Fortællinger af Norges Historie

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    • Norsk historie10 sider

      Smaabøger for Skolen og Hjemmet udgivne af Siegwart Petersen. Rra Fortællinger af Nørges Histøorie ved ieqwart Petersen. (En Omarbejdelse af de i Læsebogen for Folkeskolen og Folkehjemmet meddølte Fortællinger af Fædrelandets Historie.) Pis indbunden 25 Øre; 100 Exemplarer leveres hos Forlæggeren mod Kontant for 20 Kroner. ade Tusinde T(mn Kristiania 1877. J. W. Cappelens Forlag. Det Nallingfke Bogtrykteri.

      Norges Konger. Harald haarfagre. . 860–930 Erik Blodøks . 930—985 Haakon Adelstensfostre 935—961 Harald Graafeld . 961—970 Haakon Jarl . …

      Også side 12, side 18, side 48, side 49, side 56, side 61, side 62, skann 68

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden5 sider

      Kong Sverre og Birkebejuerne i Snestormen paa Filefjeld.

      … indbyrdes, heller end at taale Nøod og Elendighed. Da Sverre hørte dette, satte han sine Mænd alvorligen til Rette. At styrte sig ned af Fjeldhamrene, sagde han, var gal Mands Værk, og at dræbe hinanden indbyrdes passede sig for Hedninger, men ikke for Kristne, der vidste, at den, der gjør Ende paa sig selv, ikke har Haab om at komme …

      Også side 44, side 45, side 47

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie2 sider

      … af ham og skyndte sig med det til Olav Tryggvessøn; men Olav lod den troløse Træl halshugge. Haakon Jarl døde i Aar 995; da var han 58 Aar gammel. 10. Svoldrslaget. Da Olav Tryggvessøn havde været Konge i Norge i fem Aar, rejste han med mange Skibe til Vendland i Nordtyskland for at hente sin Dronning Thyres Ejendomme der. Mens …

      … med 13 Skibe nordefter langs Jæderen; Vejret var vaadt med morke Drivskyer. Men, alt eftersom Kongen sejlede derude, gik der straks Bud tillands over Jæderen, og Erling lod blæse alle Mand til Skibene. Alt Folket flokkede sig ombord og lavede sig til Kamp. Kongens Skibe kom nord forbi Jæderen og tog derpaa den indre Led. Erling seilede efter ham med …

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      (En Omarbejdelse af de i Læsebogen for Folkeskolen og Folkehjemmet meddølte Fortællinger af Fædrelandets Historie.) Pis indbunden 25 Øre; 100 Exemplarer leveres hos Forlæggeren mod Kontant for 20 Kroner.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18141 side

      41. Kristian Fredrikk Den 14de Januar 1814 maatte

      Paa sin Reise fandt Kristian Fredrik overalt, at Nordmændene vilde værge for Norges Frihed og Selvstændighed.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      … Jarlen skulde slippe bort. Endelig kom de til Hjørungavaag. Der laa Haakon Jarl, som havde faaet Nys om deres Komme, ikke med et, men med 180 Skibe. Det blev en blodig og heftig Kamp, som endte med, at Jomsvikingerne tabte og rømte. 8. De fangne Jomsvitinger halshugges. Vagn Aakessøn blev fangen med treti Nand; de blev allesammen bragie i Land

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Holmen-graa1 side

      … hverken har Vid eller Sans; giv Harald Rinsaa længe mit Hoved er gen og vov ikke at spotte ham over Mulde, og jeg er Herre i Landet. 24. Slaget ved Holmengraa. Ud paa Hosten i Aaret 1139 kom Sigurd Slembed egn og Magnus blinde med 30 Skibe, hvoraf 18 danske, fra Danmark til Viken; saasnart Kong Thg Krokryg og Kong …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Kringen1 side

      … ost i Drikkehorn, Bær eller Stene. Kvinderne sad nok ikke da ags ordentlig til Bords som Mændene: men de synes at have æaaet Mændene tilhaande, medens disse aad. 35. Skotterne ved Kringen. I den første Ufred, som Kong Kristian den fjerde havde med Sverige, tog den svenske Konge Onstav Adolf to udenlandske Lejehære i Sold, og disse forsøgte over Norge …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Stanford-bro1 side

      … at give med: men gaa nu ben og hent ham. Det blev gjort, og Brand for saa til Kongen, hvor han fik den venligste Modtagelse og store Gaver. 19. Slaget ved Stanfordbro. I Aaret 1066 reiste Harald hardraade til England med en stor Flaade paa 240 Skibe, foruden Smaaskuder og Foringsskibe, for at hjælpe Tostig Jarl mod hans Broder, den …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      41. Kristian Fredrikk Den 14de Januar 1814 maatte

      … n før de første Be 2den Udgave 25 Øre rg Sveriges og Historie for hddeni 1 Krone 60 Ør Siegwart Petersen. Nordmændenes Gudesagn. Almue og Vorgerskoler. 30 Øre. Øiegwart petersen: Verdenshistorie. Læse og Lærebog for Almue og Borgerskoler. 5te Udgave, med Billeder &iegwart Petersen. Krone 85 Ør Øiegwart Petersen. En liden Verdenshistørie for de første Begyn dere. 10 Øre. Sicquart …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Kart2 sider

      Jarlen maatte romme, og hans Træl Kart var med ham.

      … Jakob Aall, Ejer af Næs Jernværk; han lagde mange Penge til for at faa Bogen vaffert trykt og prydet med Skilderier og med Kaptejn Gerhard Munthes fortræffelige Kart over det gamle Norge. For en Del Aar siden blev Snorres Værk atter udlagt af vor lærde Landsmand Profesjor Peter Andreas Munch, der dode i Rom i Aaret 1863, og senere har …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse1 side

      Da gjorde Mængden Vaabenbrag og stort Gny. og Kongen maatte gjøre, hvad Bonderne vilde.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Den store Mandedød1 side

    I Kong Magnus Erikssøns Dage rasede en frygtelig Landfarsot i Norge; det var den st ore Mandedod eller den sorte Død, som den ogsaa kaldes.

    I andre bøker og planer
  • Gud (kristendommen)1 side

    «Men vi skal vende os til Guds Miskundhed,» vedblev han; «vore Lidelser er en Straf for vore Synder; hvis vi angrer dem og med Ydmyghed og Sagtmodighed bøjer os for Herren, vil vi nok blive hjulpne.

    I andre bøker og planer
  • Gudbrandsdelerne tager den kristne Tro1 side

    … var ligesaa stolte, som du. Sig os nu straks, hvad du vælger.» Da gjorde Mængden Vaabenbrag og stort Gny. og Kongen maatte gjøre, hvad Bonderne vilde. 13. Gudbrandsdelerne tager den kristne Tro. I Aaret 1021 blev Folket i Gudbrandsdalene kristnet af Kong Olav. Det var en Mand. som hed Dale-Gudbrand: han var som en Konge der i Dalene, skjont han …

    I andre bøker og planer
  • Halvdan svartes Død1 side

    … og han sank i. Folget stimlcde til for at hjælpe ham; men derved brast Isen end mere, og Kongen selv, hans Svigerfader og over tyve Mænd iii Dette skede i Aaret 860, altsaa for lidt over tusinde U Halvdan var da henved 50 Aar gammel. Han var afholdt, at de bedste Mænd i alle Bygder af hans Rige krævede, at …

    I andre bøker og planer
  • Jomsvikingernes Færd til Norge1 side

    … Hedenskabet, saa giv mig den Begravelse, som I selv synes.» Kort efter døde Kong Haakon. Der blev stor Sorg i Landet over hans Død; baade hans Venner og Uvenner savnede ham, og sagde, at saa god Konge vilde man vist aldrig faa igjen i Norge. 7. Jomsvikingernes Færd til Norge. Medens Haakon Sigurdssøn Ladejarl raadede i Norge, eggede den danske

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Magnussøns Jorsalefærd1 side

    … og Dag Ejlivssøn havde holdt ud til det yderste og var blandt de sidste, som flyede. Øyvind Alboge. Ulv Ranessøn og mange andre Stormænd var allerede faldne. 21. Sigurd Magnussens Jorsalefærd. Fire Vintre efter Kong Magnus barfots Fald sejlede hans Son Kong Sigurd med sin Flaade fra Norge; det var 60 Skibe i alt. Om Høsten kom Kongen til England …

    I andre bøker og planer
  • Tordenskjolds seier i Dyrnekilen1 side

    I Juli Maaned samme Aar ødelagde Tordenskjold Karl den tolvtes store Førselsflaade i Dyrnekilen: faa Dage efter var han i Kjøhenhavn, lvor han personlig bragte Kong Fredrik Tidende om Sciren.

    I andre bøker og planer

Personer

• Håkon den gode6 sider

  Haakon Adelstensfostre 935—961

  Også side 4, side 5, side 6, side 7, side 8

  I andre bøker og planer
• Fredrik IV5 sider

  Kong Fredrik den fjerde en Norgesrej-o

  Også side 59, side 60, side 61, side 62

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre5 sider

  Harald haarfagre. . 860–930

  Også side 3, side 4, side 5, side 12

  I andre bøker og planer
• Håkon Sigurdsson5 sider

  Haakon Jarl . 970—995

  Også side 8, side 10, side 11, side 13

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige5 sider

  Olav den hellige .1016—1030

  Også side 15, side 18, side 20, side 48

  I andre bøker og planer
• Eirik Håkonsson4 sider

  Haakon Jarl og hans Søn Erik

  Også side 11, side 12, side 13

  I andre bøker og planer
• Magnus Barfot4 sider

  Magnus barfot .1093—1103

  Også side 29, side 32, side 36

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason4 sider

  Olav Tryggvessø»n. . 995—1000

  Også side 12, side 13, side 20

  I andre bøker og planer
• Peter Wessel Tordenskjold4 sider

  den fjortende i Rækken af Barnene og den tiende af Sannerne var Pete r Wessel, den siden saa navnkundige Tordenskjold

  Også side 57, side 59, side 61

  I andre bøker og planer
• Harald Gille3 sider

  Harald Gille. .1135—1136

  Også side 35, side 36

  I andre bøker og planer
• Magnus Erlingsson3 sider

  Magnus Erlingsjon . 1162—1184

  Også side 40, side 42

  I andre bøker og planer
• Olav Skötkonung3 sider

  Da gik de hen til et Svinebol, og her grov Kark en stor Groft og lagde Træer over; Jarlen og Kark steg ned i Grøften

  Også side 13, side 17

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge11 sider

  Konges Lande

  Også side 4, side 6, side 9, side 32, side 33, side 40, side 49, side 61, side 63, side 64

  I andre bøker og planer
• Bergen5 sider

  Erling skakke var paa den Tid i Bergen

  Også side 44, side 49, side 50, side 58

  I andre bøker og planer
• England5 sider

  Sommeren efter sendte Harald et Skib vester til England til Kong Adelsten

  Også side 28, side 29, side 32, side 49

  I andre bøker og planer
• Danmark4 sider

  Haakon Adelstensfostre havde i mange Aar Ufred med Erif Blodokses Sonner, som fik Hjælp nede fra Danmark.

  Også side 9, side 37, side 55

  I andre bøker og planer
• Oslo4 sider

  Kristiania 1877.

  Også side 39, side 50, side 61

  I andre bøker og planer
• Irland3 sider

  til Irland med en stor Flaade

  Også side 35, side 36

  I andre bøker og planer
• Stavanger3 sider

  Det sidste Slag stod i Havrsfj orden, tætved Stavanger, i Aaret 872; her vandt han over fire Konger

  Også side 49, side 50

  I andre bøker og planer
• Frankrike2 sider

  styrede han til Frankrige

  Også side 49

  I andre bøker og planer
• Jerusalem2 sider

  Sommeren i Åaret 1110 kom han til det hellige Land.

  Også side 33

  I andre bøker og planer
• Lindesnes2 sider

  ligefra Lindesnes og til Sognsjø

  Også side 58

  I andre bøker og planer
• Nordsjøen2 sider

  i Nordsjoen

  Også side 58

  I andre bøker og planer
• Agder1 side

  paa Agder blev i kort Tid syv Kirkesogne folfetomme

  I andre bøker og planer

Verk

• Snorres kongesoger2 sider

  Sno norske Kongers Sagaer gaar fra den ældste Tid og ender ved den Tid, da Sverre Sigurdssøn fremtraadte.

  Også side 49

  I andre bøker og planer
• Brand1 side

  Brand den gavmilde. En Sommer kom den gamle islandske Hovding Brand V ermundssøn til Nidaros.

  I andre bøker og planer
• Haakon Haakonssøns saga1 side

  Kong Haakon Haakonssøns Saga

  I andre bøker og planer
• Kong Sverres Tale til de tyske Kjøbmænd1 side

  28, Kong Sverres Tale til de tyske Kjøbmænd.

  I andre bøker og planer
• Kongeriget Norges Grundlov1 side

  Ejdsvollsmændene mødte den 10de April 1814, og fem Uger derefter. den syttende Mai 1814. var de færdige med sit Storværk. Kongeriget Norges Grundlov.

  I andre bøker og planer
• Løvendals Galei1 side

  Korvetten Lovendahls Gallej

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Da man skulde binde Ormen lange, som han selv var ombord paa

  I andre bøker og planer
• Sverres saga1 side

  Kong Sverres Saga

  I andre bøker og planer