Industrisamfunn emne
Folkeskole og grunnskole
1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for skuleåra. Engelske pengar i Noregs fyrste jarnveg — i norsk industri — såleis er det og i mange andre land. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 94 NB |
«8. Tysklands samling (1871): En tar vesentlig med dette: Av de mange tyske statene var det Preussen som etter hvert ble den mektigste og rikeste» | Historie | 1962 s. 92 NB | ||
«industrielle revolusjonen skaper.» | Historiei planen: Soge | 1964 s. 93 NB | ||
| Alle 192 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Arealdisponering og miljøvern Ellers danner en rekke av de kulturgeografiske emner, f.eks. befolkning jordbruk, skogbruk, industri og samferdsel, en nødvendig bakgrunn for behandlingen av arealdisponering og miljøvern. | Samfunnsfag | s. 105 NB |
D. Hydrologi Ellers danner en rekke av de kulturgeograf iske emner, f. eks. befolkning, jordbruk, skogbruk, industri og samferdsel, en nødvendig bakgrunn for behandlingen av arealdisponering og miljøvern. | Historie | 1974 s. 104 NB | ||
| Alle 31 sitater |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 3 sitater
- M87 – samiske planer 4 sitater
- Det samiske læreplanverket (L97S) 2 sitater
- LK06 – samiske planer 7 sitater
- LK20 – samiske planer 2 sitater
- LK20 – voksne 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Manufacturvcrsenets Opkomst» 1834 s. 250
- «Fabrikker og Manufakturer fandt i denne Periode næsten ingen Opmuntring, og stode derfor paa et lavt Trin.» 1856 s. 239
Vis omtaler
- «Indenlandsk Industri og Fabriker søgte man at ophjelpe» 1872 s. 133 · 1874 s. 133
- «Indenlandsk Industri og Fabriker søgte man at ophjelpe, men paa en vrang Maade, nemlig ved Enerettigheder og Forbud mod udenlandske Varer.» 1874 s. 133
Vis omtaler
- «I de sidste 20 aar har ogsaa landet gaaet meget frem; mange jernbaner findes nu, og telegrafen gaar rundt hele kysten. Af næringsveiene har især» s. 117
Vis omtaler
- «Kjøbmanden /onas Alstrømer gjorde sig især fortjent af at skabe den svenske fabrikdrift» s. 143
- En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «Men de sydlige stater, hvor sukker- og bomuldsdyrkningen m. m. dreves af negerslaver, satte sig af al magt imod, at slaveriet skulde forbydes hos dem.» s. 85
- Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 3 omtaler
Vis omtaler
- «Industrien gik sterkt frem; men da man begyndte at bruge en mængde maskiner, blev en hel del arbeidere brødløse og kom i stor elendighed.» s. 182
- «Industri, handel og samfærdsel har derfor i vort aarhundrede skudt en fart som aldrig før.» s. 198
- «den første jernbane blev færdig i 1854; telegrafen blev indført 1854, dampskibsfarten tiltog, og postvæsenet forbedredess» s. 272
Vis omtaler
- «Alvisst gjeng det fram i byarne, der det er mest fabrikdrift.» 1896 s. 82
- «Allvisst gjeng det fram i byarne, der det er mest fabrikdrift.» 1900 s. 84
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 4 omtaler
Vis omtaler
- «Nu blev de første fabriker grundet, og Kristian oprettede flere handelsselskaber» 1900 s. 74
- «Industrien var ringe lige til 1850; af industrianlæg var der i 1845 kun 95; omkring 1900 var det over det tyvedobbelte tal.» 1900 s. 118
- «BernstorfE holdt paa beskyttelse for industrien (se verdensh. s. 136), og han søgte at hindre indførsel af fremmede landes industrivarer.» 1902 s. 102
- «Industrien var ringe lige til 1850; al industrianlæg var der i 1845 kun 95; omkring 1900 var det over det tyvedobbelte tal.» 1902 s. 119
Vis omtaler
- «Allvisst gjeng det fram i byarne, der det er mest verksdrift.» s. 88
Vis omtaler
- «Industrien er endnu i sin første utvikling; men man kan alt se at den engang vil bli av stor vigtighet for landet.» s. 102
Vis omtaler
Viser 3 av 4 omtaler.
- «det 19de aarhundrede er alle verdensdeles og lands utseende blit saa ændret at de i mange ting ikke er til at kjende igjen; damp og» s. 217
- «Før 1850 var husmændene den talrikeste stand av arbeidere i Norge, men i de sidste femti aar er der, især i byene, vokset frem en» s. 221
- «Før 1850 var husmændene den talrikeste stand av arbeidere i Norge, men i de sidste femti aar er der, især i byene, vokset frem en» s. 221
Vis omtaler
- «Fremgangen har været størst i byene, hvor der er mest fabrikdrift.» s. 144
Vis omtaler
- «Industrien.» s. 148