …

Der lægges den største vegt paa, at eleverne skriver i et korrekt og naturligt sprog, og at de kan fastholde en bestemt sammenhæng; man maa …

… derimod bør man vistnok en tid holde ved med at forberede den skriftlige gjengivelse saaledes, at eleverne stadig vænner sig til at holde sig til …

… fra tysk eller engelsk; her medtages ogsaa øvelser særlig sigtende paa det praktiske liv, som affattelse af breve, ansøgninger eller kortere meddelelser, avertissementer o. lign.

Skriftlige øvelser: Beskrivelser, skildringer, karakteristiker; uddrag og sammendrag; fremstilling af tankegangen i et arbeide af en forfatter. Mindre forretningsskrivelser.

I 2den klasse fortsættes først med mundtlig og skriftlig gjenfortælling eller skildring, men nu mere og mere som selvstændige skriftlige arbeider paa egen haand.

Øvelser i gjenfortælling slutter sig nær til talen, og jo mer det er overholdt, at disciplene maa give fuldstændigt svar og i det hele tale …

Ved den skriftlige prøve forelægges en opgave af fortællende, beskrivende eller skildrende art.

at han ved en skriftlig prøve (diktat og gjenfortælling) viser, at han kan skrive de almindeligst forekommende ord rigtig i lette forbindelser (uden direkte tale), …

Ved eksamen lader man eksaminanden læse op et eller et par stykker af det oplagte pensum og prøver hans evne til at gjøre rede for …

Ialfald i øverste klasse maa der gives anledning til at lade eleverne et par gange i hvert halvaar (deraf den ene gang ved tentamen) skrive …

Af et godkjendt udvalg gjøres der ved eksamen rede for et pensum paa mindst 80 sider, hvoraf ikke mindre end 20 sider af landsmaalslitteraturen.

Ved afgangsprøven kræves udførligst kjendskab til den nyere tids og fædrelandets historie.

til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende, samt kjendskab til vor borgerlige samfundsordning — alt i det omfang, som er …

Men inden den enkelte skole bør man blive enig om en ensartet fremgangsmaade, og det saaledes vedtagne bør alle lærere kjende og respektere under sit …

Lærerkonferencer klassevis bør saaledes enhver skoles bestyrer besørge afholdt, og det er neppe tvilsomt, at de vil vise sig frugtbare for elevernes udvikling.

Først naar alle lærere i en klasse gjensidig kjender hinandens arbeide, kan hver enkelt af dem komme til bevidsthed om, hvad han selv har at …

… sløidlæreren, der havde faaet meddelelse om, at hans elever snart skulde undervises om vægtstangen, lod hver af dem have et simpelt vægtstangsapparat færdigt i rette …

Under forudsætning af et ugentligt timetal af 3—2—3—3 timer bør bogen ikke være over (helst noget mindre end) 300 sider.

Gaar man ud fra denne, bliver lærestoffet at fordele saaledes paa de forskjellige klasser:

Der maa gives saamange af eleverne som muligt leilighed til personlig deltagelse, og undervisningen maa have liv og fart, saa at samtlige følger med¹).

… og rigtig betoning og med stans paa rette sted. Indholdet gjøres til gjenstand for samtale, og eleven fortæller indholdet af det læste. Det overholdes nøie, …

I nogle timer i slutningen af aaret opfriskes væsentlig ved samtale erindringen om hovedpunkterne af, hvad der er læst i 1ste klasse.

Men selvfølgelig vil der kræves fortsat øvelse, baade i læsning, hvor fremdeles for det første vegten maa lægges paa tydelig, det er høi og ren …

… i norsk er i loven opstillet: „At eleverne læser tydelig og udtryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bogmaal, kan gjøre rede for udvalgte stykker af …

At eleven kan læse et let stykke af fortællende indhold tydelig og jevnt med forstandig betoning og pausering, og at han kan gjøre rede for …

Et digt bør være fuldt forstaaet, før det læres udenad; derved undgaar man ogsaa at forspilde indtrykket af digtet ved afbrydelser under fremsigelsen.

… der kræves, at han dels ved selve oplæsningen, dels ved friere gjengivelse af det oplæste eller under nærmere gjennemgaaelse deraf skal vise, at han har …

Under gjennemgaaelsen sikrer læreren sig, at eleverne forstaar indholdet og har rede paa sammenhængen.

som en prøve paa elevernes sikkerhed i retskrivning i det hele og i at bruge skilletegnene.

Litteraturhistorie læses ikke efter nogen særskilt lærebog, men en samlet oversigt over udviklingens gang gives i tilslutning til, hvad den historiske lærebog derom meddeler.

Eleverne opmuntres derunder til at interessere sig for historisk læsning.

Diktat bruges ikke som regelmæssig øvelse hver uge, men af og til gjennem alle klasser, dels for at indøve enkelte retskrivningsregler og enkelte ord, særlig …

Men er man sikker paa, at man formaar at være tilstrækkelig agtpaagivende, er der selvfølgelig intet til hinder for, at man tager gjennemgaaelsen sidst.

Ved alle skriftlige arbeider lægges stor vegt paa orden, og arbeider, som er slurvet udførte, maa skrives om, til de er tilfredsstillende.